Weird Visit

[David Mulligan]

@clarke

David slentrede ned af Hogsmeades velkendte hovedgade. Det var efterhånden lang tid, siden, han havde været i den lille troldmandsby, hvilket egentlig var en skam. Der var hyggeligt. Lige så hyggeligt, som han huskede det. Han havde trods alt været der, mange gange i sin skoletid. Han kunne huske engang, han havde været inde og bruge alle sine penge på slik i Kandisbaronen sammen med Daniel. Hold nu kæft, det havde været skægt, selvom de havde fået mavepine samme aften. Så, store mængder slik var hverken sundt for helbredet eller maven, det kunne han tydeligt huske!
I dagens anledning skulle han dog mødes med sin gode veninde Clarke. Hun var fra Beauxbatons, så han vidste ikke, om hun kendte Hogsmeade, men hun skulle nok finde vej alligevel. Sommersolens stråler hamrede ned i gaden, så David ikke kunne undgå at få sved på panden. Hans krøller hjalp ikke. Altså, han elskede sine krøller, de var så mega dejlige, og han var sikker på, alle misundte dem, men de var ikke ideelle, når det var så varmt, for så, samlede de bare på varmen. Whatever, han skulle bare hurtigt ind i en butik, så skulle det nok gå. Så kunne han, også blærer sig med sine krøller for ekspedienten. Vedkommende ville med garanti blive herre misundelig! Han smilede skævt ved tanken.
Han tørte en svedperle væk fra sin pande, og stoppede op for at orientere sig. Han stod udenfor en ny butik. Okay, han vidste ikke, om den var helt ny, men den, havde i hvert fald ikke været der, da han gik på Hogwarts.. Lewden, hed den. Hvad fanden var det for et navn? Det klingede slet ikke på samme måde som Kandisbaronen, synes han, men Kandisbaronen var også hans yndlingsbutik. Hold nu op hvor han elskede den slik butik!

[Deleted]

"Daaaavid!" råbte Clarke højt og ignorerede blikkene fra folket der gik i Hogsmeades gader. Det var længe siden hun havde set David, da de havde gået på hver deres skole og i løbet af de sidste to år, havde de begge lavet så forskellige ting at der næsten ikke havde været tid. I hvert fald ikke specielt lang tid af gangen. Siden hun havde gået på Beauxbatons, havde hun altid været vant til at kunne råbe og opføre sig som hun ville, da det bare var noget som de piger hun havde gået med, gjorde. Hvis folk ville glo, så måtte de glo. Foran hende stod hendes ven, med de så genkendelige krøller der passede perfekt til hans ansigtsform. "Hvad er dog dette for en smuk og eh.. sød landsby." begyndte Clarke ironisk og gav hurtig David et kram. De troldmandsbyer der var i Frankrig var langt større og meget pænere end her i, hvilket land det så end var. Hun havde bare fået byens navn, så hun kunne Spektral Transferens sig derhen, så hun kunne møde David. Nu skulle de forhåbentlig også have det sjovt. 
Clarke kiggede lidt rundt på gaden, som de kaldte Hovedgaden. Yderst kreativt navn, eller noget. Typisk folk der ikke var fra Frankrig. Hurtig så hun på David igen og overvejede stærkt at rode i hans krøller. Forhelvede hun elskede jo krøller. 

[David Mulligan]

David kørte en hånd gennem sine svedige krøller, da han hørte Clarkes genkendelige stemme råbe hans navn. Den pige var langt fra genert. Det kunne han godt lide. Der var vel ikke noget pinligt i at hilse på sin ven højrøstet? Det synes han absolut ikke.. "Claaaarke." Hilste han - eller råbte, whatever - tilbage, så han også fik tilsendt et par mærkelige blikke, men han sendte dem bare et skævt smil. De kedelige mennesker, der havde bosat sig i Hogsmeade, kunne godt bruge lidt sjov.. Nu var det heller ikke, fordi, David oplevede, der var specielt gang i magikere. De fleste mugglere, var i hvert fald en del sjovere at omgås.. Der var selvfølgelig undtagelser hos magikerne.
"Det er Hogsmeade." Grinede David, da han hørte Clarkes ironiske ord. Hogsmeade var nok ikke særlig imponerende i forhold til det, man kunne se i Frankrig. Eller, det vidste han intet om, men det gik han da ud fra. Brittannien var jo bare regnfuld. Han krammede hende tilbage. "Hogwarts ligger lige derovre." Påpegede han med et smil, og viftede upræcist i østlig retning. Han mente, det var der, skolen, lå. Han var ikke dement, eller noget, men han kunne sgu ikke huske den præcise retning. Det var tre år siden.
"Jeg kender ikke den her butik.." Sagde han, og gestikulerede mod butikken, de stod foran. "Men ud fra navnet kan man konkludere, det, er en taber-butik." Grinede han med sit sædvanlige store, drengede smil. Han åbnede døren til butikken, og holdt den for Clarke. "Skal vi?" Han smilede stadig - som altid. Det var rart at være sammen med Clarke igen. De havde gået på forskellige skoler, så det havde været pænt svært at ses, men i det mindste havde de holdt kontakten, efter, at de graduerede!

[Deleted]

Clarke havde altid haft det skide sjovt i Davids selskab, hvilket hun blot blev mindet om ved at han råbte, præcis som hun selv havde gjort. At føle sig frit i et selskab var det bedste hun kendte til. Det var også derfor hun brød sammen i latter ved hans stemme. Forhelvede hun havde savnet den knægt. "Jeg ved sgu da godt det er Hogsmeade, tumpe." lo Clarke og kunne ikke dy sig, hvorefter hun lod sin hånd rode sig ind i krøllerne på hans hovede. "Ellers ville jeg ligesom ikke kunne Spektral Transferens mig herhen." forsatte hun og blinkede til ham, hvorefter hun lod sit blik følge hans hånd. Mod Hogwarts?
"Seriøst.. man kan ikke engang se slottet?" spurgte hun undrende og rullede med øjnene. "Så skulle du se vores skole. Den var stor. Man kunne se den på kilometers afstand." forsatte hun drillende og egoistisk. Som altid, ønskede hun at overgå Hogwarts.
Clarke så med det samme op på skiltet der viste navnet på butikken. "Lewden? Det lyder som et kæledyr." sagde Clarke ligeud, og så hen på David igen. Hun var ikke typen der holdte sin mening for sig selv. Det var også derfor hun uden tøven sendte David et smil og gik som den første ind i Lewden. 
Butikken lyste op da hun trådte indenfor, hvorefter hun holdte døren kort for David, så han også kunne komme ind. Hvad pokker var det lige for en butik? Et blik blev kastet rundt i den, hvor hun ikke kunne se hvem der ejede den. "Hmmm."

[David Mulligan]

David kunne heller ikke holde et mindre grin tilbage, da Clarkes latter nåede til hans øre. Det var bare som om, det smittede - han kunne ikke gøre for det, men det havde han heller ikke lyst til! Han var bare en glad gut, og det var nok derfor, han kom så godt ud af det med Clarke. Hun var også bare fantastisk selskab. Det var derfor en af de gode dage, når de endelig kunne ses. Der var alligevel langt imellem England og Frankrig.
"En reminder er da altid godt." Tilføjede han. "Man kan jo aldrig vide, hvornår ens ven bliver dement." Grinede han drillende, måske lidt barnligt, men sådan var han bare. Et endnu større grin flækkede han ansigt, da hun rodede i hans krøller. Han elskede sine krøller, men han elskede mennesker, der elskede hans krøller, endnu mere!
"Naej.. Der ligger jo en skov." Han trak på skuldrene. "Hogwarts er også ret stor - mega stor .. men din Beaux-halløj, var nok større." Svarede han smilende igen, erkendte dog, at den franske skole nok var større. Det var typisk franskmænd at bygge et helt monument, så de kunne banke noget læring ind i de unge menneskers hoveder. "Til en stor, klam hund." Fortsatte han på hendes sætning om kæledyret. Lewden. Det var bare et dumt navn, virkelig. Det kunne han altså ikke tage seriøst.. Indenfor var butikken dog ret mærkelig. Der var blandinger af quiddich genstande, kapper, malerier og alt mulig andet. Det var måske en alt mulig butik?
"Der er da lidt af hvert." Meddelte han, og gik over til en quiddich handske, der stod sammen med en masse andre på et lille, rundt bord. Der var nok et stålstativ inden i dem, der holdt dem oppe på den måde. Det var ret normalt, så vidt David vidste. Sådan havde de i hvert fald stået i andre quiddich butikker, han havde besøgt. Han havde aldrig selv spillet quiddich, for han var rædseslagen for højder - specielt på en kost - men han kunne godt lide at se på spillet. Det var ret sjovt.