Drinking problem...? (Advarsel)

[Cher Boydell]

Hun smilede tilfreds, som han sagde, at han lovede det. Så kunne han ikke løbe fra det… ikke, at det var nødvendigt. De var fandens dårlige til at sige nej til hinanden, selv hvis det var på vildt dårlige tidspunkter. Alligevel lykkedes det dem alligevel altid at finde ud af det hele. Derfor havde han selvfølgelig heller ikke behøvet at love hende det, men det var nu en dejlig forsikring at have. Som hans hånd nogle flygtige sekunder aede hendes lår, kunne hun ikke holde et smil tilbage. Selv om hun blev lidt ærgerlig over, at det kun lige var de få sekunder. Hver gang han rørte hende det mindste, efterlod han altid et brændende spor, der hvor han havde rørt hende - og det blev altid bare ved med at brænde. Det fik hende til at hige efter ham; blive utålmodig. Og det vidste han udmærket godt, og det var også derfor, at han gjorde det. Men inden hun kunne nå at brokke sig over, at han var led mod hende, så rømmede han sig, og hun så lidt undrende på ham - hvad lavede han? Dog gik et hurtigt op fra hende, og hun måtte bide sig let i underlæben for ikke at grine, som hun vendte opmærksomheden mod den forvirrede bartender. Isterningerne faldt ned i glasset i lettere skælvende, sjove ryk, fordi bartenderen rystede på hænderne, og Cher måtte fortsat bide sig i underlæben for at opretholde et straight ansigt. Selv på trods af, at bartenderen stadigvæk havde en lettere pink farve i ansigtet og dirrede let, blev han alligevel troligt stående, og det undrede hende egentlig lidt. Charlie stak manden lidt penge, og hun himlede med øjnene indvendigt. Det var så typisk et træk af ham. Ikke, at hun misundte ham eller at det som sådan var irriterende, men han gjorde det bare så ofte, at det gav hende lyst til at grine. Men det fik bartenderen til at smutte med et flammehav af rødme i ansigtet, og i samme sekund, som han havde vendt ryggen til dem, måtte Chers facade også flække i et smil, som hun så over på Charlie og himlede med øjnene - stadigvæk storsmilende. Han var virkelig… bare sig selv. Og hun elskede det.

”Det er fordi du har kastet en eller anden forbandelse over mig,” Hun sukkede overdrevent, men blødte op, som han gav hende endnu et kys på kinden. Han var altid god til at behandle hende som en prinsesse. Altid forkælede han hende, og hun nød det i fulde drag - hun var trods alt en lille prinsesse. Det kunne hun i hvert fald godt selv lide at tro. ”Orgh, okay, så holder jeg måske oprigtigt en smule af dig,” overgav hun sig, som hun let rynkede på næsen. ”Selv om du er lige lovlig led nogle gange,” Denne gang var det hendes tur til at læne sig fremad mod ham, for at skænke ham et kindkys.
Hun så på ham, som var hun utroligt foraget over hans ord. ”Tsh, hvad tror du dog om mig?” Hverken hendes ansigtsudtryk eller stemmeleje virkede, for den drillende tone skinnede let igennem. Hun kunne simpelthen ikke være ordentligt sur på ham - ikke engang for sjov! ”… men hvem kan dog modstå en mand som dig, altså? Det er ikke helt fair play.” kommenterede hun med et kærligt smil og et blink. Derudover kendte han hende bare så godt… han vidste, hvad hun kunne lide, og hvad hun ville. Sommetider var han bedre til at vurdere, hvad hun ville, end hun selv var.
Der var kun en sjat tilbage af drinken i hendes glas, som hun drak, hvorefter hun holdt glasset frem mod ham med en uskyldig, dog lettere pirrende, mine. ”Deler du?”

[Deleted]

Det selvtilfredse smil forlod ikke Charlie's læber, selv efter bartenderen var forsvundet for at skille sig af med glasskårende fra den smadrede flaske. Det var alt for morsomt at manden synes deres samtale var så interessant at han bare måtte følge med i den, selvom den gjorde ham utilpas, og det var heller ikke fordi Charlie havde noget imod opmærksomheden. Han elskede opmærksomhed, følelsen af at man var festens midtpunkt og man kunne gøre hvad man havde lyst til med folk, fordi de lagde mærke til én, var rar. Derfor havde det lille optog med bartenderen været noget der skød hans humør endnu mere i vejret, ligesom Cher selvfølgelig gjorde. Hun gjorde ham altid i meget bedre humør og det var nok i virkeligheden en af de primære grunde til, at han blev ved med at opsøge hende. Det og så var hun utroligt smuk og fantastisk god i sengen. Hun vidste præcis hvilke knapper hun skulle trykke på for at få ham helt op og ringe, hvilket ikke kunne siges om hvem som helst.

"Dejligt at du indrømmer det," sagde han med et grin og en hovedrysten. Han hævede et øjenbryn da hun forsøgte at spille fornærmet og smilede da det slet ikke lykkedes. Ingen af dem kunne være sure på hinanden, de var simpelthen for gode sammen til at kunne ryge i totterne på hinanden. "Led? Hvad gør jeg der er ledt?" spurgte han og sendte hende et uskyldigt blik. Han spurgte selvom han egentlig godt troede han kendte svaret på hans spørgsmål. Det kunne jo aldrig skade at få hende til at sige det ligeud. Han grinede lidt igen. "Og dejligt at du indrømmer at jeg er fantastisk. Jeg ved godt det ikke er fair, men jeg bad ikke om at blive så perfekt!" sagde han drillende og blinkede til hende. Han så lidt på hendes glas og hendes ansigtsudtryk, før han rullede med øjnene og smilede til hende. "Kun fordi du er så smuk," sagde han, før han greb ud efter whiskeyflasken, skruede proppen af og hældte godt med whiskey i hendes glas.

[Cher Boydell]

Af og til spekulerede Cher over, hvad der egentlig hele tiden fik hende til at vende tilbage til Charlie. Hvad der fik hende til at opsøge ham om og om igen, på trods af, at ingen af dem havde vidst, at det skulle udvikle sig sådan her, da de mødtes. Fulde af lyst og alkohol havde de delt seng - og lidt mere - en aften for hvad der føltes som hundrede år siden, og Charlie havde formanet hende om, at der bestemt ikke var nogen følelser involveret, og de havde begge været enige om, at det var et onenightstand. Alligevel blev det ikke sådan. Alligevel blev de ved med at fange hinanden igen, finde på undskyldninger for at være sammen, fulde såvel som ædru. Dette var grunden til, at hun altid opsøgte Charlie; hans humor. Personligheden, han bar på. De karakteristika, der gjorde, at han var ham. Netop dét dragede hende, og netop dét fik hende til at komme tilbage. Og derfor kunne hun ikke andet end at grine hjerteligt af hans lille nummer med bartenderen. Ingen romantiske følelser var involveret mellem dem, men man kom ikke uden om, at de på et eller andet plan holdt fandens meget af hinanden - hvorfor skulle de ellers blive ved med at ses?

”Kan jeg andet?” Hun himlede med øjnene og sukkede på ny. Cher holdt oftest kortene tæt ind til kroppen, men Charlie havde fundet en eller anden måde at læse hende på, som var hun en åben bog - og selvfølgelig vidste han da, at hun holdt af ham, der var ingen mulighed for at afvise det. Hans smil fik hende til surmulende at skubbe underlæben en anelse frem, fordi hun ikke ligefrem var tilfreds over, at hendes plan var slået fejl. Hvorfor skulle han også bare være så fandens charmerende? ”Ja, for dælen! Led.” Hun kneb øjnene en anelse sammen og forsøgte at se lidt sur ud, men dette gik heller ikke efter planen. Som han spillede uskyldig rakte hun blot tunge af ham. ”Bah, du ved godt hvad.” Så rynkede hun næsen og lo. Selvfølgelig vidste han hvad… han ville bare gerne have tilfredsstillelsen af at høre hende sige det… for sådan var han. Men næ nej!
”Urgh,” Igen himlede hun overdrevent med øjnene. ”Styr lige dit egotrip, gider du? Det giver mig kvalme!” Hun grinede let. Endnu et træk, hun virkelig elskede ved ham. Han var fuld af selvtillid, men på en utrolig dejlig måde; han jokede altid med det, og det gjorde hende glad. Mænd, der ingen selvtillid havde var vildt kedelige. Omvendt så var mænd, der havde alt for meget selvtillid, og pralede helt idiotisk meget af det, bare pisseirriterende. Men Charlie? Han havde god selvtillid, men pralede ikke unødvendigt med det og jokede egentlig bare med det - og det var præcis sådan, hun kunne lide det.
Som han rullede med øjnene, vidste hun godt, at hun havde vundet. Triumfens smil indtog hendes læber; hun havde bestemt heller ikke regnet med andet. Og selv hvis han havde været lidt modvillig og spillet lidt kostbar, så havde hun blot behøvet at trække lidt ned i kjolen - og så havde hun alligevel fået, hvad hun ville have. Cher var trods alt ikke dum; hun var yderst snedig og manipulerende, og så intet galt i at gøre ting, for egen vindings skyld. ”… og sød,” kommenterede hun drillende til hans lettere opgivende svar. Det var ikke nødvendigt at sige tak; han vidste godt, at hun nød, når han sagde sådan. Ikke, at det var nødvendigt, for hun vidste det godt selv. Men at få det bekræftet var jo altid herligt. Og Charlie var yderst dygtig til at snige så smigrende en kommentar ind, lige når det passede. Som han begyndte at pløre whisky ned i hendes glas, kunne hun ikke lade være med at fnise let. ”Du har vidst skumle bagtanker med det her, hva’?” Glasset var næsten så godt som fyldt, og hun morede sig over det. Ikke, at hun beklagede sig - der skulle trods alt en del til, og det var da kun herligt, at han var så rundhåndet. Det var altså ikke særlig tit, at man så sådan noget. Glædeligt tog hun en tår af glasset og et tilfreds smil bredte sig over hendes læber; whisky var simpelthen noget af det bedste drikke, man overhovedet kunne få.

[Deleted]

Charlie smilede sit sædvanelige charmerende smil til Cher, bortset fra, at han havde reserveret et helt særligt ét til hende - nemlig at det var helt igennem ægte, størstedelen af tiden. Når hun fik ham til at smile, var det rent faktisk noget han ikke kunne styre, og på mange måder var det skræmmende for ham ikke at være herre over hvordan han udtrykte sine følelser. Det fik ham til at føle sig en anelse sårbar, og det var absolut ikke noget han kunne fordrage. Alligevel havde han ikke så meget imod det som han troede han ville have, fordi det var Cher. Han vidste ikke hvad det var, men deres venskab - eller hvad man kunne kalde det - var noget helt specielt. Han var ikke forelsket i hende eller havde andre romantiske følelser for hende, på nogen måde, men han havde alligevel massere af følelser for hende og massere af kærlighed til hende. Han holdt enormt meget af hende og det skræmte ham en smule nogle gange, for det var han på ingen måde vant til.

"Selvfølgelig kan du ikke det," sagde han med en lidt overbærende stemmeføring, mens det charmerende smil forvandlede sig til et triumferende et af slagsen. Han klinkede sit glas mod hendes før han tog en tår og derefter skyndte sig at hælde mere whiskey op til sig selv. Han kiggede på flasken og morede sig over, at de allerede var nået over halvvejs med dem. Der var nok kun tilbage til et glas mere, et halvt til dem begge, hvis de delte. "Jep, du er sød. Jeg indrømmer gerne," sagde han og blinkede til hende. Han var aldrig blank for at indrømme, når han synes kvinder var søde og smukke. Han var slet ikke generte omkring dem og han sagde altid hvad han mente omkring dem. Han følte ikke det nyttede noget at holde det tilbage og han vidste det gjorde dem glade. I stedet for at svare på hendes kommentar omkring hans egotrip, hævede han bare et øjenbryn og lavede en smule trutmund, hvorefter han grinede lidt og rystede på hovedet. "Jeg har altid skumle bagtanker, min skat," sagde han så og blinkede til hende, hvorefter han rykkede tættere på hende og lagde en arm om hendes skuldre.

[Cher Boydell]

Smilet fra Charlies læber havde en eller anden nærmest magisk kraft, der altid kunne redde hendes dag. Fra dårlig til god. Eller fra god til endnu bedre. Det var altid ærligt og oprigtigt, og hun elskede at være grunden til, at det var der. Hvis der var nogen, hun gerne ville gøre glad, var det uden tvivl ham. På trods af at Cher normalt var pænt ligeglad med alt og alle, og egentlig bare brugte folk som det passede hende, var det noget anderledes med Charlie. Det burde det ikke være, men det var det. Ham ville hun oprigtigt gerne gøre glad og se være glad. Altid, helst.

Hun sukkede, som han kækt svarede på hendes delvist retoriske spørgsmål, og blev høj i hatten med sit triumferende udtryk - le mens du kan, var et ordsprog, der kørte i Chers hoved. Nok var hun en anelse bundet på hænder og fødder nu, men hun skulle nok komme stærkt tilbage. Og det vidste han også godt - han kendte hende jo trods alt. Men for nu lod hun ham få sejren.
Hun lod sit glas klinke mod hans, og kunne ikke lade være med at fnise let, som han hældte whisky i sit eget glas også. Der ville ikke gå meget lang tid igen, før flasken var tom - og det passede hende ganske fint, for hun var godt begyndt at kunne mærke, hvordan det hev efter hende at komme videre og give den gas. Cher var trods alt stadigvæk teenager, og havde altid haft umådeligt mange problemer med at holde koncentrationen ét sted og sidde stille over længere tid. Hvilket primært også var en af grundene til, at hun havde valgt at droppe ud af skolen. Chokerende nok, så var hun egentlig vanvittigt klog; hun var bare aldrig gearet til at lave de ting, hun blev bedt om.
”Hvor er du sø’,” Hun slog en let, afdæmpet latter op, som hun rystede på hovedet af ham. Ih, hvor hun altså hadede, at han havde så nemt ved at få krammet på hende. Godt nok rødmede hun ikke og teede sig som en lille skolepige, men han formåede alligevel altid at ramme hende med sine ord, også selv om hun sjældent lod det komme til udtryk. ”Og lidt en fedterøv.”
Som han sendte hende en trutmund, rakte hun blot tungen så langt ud, som overhovedet muligt af ham. Endnu en ting hun elskede; deres nonverbale kommunikation, som bare altid fungerede perfekt. Det var dejligt at have nogen, man bare klingede helt perfekt med.
Hun rystede på hovedet af ham, som han svarede - ja, hvad havde hun egentlig forventet, at han ville sige? Han var aldrig bleg for at indrømme, hvad der foregik oven i hovedet på ham. ”Jeg burde vel have lært det efterhånden,” sukkede hun overgivende, men kunne ikke skjule det smil, der bredte sig over hendes læber, som han rykkede tættere på og svang en arm om hende. Hun satte sig bedre til rette, tog endnu en tår whisky og placerede derefter et blødt, pirrende kys på hans kraveben og et på siden af hans hals. ”Jeg håber ikke, at dine planer er alt for skumle… jeg er jo blot en lille, uskyldig pige, skal du huske på,” Hendes stemme var blot en hvisken, og den behøvede heller ikke at være højere, da hun stadigvæk havde læberne et par centimeter ud fra hans hals - og hun vidste, at han tydeligt ville kunne høre hende.

[Deleted]

Da Cher begyndte at placere små kys på ham, måtte Charlie indrømme, at det var en ret dårlig idé at gøre præcis det et offentligt sted. Men han havde ikke tænkt sig at bede hende om at stoppe, selvom han fik kuldegysninger og gåsehud på både arme og ben. Hun vidste præcis hvilke knapper hun skulle trykke på og selvom det normalt ville genere ham, så gjorde det ham ikke noget, et eller andet sted. Så længe de kunne blive ved med at være sammen uden at der kom følelser i vejen, så var han glad. Og de var begge så enige om, at der ikke skulle noget som helst romantisk pladder i vejen for deres fantastiske venskab eller hvad det nu var, så Charlie var glad som det var. Fantastisk glad, faktisk. Mere glad end han nogensinde var med andre folk, faktisk, Cher og Aaron havde helt specielle pladser i hans hjerte.

"Jeg trækker mine ord tilbage; du er ikke særligt sød alligevel," mumlede han, da hun hviskede ind mod hans hals. Hun vidste godt hvad det gjorde ved ham, at hun gjorde sådan, ingen tvivl om det. Hvilket nok var lige præcis hvorfor hun gjorde det. Han strammede sit greb om hende og lukkede øjnene for en stund da han bare nød at være tæt på hende. Et skævt smil spillede på hans læber og han slog øjnene op igen, før han placerede et kys i hendes hår, der duftede utroligt godt. Ikke nogen overraskelse der. "Du er på ingen måde uskyldig," sagde han og brød ud i grin endnu engang. Uskyldig var et af de sidste ord man kunne bruge om Cher, og det vidste hun også selv. Han var ikke i tvivl om, at hun bare sagde det for sjov, men han ville alligevel springe hendes boble. "Desuden, hvis jeg fortalte dig mine planer, ville det jo ikke være sjovt, vel?" spurgte han så med et uskyldigt tonefald, selvom han heller ikke selv var spor uskyldig. I virkeligheden havde han ingen planer for hvad der ville ske, det havde han egentlig nærmest aldrig, han var nemlig typen der tog tingene som de kom. Hvis de begge havde voldsomt lyst til hinanden senere, så ville han selvfølgelig hive hende med hjem, ingen tvivl om det. Men han ville lade tingene gå sin gang og se hvad der skete.

[Cher Boydell]

Magt var en ting, Cher rigtig godt kunne lide at have. Kontrol og magt, og det var præcis de følelser, der gik gennem hende, som hun lod sine læber kysse hans hud. Selv var Cher ikke specielt blufærdig, og det generede hende ikke det mindste at blive spottet gørende noget som det her. Det var trods alt ret uskyldigt endnu. Til gengæld vidste hun godt, at Charlie var lidt mere tilbageholdende - men hun vidste også, at hun havde et specielt greb om ham, der gjorde, at han ikke ville kunne trække sig væk, selv om han gerne ville, på trods af at der ikke var nogen fysisk forhindring i, at han skulle kunne gøre det. Og nu kunne man heller ikke kalde Cher noget englebarn, og hun havde bestemt gjort ting, der var mere… upassende, i offentlige rum før. Engang havde hun været i byen i Hogsmeade, og var blevet pænt stiv. Sammen med Chase havde hun så lagt sig til at sove i en park, og tidligt om morgenen var de vågnet og havde fået afløsning fra diverse spændinger i kroppen - men det var ikke noget, hun skammede sig over, eller så, at der var noget galt i. Det burde hun måske, men sådan forholdt det sig ikke.

”Bordet fanger, skat.” Hans mumlen bekræftede blot, at hun havde overtaget lige nu - hævnen var sød. Især fordi han jo selv havde lagt en anelse op til det, så han kunne ikke rigtig bebrejde hende det, hun gjorde. Det var jo bare sjov og ballade. ”… desuden, så må man ikke lyve.” Hendes stemme var endnu lettere hviskende med en sensuel undertone, og hun nød egentlig bare, hvor godt det kørte for hende. At bartenderen stadigvæk holdt øje med dem ud af øjenkrogen med et lettere foraget udtryk gik hende såmænd heller ikke på; det var vel bare endnu en grund til at give ham noget at kigge på?
Som han strammede grebet om hende, tog et veltilfreds smil form om hendes læber, og for en stund lagde hun bare hovedet på hans skulder. Nød sekunderne, hvor de bare slappede lidt af. Indtil han gav hende et kys på håret. Prinsessefølelsen rasede løs igen. Hun løftede hovedet en anelse, så hun kunne se på ham. ”Jeg er da vildt uskyldig,” protesterede hun med sukkersød stemme, som hun sendte ham de største, mest uskyldige øjne, hun kunne præstere. Prøvede at lade være med at lade hans grin smitte af på hende. Men det var jo ganske sandt - Cher var bestemt ikke uskyldig, ikke i nogen som helst forstand. Og havde aldrig været det.
”Sandt nok,” svarede hun en anelse ærgerlig, som hun let trak på skuldrene, inden hun smilede igen og tog endnu en tår af sit glas. De var begge meget impulsive af natur, og det var ikke altid til at vide, hvad planen var - for der var egentlig ikke nogen. Tingene gik bare sin gang, og det var da heller ikke altid, at de tog hjem sammen for at være sammen. Nogle gange hyggede de sig bare utrolig meget, uden der nødvendigvis behøvede at være noget seksuelt indblandet i det. Og det var fuld værd, hvis man spurgte Cher. Sommetider betragtede hun lidt Charlies hjem som sit andet hjem. Selv om det selvfølgelig ikke var helt sådan, det forholdt sig - men velkommen, det var hun altid, og det var utrolig dejligt. ”… det gør mig dog ikke mindre nysgerrig.”

[Deleted]

Charlie rynkede en smule utilfreds på næsen, indtil hun bare lagde hovedet mod hans skulder. De sad sådan i et kort stykke tid, men alligevel var det længe nok til, at Charlie blev endnu mere glad. Nogle gange undrede han sig over, at det overhovedet var muligt at blive så glad, som Cher nogle gange gjorde ham. Han kunne godt lide når hun nogle gange overtog kontrollen, og han vidste også godt at hun var typen der ikke lod sig koste rundt med altid, når det kom til flirteri og samleje. Men alligevel havde han det bedst med, at det var ham der havde kontrollen størstedelen af tiden, for han var jo fyren og i hans hoved var det dem der skulle have kontrollen i sengen. I hvert fald det meste af tiden. Han sukkede behageligt, men hævede et øjenbryn da hun trak sig en smule ud fra ham igen og han kiggede på hende.

Et grin bredte sig over hans læber. "Jeg lyver aldrig. Og du er ikke uskyldig," sagde han og viftede lidt med sin frie hånd foran hendes ansigt, da hun sendte ham et par uskyldige øjne. "Det dér hjælper ikke," tilføjede han og smilede, hvorefter han rullede med øjnene. Hun kunne prøve lige så meget hun ville, men han nægtede at bekræfte hende i, at hun var uskyldig. Egentlig ikke fordi det ikke var sandt, mest fordi at han ville drille, og han vidste hun ville føle sig triumferende, hvis han indrømmede det. "Du skal bare være tålmodig, mon chéri," sagde han så og besluttede sig på et nanosekund hvad hans næste træk skulle være. Han vidste ikke om det var whiskeyen der alligevel var steget ham en smule til hovedet, om det var fordi at bartenderen kiggede alt for nysgerrigt på dem, eller om det simpelthen bare var fordi at Cher var så dejlig som hun var. I virkeligheden var det nok alle de ting kombineret. Han lænede sig ind og placerede et blidt kys på hendes læber, som han lod køre i lang nok tid til at det ikke bare var et uskyldigt kys. Han trak sig langsomt tilbage, men alligevel langt nok væk til, at hun ikke ville kunne fange hans læber igen, hvorefter han greb ud efter sit glas og tømte indholdet.

[Cher Boydell]

Som hun havde lagt hovedet på hans skulder, fornemmede hun godt, hvordan de tavst delte sekunderne, hvor de bare slappede af og nød hinanden. Hvilket i sig selv egentlig var lidt pladderromantisk, og dog… for så længe der ikke var noget, så kunne det jo ikke være rigtigt romantisk? Men måske lidt fimset. Men hva’ fa’en, hvis de fandt det hyggeligt, var der jo ikke noget i vejen for det? Selv om Cher ikke søgte alt det der nærhed, kunne hun godt lide at have en, hun kunne møsse på, når hun havde lyst, en hun kunne sove med, når hun havde lyst, og en hun kunne chille med, når hun havde lyst. Og Charlie var hele pakken for hende. Stilheden mellem dem var aldrig akavet, den var bare behagelig og rolig.

Igen gav hun sig til at surmule, da han bed hende af. Ih, hvorfor kunne han ikke bare give hende ret? Chers koncentrationsevne var ikke fantastisk, og derfor kom hun også til ufrivilligt at følge hans hånd med blikket, som den viftede foran ansigtet på hende. Dog blev hun vækket fra den midlertidige trance, da han sagde noget igen. Endnu engang sendte hun ham et lettere utilfreds ansigtsudtryk, stadigvæk med underlæben surmulende skubbet fremad. ”Du er så leeed,” klagede hun og snøftede falskt. Øjnene var stadigvæk store, som hun kiggede på ham, men nu forsøgte hun at få dem til at se en anelse triste ud, rigtig ynkeligt-hundeagtige, i håb om at det ville virke. ”Jeg var uskyldig, indtil du lokkede mig i fordærv,” Nyt, falskt snøft. Desværre var han pænt kold i røven, og hun gav hurtigt op og rynkede utilfreds på næsen. Grr. Cher elskede at lege - men det var ikke altid, at hun syntes, at det var særlig sjovt, når andre ligesom gav igen… modspil var nødvendigt, men nogle gange ville hun bare gerne have sin vilje! Skuespil og krokodilletårer virkede altid, men Charlie var immun overfor den slags.
”Det ved du jo godt, at jeg ikke er.” sukkede hun. Hvis der var noget Cher ikke var, så var det tålmodig… og høflig.

Det var ikke fordi han havde givet hende ret meget tid, til at forudse hans næste move, og derfor kom det pænt meget bag på hende, at hun pludselig mærkede hans læber på sine egne. Dog trak det let opad i hendes mundvige, som hun uden at tænke over det besvarede kysset.
Og gudhjælpemig, om så ikke idioten bare køligt begyndte sit tilbagetog, og efterlod hende lettere forvirret, med brændende lyst og et blik, der var halvt skuffet og halvt bedende om, at han skulle komme tilbage til hende. Men nej. Igen var han kold som is, og skyllede blot efter med sin whisky. Hendes blik faldt på bartenderen, der igen var ildrød i hovedet og bare gloede på dem, uden at vide, hvad han egentlig skulle stille op med sig selv - det mest logiske ville være at glo væk, men det virkede ikke til, at han kunne få sig selv til det. Et sekund havde Cher glemt, at hun var lidt småirriteret på Charlie over, at han bare kunne gøre sådan mod hende, og hævede et bryn i bartenderens retning, hvorefter hun køligt førte glasset op til munden, tog en tår og vejede det let i sin hånd. ”Har du tænkt dig hente nogle isterninger, eller hvordan?” Bekymringsfrit rakte hun glasset en anelse frem over disken, som bartenderen hurtigt farede hen for at finde nogle isterninger, stadigvæk rød i hele fjæset. Så vendte hun opmærksomheden mod Charlie. ”Dét nummer dér kommer til at koste tequilashots senere, det er du godt klar over, ikke, søtte?” Hun blinkede drillende og sendte ham en trutmund, inden hun smilede let - tequila var at foretrække, da det kunne bruges til mange, spændende ting, som Cher nød. Meget.

[Deleted]

Charlie vidste godt at deres forhold udadtil nærmest var som et romantisk forhold. Han havde aldrig nogensinde selv været i et forhold, og det var ikke noget han skammede sig over, men han kunne egentlig godt se hvorfor folk kunne tro, at de rent faktisk var kærester. Men det var selvfølgelig kun fordi de ikke kendte dem, for hvis de gjorde, ville de med det samme finde ud af, at de på ingen måde var kærester og der virkelig ikke var en chance for, at de ville blive det. Engang havde Charlie dog i en kæmpe brandert gået på et knæ for Cher og havde friet til hende med en kapsel han havde formået at lave hul i med en besværgelse, og hun havde grinende accepteret, hvorefter de havde drukket videre og havde haft ret kluntet samleje, fordi de egentlig var lidt for fulde til at gøre det ordentligt. De havde ikke siden talt om episoden, men de vidste begge godt, at det bare havde været for sjov. Ingenting dér.

Han kunne ikke lade være med at grine over hendes kommentar om, at han havde lokket hende i fordærv. "Muligvis, men du ved du elsker det," sagde han og blinkede til hende, hvorefter han sendte hende et charmerende smil. Han vidste præcis hvor meget det frustrerede hende at han havde kysset hende og så bare trukket sig væk fra hende, men han regnede stærkt med, at hun ville få mere senere. Meget mere. Han morede sig en hel del over hendes lille nummer med bartenderen, og han kunne ikke lade være med selv at smide en flabet kommentar oveni hatten: "Hvis du vil være med, så bare sig til, ikke mester?" lød det fra ham, hvorefter han blinkede til manden, der så tilbage på Charlie, som om han var et spøgelse. Charlie kunne ikke finde på at være sammen med en mand, men han var ikke blank for at lades som om, hvis det ville more ham. "Jeg havde alligevel tænkt mig at give tequilashots senere," sagde han så, som om han havde planlagt det fra starten, da han igen vendte opmærksomheden tilbage mod Cher. Han kunne i hvert fald godt lide den effekt tequila havde på dem begge to.

[Cher Boydell]

Selv havde Cher været i et par forhold - ikke decideret succesfulde nogen, måtte man dog sige. For Cher var det nemlig mest bare leg, manipulation og en måde at slå tiden ihjel på, faktisk. Det havde tit været stakkels mænd, der var faldet pladask for hende, hvilket hun selvfølgelig udnyttede til sin fordel. Der var ikke en eneste, af de kærester, hun havde haft, som hun havde haft følelser for. Det havde været sjovt i starten hele tiden at have nogen, man kunne være sammen med - intimt sammen med - men som tiden var gået, var hun begyndt at kede sig, og så var de egentlig bare blevet droppet, så hun fortsat kunne fyre den af ude i byen, og starte på noget andet spændende. Som hun så senere også mistede interessen for; at holde hendes interesse over længere tid var bestemt ikke nemt, og hun var også yderst imponeret over, at Charlie havde formået dette. Måske var det fordi, at det aldrig var til at forudse, hvad han ville gøre. Impulsivitet var fantastisk.

Han var alt for høj i hatten, og hun brød sig ikke om, at han havde overtaget. Havde den mand bare ingen følelser, eller hvad foregik der? Ih, altså! Hvad værre var, at hun ikke kunne være rigtigt sur på ham. ”Du giver bare aldrig op, gør du vel?” Modvilligt erkendte hun sit nederlag, og pustede opgivende til en tot hår, der var gledet ned foran ansigtet på hende og kildede hendes næse. Dog blødte hun en anelse op igen, ved synet af hans smil - gud, hvor ville hun elske bare at kunne hade ham. Han var alt for kæk, fordi han vidste, hvordan hun havde det med ham.
Cher havde taget endnu en tår af sin whisky, og havde nær spyttet det hele ud, da hun hørte Charlies kommentar, der blot sendte den stakkels bartender endnu mere i vildrede. Dog formåede hun at synke væsken i stedet for, og måtte lige fjerne et par tårer, der endnu ikke var faldet, med bagsiden af sin hånd, for at forhindre dem i at falde og spolere hendes makeup. ”Han får sgu da snart et hjertestop,” klukkede hun morende.
Hun hævede skeptisk et bryn ved hans ord, da hun så på ham, hvorefter hun rystede let på hovedet; smilende. ”Det havde du vel,” Det var ikke svært at høre, at hun ikke troede på ham, men egentlig behøvede hun det jo heller ikke - det var bare hans måde at acceptere udfordringen på. Personligt hadede Cher egentlig smagen af tequila - hun skulle i hvert fald have drukket noget andet inden. Men det, tequila blev brugt til, det var formidabelt; bodytequila var uden tvivl noget, Cher var stor fan af. Hvem var ikke det? Det var den perfekte undskyldning til alting!

Bartenderen vendte tilbage med et par isklumper og lod dem falde ned i hendes glas, men spjættede svagt, som de klirrede let mod glassets kanter, hvilket fik Cher til at bide sig i læben, for ikke at grine igen. Hun nikkede over mod Charlies glas, og bartenderen pilede ud for at hente mere is, som han hældte deri, da han vendte tilbage. Skamfyldt drejede han derefter omkring og spankulerede en anelse væk fra den, selv om Cher ikke var i tvivl om, at han stadigvæk holdt en anelse øje med dem. Hun placerede et flygtigt kys på Charlies kind, samtidig med at hun rakte over og snuppede whiskyflasken, med elegance skruede hun proppen af og hældte op i begge glas. ”Ups,” Hun tippede uskyldigt hovedet på skrå og så på ham, som den tomme flaske dinglede fra hendes fingre.

[Deleted]

Charlie var ikke typen der var nostalgisk eller brugte specielt meget tid på at tænke tilbage på ting der var sket i hans liv, hvad end de var gode eller dårlige, for han mente at der kun var én vej, og det var frem. Alligevel kunne han ikke lade være med nogle gange at tænke tilbage på alle de ulykker han og Cher havde lavet sammen, mens de havde kendt hinanden. Det kunne ikke tælles på to hænder, faktisk kunne det slet ikke tælles, hvor mange åndssvage ting de havde gjort og var sluppet afsted med. Fantastisk imponerende, hvis man spurgte Charlie. Det var jo ikke fordi de ikke havde fået et par slag over fingrene, men de var begge eksperter i at charmere sig ud af dumme situationer de kun havnede i, fordi de var for fulde eller for uforsigtige. De fik det værste frem i hinanden nogle gange, men ingen af dem havde noget imod det.

Han smilede skævt og rystede på hovedet. "Nope. Aldrig," sagde han, som sandt var. Han var simpelthen bare ikke typen der gav op. Han var hamrende stædig og det var noget han var stolt af. I hans hoved var der ikke den situation han ikke kunne fixe til hans egen fordel, på den ene eller den anden måde, om det så krævede at han brugte utroligt meget tid på det og kom til at træde andre folk over tæerne i mellemtiden. Han var ret egoistisk på det punkt, men han var ligeglad. Han vinkede glad til bartenderen da han forlod dem og hævede et øjenbryn, da Cher tog hans whiskeyflaske og hældte resten af indholdet op i den. "Jeg går ud fra vi skal være fulde i aften?" spurgte han. Egentlig var det mest en konstatering, men han havde sagt det som et spørgsmål. Ofte kunne man kun regne et skridt ad gangen ud i deres såkaldte plan - i mangel på bedre ord, for en plan var der ingen af dem der havde - og det næste skridt var vist, at de skulle være plørefulde. Det passede Charlie helt perfekt. Men på den anden side ville han ikke være så fuld at han ikke kunne præstere i sengen, hvis aftenen tog den drejning, for egentlig havde han lyst til hende i dag. Og han vidste at hun også havde lyst til ham, så de ville nok højest sandsynligt ende i seng sammen.

[Cher Boydell]

”Heller ikke bare én enkel gang… for min skyld?” Hun spurgte, selv om hun egentlig godt kendte svaret; nej, han ville heller ikke give op for hendes skyld. Hvilket var, hvad der irriterede hende. Han var stædig as fuck, og der var ikke ret meget, hun kunne stille op ved det. Selv var hun også fandens stædig, men det var bare svært at blive ved med at holde fast, når hun ikke kunne være rigtigt sur på ham - derfor endte hun alt for ofte med bare at give op og lade ham vinde. Hun ville trods alt hellere hygge sig med ham, i stedet for at diskutere - også selv om diskussionerne var noget så uskyldige og tilforladelige. Men, igen, hun skulle nok få ram på ham. Og han vidste det også godt selv. Tålmodighed lå ikke til hende, men det var overraskende, hvor tålmodig hun kunne være, hvis det ville gøre ham desperat, at hun kunne holde igen. Det var da også blevet vidst ved flere lejligheder - han var trods alt ikke den eneste, der kunne tænde modparten, for så bare at være iskølig og rende rundt og lege. Næ, det kunne hun skam også. Og hvis han ikke snart opførte sig pænt, så ville det være sådan, det endte i aften - og så planlagde hun bestemt ikke at overgive sig lige så let.

Hendes ansigtsudtryk var endnu uskyldigt, da hun så på ham, som var det et uheld at flasken pludselig var blevet tom. Det var næsten lettere skræmmende, hvor let hun havde ved at spille uskyldig, når hun var netop alt andet end det - det måtte være fordi hun var så ung endnu. ”Det ve’ jeg ikke - det er jo dig, der har lagt skumle planer.” kommenterede hun med et smil, som hun gav ham endnu et kort kys, for derefter at sætte den tomme flaske på disken, og tage en tår af det halvfyldte glas. ”… men det ville nu ikke gøre mig noget.” Ikke særlig overraskende; Cher kunne rigtig godt lide alkohol, og hun kunne endnu bedre lide den effekt, det havde.

[Deleted]

Charlie hævede et øjenbryn med et lille smil på læberne. "Og hvorfor skulle jeg give dig den tilfredsstillelse?" spurgte han med et kækt skuldertræk. Det hele var en del af deres lille spil de havde kørende, det lød som om de diskuterede eller ikke var specielt glade for hinanden ofte, hvis man lyttede udefra, hvilket nok også var grunden til, at bartenderen var så enormt forvirret. Men de vidste begge godt at de holdt utroligt meget af hinanden. Det var bare ikke særlig tit de fik det sagt til hinanden, og når de endelig gjorde, var det mest i en brandert. Men de vidste det begge to godt, og ingen af dem følte behov for at sige det, eller at den anden skulle sige det. Hvilket egentlig også ville være en ret parforholds agtig ting, og det brød Charlie sig ikke specielt meget om. Det dér med hele tiden at skulle huske at fortælle, hvor meget man holdt af sin partner. Han var typen der hellere ville vise det end at sige det.

"Så lad os da gøre det!" sagde han og klaskede bestemt hånden ned på bardisken, hvilket fik bartenderen til at gibbe en smule, mens han var i gang med at fylde øl op til en anden gæst. Det var ikke en effekt Charlie havde håbet på, men det morede ham nu alligevel. Det var utroligt så meget sjovt han kunne have det over den bartender, synes han. Nu skulle han nok snart få lov til at være i fred, når Charlie og Cher snart havde tænkt sig at bevæge sig videre. For der ville nok ikke gå lang tid før de havde drukket det sidste af whiskeyen, og Charlie gad personligt ikke sidde der længere tid end højest nødvendigt, hvilket ville sige når han drak alkohol. Han var ikke typen der gad sidde et sted, på en bar eller en restaurant, uden at lave det man kom for at gøre. Hvis man bare sad og snakkede, ville han hellere gøre det et mere privat sted. Han var alt for utålmodig til bare at sidde og hænge et eller andet sted hvor folk kunne overhøre ens samtaler. Det var godt nok ikke altid han synes det var lige morsomt, når folk blev helt befippet over hans samtaler med andre mennesker.

[Cher Boydell]

Hun rynkede tænkende næsen. ”Fordi jeg er smuk og sød?” forsøgte hun med et forsigtigt, dog charmerende smil. Det var ikke helt sikkert, at hun kunne få ham overtalt, bare ved at sige sådan. Men man kunne da håbe - ikke? Noget måtte da kunne overtale ham, i hvert fald. Det håbede hun. Han havde kraftigt brug for et realitetstjek, så kæk og hoven, han var. Det var lidt sjovt med de to - de diskuterede så godt som altid, men hver gang de gjorde det, var det på deres eget specielle plan, der ikke var en uvenne-diskussion, men blot en indbyrdes kamp om at få ret, bare fordi man kunne. Det var fandens svært at forklare, men hun kunne godt lide, at det var sådan. Det føltes rigtigt.

Hendes blik fulgte hans hånd, som den slammede ned i borddisken, for derefter at glide over på bartenderen, der gav et ryk fra sig. Åh gud, det var simpelthen for morsomt med denne bartender - ingen tvivl om, at hun måtte vende tilbage hertil, blot for at fucke endnu mere med ham. Der var allerede et utal af djævelske planer i hovedet på hende, og hun glædede sig til at få dem udført. Dog ikke lige så meget, som glædede sig til resten af denne aften i selskab med Charlie. ”Godt, jamen skål for det så!” konstaterede hun og lod sit glas klirre mod hans i en skål, inden hun tog endnu en tår af whiskyen - en stor en, denne gang. Personligt så hun meget frem til at komme ud fra dette hul, og ud hvor der var lidt mere gang i den. For derefter at komme hjem til en dejlig varm seng - eller, en seng, der hurtigt ville blive varm, med hende og Charlies hjælp, i hvert fald.

Charlie plejede at være fandens hurtig til at drikke - om det var bevidst eller ej anede hun ikke. Derfor fik hun også bundet det sidste af det, der var i hendes eget glas i slurk nummer to, hvorefter hun gjorde et elegant hop ned fra barstolen, så hun nu stod på gulvet. Ikke, at der var nogen højdeforskel som sådan. Hun gav Charlie et kys på kinden og smilede let til ham. ”Skal vi så kommer af sted?” Efterhånden var hendes tålmodighed godt tyndslidt. Selv om det var hyggeligt at sidde og sludre på pubber, kunne hun nu bedre lide steder, med mere gang i den, og det var desværre bare et faktum. Hyggesludren kunne komme bagefter. Chers ideelle aftenen lød på hyggesludder, druk, fest og farver, gerne samleje, hyggesluder og til slut, søvn.