Post af Deleted den Jun 29, 2014 22:37:12 GMT 1
Tag: Lahaina Sandra Schmidt
En ganske fin dag var faldet over Hogwarts, og trods kulden udenfor, var gangene og salene lune og med en overvejende god stemning. Alastair havde helt glemt hvor meget han havde savnet denne skole, og nu var han atter tilbage, men denne gang som et overhoved ikke mindst. Han ville lyve hvis han sagde at han ikke nød sin nye stilling som Gryffindors overhoved. Eleverne af talentfulde og unikke på enhver måde, og kollegaerne var ganske rare og imødekommende. Han var ny på jobbet, dog, og var først kommet til skolen i starten af denne årgang, og det havde vist sig at være noget af en udfordring at begynde her. Men en udfordring han havde taget imod, trods alt!
Alastair gik blot langs gangene der i disse øjeblikke strømmede med elever og lignende, på vej til og fra deres klasselokaler. Han tårnede selv over de fleste, og nogle valgte endda at gå i en betydelig bue omkring ham. Men det gjorde nu intet. Han blot sendte venligtsindede blik og små hilsner til de som turde vænne blikket op imod ham. Han var netop kommet fra et kort møde, og havde nu kursen mod en duel imellem to elever som han havde lovet at overvære. Han fandt sit lommeur frem fra inderlommen, tjekkede hurtigt tiden, og puttede den tilbage på sin plads. Han var i god tid, så hans skridt var blot elegante og afslappede. I hans ene hånd bar han nogle pergamenter, som han af og til skuede lidt ned mod. Det var rapporter hvori nogle af professorerne havde skrevet vurderinger af elevernes styrker og talenter, samt svagheder og mangler. Rapporter han selv havde bedt om, for bedst at kunne vurdere Gryffindor-eleverne, og måske endda forsøge at hjælpe dem. Den slags var der jo trods alt altid plads til.
En ganske fin dag var faldet over Hogwarts, og trods kulden udenfor, var gangene og salene lune og med en overvejende god stemning. Alastair havde helt glemt hvor meget han havde savnet denne skole, og nu var han atter tilbage, men denne gang som et overhoved ikke mindst. Han ville lyve hvis han sagde at han ikke nød sin nye stilling som Gryffindors overhoved. Eleverne af talentfulde og unikke på enhver måde, og kollegaerne var ganske rare og imødekommende. Han var ny på jobbet, dog, og var først kommet til skolen i starten af denne årgang, og det havde vist sig at være noget af en udfordring at begynde her. Men en udfordring han havde taget imod, trods alt!
Alastair gik blot langs gangene der i disse øjeblikke strømmede med elever og lignende, på vej til og fra deres klasselokaler. Han tårnede selv over de fleste, og nogle valgte endda at gå i en betydelig bue omkring ham. Men det gjorde nu intet. Han blot sendte venligtsindede blik og små hilsner til de som turde vænne blikket op imod ham. Han var netop kommet fra et kort møde, og havde nu kursen mod en duel imellem to elever som han havde lovet at overvære. Han fandt sit lommeur frem fra inderlommen, tjekkede hurtigt tiden, og puttede den tilbage på sin plads. Han var i god tid, så hans skridt var blot elegante og afslappede. I hans ene hånd bar han nogle pergamenter, som han af og til skuede lidt ned mod. Det var rapporter hvori nogle af professorerne havde skrevet vurderinger af elevernes styrker og talenter, samt svagheder og mangler. Rapporter han selv havde bedt om, for bedst at kunne vurdere Gryffindor-eleverne, og måske endda forsøge at hjælpe dem. Den slags var der jo trods alt altid plads til.