Undskyld mig, men det her er mit bytte!

[Deleted]

Der lød et højt knald et stykke uden for den lille landsby, som Morag fik transfereret sig frem. Hun havde modtaget et brev fra Raghnaid, hvor der stod, at hun skulle tage hertil for at "ordne" nogle mudderblods, der vist var ved at få noget indflydelse i ministeriet. Og det kunne man jo ikke have. Selvom Morag ikke selv var ansat deri, så mente hun nu alligevel, at der blev gjort for meget med retten for mugglere og mudderblod, når de alle sammen bare burde smides i et fangehul og dø af sult eller infektioner. Derfor måtte de her skaffes afvejen, inden de begyndte at få idéer om, at de skulle være ligeværdige med folk af rent blod. Uhørt var det!
Morag nærmest gled ned mod landsbyen indhyllet i sin sorte kappe, der nærmest dækkede over hele hendes figur. Hun lignede næsten en lav dementor, hvis det ikke havde været fordi, man kunne se hendes blege ansigt. Dette var måske heller ikke direkte unormalt, nu hvor hun jo brugte så meget tid blandt dem. Modbydelige væsner var de, hvis ikke hun havde været animagus, ville det have været svært at holde ud, men et dyrs sind gav hende ligesom en pause ind imellem.
Hun trak en lille seddel frem fra sin kappe, hvorpå husets nummer var angivet. Normalt var det ikke hende, der fik tildelt disse morskaber, men fordi hun boede tættest på, havde hun fået lov i dag. Hun lagde sedlen væk igen, hvorefter hun drejede ned ad nogle forskellige sideveje, inden hun endelig nåede det rette hus... Der var bælgragende mørkt derinde, ligesom der ville have været udenfor, hvis ikke det havde været for den skarpe måne, der kastede sit lys hen over hustagene og dermed også oplyste brostenene, som vejene var belagt med.
Morag fandt sin tryllestav frem fra sin kappe, hvorefter hun langsomt begyndte at nærme sig huset, som en hund, der nærmede sig sit bytte...

[Deleted]

Alexander ankom til huset, han kiggede lidt rundt, for at sikre sig der ikke var nogen som skulle kunne genkende ham. Han fik øje på en lyshåret kvinde, som var ved at nærme sig det hus hans mål var, "undskyld mig, frøken," sagde han, "jeg tror det vil være bedst for dig, hvis du forlader denne ejendom" sagde han, dog med en høflig tone, der var tros alt ingen som vidste han arbejdede for Theodore.

[Deleted]

Morag vendte sig hastigt om, da hun hørte fodtrin. Hun kunne ane en skikkelse, der kom nærmere, hvilket fik hende til at knuge sin tryllestav lidt hårdere i sin hånd. Det havde aldrig skadet at være beredt på det værste. Og nu bad skikkelsen hende pludselig om at forlade grunden. Det kunne ikke komme på tale, hun havde fået strenge ordrer fra Raghnaid om, at hun skulle udføre denne opgave lige præcis i aften, da det ikke nyttede noget, at lade offrene vente. Men hun kunne vel ikke bare vade ind på grunden og slå dem alle ihjel, mens der stod en herude og holdt øje med hende. Var det mon en muggler? For så kunne hun vel også bare gøre det af med ham. "Beklager Hr." Sagde hun med silkeblød stemme. "Men jeg har et ærinde her, så jeg er bange for, at jeg ikke bare kan smutte. Måske ville det være bedre, hvis De selv kom tilbage en anden gang."

[Deleted]

Alexander stoppede to meter fra kvinden, 'virkelig?' Tænkte han for sig selv. "Det kan desværre ikke lade sig gøre, jeg har en aftale med familien her," det kunne godt være familien ikke var klar over den aftale, den fandt nok kun sted i alexanders eget hovedet.

[Deleted]

Så ville hun også blive nødt til at tage denne mand med de andre. Men hvorfor ville han have hende til at gå, hvis han blot havde en aftale med dem?... Måske... "Jeg må så informere Dem om, at jeg faktisk ligeledes har en aftale med dem." Sagde hun og forsøgte ikke at lyde irriteret. Det virkede. Hvad mon han ville dem? En ting var i hvert fals sikker, og det var, at Morag ikke havde tænkt sig at forlade stedet før de mudderblodsbastareder var blevet slået ihjel, om det så kom til at koste endnu en livet kunne være ligegyldigt, bare hendes opgave blev udført.

[Deleted]

Alexander så forvirret på kvinden, hun var uden tvivl magiker, det afslørede hendes kappe. Han overvejede et kort øjeblik at hive sit auror kort, men hvis han var den sidste som blev set med de mudderblods, ja så ville hans tillid nok blive lidt nakket. "Hvilken aftale om jeg må spørger?" han prøvede at regne ud, hvems side hun var. Men det var svært at finde ud af.

[Deleted]

At undvige den fremmedes spørgsmål skulle vise sig ikke at volde de mindste problemer for Morag. Dette sørgede hendes gammeldags opdragelse og holdninger for. Og samtidig skulle hun nok få smidt det tilbage mod ham selv. "De har aldeles intet at skulle bruge de oplysninger til." Sagde hun fornærmet. "Og jeg har ikke tænkt mig at svare sandfærdigt på det spørgsmål, før De kan fortælle mig, hvad præcist De selv har at foretage Dem her." Sagde hun med en streng og bestemt stemme, der talte sit tydelige sprog om, at denne holdning ikke skulle ændres.

[Deleted]

"Ser De frøken," sagde Alexander, "jeg er auror, mere behøver jeg vel ikke at sige, gør jeg?" han så skarpt på hende. Han valgte at trække sit auror kort, han vidste godt det ville betyde han ikke ville kunne gøre det af med de skide mudderblods den dag, men der var jo altid en dag i morgen også. Han var ikke bekymret, ingen ud over han selv og Theodore vidste han også var dødsgardist, og Thoedore gik meget op i at han anonymitet blev holdt ved lige.

[Deleted]

Så han var fra ministeriet? Ja, hvorfor undrede det hende ikke? Ikke desto mindre så havde hun stadig fået sine ordrer, og hun havde ikke i sinde bare sådan at opgive. "Nu hvor vi er i gang med at oplyse vores titler, så må De vide, at jeg er leder af Azkaban, så jeg ser heller ingen god grund til, at jeg skulle oplyse Dem om mit foretagende." Sagde hun med en barsk stemme, der burde tale sit tydelige sprog om, at hun ikke havde tænkt sig at give efter sådan uden videre. Det var hun heller ikke blevet opdraget til at gøre.

[Deleted]

Lederen af Azkaban? Hvad pokker lavede hun dog her? Alexander vidste ikke helt hvad han skulle sige, men uanset hvad, så var han opsat på at de mudderblods skulle dø, men at tage chancen foran lederen af Azkaban, det var ikke noget han ønskede, "Skal vi ikke lige starte forfra?" spurgte han, og prøvede at være høflig, "jeg er blevet sendt her ud til den her familie, fordi de er ved at komme for tæt på, og opdage magiens verden," løg han, "jeg skal få dem til at glemme alt det magiske de nogensinde har set, det er derfor jeg er her" sagde han med en utrolig rolig stemme, og lød overraskede sandfærdig, han var van til at leve et dobbelt liv, med en masse løgne, så det at lyve fandt han meget naturligt.

[Deleted]

Og da klappede fælden vist. Morag var nemlig blevet sat godt ind i den familie, inden hun var blevet sendt afsted for at dræbe dem. Hun hævede sine øjenbryn, da hun sagde noget igen. "Jeg er godt kendt med denne her husholdning." Sagde hun. "Og jeg ved, at der befinder sig en mugglerfødt magiker blandt dem, og så vidt jeg ved, så er det tilladt for nærmeste familie at kende den slags. Den slags troede jeg da ministeriet havde sat sig godt ind i, inden de sendte folk ud for at slette deres hukommelse." Hun holdt fast ved blot at sige dette, da hun så måske slap for at sige, hvad hun selv lavede her, selvom hendes tillid til denne mand efterhånden var ved at tage af. Ikke at hun nogensinde havde stolet rigtigt på ham, men hun begyndte at tvivle på hans loyalitet til ministeriet.

[Deleted]

Alexander skulle tænke hurtigt, det var han heldigvis god til, "men som De nok også ved, er det ikke alle muggler der er lige gode til at holde det til 'kun' den nærmeste familie," sagde han "Den her familie har flere gange været alt for tæt på at afsløre vores verden overfor både venner og naboer, og derfor er jeg sendt ud på den her opgave, så hellere at de ikke ved noget, end at de afsløre os alle" Alexander sendte hende et strengt blik, nu var hun godt nok ved at gå ham på naverne. Hvad pokker havde lederen af Azkaban dog at lave her? "Jeg kan dog ikke regne ud hvad lederen af Azkaban laver her?"

[Deleted]

Men hans forklaring overbeviste ikke Morag. Hun var ikke blevet opdraget til at stole på folk, men til det modsatte. Dog valgte hun at lade det ligge lige for nu, og i stedet svare på hans spørgsmål. Nu hvor han havde oplyst sit foretagende, voldte det hende ingen problemer at stikke ham en løgn, selvom hendes tålmodighed var ved at rende ud. Hun var træt og lige kommet fra arbejde, hvilket gjorde hende meget træt i hovedet, så hvis han ikke snart skred, så ville hun vel være nødsaget til at tage ham med i købet. "Jeg er her faktisk af nogenlunde samme grund." Sagde hun med uændret tonefald, der fik det til at lyde mere sandfærdigt. "Jeg er her mere som en slags trussel for magikeren, der bor herinde. Hvis han fortæller dem det igen, så slæber jeg ham med næste gang."

[Deleted]

Alexander kiggede lidt på hende, han vidste det han lige havde sagt var en løgn, dermed kunne han konkludere hun stod og løg ham lige op i hans åbne ansigt. "Okay, hvad så med at De går ind først, snakker med dem om det du nu skal, jeg venter her ude, så i tilfælde af at de ikke vil lytte til din såkaldte trussel," Alexander så nu mere strengt på hende end før, "så kan jeg gå ind bagefter og slette deres hukommelse, og dermed vil intet af det her blive husket. Vi går dog ikke ind for trusler i ministeriet" understreget han med en vis alvor i stemmen.

[Deleted]

"Det skal skam heller ikke forestille en trussel." Sagde Morag, der tydeligvis snart ikke gad vente længere, selvom hun ellers plejede at have en ganske god tålmodighed. "Bare for at vise, at dette faktisk er seriøst og ikke bare tomme ord... Og desuden." Tilføjede hun, da hun ikke kunne gå ind som den første. "Så fik jeg afvide, at der allerede har været nogen, så jeg gætter på, at De bare er forsinket, så jeg bliver nødt til at bede Dem om at gå først ind." Sagde hun en smule sammenbidt. Kunne han da ikke bare forsvinde, så hun kunne udføre sin opgave og komme hjem?!