Drinking problem...? (Advarsel)

[Cher Boydell]

Hun fniste let. ”Det var derfor jeg stillede det,” Det var selvfølgelig løgn; hun havde ikke rigtig tænkt ret meget over det, hun havde sagt, men det betød da ikke, at man ikke kunne spille på det? Han grublede over spørgsmålet, og det var egentlig meget sødt, at han tænkte sådan over det. Reflekterede over sig selv. Det gjorde man meget, når man havde fået lidt at drikke; halvdelen af tiden, i hvert fald. Den anden halvdel af tiden brugte man oftest på at skabe sig komplet åndssvagt eller bare have det sjovt. Men selvrefleksion var også noget, der tit poppede frem hos Cher. Ikke noget, der gav videre mening, for det var oftest, når hun sad på toilettet - fordi man skulle tisse fandens meget, når man drak, og var man først gået på toilettet én gang, så skulle man fandeme hele tiden - og prøvede at overbevise sig selv om, at hun da bestemt ikke var så fuld… og så fløj tankerne automatisk til et eller andet minde, og så havde hun let brugt nogle minutter på bare at stirre dumt ud i luften og tænke, før hun så huskede, hvad hun egentlig var kommet for. Åh ja. ”Se dét tvivler jeg ikke på,” grinede hun. Det gjorde hende ikke noget, at han satte sig selv i første række; det gjorde hun også selv, og det var ret tit, at hun som det første i nye situationer spekulerede på, hvordan det kunne gavne hende selv. ”… sådan burde man bestemt også tænke.” erklærede hun sig enig, som hun let nikkede og tog endnu en tår af drinken.

Hun grinede, som han spillede chokeret og næsten helt foraget over hendes spørgsmål, som ellers var rimelig uskyldigt. Og igen, da han rystede på hovedet. Det havde hun jo godt vidst, men hun havde alligevel håbet på, at hun kunne lokke ham. Bare en smule. Som han tog jakken af smilede hun bare, selv havde hun ikke nogen jakke på eller med, for hun havde ikke tænkt, at hun skulle bruge den; og ind til videre havde hun også haft ret. Man skulle ikke tro det, men hendes blodomløb var fantastisk, og hun frøs derfor sjældent, og blev også sjældent kold. Derudover havde hun det med at drikke så meget, at hun alligevel var for stiv til at kunne mærke, om luften var varm eller kold - og så kunne hun jo bare være glad for, at hun havde et immunforsvar, der så godt som aldrig svigtede. Hun hævede et bryn og rystede grinende på hovedet af ham. ”Back to square one,” Hun tog endnu en tår. ”… hvad der er lettest og bedst for dig.” drillede hun; det krævede trods alt ikke ret meget af ham at sidde og se på, og hun vidste udmærket godt, at han sikkert ville nyde at se hende valse omkring. ”Men jeg er på.” tilføjede hun med et stort smil - selvfølgelig var hun det, de var i byen for pokker, så det var bare om at give den gas!

[Deleted]

Charlie hævede et øjenbryn og gennemskuede hendes løgn med det samme. "Helt sikkert," sagde han med et grin. Det var en ting de kunne: gennemskue hinandens løgne, og med det samme regne ud, når den anden prøvede at bilde dem noget ind. Det var selvfølgelig altid for sjov, så no hard feelings. Han rystede på hovedet med et smil på læberne og kiggede ned på glasset ved hans hånd. Én tår mere og så var han allerede noget halvvejs. Han løftede glasset og tog den tår og stillede langsomt sin drink fra sig igen. Han forsøgte at gennemskue hvor påvirket Cher var lige nu; selvom hun var en hardcore drikker ligesom han var, så var hun jo en del mindre og en kvinde også, hvilket jo gjorde, at det gik hurtigere for hende. "Hvordan har du det?" spurgte han og studerede hendes ansigtsudtryk nøje. 

Han grinede en smule og nikkede. "Det bedste for mig er at kigge på," sagde han og blinkede til hende, før hans blik gled op mod baren, da han allerede nu overvejede at købe nogle shots. Han tænkte lidt på om nu var et passende tidspunkt. Shots var gode fordi de havde en hurtig og voldsomt effekt, hvis man tog nok af dem, og han havde i hvert fald brug for at nå til det punkt snart, hvor han var for fuld til at tænke for meget over tingene - ikke at han gjorde det så meget i forvejen, altså. "Øjeblik," sagde han, da han tog en beslutning og gik med hurtige skridt op i baren. 
Der gik ikke lang tid før han kom tilbage med en bakke i hver hånd, som han forsigtigt placerede på bordet. "Tequila, til senere," sagde han og pegede på bakken med seks shots og blinkede til Cher. "Alt muligt andet, hvad ved jeg, han blandede. Til nu!" sagde han og pegede på bakken med ti shots. Han satte sig på sin stol igen og smilede stort. Personligt kunne han bedst lide at have noget at skylle sine shots efter med noget andet. Selvom han godt kunne lide den bitre alkoholsmag, fik hans smagsløje nu alligevel lidt af et chok, når han tog shots. Derfor havde han hentet dem, selvom der stadig var noget tilbage i hans glas.

[Cher Boydell]

Hun smilede, på trods af at Charlie overhovedet ikke troede på hende; det gjorde hende nu ikke noget. Sådan var det alligevel tit med de to, og hun kunne ikke forvente, at han troede på det hun sagde, hvis det var løgn. Og det vidste Charlie sjovt nok altid, hvornår det var med hende; præcis ligesom det fungerede omvendt. Når man kendte hinanden så godt, som de to, kunne den slags bare mærkes. Som han tog endnu en tår af glasset, kunne hun se, at han var halvvejs. Det fik hende til at smile - det gik altid ret stærkt, når først de var gået i gang.
Da han spurgte, hvordan hun havde det, tippede hun først hovedet til den ene side, og så til den anden, for lige at mærke efter, inden hun tog endnu en tår af sin drink og trak på skuldrene. ”Standard.” hun fniste let og tog endnu en tår. Jo, hun var efterhånden en anelse halvsnaldret - og hun var da bestemt ikke i tvivl om, at det nok skulle komme og ramme hende som en bulldozer inden alt for længe, så det kunne være hun skulle skrue bare en aaanelse ned. Hendes kinder var også begyndt at blive lettere lyserøde, hvilket tegnede på, at hun havde fået lidt at drikke. Eller meget.

”Selvfølgelig er det dét - gud forbyde, om du selv skulle noget,” hun ryste grinende på hovedet af ham; dette var selvfølgelig ikke sandt. Charlie var en gentleman og gjorde faktisk ret mange ting. Når de var i byen - eller bare chillede - var han altid den, der fes omkring og opvartede hende, hvilket hun var fint tilfreds med. Så at danse lidt for ham var vel ikke så slemt igen… ikke, når det var noget, man trods alt nød at gøre. Hun fulgte hans blik op mod baren, og havde luret, hvad han ville, før han selv havde. Derfor smilede hun også bare, da han smuttede derop af - nysgerrig efter, hvad han mon ville komme tilbage med.

Gang på gang blev Cher overrasket over hans fantastiske balanceevner, som han kom gående ned med en bakke i hver hånd - ikke, at det var det sværeste i verdenen, nu var hun selv vant til at balancere en fire-fem bakker, når hun serverede, men det havde også taget tid at lære, da!
Et sort smil prægede hendes læber, da hun bemærkede bakken med tequilashots, som han så fint præsenterede; der var endda en lille skål med limebåde og en endnu mindre skål med salt. Endnu en grund til at elske lige netop denne klub - de vidste, hvordan man serverede tequila. ”Jeg glæder mig allerede,” konkluderede hun, stadigvæk storsmilende.
Da hendes blik faldt på den anden bakke, blev hun dog noget overrasket over de mange shots - eller, der var egentlig kun fem til hver, men det var stadigvæk en del. ”Nå, nå, du flotter dig rigtigt? Lad os komme i sving!” Hvis der var noget Cher ikke sagde nej til, var det shots - og selvfølgelig udfordringer. Og det var lige meget, hvor meget hun så end havde drukket i forvejen. ”Og glem det jeg sagde før med, at det var standard - jeg tror ikke, der går længe, før jeg starter min egen lille fest på bordene.” Hun grinede muntert, som hun uddelte et shot til hver af dem. Hvis hun allerede var en anelse rundtosset, ville det utvivlsomt slå virkelig hårdt at bunde fem shots, og så kunne det godt være, at hun blev en tand mere fuld, end hvad hun havde regnet med fra start af. Oh well, shit happens! ”Frisk?” Hun holdt sit ene shot i hånden klar til at bunde det, men ventede lige, til han var klar, så de kunne gøre det sammen - det var sjovest. Hun anede ikke, hvad det var for noget sjask, men det så spændende ud… og stak forfærdeligt.

[Deleted]

Charlie hævede et øjenbryn og så noget skeptisk på hende. "Standard? Well, det laver vi så om på," sagde han og grinede. Han skulle nok drikke en del mere for at nå til hendes fuldskabs niveau, så han overvejede lidt at købe nogle flere shots til sig selv, på et tidspunkt, måske når hun engang gik ud for at danse, bare så han kunne indhente hende, når han alligevel skulle sidde og glo. Ikke at han havde noget imod at glo, det var jo hans eget valg, plus han fik lov til at kigge på, at hun dansede. Hvilket altid kun var en bonus. Især når han ikke selv lignede en idiot der viftede med armene, eller hvordan man nu dansede. I virkeligheden kunne han faktisk ikke danse. 

Han grinede dog da hun trak sine ord tilbage og han tog sit shot med hende, før han skyllede det efter med sin ice tea. Han modstod trangen til at lave en grimasse, for han ville godt nok ikke virke som én der ikke kunne tåle at tage shots. For det kunne han i hvert fald. Det var jo bare det dér med et chok for hans smagsløje. "Puha, sikke noget stads," mumlede han, men greb straks ud efter det næste shot og hævede udfordrende et øjenbryn. Det var ikke fordi han hjertens gerne ville drikke hende utroligt fuld eller sådan noget, for han vidste jo godt, at chancen for at de tog hjem sammen var meget høj, det var simpelthen bare fordi det var sjovt at være fuld. Og han vidste hun synes det samme. Men han måtte altså drikke mere selv, for at han kunne indhente hende. Det næste shot han tog kradsede også voldsomt i halsen på ham og endnu engang måtte han modstå fristelsen til at skære en grimasse. Men der var ikke så lang tid til tequilashots og det holdt ham lidt kørende. Så kunne han godt lige klare nogle random klamme shots i mellemtiden.

[Cher Boydell]

Hun nikkede, selv om hans spørgsmål var retorisk. ”Held og lykke.” Endnu et let fnis. Jo, okay, det var måske lidt mere end standard - men det vidste han jo nok også godt. Det var egentlig utrolig sjældent, at fulde mennesker erkendte, at de var fulde. Ikke, at Cher havde noget i mod at indrømme det, for hun var bestemt ikke helt ædru længere. Men omvendt havde hun heller ikke nået det punkt, hvor hun for alvor var stiv. Så standard var vel egentlig en meget okay betegnelse; sådan lige på midten. Ikke for meget, ikke for lidt.

Hans grin fik hende til at smile stort - for det var jo ikke løgn. Et par gange var hun blevet lidt for fuld, og havde besluttet sig for at hoppe omkring på bordene og danse, og det var egentlig også pissehyggeligt. Det hændte også, hvis hun var lidt skæv. Faktisk var det også sket få gange, mens hun havde været ædru. Men det var også bare lidt noget andet at gøre det sådan - endnu en grund til at elske lige dette sted. Nede på dansegulvet på etagen under dem, var der nemlig borde placeret rundt omkring til nøjagtig dét formål, og det var genialt.
I modsætning til Charlie prøvede hun ikke at skjule, hvor elendigt shottet havde smagt. Hun skar en grimasse, rynkede næsen og havde tungen rakt ud af munden. Det var dog kun nogle få sekunder, og som han skyllede efter med ice tea’en, gjorde hun det samme - normalt gjorde hun det ikke, men fy for fanden da! ”Det må du nok sige!” Hun kunne dog ikke holde et grin tilbage; dels fordi hun havde nået det punkt, hvor alt bare var lidt hyggeligt, og dels fordi han straks rakte ud efter et nyt shot, på trods af at det forrige havde været elendigt. Uden at foretrække en mine rakte hun selv ud efter shot nummer to, og fandt et, der matchede det, han havde taget.
Det næste shot var mindst lige så elendigt, denne gang forsøgte hun dog at skjule det, og skyllede hurtigt efter med drinken, selv om det ikke hjalp de første par sekunder. ”Føj, for satan da.” Hun måtte give fortabt og rakte tungen ud nogle sekunder, i troen om, at det ville hjælpe på den grimme smag. ”Hvad er det for noget?” Hun kunne ikke lade være med at grine alligevel, for det var næsten lidt for komisk, at det kunne være så elendigt.
Nøje inspicerede hun de resterende tre forskellige slags shots. Hun fandt et, med noget mørk væske i, som hun tog op til ansigtet for at dufte til det - hvorefter hun smilede. ”Okay, okay!” Hun holdt stadigvæk shottet i hånden, og rakte ham et magen til sit eget med det andet. ”Det her er godt, det kan jeg mærke!” lovede hun med et stort smil; det duftede faretruende meget af gajol, så hun var ret sikker på, at det ikke kunne være helt dårligt i hvert fald.

[Deleted]

Charlie kunne ikke lade være med at grine lidt af hendes reaktion til begge shots, der virkelig også var forfærdelige. Han fortrød lidt at han havde bedt bartenderen bare hælde hvad end han ville op til dem. Måske var det en del af hans skumle plan om at drikke Cher fuld, så han kunne nuppe hende for øjnene af Charlie - ikke at det ville ske. Af en eller anden grund mistænkte Charlie ofte andre mænd for at ville have Cher med hjem, når de to var ude sammen, hvis de kiggede lidt for længe på hende eller gjorde andre ting. Han var overhovedet ikke jaloux, og han ville ikke blive ked af det, hvis hun tog med en eller anden tilfældig hjem, men alligevel var han altid mistænksom. Derudover nåede han tit til et punkt på en fuld aften, hvor han nærmest stolt viste alle de andre på et diskotek, at hun altså var der med ham og havde tænkt sig at tage hjem med ham også. Hun var jo også en hamrende god scoring, hvis han selv skulle sige det.

Han snusede forsigtigt til shottet hun stak i hånden på ham og rynkede panden, som om han ikke stolede på, at det var godt, når det var gajol. Generelt var han ikke så god til shots, altså han kunne sagtens drikke dem, men det var ikke ligefrem noget han nød. Det var en nødvendighed for at blive hurtigt fuld, men det smagte altså klamt, synes han. Og han havde smagt utroligt mange forskellige shots, så han tvivlede på, at han ville finde et han synes godt om. Han slyngede det dog ned og så en smule tænksom ud. "Hm, det var da på ingen måde lige så slemt som de andre to," måtte han indrømme. Det var heller ikke ligefrem fordi det smagte direkte godt, det var jo ikke whiskey, men det var klart bedre. Det var på en måde lidt sjovt ikke at vide hvad der var i, det var ligesom et langt mindre farligt russian roulette. Hvilke shots der var ulækre var umuligt at vide.

[Cher Boydell]

At Charlie grinede af hendes reaktioner, gjorde hende egentlig ikke det store; hun var godt klar over, at det nok så lidt skægt ud. Derudover, så havde hun ikke noget i mod at vise, hvad hun syntes om shotsne - hun havde trods alt ikke en mandelig stolthed at passe på, vel? Hvad kunne han måske gøre… kalde hende en tøs? Godmorgen, det var hun jo også! Det havde bestemt sine fordele at være pige. At man en enkel gang om måneden måtte blive hjemme i sin seng - for at være helt hundrede procent sikker på at absolut ingenting kunne ske - i et par dage, fordi ens underliv besluttede sig for at spasse fuldkommen ud, bare fordi man ikke var gravid… var egentlig okay, når man opvejede med de gode fordele; bryster, uskyldighed, fænomenale overtalelsesevner (nok primært grundet brysterne, men oh well), det med, at man godt kunne tillade sig, at synes noget var for stærkt eller klamt, og givetvis en milliard andre ting, hun bare var lidt for omtumlet til at kunne huske.

”Lover,” meddelte hun og lavede et usynligt kryds over sit hjerte med en finger, som han snusede skeptisk til shottet. Faktisk var hun ikke sikker på, om han havde smagt lakridsshots før? Det eneste hun gjorde det i var som regel granatæble varianten, da de andre var en anelse for meget til hende. De blev bare klamme. Det var måske lidt tøset - men igen - hun kunne godt tillade sig at lide tøsede ting, for hun var jo… en tøs. Om det var fordi han virkelig gerne ville være fuld, eller om det var hendes overtalelsesevner - hun regnede med den sidste - vidste hun ikke, men han fik bundet shottet og hun gjorde selv det samme sekundet efter. Denne gang skar hun ikke en grimasse, men fugtede blot læberne med spidsen af tungen og smilede let. Var det salmiak? Saltlakrids? Det var i hvert fald hverken mentollakrids eller granatæble, men det var nu ikke dårligt. Hun betragtede ham let, som han så eftertænksom ud - prøvede at hitte ud af, hvad han syntes. Og da han løftede sløret for det, grinede hun mildt. ”Det er jo lige det - hvis man tager det værste først, smager alt jo godt bagefter, ikke?” Denne gang var det lidt sværere at vælge det næste, for de så… tvivlsomme ud. Hun bed mærke i en, der lignede noget iskaffe. ”Tror du det her er Bailey’s?” Hun holdt det ene af shotsne op med to fingre, en anelse undrende, fordi hun ikke var helt sikker. ”Jeg har i hvert fald ikke den fjerneste idé om, hvad den sidste af dem skulle være.” Selv om hun drak en del, holdt hun sig oftest til noget, som hun kendte, og vidste, at hun syntes om. Hun placerede shottet på bakken igen og trak let på skuldrene. ”Ned skal det vel - hvad for en af dem skal vi vælge?”

[Deleted]

Charlie lænede sig en smule frem for at studere de shots der var tilbage. Han rynkede på næsen da han tydeligt kunne lugte det der var bailey's. "Jeg skal godt nok ikke have et bailey's shot," sagde han med det samme og lænede sig tilbage igen, han brød sig slet ikke om kaffe eller kaffe smag. På det punkt var han nok mere en traditionel englænder, for han foretrak helt klart te. Tanken om kold kaffe fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på ham, så han skulle godt nok ikke nyde noget af bailey's. Hellere drikke det andet, ukendte shot, og løbe en risiko. I hans hoved kunne det umuligt være værre end bailey's.

Han sukkede en smule og greb ud efter det andet shot. Han så igen en smule skeptisk ud, men trak så på skulderen, løftede det lille glas op til læberne og lagde nakken tilbage da han tog det. Han smækkede glasset ned på bordet mens han sank og så utroligt overrasket ud i ansigtet, før han hostede en smule. "Arh! Sambuca!" sagde han halvkvalt og hostede en smule mere. Hans hals brændte og han skyndte sig at tømme resten af sin ice tea. Heldigvis hjalp det på det. "Føj for pokker!" udbrød han og sendte et irriteret blik i bartenderens retning. Han kunne dog ikke se det, for det første fordi han var i gang med at betjene en anden kunde, og for det andet sad de for langt væk til at han overhovedet kunne se det. Han vendte opmærksomheden tilbage mod Cher og så utroligt utilfreds ud. Han var på ingen måde tilfreds med de shots de havde fået. Men på den anden side var sambuca stærkt, og han ville snart blive fuld, heldigvis. Så ville han også være ligeglad med hvad alkoholen smagte af.

[Cher Boydell]

Man måtte sige, at det da var en noget interessant ’leg’, de havde gang i. Ind til videre havde den ikke været supersjov, der havde været nogle virkelig dårlige shots indimellem - men sådan var det vel bare. Hun havde i hvert fald ikke selv været glad for den… indtil gajolen var kommet frem; det havde givet hende lidt fornyet energi. En tro om, at måske ikke alle shots var lige så elendige. Lidt dramatisk måske… Cher kunne godt lide shots. Men hun valgte som regel tequila, vodka, whisky - eller gajol. ”Bah,” hun rakte let tunge til ham, og overvejede et sekund at smide en kommentar efter ham om, at han var en tøs. ”Sure unge - men hva’ fa’en, så er der da bare en ekstra til mig!” Ikke, at hun måske havde brug for et ekstra… ikke hvis hun også skulle overleve tequilaen… uden at ende med at brække et eller andet, som aftenen skred frem. Den tid, den sorg. Bailey’s var ikke det bedste, hun kunne forestille sig, men nu heller ikke det værste.

Med Bailey’s-shottet i hånden betragtede hun ham let, som han gav sig til at bunde af det ukendte. Hans ansigtsudtryk ændrede sig i løbet af et øjeblik, og da han begyndte at hoste, gjorde hun store øjne. Og så udbrød han et eller andet, hun ikke helt hørte, fordi hun kom til at grine, og hun tog den frie hånd op foran munden, i et forsøg på at skjule sit grin. Det var dog stadigvæk rimelig tydeligt, at hun morede sig kongeligt. ”Så skulle du måske have valgt Bailey’s alligevel?” Hun fniste let og prøvede at holde sit grineri på et minimum. Mænd og deres stolthed dér, man skulle passe lidt på nogle gange. Det var bare så svært. Hun betragtede ham, som han stirrede i bartenderens retning, og det gjorde det kun endnu sværere at lade være med at grine. Hun havde ikke engang fået drukket sit eget shot, fordi hun havde haft travlt med at more sig over ham, og hun stillede det på bordet for en stund.
Da han sendte hende et utilfreds udtryk, var hun nødt til at gemme ansigtet bag den ene hånd og kunne slet ikke se på ham de første par sekunder. Hun skulle lige have lov til at trække vejret. Men da hun så også så op igen, var hun også færdig med at grine. ”… awh, mus.” Hun tippede let hovedet på skrå. Hun lænede sig forsigtigt ind over bordet, lod en arm lægge sig om hans nakke, da hun kom tæt nok på og trak ham en anelse tættere på hendes, så hun kunne plante et kys på hans læber; som plaster på såret over den stærke Sambuca.

[Deleted]

Charlie skar en grimasse og forsøgte at tage sig sammen, men han havde stadig en halvdårlig smag i munden efter det shot, selvom han havde drukket resten af sin ice tea. En dyb indånding og nogle indre bandeord senere var hans ansigtsudtryk tilbage til hans normale og han sukkede dybt. "På ingen måde. Det var dét værd, bailey's er værre," konstaterede han med et hævet øjenbryn. Sambuca var der trods alt én god ting ved: man blev hurtigt fuld. Ved bailey's var det bare en dårlig smag og en dårlig effekt, hvilket jo på ingen måde var særlig rart. Normalt ville han også godt kunne håndtere Sambuca, det var bare kommet meget bag på ham, at det lige var det der var i hans shot.

Noget andet der kom bag på ham, var da hun lænede sig ind for at give ham et kys. Han blødte straks op og gengældte kysset, måske lagde han en tand for meget passion i det, men han var ligeglad. Hun var mere påvirket af alkoholen end han var, så lige nu havde han overhånden. Han trak sig tilbage lidt efter og sendte hende et smil, før han forsvandt op i baren igen uden et ord. 
Få minutter senere var han tilbage ved bordet og stillede endnu en dobbelt Long Island Iced Tea på bordet foran hende, og én hvor han skulle sidde, før han smed sig ned i stolen igen. "Drik op, drik op!" sagde han i et muntert tonefald. Han ville gerne snart føle effekten, og han vidste der ikke gik længe før den kom, når han blev ved med at fylde sig med alkohol på den måde. Alligevel var han temmelig utålmodig. Desuden stod deres tequila shots stadig og ventede på dem, men han skulle have mere indenbors, før det var tid til dem.

[Cher Boydell]

Det var alt for komisk at se Charlie skære grimasser; hun kunne se, hvordan han bandede og svovlede noget så indædt, og hvordan han virkelig prøvede at komme tilbage til sig selv. Men det lykkedes ikke i første forsøg, og det fik hende blot til at synes, at det var endnu mere sjovt; det var egentlig lidt synd for ham, men dét var hun ligeglad med - hun morede sig bare. Og hun kunne da også komme på og til flere lejligheder, hvor hun havde haft det mindre fantastisk, og Charlie havde moret sig over hende. Så det var kun fair! Hun slog en ny latter op; dog mere kontrolleret end før. ”Så det synes du?” Selv om Cher ikke brød sig fantastisk meget om kaffe, kunne hun sagtens drikke Bailey’s, Kahlúa og Irish Coffee. Selvfølgelig var der andre ting, hun ville foretrække, men det andet kunne sagtens ryge ned også.

Hun kyssede ham dels fordi hun havde lyst, og dels for at trøste ham lidt, oven på den ’forfærdelige’ oplevelse. Ikke fordi hun lagde supermeget i det… endnu. Det gjorde han dog, kunne hun godt mærke, da han besvarede konsekvent og lettere dybt; det fik det blot til at trække opad i hendes mundvige, som kysset fortsatte nogle sekunder endnu. Det passede hende fint, at det ikke varede længere, for det havde heller ikke været hensigten. Det havde været noget andet, hvis hun havde siddet overskrævs på ham, så var det lidt lettere. Når man sådan skulle læne sig ind over borde og pis og lort, så holdt man det også på et minimum; ellers så var det sgu for besværligt.
Hun rystede smilende på hovedet af ham, da han rejste sig for at gå op i baren; han behøvede ikke engang at fortælle hende, hvad han skulle, for hun vidste det udmærket godt. Hun benyttede lejligheden, mens han var væk, til at drikke lidt mere af sin ice tea, indtil der - meget pludseligt - ikke var mere i den.

Der gik ikke lang tid, før han var tilbage, og heller ikke nu kunne hun holde sit grin tilbage. ”Hva’e, prøver du at sende mig i koma eller sådan noget?” lo hun; der skulle nok meget mere til, trods alt. Hun havde tit drukket noget mere, end det hun havde fået indenbords nu. Men han var stadigvæk meget opsat på at få hende til at drikke masser af sprut, og det var faktisk lidt snyd, at han var ved at drikke hende under bordet på den måde; han var jo noget mere hårdfør, end hun selv var. Dog modstod hun selvfølgelig ikke udfordringen, og tog hurtigt en tår af den friske, iskolde drink. Perfekt. Kinderne blussede kraftigere, i takt med at hendes kropstemperatur langsomt steg grundet alkohol, og hun kørte en hånd gennem håret, for at lufte lidt ud i det. ”Jeg synes, at du skal bunde det andet Sambuca shot også. Du er bagud.” Konstaterede hun med et flabet smil. Hvis man så teoretisk på det, var det hende der var bagud med et shot, for hun havde ikke kunnet drikke Bailey’s-shottet, fordi hun havde grint så meget. Men hvis man så påvirkningsmæssigt på det, så var han bagud, for hun var en anelse mere done, end han var.

[Deleted]

Charlie havde absolut intet imod, at Cher grinede af ham, mens han lavede grimasser; han vidste at han helt sikkert så utroligt dum ud imens. Det forhindrede ham dog ikke i at sende hende et lidt surt blik, eller, det var i hvert fald hvad han forsøgte at gøre. Dog var han ikke sikker på, om det var lykkedes særlig godt. Han havde jo også grinet af hende nogle gange hvor hun havde det mindre godt, af den simple grund, at det havde været komisk fra hans synsvinkel. Og hun havde da også altid grinet af det efterfølgende, hvilket han også altid gjorde, når bordet var vendt. Så der var ingen indeklemte følelser mellem dem, overhovedet.

"Årh, come on, der skal da langt mere til for at drikke dig under bordet," sagde han og grinede lidt, hvorefter han tog en ret så stor tår af sin nye og iskolde iced tea. Det var en forbedring, da den anden var blevet en smule halvlunken, efter de havde brugt lidt tid på at tage shots. Han skævede til det sidste Sambuca shot og kiggede derefter en smule på hende. Derefter trak han bare på skulderen, greb ud efter glasset og tog shottet. Han var langt mere fattet omkring det denne gang, da han ligesom var forberedt på den brændende fornemmelse i halsen. Han satte det lille shotglas fra sig igen og tog endnu en tår af sin drink, før han sendte hende et charmerende smil. "Nu er jeg ikke længere bagud," sagde han, selvom han godt vidste, at hun havde ment med hensyn til fuldskab. Der var han stadig et stykke fra hendes niveau. Men allerede nu begyndte han at kunne mærke effekten fra de shots, hvilket var et godt tegn i hans øjne.

[Cher Boydell]

Det var dejligt, at Charlie var så afslappet en person, og han blev aldrig rigtigt sur over noget. Ikke, hvad hun havde oplevet, i hvert fald. Det kunne være han bare var overbærende, fordi hun var lidt spinkel, ung eller så godt ud. Hvem vidste? Ikke hende, i hvert fald da. Der var mange, der ikke var helt lige så chill, som Charlie; hun havde mange gange oplevet, at folk nærmest blev direkte sure, hvis man kom til at grine lidt, hvilket hun synes var mega unfair. Alle mennesker begik jo ligesom fejl, så hvorfor ikke bare more sig over dem? Det var da langt lettere at komme igennem livet, hvis man havde en god portion humor. Selv om Charlie ikke blev sur, skulede han dog lidt til hende, hvilket bare fik hende til at sende et par luftkys i hans retning, for at provokere hans sure mine lidt.

”Tsh, hvad ved du om dét.” Hun himlede overdramatisk med øjnene, selv om hun godt vidste, at det vidste han faktisk… en del om. Det var jo ikke første eller tredje gang, de havde været ude sammen - det havde været ude sammen så mange gange, at det ikke kunne tælles på begge deres hænder slået sammen. Så selvfølgelig vidste han, præcis hvad der skulle til, før hun var fuldkommen kogt. En enkel gang havde han faktisk drukket hende under med vilje; det havde han så fortrudt, da han havde været nødt til at bære hende hjem i seng - hans egen seng, endda. Så lige den aften havde han ikke fået noget, men derimod haft en anelse travlt, fordi hun hele tiden havde brokket sig over, at der var for koldt eller for varmt, når altså ikke hun sov, eller at hun var sulten eller dårlig; egentlig havde hun bare fået ham til at pendle rundt, som straf for, at han havde været så ’modbydelig’. Og det var kun fair, når man stillede det op mod, at det indirekte havde været hans skyld, at hun dagen efter havde været straffefange ude på toilettet, fordi hun ikke kunne holde noget som helst nede i maven. Hun overgav sig dog: ”Okay, det kan godt være, at der skal mere til… men det er altså ikke helt fair play, du ve’.”
Faktisk havde hun ikke regnet med, at han egentlig ville gøre det; men iskøligt greb han shottet og drak det, som var no big deal. Hvilket var noget af en kontrastforskel til, hvordan han havde teet sig før. Men selvfølgelig - hun kendte det jo selv - man blev altid en anelse overrasket, når man ikke anede, hvad man fik i munden. Hun sendte et imponerende, anerkendende nik i hans retning og smilede let. Dette efterlod de to Bailey’s shot tilbage, som hun ikke umiddelbart planlagde at drikke… ikke endnu da; primært fordi hun, som sagt, var ved at være lige oppe over. ”Du vil altid være bagud.” Hun viftede med hånden, som var han luft for hende, men kunne ikke lade være med at grine efterfølgende. ”… i hvert fald lidt; du kommer aaaldrig op i min league!” Småkomisk, taget i betragtning af, at det nok var omvendt; han var rig, fancy og classy. Hun var ikke decideret fattig, men kunne heller ikke helt smide om sig med penge endnu, og hun var ikke helt lige så classy som han var, på trods af, at hun bestemt heller ikke var direkte billig. Hun var lidt en middelklasse, nok.

[Deleted]

Charlie rystede en smule på hovedet. "Jeg ved nok alt for meget," sagde han og tænkte tilbage på den ene gang han var tvunget til at blive kostet rundt med, fordi han havde udført et eksperiment for at se præcis hvor meget alkohol hun kunne tåle - en aften hvor han næsten ikke havde drukket selv, uden at lade hende vide det, fordi han gerne ville være så ædru som muligt til at se hvordan hans lille eksperiment udfoldede sig. Og han fortrød det inderligt, men det var nu meget rart at vide hvor hendes grænse gik. Lige nu var hun langt fra det punkt hvor hun ikke kunne længere, og han havde heller ikke tænkt sig at lade hende nå dertil. Det var heller ikke fordi han troede hun selv ville forsøge at skubbe sig selv helt til kanten. Ligesom ham kunne hun sagtens stoppe før det blev for meget, selvom de var helt åndssvagt meget fra den. 

Han trak på skulderen og smilede kækt til hende, før han tog en tår af sin drink. "Det kan godt være det ikke er fair," indrømmede han, men med et tonefald der angav, at det ikke rørte ham det mindste. Det var nok sjældent at der var kvinder derude der kunne drikke mere end han - i hvert fald ikke når de havde samme kropsbygning som Cher. Hun var jo også bedre til at styre det end langt de fleste andre kvinder han nogensinde havde mødt, og det kunne han godt lide. Han ville dog højest sandsynligt ikke bryde sig specielt om det, hvis hun bare havde været en random kvinde han ville sørge for fik en lille fjer på, nok til at hun ville hive ham med hjem. Første gang de havde mødt hinanden havde de begge allerede været fulde, så der havde det ikke været noget problem, overhovedet. Heldigvis, for ellers havde han helt sikkert fundet en anden i stedet, og så havde de ikke siddet her sammen nu. "Din league?" spurgte han og grinede ad hende med endnu en hovedrysten; hun var faktisk lidt mere påvirket end han først havde troet.

[Cher Boydell]

”Desværre,” sukkede hun tungt og trak på skuldrene. Det havde været forholdsvist tideligt i deres venskab, at Charlie havde lavet det stunt; og hun havde aldrig rigtig fået gengæld for det. Nu var det for sent, for hun ville umuligt kunne drikke ham under bordet. Han skulle drikke oceaner af alkohol, og det ville tage tid, og så ville han uden tvivl nære mistanke til, hvorfor hun ikke selv var stegt; så der var ikke rigtig nogen mulighed for at udføre samme eksperiment på ham, desværre. Det var svært at holde noget som helst skjult for Charlie, og derfor vidste han også fandens meget om hende; ikke nødvendigvis noget, hun selv havde fortalt, men bare småting, som han af sig selv havde fundet ud af, ved at tilbringe tid med hende.

”Det er på ingen måde fair, og det bliver det aldrig.” Nyt suk; han var alligevel pænt ligeglad, hvilket var ærgerligt, for hun kunne aldrig spille på sympati eller empati, da han ikke ejede nogen af delene. ”Gid jeg var en hardcore mand, ligesom dig,” drillede hun, og fniste let. ”… men så ville du nok ikke være sammen med mig sådan her,” tilføjede hun tænkende og rystede let på hovedet. Det ville da være meget fedt at prøve, at være mand for en dag… ville det ikke? Bare for at prøve det. Gid man kunne. Men det vidste hun godt, ikke kunne lade sig gøre, og desuden var hun også - når alt kom til alt - godt tilfreds med at være kvinde. Eller, på vej til det. Der var ikke langt til hendes syttenårsfødselsdag længere, og hun glædede sig gevaldigt - for det betød jo så, at der kun var ét eneste ord til, at hun blev atten, og endelig kunne gøre alt det, hun gjorde nu, blot lovligt. Det ville da blive meget fedt. ”Yas, min league.” konstaterede hun og nikkede én enkel gang, og smilede blot over hans grinende hovedrysten. Tsh. Det var jo bare sjov og ballade alt sammen, ikke?