Post af Deleted den Jul 16, 2015 22:18:16 GMT 1
Høj musik, fulde mennesker og lugten af sved, det hele blandet sammen i en heftig cocktail, som man yndede at kalde en bar. Og ikke bare en hvilken som helst bar, men en karaoke bar! Den selv samme bar, som Maddox var taget ned på, stort set hver gang han ikke orkede at tage andre steder hen. Det var et perfekt sted, hvor man kunne få afløb for sine følelser, ved at skråle dem ned i en mikrofon ud til alle de unge og dumme mennesker, som havde for travlt med at være fulde, til at lægge mærke til, at Maddox skrålede helt forkerte sangtekster ud, men det kunne være ligegyldigt, for han var egentlig også for fuld til, selv at lægge mærke til det. Han stod med en halv øl i hånden og grundet hans uforsigtige bevægelser blev glasset kun mere og mere tømt, uden han overhovedet havde drukket af det. Manden stod og nærmest råbte ”It's raining men” ud til folkemængden som ivrigt dansede, hoppede og skreg lige så tosset tilbage.
I nattens anledning havde han taget en blå skjorte på, en som han havde hugget fra sin room-mate, da han ikke havde flere rene selv, hvor ærmerne var blevet foldet op. Han havde sorte bukser på, og en masse farvede knæklys rundt om halsen, bare for at gøre det hele lidt pænere.
Da sangen var færdig smed han mikrofonen på scenegulvet, hvilket, i hans hoved, havde set mega sejt ud, men i virkeligheden lignede han bare en som smed med barens dyre udstyr, og denne gang skete der da heldigvis heller ingenting. Manden vraltede ned, og fik da med nød og næppe placeret sig på en stol i baren, hvor han bad om, at få fyldt sit glas, med et lidt for sødt smil, til den unge dame som stod og betjente kunderne, som himlede med øjnene til gengæld. Ikke desto mindre fik han da fyldt sit glas.