Nye mål

[Deleted]

Noah Statindwell Grad 

Lyden af en travl gade var ikke til at tage fejl af, mennesker der stod og diskuteret højtlydt omkring prisen, sælgere der prøvede at lokke mennesker ind i deres butik i håb om at de så kunne bringe en højere omsætning inden at viserne på klokken viste fyraften.

Det var frokost pause og dette var tydeligt at se, når man ikke rigtig kunne se vejen for bare mennesker der prøvede at klemme sig igennem hinanden for at komme frem. Det mindede den lave kvinde om den første gang hun havde sat sine ben på Diagonalstræde, små ti år og skulle handle ind til at skolen snart startede. Et lille smil formede sig hen over de fyldige læber og steg op i de brune øjne, som ville fortælle de forbipasserende der ville bemærke hende, at et vellidt minde lige havde krydset hendes tanker. Men i dag var hun her dog ikke for at købe ind, hun havde et vigtigt møde med en hvis herre der gik under navnet Statindwell Grad. Hans politiske holdninger havde fanget hendes fars interesse, hvilket selvfølgelig havde smittet af på resten af familien, for hvad hendes far havde at sige var nærmest en lov i hans hus. Smilet var forsvundet fra læberne, mens hun prøvede at møve sig igennem menneskemængden hen til caféen, som hun havde valgt som deres møde sted for dagen. Hun vidste ikke rigtig hvad det var hun skulle forvente af denne mand, jo hun havde skrevet nogle ugler frem og tilbage med ham, hørt omkring hans idélogi og hvad det var han ville forvente af hende.

Hun fugtede langsomt sine læber, da hun endelig så sit mål, notesblokken hun havde i armene trak hun tættere ind på brystet, mens hun smuttede ind imellem slanger af mennesker, som skulle man tro at hun gjorde dette til hverdag. Måske også en af de fordele af at være en lavere petit kvinde, meget nemmere at komme forbi, da det altid var nemt at finde de små huller som der blev skabt i mængden.



Ana satte sig ned på stolen der hørte til et lille fint rundt bord, duften af den søde frugtduft af kager som der var blevet sat frem til de spisende gæster og de varme drikke der blev friskbrygget fyldte hendes næsebord. Men da hun var komme før mødet skulle starte, havde hun valgt at vente på hendes partner inden hun bestilte noget. Hun fugtede igen hendes fyldige læber, mens at hun lagde sin notesbog på bordet og begyndte at lede i tasken efter en fjerpen hun kunne skrive med. Mange var begyndt at købe disse selvskrivende penne, men hun havde nu en større forkærlighed for de mere simple ting. Hun var iført en knæ lang flaskegrøn kjole og en sort kappe der gik ned til hendes høje hælede sko, der var sorte plumsko. Håret var sat op i en flot knold og hun havde sørget for at gøre lidt ekstra ud af hendes udseende. Nervøs fugtede hun igen læberne og da hun havde fundet sin fjerpen løftede hun øjnene fra bordet og betragtede menneskerne der kom gående forbi vinduet. Sneen dalede stadig og lagde et hvidt lag hen over husets tage. Det var et smukt syn og Ana lod sig kort blive suget ind i det skønne syn der fremstillede sig foran vinduet, mens hun ventede på at manden hun skulle mødes med dukkede op.

[Noah Statindwell Grad]

Sneen var begyndt at dale ned over diagonalstrædet og det gjorde at det hele så en hel del smukkere ud. På trods af vejret var ved at blive koldere og sneen blev kraftigere, så gik der stadigvæk folk omkring i diagonalstrædet - den ene mere travl end den anden. Folk skulle forbi ministeriet, gringotts - diagnoalstrædet var fyldt med mennesker som havde planer og møder de skulle nå.

Noah var en af disse mænd. Han havde som altid travlt med at gøre klar til partiets næste møde. 

Han havde en masse aftaler i fremtiden, men vidste ikke helt med hvem det havde han trods alt sjældent styr på og derfor var hans assistent en utrolig vigtig del af hans liv. Hun holdte styr på hans kalender og hvad han skulle, og det var blandt andet også derfor de skulle mødes. 
Hun havde haft et par fridage, så hun ikke blev stresset.

En fantastisk kvalitet Anastasia havde var at hun var Noah ekstrem loyal og havde altid stået ved hans side han kom tilbage til England og begyndte at gå ind i politik. Der var jo en fordel i at komme fra en rig familie - det var at før man selv tjente penge, kunne man have sådan en person til at hjælpe med at gøre livet lettere. 

Det ene fodaftryk efter det andet blev skabt i sneen imens Noah bevægede sig igennem Diagonalstrædet, rolig og elegant bevægede han mod deres aftale sted. Han kunne godt bruge en kop te i denne kulde.
Noahs skæg var fyldt med sne, det samme med hans hue - og et fint, tyndt lag havde lagt sig på kappen som dækkede ham fra top til tå. 

Da han endelig kom til distantionen begyndte han at børste det værste væk, her viste han at han bar et flot nålestribet jakkesæt og et par mørke læderhandsker.


Ringeklokken ringede endnu engang da Noah gik ind i caféen og fik øje på Anastasia. 

[Deleted]

Det var egentlig sjovt sådan som tingene altid ændret sig, hvordan at man mødte en person uvidende omkring hvordan at de ville ændre ens liv. Måske var det blot manden på gaden, der kom løbene efter en fordi man havde tabt noget værdigfuldt på gaden, som sørgede for at lige præcis det minde aldrig nogen sinde forsvandt. Eller i dette tilfælde, en mand der havde påvirket Ana i en helt anden politisk retning end hun lige selv havde troet hun ville finde sig i. Trods at hendes far altid havde været meget kontant omkring hele dette blodforhold, altså at fuldblods var det vigtigste at pleje i denne sammenhæng. Så at han havde fundet interesse i en mand med status af en halvblods, havde altid forundret hende lidt. Men ikke desto mindre, havde det været en velkommen nyhed da hun havde fortalt at hun ville vælge at tilknytte sig Noah’s parti Allert.

En smule åndsfraværene sad hun og legede med en lille klynge hårstrå som havde revet sig løs fra hendes ellers opsætte hår. Mens hun rynkede en smule på næsen, som var den begyndt at klø. Hun ville lyve hvis hun sagde at hun ikke nød disse korte pauser i hendes liv, hvor hun bare kunne sidde og gøre ingen ting. Bare nyde livet i et kort sekund før hun skulle videre igen med hendes hektiske liv. Med en forlovet hun skulle møde for første gang, et bryllup der skulle passe og nu to jobs, som hun skulle have lige meget styr på.

Ikke et problem for Anastasia Depraysie. Håbede hun i hvert fald.

Da klokken ringende i den lille butik for at erklære en ny gæst velkommen, flyttede hendes brune øjne sig fra vinduet over på manden der var kommet ind i varmen. Et smil bredte sig hurtigt hen over hendes læber, helt op til øjnene da hun så hvem herren var.

,,Noah’’ en kærlig og varm stemme undslap hans navn, som var det en gammel ven igennem mange år hun hilste på. Hun rejste sig op fra bordet og med et smil der ikke forlod læberne ventede hun på at han var kommet over til hende, for at give ham hånden og atter sætte sig ned igen.

[Noah Statindwell Grad]

Caféen var ikke så fyldt som man kunne tro på sådan en smuk vinterdag, hvor sneen lagde sig som et blidt uld tæppe ned over landet. Dog herinde var der stadigvæk tomme borde, hvilke var lidt underligt - det var jo ikke just varmt uden for. 
Noahs blik hvilede på Anastasia som stod op, han rakte hende hånden og gav den et høfligt klem og gik over på den anden side.

"Anastasia, alt vel?" spurgte han høfligt.

Noah fik åbnet kappen så den faldt af, elegant greb han den med sin højre hånd og svingede den over en ledig stol. Noah rettede på manchetknapperne, og satte sig ned på stolen og gjorde tegn til servitricen at han skulle have en kop te. 

"Har du nogle nyheder til mig?" spurgte han og kneb øjne lidt sammen. Hans grønne øjne hvilede spændt og nysgerrigt på hende. Hvad hun mon havde fundet til ham?
De havde efterhånden arbejdet sammen i et stykke tid og han mente til hver en tid at Anastasia var utrolig dygtig til hendes job. 
Servitricen kom valsende som om hun havde verdens bedste dag ned med en kop te til Noah, som allerede havde pengene klar og rakte hende det. Hun blinkede flirtende med øjet til ham og valsede tilbage til disken.
Noah tog koppen op og pustede til den og tog en lille tår.