Drinking problem...? (Advarsel)

[Deleted]

Charlie smilede ad hendes spørgsmål tilbage til ham. Om han turde tage chancen? Hun vidste udmærket godt at han kendte hende alt for godt, til at det var nogen som helst chance. Hvis han ville, kunne han drikke hende så fuld, at hun faldt i søvn i sofaen, men det var jo på ingen måde det han var ude på. Han ville bare have hende til at få det samme sultne blik i øjnene som hun havde da de havde taget tequila shots, for denne gang ville han ikke drille hende, når hun nåede til det punkt; han ville gøre noget ved det. Han kunne ikke lade være med at grine over hendes protester, da han flyttede hendes glas fra hende - han vidste hun ville gøre sådan. "Jeg sagde jo lidt champagne aldrig kan skade," sagde han selvtilfreds og lænede sig tilbage i sofaen, mens han tog en tår af sit eget glas.

Han hævede et øjenbryn da hun lidt for selvsikkert blev ved med at sige, at han skulle tage skjorten af. Han trak egentlig bare tiden ud, for han havde taget en beslutning, men det var sjovt at lade hende tro at han tænkte sig om og overvejede det, og måske endda besluttede sig for ikke at gøre det. "Tja," mumlede han og lagde ansigtet i tænksomme folder. Så trak han på skulderen og stillede sit glas fra sig på bordet, hvorefter han kiggede ned af sig selv. Han løftede blikket og kiggede hende i øjnene med en lille bitte antydning af et frækt smil på læberne, mens han langsomt begyndte at åbne den første uåbnede knap i hans skjorte, oppe fra halsen. Han fortsatte i samme tempo hele vejen ned, og brød ikke øjenkontakten med hende en eneste gang. Da han var færdig med at knappe op, holdt han en lille pause, hvor hans smil blev en smule større. Så tog han fat i det ene ærme og hev skjorten af, hvorefter han trak den anden arm ud fra dens ærme og greb så fat i sit glas. "Er prinsessen tilfreds?" spurgte han og tog endnu en tår champagne. Han tog det altid en smule mere roligt når han drak champagne, end når han drak whiskey.

[Cher Boydell]

Cher var stor tilhænger af drillerier; og sådan var det bare. Måske lidt for meget, af og til. Hun huskede ikke en eneste gang i sit liv, hun nogensinde havde taget noget rigtigt alvorligt. Dumpet terminsprøve? Ligegyldigt. Gal far? Ligegyldigt. Næsten-anholdelse? Ligegyldigt. Chikane? Ligegyldigt. Fuld eller skæv på arbejde? Ligegyldigt. Det var måske ikke så fantastisk en egenskab at have, men hun hyggede sig nu meget fint. Hun havde det nok lidt for nemt her i livet, sådan som hun bare kunne joke sig ud af alting, men det gjorde nu ikke hende noget. Hun var dog godt bevidst om, at det en eller anden dag ville bide hende i røven; men hun havde tænkt sig at trække den så langt ud, som overhovedet muligt. Trods alt var hun jo kun et barn… lidt endnu. Hvilket var lettere utroligt at tænke på, når man sådan lige vendte det i hovedet - for at være ærlig så hun nemlig tit sig selv som voksen, og glemte, at hun faktisk først blev sytten om et par måneder.
Han grinede af hendes protester, og det burde hun egentlig have set komme. I stedet rynkede hun bare næsen af ham. Ih. I det mindste var hun da ikke ene om at være stor fan af drillerier. Det var bare aldrig særlig tit, at hun fandt drillerier rettet mod hende, lige så sjove som dem rettet mod andre. Med det sagt kunne hun selvfølgelig sagtens håndtere at blive drillet, og hun var egentlig aldrig rigtigt sur; bare lidt misfornøjet og sommetider tøsefornærmet nogle sekunder. ”Så fik du ret… denne ene gang.” Hun rullede opgivende med øjnene, men kunne ikke lade være med at grine.

”Virkelig?” Hun hævede et bryn og så på ham, da han kom med sit ’tja’. Hun havde allerede luret ham, havde hun! Han prøvede bare at få hende til at tigge lidt, eller blive lidt i tvivl, men hun vidste skam bedre… hun skulle nok få sin vilje. Og det gjorde hun. Endelig trak han sig ud af sit koncentrerede-falske-tankeudtryk, stillede glasset fra sig og gav sig roligt - og måske lidt pirrende - til at knappe knapperne op én efter én, mens han stilfuldt holdt øjenkontakten. Det vandt han da bestemt point på - men det vidste han nok godt selv, havde hun en fornemmelse af.
Og selv om der absolut ikke herskede tvivl om, at hun godt kunne lide, hvad hun så, forholdt hun sig forholdsvist roligt ud ad til. Hun satte sig blot bedre til rette i sofaen, lod blikket være fastlåst til hans i en vis intim grad, og sippede i ny og næ til indholdet i glasset; en lettere apatisk tilgang måske, som var hun ligeglad, hvilket hun bestemt ikke var - og selv om hendes holdning måske sagde det, ville han godt kunne se på hendes blik, og den lille trækken ved mundvigen, at hun var vældig tilfreds. Han holdt en minimal pause, for derefter at trække skjorten helt af sig, og med et sensuelt udtryk lod hun tænderne fange sin underlæbe nogle sekunder, mens hun blot betragtede ham - præcis, som hun bedst kunne lide ham. De fancy jakkesæt var da cool, bestemt… men, hun kunne nu også godt lide, hvordan han så ud indenunder. Og lige nu var det nok mest dét, hun var interesseret i, for at være helt ærlig.
Han stillede hende et spørgsmål, og hun tippede tænkende hovedet på skrå, og lagde benene over kors. Hun befandt sig siddende op af armlænet, med begge ben i sofaen, med tæerne kun centimeter fra ham. Hun kom med en tænksom lyd, inden hun nikkede. ”Prinsessen er ganske tilfreds.” måtte hun så erkende, hvorefter et smil brød frem. Jo, tilfreds, det var hun sgu - hun havde jo fået sin vilje, ikke? Hun tog endnu en tår af glasset, inden hun stillede det på bordet og sendte ham et indbydende, flirtende blik, og gjorde en lokkende bevægelse med pegefingeren. ”… jeg sagde jo, at jeg ville blive siddende - så du må komme over til mig.”

[Deleted]

Hele deres spil gik jo ud på, at de begge drillede hinanden frem og tilbage og nogle gange direkte nægtede at gøre som den anden sagde, fordi det ville tilfredsstille den anden, og det var noget de hver især nød lige netop ikke at gøre - i hvert fald ikke alt for meget. For der ville jo ikke være noget sjovt i at bære hindanden på hænder og fødder og bare gøre alt hvad der pleasede den anden. Men på den anden side, så var det heller ikke særlig sjovt for nogen af dem, hvis de slet ikke tilfredsstillede hinanden overhovedet. Hvis Charlie ikke gav efter for Cher nogle gange, så ville det jo også være tortur for ham selv, og omvendt. De skulle jo begge have udløsning.

Dog var han en smule i tvivl om han skulle gøre som hun bad ham om. Han ville ikke give helt hundrede procent efter, men han forsøgte at komme op med en idé til, hvad han så kunne gøre, for han ville samtidig heller ikke afvise hende helt. Som en midlertidig løsning valgte han at tage en langsom tår af sit glas, og han sørgede for at smage utroligt meget på champagnen. Til sidst nåede han til en kompromisløsning og valgte at rykke tæt på hende, løfte hendes ben, så han kunne komme tæt på, og placere dem oven på hans skød. Han var så tæt på hende som han kunne komme nu, men han sad stadig med bagdelen godt placeret i sofaen. "Nu er jeg kommet hen til dig," erklærede han med et uskyldigt smil på læberne. Han ville gerne tilfredsstille hende, men ikke helt uden at hun også gav en smule efter. De skulle være på bølgelængde. 

[Cher Boydell]

Cher kunne meget godt lide rollen som forføreske; desværre var der bare lige det, ved netop Charlie, at han var lidt svær at lokke, sommetider. Der skulle lidt mere end almindelige midler til - og selv når man virkelig kløede på, var det sommetider slet ikke nok. Af og til kunne han være faktisk helt umulig at lokke; og hun vidste godt, at det var noget, han gjorde med vilje. Det gjorde det selvfølgelig ikke mindre irriterende, netop fordi hun så gerne ville have sin vilje altid. Men han var god til at holde igen, det måtte hun give ham - også selv om det var lidt irriterende, sommetider. Nogle gange havde hun simpelthen været helt nødt til at give op, og så havde hun som oftest bare siddet og surmulet - og så når hun mindst ventede det, så havde han gerne villet lige pludselig… og så endte det som regel med, at hun fik sin vilje alligevel. Bare når hun ikke var helt lige så obs på at få den.

Han lod hende stilfærdigt vente, mens han langsomt tog en tår af sit glas, og sørgede for at lade smagen af champagne røre hvert eneste af hans smagsløg - det så i hvert fald sådan ud. Hun bekæmpede trangen til at himle med øjnene af ham. Det var bare så typisk af ham, altså.
Hun kunne dog se på ham, da han endelig kom ud af konflikten med sig selv, og hans ansigt nærmest lyste op, da han langt og længe var kommet frem til noget kvikt - eller noget, som han i hvert fald selv syntes var det. Det frydede hende at se det ansigtsudtryk, for så vidste hun, at han på en eller anden vis ville reagere; og det gjorde han. Øvet løftede han hendes ben, og rykkede tættere på - nu sad han en halv benlængde fra hende, med hendes ben ovenpå sine egne. Faktisk var hun yderst komfortabel med lige netop denne stilling; det føltes rart og hyggeligt. Det var dog ikke sådan, det skulle være. Hun skubbede støttende albuerne op på armlænet, så hun bedre kunne se på ham. Hun rynkede let på næsen. ”Skal man virkelig gøre alting selv?” Denne gang kunne hun ikke lade være med at himle let med øjnene. Selv om Cher var naturligt slank, var hun nu meget opmærksom på også at tage sig godt af sin krop - og det kom hende til gode, da hun med en mavebøjningsbevægelse kom helt op at sidde, uden det mindste besvære. Han var stadigvæk en anelse højere end hende, men det gik jo nok.
Det eneste minus ved, at han nu havde skjorten af var, at hun ikke kunne trække ham over til sig på samme måde som tideligere. Men så lod hun da bare en arm glide om hans nakke, så de begge derved automatisk kom tættere på hinanden, men uden det som sådan var noget, man lagde mærke til. Selv om han nok var nødt til at bøje lidt i nakken, hvis han skulle nå samme niveau som hende, da hun jo bare ikke var helt lige så høj. Hun forholdt sig tavs; afventede, hvad han havde at sige… eller gøre.

[Deleted]

Charlie var endnu engang tilfreds med den beslutning han var kommet frem til, for han vidste det irriterede hende, at han kun gjorde halvt hvad hun bad om. Nogle gange skulle man næsten tro, at han var skabt til at irritere hende, og ikke andet, for tit når de var sammen, lavede han nærmest ikke andet. Han fik så også tilbage i store mængder, og alligevel blev de ved med at opsøge hinanden. Det var måske også et dårligt ord at bruge omkring det, 'irritere', men han kunne ikke rigtigt komme på andet. Han holdt i hvert fald utroligt meget af hende, og det var nok fordi de var så meget på bølgelængde. De mindede utroligt meget om hinanden, men var alligevel ret forskellige.

Han nikkede med et lille smil. "Jep, du skal gøre alting selv," sagde han bare, da han talte hende fra munden. Det var utroligt underholdene. Han nåede at tømme sit champagneglas og stillede det på bordet, inden hun fik sat sig op og snoet sin arm omkring hans nakke. Hans smil blev større og langt mere smørret, da de pludselig kom ret meget tættere på hinanden. Det var ikke den rareste stilling at sidde i, men han vidste, at det var en eller anden form for straf for, at han ikke havde gjort som hun havde sagt, og han havde ikke tænkt sig at brokke sig. Han kiggede hende direkte ind i øjnene uden at bryde øjenkontakten, stadig med det smørrede smil på sine læber, uden rigtigt at reagere det første stykke tid. Sådan sad de bare lidt, indtil han tog fat i hende og løftede hende en smule, så hun kom til at sidde på hans skød, et ben på hver side af hans og fronten mod ham. Så kunne han slappe af i nakken og de var stadig tæt på hinanden. "Tilfreds?" spurgte han igen, mens han stadig kiggede hende i øjnene.

[Cher Boydell]

Denne aften havde efterhånden rejst spørgsmålet om, hvorfor hun overhovedet var sammen med ham, op til flere gange. Et direkte svar kunne hun nok ikke komme med; det var nok bare ham som helhed. Den måde, han uden alvorlige konsekvenser kunne slippe af sted med hvilket som helst drilleri - uanset hvor meget, det så end irriterede hende. Charmen. Humoren. Den måde, de bare passede sammen på. De var på bølgelængde, og sådan havde det altid været. Dertil var det jo ikke fordi, at han var dårlig til at tilfredsstille hendes behov. Tværtimod - han klarede opgaven næsten alt for godt. Yin og yang, det var nok de to.

”Prinsesser gør ikke alting selv…” hun sukkede tungt, lettere klagende, faktisk. Nu havde han godt nok sagt, at han ikke ville kalde hende prinsesse mere henne på klubben, men det havde han nu allerede gjort for et par minutter siden, så hun regnede med, at hun igen var en prinsesse i hans øjne; han kunne vel ikke lade være. Hvilket var forståeligt nok - Cher syntes jo selv, at hun var noget nær det bedste i hele verdenen.
Han havde drukket ganske langsomt af sit champagneglas - og nu tømte han det og placerede det på bordet igen, og det fik hende til at fnise let. Det lå altså bare til ham at drikke forholdsvist hurtigt, og han ville aldrig kunne overbevise hende om noget andet. Smilet på hans læber var smørret, og hun vidste godt, at han var i gang med at udtænkte et eller andet, der - ifølge ham - var yderst genialt. Derfor blev hun også blot siddende og ventede, mens hun betragtede hans mørke, brune øjenfarve, der var så anderledes fra hendes egne krystalblå. Øjenkontakten blev betydeligt mere intim, som han med rolige bevægelser gav sig til at flytte lidt rundt på hende, så hun endte med at sidde overskrævs på ham - hvilket bestemt var en fordel nu, og sagtens ville kunne blive det lidt senere også… Ligesom han så ofte gjorde, lagde hun tænkende ansigtet i nogle koncentrerede folder, og lod som om, at hun faktisk funderede over spørgsmålet. Så trak hun på den ene skulder. ”Ikke helt, men det går nok.” svarede hun så, med et flabet smil og et drillende glimt i øjet; hun kunne jo ikke sige andet, vel? Nu var han jo kun gået på kompromis med det, hun havde sagt, for hun havde jo bedt ham om at komme ned til hende - så kunne han da heller ikke forvente, at hun var helt tilfreds? Selv om… det var hun nok lidt. Det var en fantastisk stilling at sidde i.
Så sendte hun ham et udfordrende blik, der tydeligt værnede om, at noget var på vej - hvorefter hun førte ansigtet ned til hans bare skulder, for at give ham et kys på det yderste af skulderen. Derfra arbejdede hun sig længere ind, hen over hans kraveben, op af halsen, hagen… og sluttede af med drillende kun at lade sin underlæbe berøre hans.

[Deleted]

"Prinsesser kan godt selv. I hvert fald denne prinsesse," pointerede Charlie med et kækt smil i Cher's retning. Han vidste godt han var ualmindeligt flabet, men det var hun også, og de var begge ligeglade. De havde det sjovt og det var det eneste de ville. Charlie var ikke en person der tog tingene og livet alt for alvorligt. Faktisk var der ikke mange ting han tog alvorligt overhovedet, ikke engang hans job. Han kom selvfølgelig til tiden og udførte de opgaver han skulle, men det var fordi han elskede sit job, men han var ligeglad med, at det var farligt, og han fik tit rodet sig selv ud i åndssvage situationer.

Han kunne ikke lade være med at grine lidt, da hun efterlignede ham og lagde ansigtet i tænksomme folder - falskt, selvfølgelig, som han altid selv gjorde. Han var bare heller ikke typen der brugte for meget tid på at tænke over tingene. "Ikke helt," gentog han og rullede med øjnene med et skævt smil på læberne. Han vidste præcis hvad der skulle til for at tilfredsstille hende, men det var ikke det han ville kaste sig ud i lige med det samme. Han ville drille og trække tiden ud, som han var bedst til, bare så hun ville have mere af ham. Og hun ville gøre præcis det samme, som altid.
Da hun begyndte at kysse hans skulder og op ad hans hals, kunne hun denne gang med garanti mærke gåsehuden der spredte sig fra hans skulder helt op i hans hårrødder og helt ned i hans ene fod. Det var ufatteligt rart og pirrende, at hun gjorde sådan, og han vidste udmærket godt det var for at få ham under kontrol. Han lod sin ene hånd hvile på hendes talje med et fast, men blidt greb, så han til hver en tid kunne skubbe hende væk, hvis det var det han havde lyst til. Men indtil videre lod han hende fortsætte.

[Deleted]

"Prinsesser kan godt selv. I hvert fald denne prinsesse," pointerede Charlie med et kækt smil i Cher's retning. Han vidste godt han var ualmindeligt flabet, men det var hun også, og de var begge ligeglade. De havde det sjovt og det var det eneste de ville. Charlie var ikke en person der tog tingene og livet alt for alvorligt. Faktisk var der ikke mange ting han tog alvorligt overhovedet, ikke engang hans job. Han kom selvfølgelig til tiden og udførte de opgaver han skulle, men det var fordi han elskede sit job, men han var ligeglad med, at det var farligt, og han fik tit rodet sig selv ud i åndssvage situationer.

Han kunne ikke lade være med at grine lidt, da hun efterlignede ham og lagde ansigtet i tænksomme folder - falskt, selvfølgelig, som han altid selv gjorde. Han var bare heller ikke typen der brugte for meget tid på at tænke over tingene. "Ikke helt," gentog han og rullede med øjnene med et skævt smil på læberne. Han vidste præcis hvad der skulle til for at tilfredsstille hende, men det var ikke det han ville kaste sig ud i lige med det samme. Han ville drille og trække tiden ud, som han var bedst til, bare så hun ville have mere af ham. Og hun ville gøre præcis det samme, som altid.
Da hun begyndte at kysse hans skulder og op ad hans hals, kunne hun denne gang med garanti mærke gåsehuden der spredte sig fra hans skulder helt op i hans hårrødder og helt ned i hans ene fod. Det var ufatteligt rart og pirrende, at hun gjorde sådan, og han vidste udmærket godt det var for at få ham under kontrol. Han lod sin ene hånd hvile på hendes talje med et fast, men blidt greb, så han til hver en tid kunne skubbe hende væk, hvis det var det han havde lyst til. Men indtil videre lod han hende fortsætte.

[Cher Boydell]

”Meget muligt, men denne prinsesse vil ikke selv.” hun rynkede let på næsen igen; det måtte nok være et af hendes kendetegn, for hun gjorde det ret så ofte. Cher havde egentlig ikke nogen tanke om, at hun på dén led var bedre end andre, og hun kunne da sagtens også gøre tingene selv; faktisk var hun meget selvstændig. Hvis ikke hun var det, havde hun nok ikke kunnet klare sig alene i næsten to år, vel? Det var faktisk lidt utroligt at tænke på. Men selv om hun var uafhængig af andre, ville hun nu hellere have, at Charlie dansede efter hendes pibe - men sådan ville det vel altid være. Og han ville altid modsætte sig det. Intet nyt under solen dér. Charlie var ualmindeligt flabet, men det virkede sommetider som om at han glemte, at hun også kunne være det.

Hun bibeholdt med en anelse besvær det seriøse udtryk, selv om han grinede af hende. Man kunne ikke sige, at hun var specielt overrasket… overhovedet, faktisk. Ingen af dem var specielt seriøse, når det kom til stykket - og ingen af dem brugte hovedet ret meget, eller tænkte ret meget. De var simpelthen et fantastisk par, på trods af, at de også var modsætninger på en del punkter. Hun smilede, da han gentog hende med en himlen med øjnene - så dramatisk. Det var nok også primært derfor, hun roligt gav sig til at placere små, blide, dog krævende kys langs hans skulder og hals. Reaktionen fra ham var noget af det, hun elskede allermest i verdenen. Hun så det bestemt som komplimentabelt, at man kunne få andre til at få det sådan - og hun elskede det. Selv om han under ingen omstændigheder ville lade kontrollen overgå helt til hende, havde hun alligevel en fornemmelse af, at hun havde lidt kontrol. Hans hånd omkring hendes talje gjorde hende godt tilfreds, og da hun blidt havde ladet sin underlæbe berøre hans, undslap et tungt, tirrende suk fra hendes læber. Endnu engang lod hun underlæben røre hans, men stadigvæk uden at kysse ham - hvorefter hun igen arbejdede sig ned ad hans hals, nu primært på venstre side, hvoraf før havde det været den højre. Kyssene var stadigvæk blide, men nu mere beslutsomme. Hun nåede hans kraveben, og lige under placerede hun et lovebite, inden hun stoppede de små kys, gav et lille, pirrende ryk med hofterne og så op på ham. De blå øjne bar en mørk farve og et uskyldigt udtryk, de mørke lokker sad lidt rodet, men omrammede stadigvæk fint hendes ansigt - og med samme uskyldige mine lod hun tænderne fange sin underlæbe, uden at bryde øjenkontakten. Det skulle nok lykkedes hende på et eller andet tidspunkt at få skubbet ham tilpas nok over kanten, til at han ville smide fløjlshandskerne. Hun vidste jo godt, at han gerne ville.

[Deleted]

Charlie smilede bare ad hendes kommentar, han havde ikke noget svar at give hende, men han fandt alligevel hendes svar underholdende. Han vidste udmærket godt, at hun helst ville bæres på hænder og fødder, men hun skulle ikke få den glæde - i hvert fald ikke fra ham. Han kunne egentlig godt forestille sig, at der fandtes en del mænd derude, der gerne ville sørge for, at hun var tilfredsstillet konstant, hvis hun altså opførte sig ordentligt overfor dem. Hun skulle bare skrue en del ned for det flabede, og så ville de helt sikkert komme rendende. Han havde også på fornemmelsen, at han fik særbehandling hvad angik flabethed, men det var måske også mest fordi hun vidste hun kunne tillade det overfor ham. Han var i hvert fald ikke selv lige så flabet overfor andre kvinder han ville score, som han var overfor Cher.

En lille, knurrende lyd kom fra Charlie's hals, da hun blev ved med at kysse ham, nu ned ad den venstre skulder i stedet. Det irriterede ham faktisk lidt, at hun gjorde det, for selvom det var fantastisk rart, ville han ikke lade hende få komplet kontrol. På den anden side kunne det kun være til hans egen fordel at få hende lullet ind i en falsk forhåbning om, at hun havde hele kontrollen over ham. 
Da hun bevægede hofterne på ham og ramte præcist dér hvor det var mest pirrende, måtte han indrømme overfor sig selv, at hun var ved at få taget overhånd. Og det ville han på ingen måde tillade. Han stirrede tilbage ind i hendes øjne, der nu klart var blevet mørkere. Selvom hun forsøgte at torturere ham, ramte hun også sig selv. Han skubbede hende en smule med den hånd der lå på hendes talje, og på den måde fik han hende skubbet en smule bagud, så han kunne sætte sig ordentligt op og få overtaget styringen. Han tog fat i kanten på hendes kjole og begyndte at løfte den, så hun kunne slange sig ud af den. En del af arbejdet kunne han godt gøre selv, men hun måtte også hjælpe til.

[Cher Boydell]

Charlie kommenterede ikke på hendes lidt klagende kommentar, men fandt det utvivlsomt ganske morsomt; hun kendte ham jo efterhånden, ikke? Til gengæld spekulerede hun over, om det mon var fordi, at han indså, at hun havde ret, og bare ikke ville tage ansigt, og derfor holdt mund? Ellers havde han nok bare givet op? Same-same. Det var sådan set underordnet for hende, når alt kom til alt. Modspil var rart, men sommetider syntes hun, at Charlie kunne være lige lovlig streng ved hende.

Hans brummende lyd var sød musik i hendes ører, og et kort sekund måtte hun lade være med at kysse ham, fordi hun simpelthen ikke kunne holde et selvtilfreds, triumferende smil tilbage - ikke, at han ville bemærke det, for hendes læber befandt sig et par millimeter fra hans skulder, og genoptog hurtigt kyssene igen, indtil hun for alvor stoppede, for at gøre ryk med hofterne og se på ham. Og det var bestemt et syn for guder. Han ville under ingen omstændigheder indrømme overfor hende, at hun var ved at snuppe overtaget fra ham, og hun kunne se på udtrykket i hans ansigt, at han var en anelse i konflikt med sig selv; hun vidste jo godt, hvad hun lige havde gjort, og hun vidste også, hvilken effekt det havde på ham - og han kæmpede for ikke at give hende den tilfredsstillelse at vise hende det. På trods af, at det var svært ikke bare at tage ham her og nu, kunne hun godt selv udstå at vente lidt på det gode, så længe hun vidste, at det byggede mere lyst op i ham. Så kunne hun godt være lidt tålmodig, selv om det blev sværere og sværere.
Pludselig skete der noget nyt, og selv om hun ikke viste det, jublede hun af glæde indeni over endelig at have fået ham til at reagere. Også selv om det betød, at det var med dominans - han ville bestemt ikke lade hende have kontrolleren, så han prøvede at generhverve sig den. Hun var dog villig til at opgive den, hvis det betød, at hun kunne få det, hun ville have - ham tæt på. Hun måtte tage sig sammen for ikke at fnise, da han fik skubbet hende en anelse bagud, rettet sig i sofaen og greb fat i kanten af hendes kjole. Hun var dybt fristet til at komme med en flabet kommentar, men besluttede sig for at lade være - det var trods alt det her, hun gerne ville have, og hun var ikke i tvivl om, at en flabet kommentar nemt kunne få ham til at ombestemme sig. Ikke nødvendigvis fordi han ikke ville, men fordi han så ville bruge det som undskyldning for at straffe hende og udskyde det hele yderligere. Det ville hun gerne undgå.
Da hun sad overskrævs på ham, var det fantastisk let bare at støtte med knæene i sofaen, mens hun let fik løftet numsen op, så kjolen kunne løftes op, og hun sænkede sig ned i skødet på Charlie igen. Kjolen blev trukket op over hovedet på hende, og det tog hende ikke mange sekunder, før hun havde fået viklet sig helt ud af den, så hun nu sad oven på ham kun iført et par sorte leopardmønstret trusser, samt en matchende bh, der dækkede over nogle velformede bryster - hun var jo trods alt teenager, ikke? I midten af bh’en var jointen stadigvæk placeret, og hun havde faktisk glemt alt om den ind til nu. Hun undertrykte et fnis. ”Dén må vidst hellere vente lidt,” Uden det mindste besvær fik hun fisket den op fra bh’en med to fingre, inden hun lod armen glide ned langs siden og med et baghåndskast fik den kastet over på stuebordet. Derefter lagde hun roligt begge arme omkring hans skuldre, der gik dog ikke lang tid, før de roligt bevægede sig ned over hans mave, for at ende ved buksernes kant - og uden at bryde øjenkontakten med ham, lod hun sine fingre begynde at spænde bæltet op. Han kunne trods alt bare stoppe hende, hvis han ville. Lige nu regnede hun dog ikke med, at det var planen, eftersom at han lige havde hevet kjolen af hende.

[Deleted]

Charlie synes det hele gik hurtigere end han egentlig ville lade det, men det var pokkers svært at tage sig sammen til at stoppe det. Hvis han slappede af og lod sin krop gøre som den ville og satte det hele på autopilot, ville han uden tvivl bare bære hende ind på sengen med det samme og afslutte det hele. Men det var langt sjovere og federe, hvis de brugte tid på at drille hinanden og trække det ud. Men et eller andet sagde ham, at hun var ved at blive utålmodig efterhånden, for hun lod ham villigt trække kjolen af hende, og straks begyndte hun også at ville åbne hans bukser.

Han kunne ikke lade være med at smågrine lidt ad hendes iver. "Nogen vil vist gerne hurtigt tage det her ind i soveværelset, hva'?" spurgte han med et skævt smil, mens han bare betragtede hende fumle en smule med hans bælte. Han gjorde intet ved det, for han ville først se hvor hun ville hen med det. Om hun virkelig var så ivrig at hun ville gå direkte til sagen, eller om hun ville trække det længere ud. Det sidste var vist mest hendes stil, så det var det han regnede mest med. Men på den anden side havde han vist tændt noget i hende, tilbage på baren, da de tog body tequila shots, hvilket jo også var helt meningen, for så kunne han styre hele løbet, ligesom han helst ville.

[Cher Boydell]

Det gik måske en anelse hurtigt… men det var Cher ærlig talt en anelse for fuld til egentlig at bemærke. Ifølge hendes hoved gik alting, præcis som det skulle lige nu, og hun tænkte faktisk ikke ret meget over noget som helst. Hvorfor skulle man også det? Netop dette var så dybt præget ind i menneskets natur, at impulserne bare tog over og klarede det hele. Hvilket hun nu ikke så, at der skulle være noget galt i. Havde hun været lidt mere ædru, kunne det godt være, at hun ikke havde ladet det komme helt lige så meget til udtryk, hvad hun gerne ville.

Desværre var det lidt svært fra den stilling hun sad i, faktisk at kunne åbne bukserne ordentligt op - men hun fik da løsnet bæltet, efter lige at have knækket koden til det. Men indså, at det nok heller ikke blev til meget mere, for det var sådan set så godt som umuligt i denne position.
Hun grinede og fjernede hænderne fra hans bukser, inden hun gav et enkelt, mildt hovedryst fra sig og gjorde en ligegyldig bevægelse med hånden. ”Tsh, jeg kan da også sagtens gøre det her - hvorfor spilde tiden?” Hun blinkede drillende, og følte sig egentlig ikke den mindste smule utilpas ved, at hun sad overfor ham iført så lidt tøj. Cher var en pige, der var fantastisk stolt af, hvordan hun så ud, og hun skammede sig bestemt ikke over noget. Desuden var der jo ikke noget, som han ikke havde set før… flere gange, så hvorfor være nervøs? På trods af hendes lettere flabede kommentar, var hun dog enig i sig selv med, at det nok ville være klogest at gøre det i soveværelset - det var trods alt mest komfortabelt… ”… jeg syntes egentlig bare, at du trængte til lidt frihed.” kommenterede hun med et let grin, inden hun drejede sig halvfems grader, for at snuppe champagneglasset på bordet, der stadigvæk var halvt fyldt; hun drak trods alt ikke helt lige så hurtigt som ham, og drejede sig igen, så hun sad med front mod ham, og hun tog en tår af væsken. Et kækt smil tog plads omkring hendes læber. Nu hvor hun alligevel ikke kunne gøre ret meget ved hans buksesituation, så måtte hun jo bare tage det lidt mere stille og roligt, og håbe på, at han snart selv tog noget initiativ - og hvis ikke, så måtte hun jo efterlade ham dér på sofaen alene og tage en tur i bad.

[Deleted]

Charlie morede sig fornøjet over hendes arbejde med hans bælte, og det lykkedes da også til sidst for hende at få det op. Men så kunne hun ikke rigtigt gøre mere, fordi de begge sad ned, og Charlie havde ikke tænkt sig at rejse sig op lige med det samme. Omkring nu kom det afgørende punkt, hvor de besluttede om de begge var for stædige til at fortsætte det hele i soveværelset, eller om de rent faktisk skulle gå videre med det. I virkeligheden ville han helst det sidste, men det kom også an på Cher. Selvom han godt vidste at hun også havde lyst, afhang det stadig af hvad hun valgte at gøre. Hvilket var ikke så meget lige nu.

Et suk undslap Charlie's læber, da hun valgte at lades som om, at hun var ligeglad. Hun sad bare dér i hans skød og sippede af sit glas champagne, som om hun ikke lige havde åbnet hans bælte, og som om hun var fuldt påklædt, i stedet for kun i sit undertøj. "Frihed?" spurgte han bare, men uden egentlig at vente på svar. Han tog hendes glas fra hende og stillede det - noget besværet - tilbage på bordet, hvorefter han kiggede på hende med et underligt blik. Han tog igen godt fat om hendes talje, denne gang med begge hænder, hvorefter han lænede sig helt tæt på hende. Selvom han havde mest lyst til bare at kaste alle hæmninger overbord og springe i med hovedet først, ville han langt hellere drille hende. Han lagde ud med at stirre hende dybt i øjnene, hvorefter han gav hende et flygtigt kys på kinden, og derefter kom han tæt på hendes mund med sin, han lod sine læber røre ved hendes ganske kort, mens et lille smil spillede på hans. Til sidst gav han hende bare et kys, men et meget almindeligt ét, bare for at drille.

[Cher Boydell]

Det var ikke direkte irriterende, men en anelse, at han blot morede sig over hendes fumleri - hvorfor hjalp han ikke selv til, altså? Det var ikke engang fordi, at det var raketvidenskab, hun sad med, men hun havde fået en del indenbords, og stillingen gjorde det altså lidt besværligt. Men da også først hun havde fået det åbnet, forholdt hun sig en anelse mere rolig og kølig til situationen. Først og fremmest fordi hun havde indset, at der ikke kunne gøres mere, men også fordi så sad hun ikke længere og baksede løs.

Hans suk fik hende til at smile muntert. Undertøjssituationen generede hende stadigvæk ikke, og der var da også flere gange, hun lige kunne erindre nu, hvor hun havde ligget på netop denne sofa, iført lige så lidt, men bare havde ligget på ryggen med benene i Charlies skød og drukket champagne, mens de blot havde talt sammen og hygget sig. Generelt var hun meget åben og ikke særlig genert, og når hun var sammen med Charlie, følte hun sig bare godt tilpas. Hun spadserede da også ofte rundt i hans hus iført så lidt, hvis de havde været sammen aftenen før, og hun havde overnattet. Det var der ingenting i vejen for, i hendes hoved.
”Yup.” Hun nikkede én gang, hvilket fik hendes hoved til at svømme en anelse, men det fik hende bare til at smile over hele situationen. Det var ikke engang så dumt et svar, for kun kendte da masser af fyre, der godt kunne lide at løsne lidt op for bukserne og chille, når de kom hjem. Sekundet efter greb han hendes glas og rakte ind over bordet for at stille det, og hun så lettere forvirret på ham. Hun var efterhånden kvik nok til at vide, at det ikke var fordi, at han havde tænkt sig at give hende forløsning for alle de følelser i kroppen, så hvorfor gjorde han det? Et svagt smil kom til udtryk på hendes læber, da han tog en anelse hårdere fat om hendes talje - og endda med begge hænder - og gloede hende dybt ind i øjnene i evigheder. Øjenkontakt havde aldrig rigtig gået hende på, så hun stirrede egentlig bare igen og prøvede at lure, hvad han havde gang i. Så kyssede han hendes kind, lod sine læber berøre hendes… og gav hende et tantekys. Hun hævede et bryn ved det. Really? Øv, hun var så træt af at lege lige nu, altså. Uden rigtig at spekulere nærmere over det, gjorde hun igen et ryk med hofterne - det havde trods alt virket lidt før, og hun håbede på endnu mere her anden gang, - hvorefter hun lod panden hvile mod hans nogle sekunder, inden hun kyssede ham på munden. Lidt mere hårdt og beslutsomt, end hvad han selv havde gjort, dog varede det ikke ret længe. ”… bær mig,” Hendes stemme var en hvisken og befandt sig i et lettere sensuelt toneleje; nu gad hun virkelig ikke vente længere. Hvor længe kunne han blive ved, helt ærligt?