Post af Deleted den Aug 2, 2015 10:11:15 GMT 1
Det ville være synd at sige, at Lupa så just imødekommende ud, som hun kom gående ned ad Hogsmeades næsten tomme gader. Hun var iført et fuldkommen sort korset med en masse tingel-tangel og en langærmet trøje i samme farve på indenunder, samt en sort, løs nederdel, der lige netop nåede hende til knæene. Normalt ville hun ikke værdsætte nederdele eller kjoler, der ikke mindste nåede ned omkring hendes skindeben, men hun havde efterhånden lært sig, at disse former for nederdele var en hel del nemmere at bevæge sig i, end de andre var. Desuden, så havde hun taget et par sorte leggins på indeunder, så hun ikke var fuldkommen barbenet. Paranoid som hun var, sørgede hun nemlig altid for, at hun var klædt, så hun ville kunne udnytte sin smidighed og hurtighed i et potentielt angreb. Og det var da også hændt hende før, at en vampyrjæger havde fejltaget hende, og det havde endt med at koste ham dyrt. Hun var nemlig mindst ligeså farlig, som hun så ud til at være. Og den lange, sorte kappe hun bar omkring sig hjalp ikke just på sagen. Men sådan foretrak hun det. Så havde folk det også med at lade hende være i fred. Hvilket også var noget, hun så meget bedre på end diverse sælgere og platenslagere, der hele tiden kom hen til hende og ville narre hende til at købe et eller andet, eftersom det aldrig var noget billigt pjalt, hun iførte sig. Man kunne skam godt se på hendes beklædning, at hun kom fra en fin slægt, der havde rigeligt med penge på lommen.
Efter at have brugt en hel dag på teatret, havde Lupa besluttet sig for at tage en tur til Hogsmeade, hvor hun manglede nogle få ting fra. Sådan noget som blækhuse og fjerpenne, normale småting. Dog var hun lige netop kommet for sent, og det var kun kroerne, der endnu havde åbnet, da hun endelig ankom dertil. Irriteret og bandende måtte hun derfor tage afsted igen i morgen i stedet for. Det var heller ikke fordi, det hastede, men det ville være rare ting at have styr på, inden det begyndte at haste med at få fat på dem.
På vejen tilbage til toget kom to meget ungen piger gående op ad gaden. De så lettere spændte og nervøse ud på samme tid. Lupa ved ikke en tomme fra dem, eftersom hun netop overhørte dem snakke om, hvordan de var blevet taget godt imod selvom det var mugglerfødte. Lupa skar næsten tænder, da hun hørte det, og fordi de var uopmærksomme i deres iver, stødte de let ind i hende. Skræmmende, som hun nu så ud, krympede de sig omgående under hendes blik.
"Se og forsvind herfra, i ækle mudderblods-kræ, eller jeg skal personligt sørge for, at I gør det og aldrig kommer igen," snerrede hun med autoritær stemme og lod sin tryllestav glide ud ad ærmet og ned i hendes venstre hånd, hvorefter hun langsomt hævede den imod dem.
Denne side er desværre blevet lukket ned. Vi henviser til 
