Post af Evan Riley den Jan 19, 2015 20:55:03 GMT 1
Aimé York Hosyo
- Please Please Me -
”Irriterende, dumme, idioter!” Evan sparkede hårdt til en sten, som trillede hen af brostenene, for at lande foran en ældre herre, som sendte en surt blik til drengen, hvorefter han gik videre, uden at sige noget. Irriteret var ikke ordet der kunne bruges til at beskrive drengens ord lige nu. Han var sur! Han var taget til Hogsmeade sammen med nogle af de andre drenge fra Quidditch-holdet, men så snart han vendte sig om, efter at have snakket med en pige, som havde trådt ham i hælene, var de pist væk. Tsk! Tænk at efterlade deres anfører og ven, på den måde! Han anede ikke hvor de forskellige ting lå, der var kun én ting han var sikker på hvor lå, nemlig dén kro som havde forsynet ham med æblethe hver gang han havde befundet sig i Hogsmeade. Så hvorfor ikke bare tage derhen, indtil de andre endelig besluttede sig for at lede efter ham?
Den blonde dreng havde besvær med at finde rundt i gaderne, men til sidst endte han dog foran kroen, hvis dør han forsigtigt pressede op og derved fik udløst en klokke som sad ovenover døren. Kroejeren, en lille tyk heks, smilede til ham, og han smilede tilbage idet han haltede op imod hende. Han var overbevist om at hun sagtens kunne genkende ham, selvom hun nok havde en milliard andre kunder, og sikkert også en del, som var mere interessant end en almindelig Hufflepuff elev med et kækt smil. I dagens anledning havde han et par lange, mørkeblå bukser og en langærmet, råhvid trøje på. Hans spinkle overkrop var dog stadig gemt under en mørk, tynd efterårsjakke. Godt nok var de kommet ind i juni, men han frøs stadig som bare pokker, og der var virkelig ikke noget han hadede mere end at fryse
”Æh, en kop æblethe, tak,” sagde han og lagde nogle mønter på bordet, hvorefter han vendte blikket ud i rummet, for at se om hans hold var taget herhen, men nej. Desuden ville man nok have hørt dem, hvis det var. Frustreret lod han sig falde i en stol