Drinking problem...? (Advarsel)

[Cher Boydell]

Med sammenknebne øjne forsøgte hun at stille shotsne lige, men det lykkedes ikke. Ligegyldigt hvad, så blev de ved med at være skæve; og Charlie? Han sad og fnes af hende som en lille tøs, tsh! ”Du bryder min koncentration,” mumlede hun, da hun gjorde et sidste forsøg - men ak. Det var stadigvæk pilskævt, og hun valgte bare at give op. De skulle jo alligevel bundes, så hvorfor lægge så meget energi i det? Dog glemte hun alt om de skæve tequila-shots, da hun så Charlies ansigtsudtryk, som han sad dér foran hende med en hånd foran munden - det fik hende til at grine. Muntert, oprigtigt - og ikke mindst smittende.
Da han lænede sig ind over hende, var det hendes tur til at være en anelse forvirret - ligesom han havde været det nede på dansegulvet, da hun havde kysset ham. Egentlig burde hun have set det komme, for han havde smilet lumsk, og haft et glimt i øjnene, der burde have afsløret ham; men hendes aflæsningsevner var ikke superfantastiske nu. Hun blev dog ikke skuffet, da hun mærkede hans læber på sine egne. Faktisk trak det svagt opad i hendes ene mundvige, som hun glædeligt besvarede kysset, og nød hvordan hans hånd langsomt fik fundet plads ved hendes lænd, nogenlunde samtidig med, at hendes arm havde lagt sig om hans nakke. Kysset holdt noget længere, end dem, de havde haft tideligere på aftenen; nok fordi det var senere, og fordi at de var godt i gang med… kunne man kalde det et forspil? Deres helt eget, småskøre, lidt absurde forspil? Tjo, det kunne man vel godt. Selv om hun glædede sig fantastisk til tequila, blev hun alligevel lidt trist til mode, da han afbrød kysset; hun ville gerne have mere af ham. Lige nu, faktisk. Og hun skulle til at sende ham et tiggende hundeblik, som hans tunge gled over hendes læber. Forvirret rynkede hun brynene og så på ham - hvad lavede han? Så trak han sig tilbage, hvilket medførte, at hun også måtte fjerne sin arm, men hun lignede stadigvæk et spørgsmålstegn i ansigtet. Efterhånden burde hun vel have lært, at man aldrig kunne forudsige hans træk… alligevel kom det bag på hende hver evig eneste fucking gang. Dog forsvandt forvirringen fra hendes ansigt, da han dyppede sin finger i salten og nærmere sig sit ansigt med den. Da han smurte det på hendes læber, grinede hun med ham. ”Interessant valg.” komplimenterede hun ham, og skar så en grimasse, fordi hun fik salt i munden. Føj for satan.
Et undertrykt grin kom over hende, da han tog sig en dyb vejrtrækning; hun havde fundet ud af, hun ikke skulle åbne munden, så længe hun havde salt på læberne. Og hun måtte være yderst fokuseret på ikke at grine, da hun mærkede, hvordan hans tunge dansede over hendes læber, i et forsøg på at fjerne saltet. Det føltes helt vildt underligt; men ganske morsomt, det måtte hun da erkende. Så tog han shottet og bed i limen, og selv om han kæmpede en brav kamp for ikke at skære en grimasse, kunne hun sagtens se, at han bestemt ikke nød processen. Og det fik hende til at grine; dog klappede hun i hænderne samtidig, for at gratulere ham, at han havde haft succes med sit første shot.

”Min tur!” kommenterede hun, da hun var færdig med at grine og klappe; hun var mere end på til det her, det kunne der ikke være den mindste tvivl om. Hun havde pegefingeren for munden, som hun prøvede at lure, hvor hun skulle starte… der var mange muligheder. Sommetider var problemet med mange muligheder, at det kunne være svært at finde ud af, hvad man skulle vælge. Men hun kom frem til en beslutning - tideligere på aftenen havde han allerede haft gang i at knappe sin skjorte en anelse op, så hun behøvede kun at knappe to knapper mere op ved halsudskæringen, til at hun kunne blotte hans ene skulder. Så lagde hun en smal sti af saltspor over hans skulder - hvilket hun havde mere held med, end med at stille shotsne på række. Det bundede muligvis i hendes erfaring med at lægge baner af coke; det var ikke til at sige. Og det var da heller ikke fordi, at hun tog det så ofte… men alligevel, hun havde prøvet det nogle gange. Så lænede hun sig lidt tilbage for at betragte sit mesterværk, som hun nikkede anerkendende til. Hun så kort på ham, inden hun lænede sig ind mod ham igen, lagde en hånd på hans underarm, og lod først sin underlæbe berøre huden på hans skulder - dernæst tungen, og ganske langsomt lod hun den glide over skulderen, og da saltsporet sluttede, gav hun ham et par kys på det sidste af vejen, og afsluttede med et blidt kys på det nederste af hans hals - det var fristende også at give ham et love bite, men hun besluttede sig for at vente. Efterfølgende rykkede hun lidt tilbage, så hun kunne tage shottet, hvorefter hun selv greb en lime, som hun bed i. Igen, fordelen ved at være pige var, at man godt kunne tillade sig at skære ansigt; rynke lidt på næsen, knibe øjnene sammen, række tunge, ryste lidt på hovedet. Da det værste af smagen havde fortaget sig, tippede hun let hovedet på skrå, som hun lænede sig ind mod ham igen og gav ham et kys - på munden. Det varede ikke ret lang tid. ”… det er vi da ret gode til-” Hendes stemme var en hvisken, og hun gav ham endnu et kort kys. ”-som altid.” Endnu et kys - dog et længerevarende et denne gang, og hånden der havde ligget på hans underarm, havde fundet vej op til hans nakke.

[Deleted]

Charlie virrede en smule med hovedet for at komme af med den dårlige smag fra tequilaen. Han forsøgte at gøre det en smule diskret, men det var en del sværere end han troede, for hans hoved sejlede en smule. Den største udfordring var dog at få det til at holde op med at sejle igen, da han var færdig med at virre med det. Han smågrinede lidt for sig selv og vendte så opmærksomheden tilbage mod Cher. Han elskede hendes reaktion på den måde han valgte at tage sit første shot på. Det var bare pludselig slået ned i ham og så havde han gjort det. Det skete ofte med ideer han fik, han nåede oftest aldrig at tænke det for meget igennem, før han bare kastede sig ud i det. Han kunne ikke se hvorfor han skulle spilde tid med at tænke for meget, når han kunne gøre og have det sjovt samtidig.

Han grinede da hun begyndte at åbne hans skjorte endnu mere end den i forvejen var, og han så til, mens hun hældte salt på hans skulder. Han kunne ikke få et ordentligt glimt af det, for så smidig var hans nakke heller ikke, så han lignede nok bare en idiot. Da hun begyndte at slikke saltet af, fik han kuldegysninger i hele højre side, hvor hun nu var i gang med at placere kys på hans skulder. De løb hele vejen ned gennem kroppen på ham og helt ned i hans fod. Han lænede automatisk nakken en smule tilbage da hun kyssede ham på halsen og grinede så til hende, mens hun tog sit shot. Et øjenbryn blev hævet hos ham, da hun lavede en masse grimasser efter. Hun afspejlede præcis hvordan han havde følt det indeni, da han tog sit shot, men han ville ikke vise det, af frygt for at tabe ansigt. Han nåede ikke engang at kommentere, før hendes læber var på hans, mellem hendes ord. Et smil gled over hans læber og det kom ikke bag på ham, at hun lod det sidste kys køre lidt længere end de foregående. Han mærkede godt hendes hånd snige sig om bag hans nakke og han trak hende helt tæt på ham, så hendes bryster ramte halvt hans mave, halvt hans brystkasse grundet højdeforskellen. Han lod kysset køre i lang tid, længere tid end de tidligere havde gjort, men han sørgede for at holde sin mund lukket hele vejen igennem, bare for at drille. Til sidst trak han sig tilbage og flashede hende et af sine mest charmerende smil. "Okay, næste shot!" sagde han ivrigt og tænkte sig en smule om. 
Ikke længe efter slog en ny idé ned i ham: han tog fat i Cher's kjole og hev den så langt ned som muligt, uden at man kunne se hendes bh. Hendes bryster bølgede hver gang hun trak vejret og han ville lyve hvis han påstod at han ikke nød synet. Denne gang slikkede han på sin finger, før han blidt trak den hen over hendes venstre bryst, cirka en centimeter over hvor hendes bh begyndte. Derefter hældte han lidt salt ud over det spor han havde trukket med sin finger og han smilede kækt til hende, før han bøjede sig ned mod hende. Han startede ud med at presse små kys på hendes skulder, hvorefter han bevægede sig ned over hendes kraveben. Han sørgede for at hvert kys var blødt og flygtigt, mens han bevægede sin mund tættere på hendes højre bryst. Han kørte læberne henover den bløde, runde form på hendes højre bryst, det uden salt, før han bevægede sig videre. Han pustede blidt på hendes kavalergang, bare for at give hende gåsehud ligesom hun havde givet ham, i tilfælde af at hans flygtige kys ikke havde været nok. Derefter stak han tungen ud ad munden og kørte den langsomt og drillende henover saltet på hendes venstre bryst. Et sidste kys blev placeret lige over kanten på bh'en, før han trak sig tilbage og tog sit shot. Han var lykkelig for, at smagen allerede var blevet en del bedre, mens han bed i en ny skive lime og så på hende med et flirtende blik.

[Cher Boydell]

Hans virren med hovedet fik hende kun til at grine endnu mere, fordi han virkelig kæmpede for ikke at gøre det alt for obvious, hvor forfærdeligt tequila, salt og lime egentlig smagte sammen. Men han tabte desværre, for det var ret så tydeligt, hvor elendigt det havde været. Og selv om hun morede sig kongeligt over hans reaktion, vidste hun godt, at det ikke varede længe, før det blev hendes egen tur.
Det faktum, at han var så villig efter at få lov til at sneak-peake, da hun lagde banen af salt, fik hende til at smile for sig selv; især fordi det var så godt som umuligt for ham at få lov. Tsh, han skulle heller ikke se, han skulle føle; mærke. Cher var udmærket til at aflæse mennesker og opfange små vibrationer, som folk udsendte - og det tog hende derfor ikke mange sekunder at lure, at Charlie syntes godt om det, hun havde gang i. Hvilket også havde været meningen med det. Hun vidste jo godt, hvordan man fik gjort mænd bløde i knæene, og sommetider var det da bestemt en gave at kunne. Hun elskede den følelse af magt det gav hende; ikke, at hun var decideret magtsyg, men hun kunne godt lide at have styringen. Især under småseksuelle lege, som man måtte sige, at det her var. Som han skød nakken en anelse tilbage, og dermed blottede halsen for hende, da hun kyssede den, kunne hun ikke lade være med at smile. Uh, altså… hvor var hun fristet… men nej. Hun måtte holde hovedet koldt. Og stoppede derfor også efter det ene, forsigtige kys på hans hals. Han skulle jo ikke have for meget af det gode allerede, vel? Og hun håbede på at kunne efterladt ham med en følelse af at ville have mere - hun blev dog i tvivl om, om det her ikke bare var tortur for hende selv?
Han grinede, da hun tog sit shot, men hun lod sig nu ikke gå på af det. Hvis hun gjorde det, var hun bestemt ikke endt med at gå med Charlie ud, så mange gange, som hun havde, for han grinede så godt som altid af hende. Især når de kom til tequila. Eller noget andet stærkt, som hun ikke drak på næsten daglig basis. Vodka og whisky, det kunne hun. Men rom, gin, tonic, hvad det alt sammen hed - fandeme nej.
Han smilede i kysset, og det gjorde hende dejligt glad, at han nød det - præcis ligesom hende selv. Selv om det var lettere frustrerende, at han holdt munden lukket. Især fordi hun godt vidste, at han gjorde det med vilje. Sørgede med vilje for, at hun ikke kunne snige sig ind til lidt tungedans, absolut ingenting. Øv, hvor var han altså nederen. Og fristende. Hvis ikke det var fordi, at han var så fandens tiltrækkende, ville hun absolut ikke have lavet ham være sådan overfor hende. Hun brød sig ikke om, når styringen blev taget fra hende - medmindre det selvfølgelig foregik meget dominerende, så kunne det nemlig godt være et kæmpe turn on. Et kort sekund sad hendes hjerte helt oppe i halsen, da han hev hende helt tæt på sig, fordi hun blev bange for at falde ned fra stolen.
Og lige som før trak han sig, og efterlod hende en anelse utilfreds, og hun kunne heller ikke lade være med at skule lidt til ham - selv om det var svært at skule og smile samtidig, for hun kunne ikke lade være med at smile over hans iver efter tequila.

Det var et lidt overrasket udtryk, man fandt hos Cher, da han hev hendes kjole så langt ned, som han kunne komme til. Ikke, at hun var specielt blufærdig - uh nej, hun kunne da komme på flere lejligheder, hvor hun havde stået - faktisk i denne bar - i en hvid t-shirt og havde haft fået pløret vand ud over sig. Om sommeren holdt de nemlig tit noget wet’n’wild, og Cher deltog selvfølgelig altid. Og vandt ofte gratis sprut hele resten af aftenen. Alligevel var det dog kommet bag på hende, at han bare sådan havde gjort det, og hendes vejrtrækning var efterhånden også lidt hurtigere end normalt; ikke meget, absolut ikke. Hun kunne ikke rigtig dy sig for at se lidt ned af sig selv, som han trak en våd finger over hendes bryst. Åh, det her ville ende galt. Han var så tæt på… men ikke tæt nok… urgh. Sporet han havde efterladt på hendes bryst glinsede let i lyset, inden han hældte lidt salt på. Hans smil var… mildest talt uimodståeligt. I en rolig bevægelse fik hun rykket sit hår om bag skulderen og dermed blottede, så han lettere kunne komme til - også selv om hun inden i var alt andet end rolig.
Af natur var Cher en pige, med et spændende sexdrive, måtte man sige. Nok var hun ikke så gammel, men hun vidste præcis, hvad hun kunne lide og ikke kunne lide, og hun var også rimelig godt i stand til at kunne fornemme, hvad hun ville have og hvornår. Alkohol havde ikke just hjulpet på dette, så der skulle egentlig ikke ret meget til, før hun følte reelt lyst og begær - og slet ikke, når Charlie også var indblandet i det. Sprut, Charlie og intimitet var nok den dårligste cocktail, hvis man skulle holde igen. Hans blide, flygtige kys var pirrende og tændende. Den ene af hendes hænder var begravet i hans hår, simpelthen fordi det føltes skønt, og gav hende en - falsk - følelse af, at hun havde en smule kontrol over situationen. Den anden støttede på stolen, som hun sad på.
Der måtte også en del dybe indåndinger til, da hans læber nåede hendes ene bryst. Dén mand var uden tvivl alt for bevidst om, hvad han gjorde ved hende. Det var en skøn følelse, der løb gennem hende, da hun mærkede hans læber bevæge sig rundt - hun glemte endda for nogle sekunder, at de var i gang med en leg, og at de i øvrigt befandt sig midt i en bar. Hendes hjerte var begyndt at slå en anelse hurtigere, og hun var ikke i tvivl om, at Charlie godt kunne mærke det - det ville være så godt som umuligt for ham ikke at mærke noget til det.
Da han så også pustede, var hun efterhånden ved at miste grebet på alt, hvad der hed realitetssans. Det var uhyggeligt pirrende alt sammen, og hun følte sig ekstremt utålmodig. Hans varme, drillende tunge gled tirrende over saltet, og efterlod et nyt spor - et usynligt, brændende et. Det sidste kys blev placeret lige over kanten af hendes bh, og som han trak sig tilbage for at bunde shottet og bide i limen, fik hun en anelse mere samling på sig selv. Vejrtrækningen kom en smule mere under kontrol, og hun prøvede at holde hovedet helt koldt. Det var dog kun indtil han så på hende, efter at have bidt i sin lime. Lige dét blik var altså ikke til at modstå. Normalt kunne hun godt holde noget længere; men i dag var åbenbart ikke sådan en dag.

Hun lænede sig ind mod ham, og greb blidt, dog meget beslutsomt, fast i hans skjortekrave og halede ham ind mod hende selv - ganske forsigtigt, for at ingen af dem skulle tilte ned, det ville se umådelig uelegant ud. De isblå øjne var blevet et par nuancer mørkere af begæret, der rasede rundt i kroppen, og han kunne umuligt være i tvivl om, hvad hun gerne ville. Hun havde stadigvæk fat omkring skjortekraven med den ene hånd, og den anden begyndte en langsom vandring fra hans brystkasse og ned. ”Jeg synes-” Hendes hånd stoppede en centimeter eller to fra hans buksers kant. ”- at vi skal tage hjem,” Hun havde ikke taget blikket fra hans så meget som et sekund, men lukkede den nu, i samme øjeblik som hun lænede sit ansigt de sidste centimeter ind mod hans, for at give ham et grådigt, krævende kys på læberne. Nu gad hun faktisk ikke lege mere; hun ville bare gerne hjem og have det, som hun havde haft lyst til hele aftenen. Med hjem mente hun selvfølgelig hjem til ham… de kunne da også sagtens tage hjem til hende, absolut intet problem; det var måske bare ikke helt lige så komfortabelt.

[Deleted]

Charlie var umådeligt tilfreds med sig selv over hele situationen. Den måde hvorpå han havde givet hende tilladelse til at blive lullet ind i en falsk tro om, at det var hende der havde styringen. Det var så lige indtil han fik overtaget ved at lave nummeret på hendes bryster, lige over hendes bh. Om det var vulgært og utroligt upassende på en bar, midt i offentligheden? Også i den grad. Men han var hamrende ligeglad, for ham handlede det udelukkende om, at Cher skulle pirres så meget som muligt. Og det var virkelig også lykkes. Faktisk langt mere end han havde turde håbe på. Han fandt det utroligt morsomt at det var så let for ham at drive hende så langt ud, at han kunne mærke hvordan hendes vejrtrækning blev langt mere besværet og hurtigere, og at hendes hjerte bankede så hurtigt under hendes delikate hud. Han nød det i fulde drag og det boostede kun hans selvtillid så meget mere - ikke at han på nogen måde havde behov for det, overhovedet, hans selvtillid var helt i top i forvejen.

Han kunne ikke lade være med at smile selvtilfreds da hun mildest talt lignede én der var ved at eksplodere efter hele episoden. Hun lignede næsten én der var på vanviddets rend, og det kunne man vist også roligt kalde det. Han grinede lidt, da hun sagde, at de skulle tage og smutte. Hendes stemme lød præcis som hendes ansigtsudtryk så ud; desperat, tændt og villig til at gøre nærmest alt for at blive tilfredsstillet. "Men lille prinsesse dog, der er stadig tequila tilbage. Vi går ikke før vi har taget de sidste tre shots. Du mangler to, min engel," sagde han med blid stemme, og slog ud med hånden mod de tilbageværende shots. Den anden hånd hvilede på hendes hofte som om den altid havde været der og det var lige præcis dér den hørte til. Han ville lyve hvis han påstod at hendes hånd ved hans buksekant ikke pirrede ham en hel del mere end den burde, måske mest fordi hele situationen slog gnister på nuværende tidspunkt. Hele atmosfæren omkring dem var til at tage og føle på, og spændingen mellem dem gjorde luften tyk. Ingen der lod blikket glide hen over baren ville være den mindste smule i tvivl om, hvad der skulle ske mellem de to senere. 
Det var ikke fordi Charlie ikke ville gå så hurtigt som muligt, han ville også bare gerne drille Cher, og det var faktisk ret svært at tilfredsstille det behov, samtidig med at han tilfredsstillede sine andre og mere seksuelle behov. Det stemte jo ikke rigtigt overens, på nogen måde. Men det lykkedes ham altid at finde en balance mellem de to ting, en gylden middelvej, så at sige. 

[Cher Boydell]

Det var lidt sjovt med de to; hende og Charlie. De var vel en anelse kinky, når de var sammen, for at sige det, som de var. Og de havde intet tilovers for resten af verdenen, hvilket egentlig var en lidt tvetydig egenskab. Den var fantastisk, fordi de var pisseligeglade med alt og alle. Omvendt var det måske lidt kikset, fordi det gjorde, at de ikke rigtig havde nogen hæmninger uanet hvor de var - og alkohol hjalp sjældent på dette.
Hun hadede, at han fandt det så morsomt, det han gjorde. Især fordi hun ikke bare kunne være sur på ham, når hun gerne ville have ham. Ugh, hvor var det altså irriterende. Gengæld var også ude af billedet, for det ville kræve, at hun tog skjorten helt af ham; og selv om de tit var pænt ligeglade med andre, var det alligevel over grænsen. Charlie vidste altid, hvad han lavede, og han vidste lige, hvad der skulle til… og i dag var åbenbart en dag, hvor hun ikke var helt lige så modstandsdygtig, som hun plejede. Men okay, hun havde også fået hældt en del ned på rimelig kort tid.

Hans selvtilfredse smil gjorde hende yderst utilfreds til mode. Hun synes overhovedet ikke, at han kunne være det bekendt, som han gjorde ved hende. Og hun prøvede at lure, hvad hun skulle stille op med ham. Desværre glemte hun at tænke sig ordentligt om, da hun endte med bare at læne sig ind mod ham. Han grinede dog af hende, og igen indfandt det lettere utilfreds udtryk sig på hendes ansigt. Det sensuelle toneleje havde tydeligvis ikke virket; og hun var ikke vant til ikke at få det, hun ville have. Hun virkede måske lidt som et forurettet barn, men alligevel. Faktisk var hun et barn, når alt kom til alt. Og hun var forurettet, for hvordan kunne han være så led mod hende?
Hans stemme var blid, og det fik hende til at rynke på næsen, for lige nu var han da bestemt ikke hverken blid eller kærlig, som det toneleje ellers normalt ville vidne om.
”Jeg er ikke en lille prinsesse - prinsesser er uskyldige.” kommenterede hun og blinkede lidt med de lange øjenvipper, i håb om at det ville virke - og hun snoede en finger op bælteremmen i hans bukser. Han var ikke typen, der bekymrede sig ret meget om, at efterlade alkohol, så hun vidste godt, at det ikke var dét der var problemet, men fordi han bare pure nægtede at lade hende få sin vilje. ”Det mener du ikke,” Hendes stemme lød skeptisk, og samtidig også måske en smule klynkende og tiggende. Det var absolut ikke fair. Kinderne blussede endnu, primært grundet varmen og alkoholen. En downside ved at være pige; alkohol slog meget hurtigt en ud, og selv hvis det ikke gjorde, kunne man tydeligt se, hvis man havde drukket. Heldigvis var der dog en del fyre, der trods alt fandt den rødlige farve lettere attraktiv.
Hun rystede så på hovedet af ham, for at vise ham præcis hvor uretfærdig han egentlig var, hvorefter hun rykkede sig væk fra ham igen og gav slip - både på skjortekraven og bukseremmen. Det muntre udtryk prægede stadigvæk hendes ansigt mere end det skulende blik, og hun trak så på skuldrene, inden hun tog et shot tequila og bundede. ”Du sagde ikke hvordan de skulle drikkes.” påpegede hun med et stort, veltilfreds smil. Han skulle da i hvert fald ikke forvente at få noget igen, når han var så ondskabsfuld.

[Deleted]

Nogen ville måske kalde det spil de to kørte for usundt for både krop og sjæl - de havde jo altid alkohol ind over, når de ikke bare hang ud og slappede af sammen. Man mødte nok sjældent mennesker der var mere ligeglade med omverdenen end de to var, og det blev kun værre når de var sammen. Resten af verdenen blev fuldstændigt lukket ude, og lige nu var ingen undtagelse. Der var absolut ingen bekymringer om andre mennesker på den etage de befandt sig på, og der var ingen bekymringer om bartenderen denne gang. Selvom det havde været utroligt underholdene at drille den tidligere bartender inde på pubben.

Charlie sukkede teatralsk da hun fjernede sig fra ham. Han vidste godt at hun nu ville forsøge at spille ligeglad, som om det ragede hende en papand at han ikke gav efter for hendes tilnærmelser. Han vidste også præcis hvad hans næste skridt skulle være i spillet. Måske var de en smule lette at forudsige, sådan på det generelle plan, men der kunne da altid ske et eller andet uventet, for de var begge utroligt impulsive. Han hævede et øjenbryn da hun bare skyllede det næste shot ned, uden nogle grimasser eller andre ting der kunne afsløre hendes såkaldte sårbarhed. "Hm, så lader jeg da være med at kalde dig prinsesse," sagde han bare, fordi han vidste, at det ville hun fortryde senere. Især hvis han stoppede med at behandle hende som en prinsesse, for det vidste han at hun elskede. Det havde han dog ingen planer om at stoppe lige foreløbig, men det behøvede hun selvfølgelig ikke at vide. Selv greb han ud efter et shot og tog det, uden det indledende salt og den efterfølgende lime. Han sendte hende et lidt udfordrende blik, og kiggede ned på det sidste shot, der tilhørte hende. "Når du har drukket det, så smutter vi hjem til mig," konstaterede han. Han gav hende ikke engang noget valg, for selvom hun garanteret kunne finde på at stritte imod, bare for at gøre gengæld, så vidste han, at det var præcis sådan hun ville have det, hvad end hun ville indrømme det eller ej.

[Cher Boydell]

Hans dybt overdrevne suk gjorde hende ikke så meget; hun var lidt nederen over, at han ikke sukkede, fordi han ville ”savne” hende, men nok mere sukkede over, at hun lavede en mindre scene. Det var dog pænt ligegyldigt overfor hende, hvorfor han sukkede, for egentlig var hun ligeglad - det fortalte hun i hvert fald sig selv, at hun var. Sandheden var noget anderledes, hun kunne aldrig bare være ligeglad. Og der var da også nogle impulser i kroppen, der fortalte hende, at hun bestemt ikke var ligeglad. Men hun gjorde et forsøg.
Hun var selv overrasket over, at hun ikke skar ansigt, men pludselig føltes tequilaen slet ikke så skarp og klam, som den havde gjort før. Egentlig var tequila ikke slemt i sig selv; det var nok det, at det blev mixet sammen med klamme sager, som salt og lime. Ikke, at de var klamme i sig selv, men sammen var det elendigt. Hvem fanden var den idiot, der havde fundet på så frastødende en blanding? ”Godt.” svarede hun i samme, afdæmpede, halvkølige tonefald som ham selv, og prøvede virkelig at lade som om, at hun var bedøvende ligeglad med, hvad han havde at sige i den sag. Hun kunne godt lide at blive kaldt alle de søde ting; prinsesse, engel, skat, baby… min. Så hvis han egentlig for real stoppede med at kalde hende de ting, ville hun nok være forvirret - og lettere ulykkelig. Det tænkte hun dog ikke over nu.
Uden at kommentere, at hun tog shottet uden alt det andet, gjorde han bare selv det samme. Øv, hvor kunne han da være… stædig og irriterende. Hun hævede et bryn af hans udfordrende blik; han burde da efterhånden vide, at hun altid tog udfordringerne op. ”Easy.” Det tog hende ikke mere end nogle sekunder at skylle shottet ned, og det gjorde hende nogle sekunder omtåget i hovedet, fordi hun lige havde fyret to shots ned forholdsvist hurtigt, oven på en mave, der allerede var fyldt godt op med sprut. Hun havde bevidst ikke valgt at gøre gengæld nu - det kunne hun altid gøre senere, hvis hun fandt på et eller andet djævelsk. Måske ikke i aften, men det skulle nok komme til hende, det tvivlede hun ikke på; sådan var det nemlig altid. I et elegant hop kom hun ned fra barstolen og så på ham med en hånd i siden. ”Kommer du så med?” Man burde tro, at hun var usikker på benene efter al den spiritus. Men nej - ikke det mindste. Ikke lige nu, i hvert fald.

[Deleted]

Charlie kunne ikke lade være med at smile tilfreds, da hun kylede det sidste shot ned. Han vidste godt at han efterhånden skulle passe på med at lade for meget alkohol glide i hende, for ellers ville hun ikke kunne finde ud af noget som helst senere, og det ville nok drive ham til vanvid. På nuværende tidspunkt skulle hun i hvert fald ikke have mere. Hun havde - efter hans mål - fået nok til at hun havde smidt de få hæmninger hun ellers havde, og hun skulle ikke presses længere ud end det, for ellers kunne han lige så godt følge hende hjem og tage hjem til sig selv efter, for hun ville ikke du til noget som helst, hvis hun kom for langt over grænsen. Sådan var han selvfølgelig også selv, selvom der var en del længere til hans grænse, end der var til hendes.

"Ja," sagde han bare og rejste sig fra barstolen. Han rakte ud og tog fat i hendes hånd på den mest elegante måde der overhovedet var mulig, hvorefter han med faste skridt førte hende hen til trapperne der førte nedenunder, og dermed også hen til udgangen. Han gik altid rundt som om han ejede hele verden, og i princippet ejede han også størstedelen af det rum han var i. Og det var han utroligt bevidst om. Han nåede nedenunder og der var på nuværende tidspunkt mange flere mennesker, end der var tidligere, da de var nede og danse. Han kunne ikke lade være med at rynke utilfredst på næsen, han var utroligt glad for, at de var på vej hjem. Han hadede overfyldte steder mere end noget andet, han kunne simpelthen ikke holde kæmpe, svedige menneskemængder ud. Han begyndte at holde udgik efter en gyde de kunne transferere sig væk fra, for han ville helst ikke gå for meget. Det betød bare, at alkoholens effekt ville forsvinde, for meget frisk luft var en dårlig ting i det her tilfælde. Han havde stadig fat i Cher's hånd.

[Cher Boydell]

Selv om tequilaen tredje gang smagte noget bedre end de forrige gange, var hun også ved at have nået punktet, hvor hun ikke skulle have meget mere at drikke, før hun ville gå direkte i seng. En egenskab, hun egentlig var ret glad for; i stedet for at brække sig ud over alting, faldt hun bare direkte i søvn, og så kastede hun som oftest op morgenen efter, men det var hip-som-haps. Og de få gange, hvor hun ikke faldt pladask i søvn, lå hun bare og fnisede og grinede. Det var faktisk hændt en enkel gang - ikke samme dag, som dengang Charlie havde udført sit lille eksperiment, men stadigvæk i starten af deres ’forhold’ - og han havde været vældig meget på til alverdens ting og sager, men hun havde fået en tand for meget, og havde ikke kunnet holde styr på op eller ned, og havde bare ligget og grinet og leet, ind til han til sidst havde måttet give op - og så var hun faldet lige luks i seng, i midten af hans seng.

Denne gang var det hende, der smilede tilfreds, da han rejste sig fra barstolen - han var lidt højere end hende, og behøvede derfor ikke at hoppe ned - eller op - som hun gjorde. Selv om han lige havde sagt, at han ikke ville kalde hende prinsesse mere, greb han alligevel med elegance hendes hånd og behandlede hende som en. Hvilket passede hende fint; tilsyneladende kunne han ikke lade være med at være sød mod hende, trods alt.
Selv var hun ikke usikker på fødderne, men var alligevel ikke helt lige så selvsikker, som Charlie var, da de nåede trapperen. Selv om han guidede hende det meste af vejen, var hun yderst påpasselig og forsigtig, så hun ikke trådte forkert og styrtede direkte ned. Ikke, at det ville gøre hende det store, men det ville nok ikke være specielt kønt. Synet af de mange mennesker nåede ikke helt Cher, før han allerede var begyndt at trække hende udenfor - og udenfor kom de. Hun glippede lidt med øjnene, fordi hun fik abnorm hovedpine de første sekunder. Det føltes som om, at der var kommet nogen, og havde slået hende i hovedet. I virkeligheden var det bare den kolde luft og reaktionen med det alkohol, hun havde i kroppen. Men da forvirringen så lagde sig igen, var hun yderst selvbevidst og noget mere selvsikker, og fulgte let som ingenting med Charlie. ”Nu husker du lige at være forsigtig ikke? Det er trods alt begrænset hvor mange gange jeg har prøvet dér der.” Hun fniste let; hun kendte ham efterhånden ret godt, og vidste godt, hvordan han helst foretrak at komme hjem. Hvilket også var okay - hun kendte jo til transportmidlet. Men vant til det, det var hun altså ikke; hendes forældre havde aldrig villet have hende med, og hun kunne jo ligesom ikke selv.

[Deleted]

Selvom Charlie hadede følelsen af at blive transfereret - hele den dér fornemmelse af at det føltes som om man blev presset igennem et rør, det var ikke ligefrem hans kop te - var det alligevel hans foretrukne form for transportmiddel. En kost var for langsom, og man skulle have alverdens lag tøj på, medmindre England besluttede sig for at være ufatteligt varmt, og det var jo sjældent det skete. Og al mugglertransport var udelukket i hans øjne, ikke fordi han havde noget imod mugglere, men simpelthen fordi det gik endnu langsommere end en åndssvag kost. Han havde prøvet lidt af hvert før, både en bus og hvad han mente de kaldte en metro, som kun var i London. Hele det scenarie med at stå tæt pakket med en masse andre mennesker, det var ikke noget han brød sig om. Præcis ligesom på en propfyldt klub, med det til forskel, at de fleste i offentlige transportmidler heldigvis var ædru og sjældent lænede sig op ad dig for at kaste op ud over dig.

Han fandt en gyde og skyndte sig at trække Cher med derind. Måske gik det lidt for hurtigt for hende, for selvom hun var selvsikker på benene, trak han hende nok temmelig ivrigt efter sig, og desuden havde hun jo fået en del alkohol. Men det bekymrede ham nu ikke, han havde ret godt fat i hendes hånd. Han sikrede sig hurtigt, at der ikke var et øje i den gyde. Det virkede egentlig ret trashy at stå i en gyde med en fantastisk smuk pige. Forbipasserende ville jo bare tro, at de havde gang i noget man helst skulle lave hjemme i en seng. "Husk nu at holde godt fast," mindede han Cher, selvom det egentlig ikke var nødvendigt. Hun vidste godt hun skulle holde ekstra godt fast og desuden havde han allerede så godt fat i hende som overhovedet var muligt: han holdt hende stadig i hånden og hans anden arm lå sikkert fastspændt om hendes talje. Han tog en dyb indånding og lukkede øjnene, før han transfererede dem afsted, hjemad.

[Cher Boydell]

Det var faktisk kun, når hun var sammen med Charlie, at hun transferede - netop fordi hun ikke selv kunne, og fordi hun virkelig foragtede det. Susepulver var meget sjovt, det havde hun fået lov til én gang, da hun havde været helt lille. Selve turen havde været fornøjelig; landingen, ikke så meget. Hun var gledet direkte på røven, og var havnet et helt andet sted, end hvor hun havde tænkt sig. Chris havde dog lyttet nøje efter hendes ord, og var kommet dumpende i røven af hende ikke lang tid efter. Og sammen var de så kommet videre derhen, hvor de egentlig skulle være landet i første forsøg. Chers mor havde febrilsk forsøgt at få sodpletterne af Chers kjole, men Cher havde nu været ligeglad og var bare løbet omkring for at lege med de andre børn. At komme hurtigt frem var da klart at foretrække, men hun kunne nu godt overleve, at det tog lidt tid, og man så sad i en bus, et tog eller en metro. Det var fint nok for hende. Men meget af alt det der magiske halløj havde heller aldrig rigtig bidt på hende. Selvfølgelig var det spændende, og hun havde elsket, da Chris havde tryllet for hende som yngre. Hver gang han kom hjem fra Hogwarts havde han lært en ny besværgelse, lært at forvandle noget nyt, eller en eliksir, der kunne et eller andet sejt; og altid havde han vist hende det. Fornøjet havde hun klappet i hænderne og grint. Det kunne hun godt savne lidt nu. Men at være væk fra hendes forældre gjorde hende fantastisk godt tilpas, og så kunne hun godt leve med, at være adskilt fra Chris. Det var i hvert fald, hvad hun fortalte sig selv.

Nogle sekunder havde hun været lidt lullet ind i et tankespind, og da Charlie pludselig trak hende af sted, var hun nær snublet. Både på grund af hurtigheden i bevægelsen, men også fordi det var kommet så pludseligt, at hun ikke rigtig havde nået at reagere på det, før hendes overkrop var fulgt med, og benene havde været tvungent til at gøre et forsøg på at følge med. Så det var en anelse halvkluntet, at hun var fulgt med ind i gyden. ”Det kan godt være, at I er super-privilegerede, men urgh, nogle gange kunne man godt ønske, at I havde busstoppesteder eller sådan noget, ligesom vi har.” Hun vidste godt, at han som magiker ligesom måtte smutte lidt i ny af natten og sådan lidt hokus-pokus-gemme-sig-ish. Men hvorfor oprettede man ikke nogen kabiner eller sådan noget til netop denne type ting? Så man slap for at stå i dunkle, mørke, stinkende gyder.
Hun nikkede en enkelt gang, og selv om han allerede havde ufatteligt godt fast i hende, holdt hun fast i hans arm med den hånd, som ikke var i hans. Hun skulle for alt i verdenen ikke risikere noget - heller ikke at blive dårlig. Det var sket første gang, hvor Chase havde haft hende med. Ugh, hun havde ikke kastet op, gud nej. Men ør i hovedet og kvalm, det havde hun været. Af vane lukkede hun selv øjnene, og havde hovedet gemt en anelse væk i hans brystkasse. Hun kunne bedst lide at lade som om, at man ikke nærmest fløj gennem tid og rum.

[Deleted]

Charlie landede så elegant som det overhovedet var muligt efter at have transfereret sig selv og et andet menneske. De landede måske en smule for hårdt, så han bukkede en lille smule sammen i knæene, men han fik hurtigt styr på sig selv og rettede sig op. Efter at have rømmet sig en smule fiskede han sin nøgle frem og låste døren op og lod hende gå først ind. Han lukkede døren stille efter dem og forsøgte at vænne sine øjne til mørket. Han så ned på gulvet for at se om Aaron's sko var der, men de var væk, så han vidste, at han var på arbejde. "Aaron er her ikke," konstaterede han med en normal stemmeføring, da de jo ikke behøvede være stille. Hvilket var utroligt dejligt.

Han tændte lyset i gangen og tog sine sko af med en hurtig bevægelse, hvorefter han forsvandt ud i køkkenet. Han fandt en flaske fin champagne og to glas og tog det hele med ind i stuen. Der var ikke meget alkohol i champagne og han var overbevist om, at hun godt kunne klare det. Han var ikke helt sikker på, om hun bare ville overfalde ham så snart hun var kommet ud af sit overtøj, eller om hun ville nyde et glas inden det hele gik løs. Men nu havde hun i hvert fald muligheden, og om ikke andet kunne de altid tage et glas, når de var færdige. Inde i stuen tog han sin jakke af og lagde den pænt sammenfoldet henover ryggen på en lænestol. Hans hjem var virkelig indrettet som en man cave, andet ville også være for mærkeligt, når det var et hus hvor to unge mænd som ham selv og Aaron boede. Og de var begge ens med hensyn til at hive damer med hjem og holde det hele utroligt elegant. Aaron var måske en smule mere hård i kanten end Charlie var. Han begyndte at knappe sin skjorte op; først et par knapper i halsen og derefter knapperne i ærmerne, for at han kunne rulle dem en smule op og dermed få mere frihed.

[Cher Boydell]

Cher faldt ikke på røven, da de landede - men det var nok mere held end forstand… og Charlie hjalp også en del, for han landede nærmest perfekt, og i og med, at han havde fat i hende, landede hun forholdsvist okay. Havde hun været alene, var hun nok endt med at sidde på fortovet. Muligvis med en brækket røvballe. Men sådan gik det heldigvis ikke, og hun genvandt hurtigt balancen, efter at have stået lidt vaklende, efter landingen - Charlie havde fordelen, da han havde rejst sådan før, og han havde i øvrigt heller ikke stiletter på, og var nødt til at forholde sig til dem.
Døren blev låst op, og ganske forsigtigt smuttede hun indenfor, da Charlie galant holdt døren for hende. Hun sørgede for at være forsigtig med ikke at larme for meget med stiletterne; men det var lettere sagt en gjort, for den slags larmede bare urimeligt meget. Klik-klak, det var sommetider til at blive skør af. Men det så godt ud, og derfor gik hun også med dem… lyden kunne man jo vænne sig til eller lære at ignorere. Men huset virkede tomt, og det var sent, og enhver lyd var pludselig hundrede gange højere end normalt. Dog annoncere Charlie, at hans roomie ikke var hjemme, og hun faldt lidt til ro igen. ”Ville det have gjort en forskel, hvis han var?” fniste hun. Faktisk havde hun aldrig rigtig mødt denne Aaron. Hun vidste, at han boede der, men meget andet vidste hun faktisk ikke, for han var der aldrig, når hun var. Roligt lod hun ryggen dumpe mod væggen som støtte, og begyndte at tage stiletterne af.
Det var en behagelig følelse, da hendes bare fødder rørte gulvet. Nok elskede hun stiletter, men der var nu intet så godt, som at rende barfodet rundt. Og hun måtte også lige stå lidt og vrikke med tæerne på det dejlige, varme gulv, mens hun betragtede det sorte neglelak på tåneglene. Utroligt, at det ikke var begyndt at skalle af endnu. Hun trak på skuldrene og spankulerede ind i stuen; af en eller anden grund vidste hun bare, at det var stuen, de skulle være i.

Der gik heller ikke lang tid, før Charlie kom ud fra køkkenet med en flaske champagne og et par matchende glas. ”Tør du virkelig godt hælde mere på mig nu?” Hun hævede et bryn, men kom til at grine. Det var ikke fordi hun var ekstremt fuld, og champagnen ville næppe skubbe hende helt over i ekstrem fuldskab, så hun var ikke som sådan bekymret - men det betød nu ikke, at man ikke kunne spille lidt på det. Champagne var altid hyggeligt. Den boblende fornemmelse på læberne… mmh.
Tingene blev placeret på sofabordet, og hun betragtede ham let, som han kom ud af jakken, og begyndte at knappe skjorten lidt yderligere op; og kunne da heller ikke dy sig for at sende ham et forførende smil, inden hun slog sig ned i sofaen - med overraskende ynde. Hvis ikke det var fordi hendes øjne var svagt disede, og hendes kinder blussende, ville man nok ikke vide, at hun var fuld. ”Jeg synes, at efter det nummer du lavede med mig, så skal du tage skjorten helt af.” kommenterede hun med et selvtilfreds, lokkende udtryk. Hun havde bestemt ikke noget i mod at nuppe et glas champagne inden - men han kunne vel heller ikke bebrejde hende gerne at ville have noget at kigge på imens, kunne han? Desuden synes hun kun det var fair.

[Deleted]

Charlie rystede på hovedet som svar på hendes spørgsmål. Selvfølgelig ville det ikke have gjort nogen forskel, hvis Aaron havde været hjemme. Han vidste udmærket godt, at Charlie var ude i dag og hvem han var sammen med, så han havde også kunne forberede sig på, at skulle overhøre nogle ting, hvis han var hjemme. Det var ikke fordi det var særlig tit at nogen af dem hev kvinder med hjem, for de havde begge den taktik, at det var langt nemmere at slutte en aften hos hvem end de havde fået på krogen. Men Aaron kendte godt til Cher og han vidste, at Charlie ofte hev hende med hjem, så der var intet problem der. Men nu var han jo på arbejde, så det skulle han slet ikke bekymre sig om.

Charlie åbnede champagnen med det sædvanelige lille pop og hældte så lige meget op i begge glas. Han rystede på hovedet ad hende med et lille smil. "Lidt champagne kan aldrig skade, kan det vel?" spurgte han og hævede spørgende et øjenbryn. "Du kan da også bare lade være med at drikke det," tilføjede han hurtigt og stillede det ene glas et stykke fra hende, så hun havde en smule sværere ved at nå det. Han tog sit eget glas og dumpede ned i sofaen. Champagne var ikke lige det han drak oftest, men han vidste jo godt at Cher elskede at blive behandlet som en prinsesse, så han tøvede ikke med at hive den en smule dyre champagne frem, når hun kom på besøg sådan en aften som i aften. Desuden skulle hun vist blødes lidt op, for ikke at ville have gengæld for hvad Charlie gjorde ved hende tidligere og derefter så undgik at styrte direkte hjem efter. Han kunne ikke lade være med at grine af hvad hun sagde. "Så skal jeg sidde her og blotte mig?" spurgte han og kiggede ned ad sig selv på sin skjorte. Han overvejede faktisk at gøre som hun sagde, bare for at give hende en falsk sans af kontrol, men han ville ikke gøre det samme, i hvert fald.

[Cher Boydell]

Hun grinede let, som han rystede på hovedet. Selv om hun ikke havde mødt Aaron, havde hun en fornemmelse af, at han var en rimelig chill dude. Sikkert meget lig Charlie selv. Ikke, at hun ville vide det, lige nu gættede hun blot. Tænkte. Om ikke andet, havde han nok ikke det store i mod, at hun kom med Charlie hjem; det var trods alt hændt mange gange efterhånden, både i ædru tilstand og knapt så ædru tilstand, så det burde vel egentlig ikke komme bag på ham? Det håbede hun ikke da; det virkede ikke som om Charlie skjulte, at de havde lidt kørende, så hun tænkte, at Aaron nok godt kendte bare en anelse til hendes eksistens. Men altså; han var ikke hjemme, og der var heller ingen grund til at spekulere meget mere over det.

Hun fniste let, som han åbnede champagnen, der straks begyndte at fosse alkoholisk skum ud af - heldigvis var han hurtig med glassene, og fik hældt ligeligt op i hvert glas. Hun trak på skuldrene, da han blot rystede smilende på hovedet af hendes spørgsmål. ”Hvem ve’? Er du villig til at tage chancen?” Spørgsmålet var retorisk; lidt ligesom hans eget nok havde været. Egentlig var hun rimelig godt overbevist om, at hun nok godt kunne tåle det. Hun var trods alt ikke så tæt på grænsen. Endnu. Omvendt skulle der nok heller ikke mere end en drink eller et par shots til, før hun var tæt på, så det var nok meget godt, at de var taget hjem.
Et overrasket udtryk kom til syne i hendes ansigt, da han tog glasset væk fra hende. ”Nej-nej-nej-nej-nej,” kom hun hurtigt frem til, som hun lænede sig en anelse frem, og med nød og næppe fik fat i glasset. ”Tsh, man kan da ikke bare lade så fancy champagne stå, altså.” Hun rystede på hovedet af ham, som havde han været dum bare for at tænke det. Da hun havde fået fat i champagne glasset, lænede hun sig en anelse tilbage, men satte sig sidelæns med et ben oppe i sofaen, så hun stadigvæk kunne se på Charlie. Hun hvilede hånden med champagne oven på sit knæ. Det gode ved, at de sås så tit, som de gjorde var, at hun aldrig følte sig akavet tilpas, og egentlig altid bare gjorde, som hun lige følte for - og hun vidste, at han ikke ville dømme hende på det. Hun tippede hovedet overvejende til hver sin side, mens hun lavede en fifty-fifty overvejende håndbevægelse med sin frie hånd. ”… hmm… Ja.” Så nikkede hun. ”Fandeme ja! Jeg er i humør til mandestrip, så du kan bare komme i gang!” Denne gang lød hun en anelse mere selvsikker. Hun blinkede drillende til ham, inden hun uskyldigt tog en tår af sin champagne, som havde hun slet ikke sagt det, hun lige havde sagt. ”… jeg lover at blive pænt siddende her,” kommenterede hun i et grin.