I hear you used to be an auror

[James Scott Parker]

Tilegnet: @michael

James gik godt nok ikke længere på Hogwarts. Han havde gradueret før sommerferien var startet og trods for at ferien kun næsten lige var slut igen havde den unge dødsgardist allerede fået sig opsnuset sig bare et navn på en tidligere auror der var på Hogwarts. Han havde alle dage været dødsgardist, men var først blevet det officielt da han havde rundet de 17 år da det trods alt først var der han var blevet myndig. Da James var trods alt aurorstuderende så derfor holdte han virkelig sin interesse for dødsgardister på et minimum og det var trods for at han altid havde hængt ud med de forkerte som den tidligere Slytherin elev han var. Han håbede nu han ville støde ind i prof. William. James havde brug for en form for vejleder indenfor aurorstudiet da han trods alt mest af alt var der for at være nær hans eks-kæreste Amedee som han havde været sammen med i 2 års tid igennem skoletiden.
Da det var en ganske almindelig fredag aften ved 18-tiden var der faktisk en chance for at komme til at fange et møde med denne prof. William som James godt vidste hvordan så ud. Han havde så også sendt ham en ugle om han ville komme til kroen uden at skrive afsender på, men han var ikke helt så sikker på om han havde nået at modtage den da hans ugle Prince havde en vane med at ikke ville finde folk hvis den ikke følte den fik mad nok selvom James var sikker på han havde givet den nok. Udover det var det ikke alle der havde lyst til at mødes med folk når der ikke stod afsender på. Han håbede nu alligevel på det bedste og sad derfor i baren med sin ingefærøl og holdte øje med døren. James fik dog som regel det han ønskede sig så det ville ikke være godt for hans temperament hvis Michael ikke dukkede op.

[Deleted]

Tidligere på dagen, da Michael havde fået en ugle, uglen så ikke ligefrem ud og den virkede meget muggen, men ikke noget Michael ikke havde ordnet med noget mad, han havde ladet uglen sidde op i ugleriet, så kunne den smutte når den selv ville. Heldigvis var det fredag, hvilket ville sige der ikke var noget vigtigt han skulle lave inden det var at han smuttede af sted. Om det var en dødsgardist eller ej, vidste han ikke, men det var hvad han ville finde ud af, han var i starten af sommerferien blevet angrebet i sit eget hjem, så han ville ikke stole på hvem personen var, og der var intet der skulle ud om hans familie. Han ville ikke sætte sin familie i fare, det var også derfor at han havde været stille med at han havde en, og ikke sagt noget om at han havde en familie, i sin tid som auror, ikke så meget som et billede havde han af dem.
Stien fra skolen mod hogsmeade, virkede lang, men det var med raske skridt at han tog dem, han var klar til at se hvad der var i vente, han kunne regne ud hvilken kro det var, og for hans held, vidste han hvordan han skulle komme ind uden at blive set fra forsiden, bagindgangen var altid et godt sted og Michael havde også gjort brug af dem i sin tid som auror. Hans stav havde han som altid på sig, da han gik ud fra skolens grund, han ville ikke transfere sig hele vejen, men han kunne sagtens gå hele vejen hen til Det Glade Vildsvin.
Da Michael ankom til Det Glade Vildsvin, gik han om bag ved, ikke at der blev sagt noget til ham, han gik ud i kro stuen, og kiggede rundt, han kunne ikke se nogen der lignede en, bortset fra den person der sad og kiggede mod døren. Michael gik hen ved siden af personen og satte sig.

[James Scott Parker]

James' blik gled mod personen der sætte sig ved hans side og kunne ikke lade være med at smile en anelse tilfreds for sig selv da det var ham han havde ventet på der var kommet. "Så nu går man andre veje end hovedindgangen?" spurgte han ganske roligt inden han vendte sig rigtigt om. James var ikke meget mere end 18 år gammel. Han vidste dog godt det ikke garanterede at man ikke var dødsgardist da man trods alt kunne blive det i en alder af 17 år. Han tog sin hånd op til sit hår for at pjuske det ganske let så det ville falde helt perfekt ikke længe efter. James gik trods alt op i sit hår og havde langt fra et problem med det. Faktisk havde han mere et problem med når folk ikke gik op i deres udseende. "Kan se Charlie tog sig sammen og afleverede Deres brev" sagde han ganske roligt og nikkede let for sig selv. Den ugle var simpelthen også bare for stædig. Den skulle adlyde hans ord ligesom alle andre omkring ham skulle. Det kunne da ikke være så svært som det lød. James blik gled kort fra prof. William og mod bartenderen og nikkede ganske let med hovedet mod bartenderen. "Kan jeg byde Dem på noget nu hvor De faktisk er ankommet?" spurgte han ganske roligt inden han lod blikket glide tilbage mod Michael. Han var nu glad for der ikke var særlig mennesker lige nu selvom at han lige nu ikke havde nogle skumle tanker med det. Han var her faktisk kun fordi han ville have en inspiration til auroruddannelsen. Han havde ikke kendt noget til angrebet på hans familie tidligere og hvis han havde det ville han sikkert ikke have opsøgt ham. Det ville være for underligt hvis han skulle være ærlig.

[Deleted]

Michael kiggede på knægten kort, inden han kiggede frem for sig, hans blik var roligt og alligevel kunne man ane en smule spænding i dem. Han kiggede på knægten som han spurgte, om man nu brugte andre veje end hovedindgangen. "Jeg har oplevet for mange baghold, til at tage chancer. Jeg kunne til tider ligne en der arbejdede her." Michael kiggede frem for sig igen uden rigtigt at sige mere, han ville finde ud af hvorfor knægten havde sendt et brev til ham. Michael havde før oplevet det, hvor det havde været dødsgardister der havde ventet på ham, men han gav ikke op uden kamp. Det var en lidt mere negativ ting omkring Michael, han ville hellere dø end at udgive information om ministeriet dengang han arbejdede for det. Men nu hvor han ikke var auror mere, havde han gjort gode tegn på at slette visse informationer fra sit hoved, så folk ikke fandt informationen. "Ja, det gjorde den, og den fik også lidt mad som den kunne spise. Ugler har det med at blive sure, når man glemmer at fodre dem." Michael kiggede kort på knægten igen, før han kiggede sig om bagved, for at se om nogen holdte øje med sig, men det så ikke umiddelbart sådan ud. Han rettede sit blik frem igen og kiggede på knægten med et kort øjeblik. "Jeg går ud fra du kender mit navn, men jeg kender ikke dit. Så hvad hedder du knægt?" Michael kiggede frem for sig, han blev nød til at finde lidt ud af om knægten, for han ville ikke have nogen kendte ham, når han ikke kendte dem. Det ville være for dumt hvis det skete og det ville være mærkeligt. Michael foretrak at vide mere om personerne, end de vidste om ham, hvilket var derfor han ikke holdte særlig meget information om sig selv, dengang han søgte ind som auror, hvis en dødsgardist fik fat på hans filer, ville han jo kunne have fundet ud af Michael have to søskende. "Jeg behøver ikke nogen betaler for hvad jeg drikker, desuden, jeg prøver at stoppe med at drikke så meget som jeg har gjort. De tider er ovre hvor man drikker for at glemme." Michaels ord var rolige, han drak kun for at glemme nogle af de ting han havde gjort, men det løste det ikke, for han kunne det stadig.
    

[James Scott Parker]

James nikkede ganske let til hans forklaring på tingene var sådan der og han kunne skam godt følge dem. Det var slet ikke det og især med den forklaring, men det var trods alt langt fra det som var James' grund til at skrive til ham. Han selv ville dog sikkert havde gjort det samme hvis han havde oplevet det samme. "Den skal bare gøre som der bliver sagt og så er den ikke længere" sagde han med et let ryst på hovedet da han ikke gad passe uglen ordenligt selvom han egentlig burde og han vidste det også godt selv. Han gad bare heller ikke at udvise at han sagtens ville kunne drage omsorg for uglen. Heller ikke ved at takke for han havde givet den mad. Det passede ikke ind i hans image at udvise den slags. James lagde godt mærke til at Michael sad og kiggede rundt omkring hele tiden og tydeligvis stadig var på vagt som om han stadig var auror eller nogen ville gøre ham ondt. 
"Hvis jeg ikke kendte dit navn hvordan skulle jeg så kunne sende en ugle til Dem?" spurgte han med et let drillende glimt i øjet og et smil over sine læber. Han rakte ikke længe efter sin hånd ud mod ham. "Navnet er James Scott Parker" præsenterede han sig med sit fulde navn da det var mest fair når han kendte Michaels. James vidste godt det var ham der havde overhånden lige nu og han nød det faktisk. Især når man tænkte på det var en tidligere auror. Han vidste dog også godt hans efternavn betød at han ville vide det var en fuldblodslægt, men trods det var det faktisk mest ham og hans onkel som var de stolte i familien når det kom til blodet.
"For det første kan man få andet end blot alkohol her og for det andet var det blot et spørgsmål for at være venlig" sagde han ganske roligt og rystede ganske let på hovedet af ham. Han vidste godt Michael tog det roligt, men James havde egentlig blot være høflig.

[Deleted]

Michael kiggede kort på den unge knægt. Det galt mere om at behandle uglen ordentligt, for på et eller andet tidspunkt, ville den få en mulighed for at give igen. Michael var ikke ligefrem den der var gladest for at folk ikke behandlede deres dyr ordentligt, for det var den der ejede dyret, der havde ansvar for hvor godt man behandlede og sørgede for at det ikke skulle lave for meget. En ugle havde ikke godt af at flyve for meget uden pause. ”På et tidspunkt, vil den give igen. Dyr bliver mod deres ejere, som ejerne er mod dyrene.” Det var ikke ondt sagt, men der var en neutral stemme. Michael gad ikke diskutere hvordan man behandlede dyrene, det galt om for ejerens side, at lette røven og bare behandle dyrene ordentligt, længere var den ikke og det var en holdning Michael var tilfreds over, hans dyr manglede ikke noget, de fik motion og tid til at slappe af, hvilket gjorde de var der for ham og han var der for dem.
Michael kiggede på knægten, han havde en pointe. Men da knægten præsenterede sig som en James Scott Parker, nikkede Michael kort. ”Det er et godt navn, vil jeg mene.” Michael kiggede på ham og kigde kort på bartenderen.
”Det ved jeg godt.” Sagde Michael med en rolig stemme.