Verden er vel nok lille

[Deleted]

Efter at have været til en af de mange prøver, man nu engang skulle igennem, når man var i lære som auror, kom Lennox nu gående ned mellem de mange mennesker, der hvirvlede rundt for at udføre deres arbejde. Ikke at dette rørte ham; han havde altid været god til at bevare overblikket, og dette skulle der ikke ændres på, bare fordi han havde været til en prøve. Sådan havde han også altid haft det, da han gik på Hogwarts. Mens alle andre traskede ned til søen eller op i opholdstuerne for at holde pause, havde han jo altid bare sat sig for at arbejde til næste prøve, de skulle have. Det med at blive forvirret eller bare træt i hovedet havde aldrig være noget, der havde plaget ham.
Det de, studerende nu havde været testet i, var deres evner inden for forvandling. Ikke at de var færdige med dette, men man skulle jo tjekkes jævnligt. Lennox gættede på, at det sikkert var fordi; de skulle tjekke hvorvidt man kunne holde til det hele tiden og ikke bare havde tænkt sig at sige op, kort efter man var færdig med uddannelsen, bare fordi det måske blev lidt kedeligt i en periode. Man kunne tydeligt fornemme derinde, at det skam heller ikke var for sjov, de fleste af dem var kommet. De var faktisk ganske dygtige alle sammen. Sandt og sige havde Lennox ikke koncentreret sig så meget om de andre, der var der inde, han havde faktisk næsten ikke lagt mærke til dem, men der virkede så stille på en fokuseret måde, og det var den absolut bedste stilhed efter hans egen mening.
Selv ville han da mene, at have klaret prøven rigtig godt, og det var dem, der havde holdt øje med prøvens forløb vist også enig med ham i. Det var i hvert fald det, han havde fået af vide. Men som sagt, så var folk der jo ikke for sjov, og der var vist rigtig mange, der havde klaret det strålende. Hvilket jo kun var en god ting, for jo flere aurorer der var der til at indfange mørkets hekse og troldmænd jo bedre.

[Deleted]

Ryan smilede roligt, han var faktisk utroligt glad for sin uddannelse og han glædede sig utroligt meget til han blev færdig og han kunne tage ud i verden og arbejde. Det var jo fantastisk, men på den anden side så havde Ryan heller aldrig troet det ville være noget han ville være specielt godt til for Ryan havde været lidt af en kylling da han var yngre, så at han nu faktisk havde mod til at tage ud og kæmpe i mod folk som jo ikke ligefrem var nemme at få ned med nakken, det var faktisk at have flyttet sig ret så meget, ihvertfald for en ung dreng som Ryan.

Ryan var netop blevet færdig med den afgørende prøve og kom gående ud klar til at tage hjem, han fik jo desværre ikke besked på hvad resultatet blev før om et par dage, men han syntes selv det var gået okay: "Hey! Hvordan gik det?" spurgte Ryan og hev fat i Lennox, Ryan kendte ham som sådan ikke rigtigt, kun af udseende, man havde jo set hinanden et par gange imellem prøverne og som altid så var Ryan bygget af nysgerrighed.

[Deleted]

Lennox gik egentlig mest i sine egne tanker, der mest omhandlede, hvordan det var gået til prøven. Det var vist ikke alle de studerende, der havde været oppe denne dag, for ellers var der i hvert fald færre, der studerede det, end Lennox regnede med. Dette ville jo være en ulidelig skam, så han bildt i hvert fald sig selv ind, at der måtte være flere deroppe nogle af de andre dage.
Tankerne blev dog brat afbrudt, da nogen tog fat i ham og begyndte at tale til ham. Lennox vendte sig hurtig og greb sin frakkelomme efter sin tryllestav, men lod hurtigt hånden falde igen, da han så hvem det var. Lennox havde aldrig været den sociale type, og han havde heller aldrig rigtig snakket med vedkommende, men han kunne ikke undgå at genkende Ryan. De havde jo gået på samme årgang og kollegie, og havde dermed også delt sovesal sammen. Men igen så havde Lennox aldrig virkelig snakket med ham, så han kendte ham jo faktisk nærmest ikke. Dog ville det nok alligevel virke meget uhøfligt, hvis han ikke svarede på spørgsmålet.
"Jeg vil da mene; det gik meget godt." Sagde han, da han var kommet sig lidt over forskrækkelsen. "Hvad med dig? Hvordan synes du; det gik?"

[Deleted]

Ryan smilede til den unge herre som han sænkede sin stav: "Lennox ikke?" spurgte Ryan, han mente pludselgit at kunne huske den unge mands navn, det var jo ikke den største uddannelse, de var vel omkring 15 på holdet og Ryan var egentligt ganske glad for at de ikke var flere, han kunne ikke overskue alt for mange mennesker omkring sig: "Jeg syntes det gik okay..." sagde Ryan en smule tøvende: "Altså den praktiske forvandlings del var okay, men jeg er så pisse ringe til teori" sagde Ryan i et grin og rullede så med øjnene.

Det der med at huske fakta, og data. Historiske ting og alt det der, det kunne han slet ikke finde ud af: "Vil du med ud og have en øl?" spurgte Ryan: "For at fejre" sagde han roligt, Ryan havde lige nu brug for at slappe af og fejre at han om ikke andet overlevede eksamen, om han bestod det måtte tiden jo så vise.

[Deleted]

"Jo, det er rigtigt." Sagde han tøvende, hvorefter han fattede sig ordentligt igen. Han var normalt ikke typen, der rendt rundt og snakkede med folk, men han havde jo så ofte fået af vide, at det ikke var sundt for ham. Og hvis de to skulle til at være kollegaer, så kunne han vel ligeså godt lære ham lidt at kende. Det ville vel ikke skade, vel? "Og det er Ryan, ikke sandt?" Spurgte han, selvom han godt kendte svaret. Men det havde aldrig skadet nogen at være på den sikre side. Det kunne være kønt, hvis det så ikke var ham alligevel.
Lennox nikkede til hans svar. "Så vidt jeg ved, så er det praktiske også noget vigtigere, selvom det ikke skader at kunne det teoretiske." Sagde han mest af egen overbevisning. Hvad de dømte mest på, vidste han faktisk ikke, men han var næsten sikker på, at det måtte være sådan, det hang sammen. Da han så fik spørgsmålet om, han ville med ud og fejre det, måtte han dog tænke sig lidt om. Han havde aldrig rigtig fejret noget før, så det var vel lidt et ukendt område for ham, men som han havde overbevist sig selv om før, så ville det vel ikke skade, hvis han kendte bare en eller anden, når han var færdig med uddannelsen. "Jo, det kan vi godt." Sagde han. "Har du noget specielt sted i tankerne?"

[Deleted]

Ryan smilede til ham, ja han virkede uden tvivl ganske flink og som altid mente Ryan det var sundt at møde nye mennesker, om ikke andet lære folk man allerede kendte - at kende endnu bedre, ligesom med nu Lennox: "Jo, nemlig" sagde Ryan i et smil da han også genkendte sit eget navn: "Ja det håber jeg" sagde han i et roligt smil. Det værste var klart når man skulle vide ting som Eliksir og Botanik og det var to ting som Ryan absolut intet anede om, han var virkelgit ikke glad for hverken forskellige eliksire og deres effekt eller plante, især ikke plante - det var bare så tøset inde i Ryans hoved, selvom han godt vidste at mange havde en helt anden holdning.

"Ikke helt... Men der plejer at ligge en del forskellige steder gennem gaden" sagde Ryan og begyndte at gå, han var meget glad for bare at slappe af, nyde en øl, især hvis det var i godt selskab: "Hvad kollegie har du gået på?" spurgte Ryan: "Ja undskyld, jeg er født nysgerrig" sagde Ryan og trak let på smilebåndet.

[Deleted]

"Jeg tvivler i hvert fald stærkt på, at en auror nogensinde har haft brug for at standse op midt i en duel for at overvejede sine teoretiske muligheder." Sagde Lennox en smule sarkastisk, men uden at lyde ubehøvlet. "Man vinder nok ikke meget med den slags, så bare man kan finde ud af at udføre selve besværgelsen, så går det nu nok." Men det kunne han jo sagtens selv sige, for han havde jo brugt alt sin fritid med næsen i bøgerne, så hans teori var der tjek på.
Lennox nikkede og fulgte med, hvorefter han begyndte at svare på Ryans spørgsmål. "Jeg gik på Gryffindor." Sagde han og bebrejdede ham egentlig ikke for ikke at kunne huske ham. Hans egen hukommelse var skarp, og han kunne derfor nemt huske Ryan, men han havde jo trods alt brugt hele sin skolegang på biblioteket og på at være irriterende i timerne, fordi han altid kunne svare på alle spørgsmålene. Men pointe var vel, at han aldrig havde opholdt sig blandt andre, så der var jo egentlig ikke meget at huske af ham.

[Deleted]

Ryan kunne ikke lade være med at grine let: "Well man ved jo aldrig om det en dag bliver nyttigt" sagde han i et smil, dog vidste Ryan jo også godt at der lå meget mere i uddannelsen end bare at kæmpe i mod det onde, og han kunne også godt forstå hvorfor det var vigtigt at vide ting om både folk, politikere og en gennemgående informations kilde til hvordan at hele det magiske samfund jo faktisk fungerde.

Ryan smilede roligt for sig selv som han fik øje på en café han satte i retningen af: "To ingefærdsøl" sagde Ryan som han nåede om til disken, han havde bare brug for noget at drikke lige nu. Han havde brug for at slappe af, og han havde brug for at tænke på andet end det faktum at han ville stå i lort til halsen hvis han ikke havde fået en god karakter eller var bestået. Han ville dø hvis han dumpede og skulle starte forfra, især fordi denne uddannelse var hans drøm: "Hvad er din plan så når du er færdig uddannet?" spurgte Ryan med et afslappet smil, som han satte sig.

[Deleted]

Jo, man vidste jo aldrig, om det ville blive nyttigt. Om ikke andet så ville Lennox da sandelig håbe på, at Ryan bestod for jo flere aurore des bedre. Hvad mon der gik gennem hovederne på Dødsgardisterne? Rent blod for Herre bevars! Man var vel et menneske, om man så var fuldblod, halvblod, mugglerfødt, fuser eller bare almindelig muggler. Det gjorde ikke en til et mere eller mindre levende menneske, hvilken blodstatus man havde. Det var derfor, de måtte stoppes. De tog uskyldige liv, de trampede ikke bare på affald, som de havde en eller anden syg overbevisning om, at de gjorde.

Ryan lod til at kende stedet bedre end Lennox, der aldrig havde taget sig tid til at se sig omkring, før han blot var taget direkte tilbage til Skotland igen. Derfor fulgte han bare med, så han da i hvert fald var sikker på at nå frem til et eller andet sted.
Da han åbenbart havde fundet et sted, fulgte Lennox endnu engang bare efter og lod ham estille, mens han selv tænkte over, om dette måtte være et sted, hvor magikere kom. Så vidt han vidste, så serverede mugglere i hvert fald ikke ingefærøl, men det kunne jo så være alligevel, for han var jo aldrig selv ude til at opdage, om de gjorde det eller ej.
"Jeg håber på at blive auror." Svarede han. "Indfange så mange Dødsgardister, som det overhovedet er muligt. Hvad med dig?"

[Deleted]

Ryan var også meget åben overfor alle, han var ligeglad med blod typer og alverdens andre ting. Dette nok især fordi han var opdraget af en familie der var meget åbne, de havde alle typer af blod i Ryan's familie og han havde altid lært at acceptere alle for dem de var. Ryan var meget taknemmelig for sin familie: "Øl?" spurgte servetricen på stedet, og det fik Ryan til at rødme og nikke let, Åh gud. Han var ikke vant til at rende rundt i muggler verdenen. Han var faktisk utrolig dårlig til det, det var nok noget af det der var sværest for ham. Fordi hans familie altid havde levet som rene magikere.

"Arh... Du vil være en rigtig action man" sagde Ryan i et lille grin og kunne ikke lade være med at kigge roligt i mod den unge dame der kom med de to lyse øl: "Jeg ved det ikke, jeg vil bare gerne ud og opleve noget. Jeg må se hvor langt jeg kommer... Måske jeg ender med at undervise" sagde Ryan, hanv ar ikke sikker på hvor meget han selv havde lyst til at rejse rundt og sådan opleve action.

[Deleted]

Action man? Lennox valgte at se bort fra lige dette ord, da han ikke vidste, om han skulle tage det som en fornærmelse eller kompliment. Men han valgte at se det som noget positivt, da at infange Dødsgardister jo ikke var noget negativt, medmindre man selv var en af dem, selvfølgelig. Han tvivlede dog på, at Ryan var en del af dem, men man kunne jo aldrig vide. Han skød tankerne fra sig og vendte i stedet opmærksomheden mod servitricen, der nu serverede.
"Undervise, siger du?" Sagde Lennox, da Ryan selv svarede på spørgsmålet. "I hvad? På en skole eller i ministeriet? Ellers hvordan?" Der var jo så mange steder, hvor man kunne gøre det, men spørgsmålet var jo bare det med at finde det rigtige sted til en selv. Lennox ville for eksempel aldrig nogensinde kunne undervise på Hogwarts, da han jo ikke kunne fordrage ulydighed, og det kunne man så sandelig finde blandt børn. Men i ministeriet og undervise kommende aurorere ville han sagtens kunne, da det var sikkert og vist, at alle derinde brændte for det, de gerne ville være på den uddannelse. Ellers havde man aldrig begyndt på den, for den var bestemt ikke nem. Men den kunne trods alt gennemføres, hvis man bare ville det nok og hørte efter.

[Deleted]

Ryan smilede i mod denne unge mand: "Ja" sagde Ryan roligt: "Det ved jeg ikke, det er ligemeget for mig. Bare undervise" sagde Ryan roligt, han havde ikke som sådan tænkt over hvor han ville gøre det eller for hvem. Han var meget typen der bare lod livet ske og tog hvad der kom til ham. Et eller andet skulle der nok komme: "Men jeg vil gerne ud og arbejde først" sagde Ryan med et smil.

Han måtte se hvordan han håndterede tingene, men efter mødet med Jared sammen med Mattheus, var Ryan blevet en smule nervøs. Den aften var Ryan sikker på at han skulle dø, sådan et møde havde været noget af et chok for en ung dreng som Ryan, der ellers havde været ret selvsikker på at han sagtens kunne klare verden udenfor: "Men jeg skal nok nå det hele... Jeg er jo ung endnu" sagde Ryan i et grin og tog en tår af den øl der nu stod foran ham, den smagte underligt. Mugglere.. Han lærte aldrig at forstå dem.

[Deleted]

Lennox nikkede til den sidste indskydning om, at han jo endnu var ung. Det var han jo også. Men nu kom han til at tænke på, hvornår han egentlig selv ville dø. Han vidste det ikke, men han håbede på, at det blev i en ærefuld sag eller et eller andet. For hans skyld kunne han faktisk lægge sig til at dø lige nu som nittenårig, bare det havde et formål.
Lennox skubbede tankerne til side, og besluttede sig for at føre samtalen videre. "Hvor længe har du så studeret til auror indtil videre?" Spurgte han, da man jo kunne starte i mange forskellige aldre. Han selv var startet så snart, som det overhovedet var ham muligt, da han havde haft en eller anden ambition om dette, lige siden han stadig var på teater. Det var da han havde fået æren af at spille Javert i en produktion af Les Misérables, han var blevet fristet til at studere i auror, og han havde da ikke fortrudt det siden, selvom han nogen gange ønskede, at han kunne lave både teater og studere, men da han ikke kunne begge dele på en gang, måtte han jo vælge det vigtigste.

[Deleted]

Lennox virkede nu egentligt meget flink, men han var en meget anderledes type end dem som Ryan normalt rendte rundt med, dog gjorde det ikke Ryan noget - han elskede at møde nye mennesker, han elskede modsætninger og generelt bare mennesker som tænkte på andre måder end ham: "Jeg er færdig efter sommerferien" svarede Ryan på hans spørgsmål og smilede så roligt: "Og dig?" spurgte han.

Han kunne ikke fatte at sommeren kun var et halvt år væk og at han så kunne kalde sig auror, det var en helt uvirkelig følelse, dog var Ryan ikke hetls ikker på at han følte sig klar og alligevel så følte han sig mere klar end nogensinde, men sådan skulle det jo helst være: "Tror dog jeg måske rejser væk et års tid bagefter, prøver at studere hvordan folk arbejder i andre lande" sagde Ryan, han havde faktisk altid drømt om at rejse væk et års tid - nu var der jo bare lige den lille detalje der hed Adriela, og han kunne godt mærke at hun fik ham til ikke at have lyst til at rejse væk.

[Deleted]

"Ligeledes." Svarede Lennox, da Ryan yderligere spurgte til, hvornår han selv var færdig. Og han kunne personligt slet ikke vente til, at den tid kom, selvom han nu nok blev nødt til det. Men det varede ikke længe, Når tiden endelig kom, havde han dog ikke tænkt sig at lave noget andet først eller noget i den stil. Han havde vist allerede besluttet sig for, at det var det her han ville. Den skam han følte over, at hans mor havde mænget sig med det miljø, og hans far ligeså vel kunne være en Dødsgardist, drev ham virkelig til det punkt, hvor han ikke havde andet i hovedet end at udrydde dem elendige gruppe. De var tåbelige og meningsløse.
Lennox selv var et vanemenneske på det punkt, at han helst ville blive færdig med én ting først, før han tog sig til noget som helst andet, så personligt ville han nok ikke selv komme ud og rejse, før han var færdig med at være auror, hvilket han kunne tvivle på ville ske. "Det lyder som en glimrende idé." Sagde han, da han til gengæld heller ikke mente, at andre burde afholdes fra det. Hvis Ryan skulle være auror en dag, så ville det jo kunne være en fordel, hvis han kendte lidt til andre lande og kulturer, og oveni købet selv have været der.