Post af Deleted den Jul 13, 2015 18:54:29 GMT 1
@sebastian
Orion tog de sidste trappetrin, der førte ned til Forhallen. Han havde været på visit hos Ake Falck, en vellidt kunde, hvor han havde fået solgt sine varer, i dette tilfælde et sjældent og yderst kostbart gladiator sværd. Han vidste, det havde været noget af et arbejde for hans underordnede at få smuglet det ind i landet, men det var lykkes, og det havde båret frugt! Det var ikke en lille sjat penge, der var blevet tjent på sværdet. Nej, det kunne man ikke sige!
Hans lysebrune lædertaske, der var svunget over hans venstre skulder, var denne gang let. Der var kun de tjente penge i den, da han havde brugt den til at skjule sværdet. Nysgerrige elever var der jo nok af. Det var irriterende. Dengang Orion selv var skoleelev, kunne han fandeme godt holde næsen for andres sager, men det var desværre ikke alle, der var lige så gode som ham. Der var faktisk rigtig lidt, der kunne måle sig med. I skoletiden havde der også været en del, der havde misundt ham, så de var kommet op i skænderier, Orion måtte jo vise, hvem, der var bedst.. Det var også blevet til slåskampe, men som, nu, som voksen mand, holdt han sig mest til manipulation og brug af sine magiske færdigheder. Det var jo ingen hemmelighed, han var yderst god med en tryllestav i hånden. Det var der ingen, som kunne benægte.
Han betragtede statuen, der stod i midten af Forhallen; stor og prydende. Et hurtigt, flygtigt smil fór over hans læber, men det var væk lige så hurtigt som, det var kommet. Han var ikke typen, der smilte. Den eneste grund til, at der hurtigt havde vist sig et, var pga. handlen. En god handel kunne gøre en hver sjæl glad. Eller, han var nok bare en entusiastisk sælger og smugler.
Orion tog de sidste trappetrin, der førte ned til Forhallen. Han havde været på visit hos Ake Falck, en vellidt kunde, hvor han havde fået solgt sine varer, i dette tilfælde et sjældent og yderst kostbart gladiator sværd. Han vidste, det havde været noget af et arbejde for hans underordnede at få smuglet det ind i landet, men det var lykkes, og det havde båret frugt! Det var ikke en lille sjat penge, der var blevet tjent på sværdet. Nej, det kunne man ikke sige!
Hans lysebrune lædertaske, der var svunget over hans venstre skulder, var denne gang let. Der var kun de tjente penge i den, da han havde brugt den til at skjule sværdet. Nysgerrige elever var der jo nok af. Det var irriterende. Dengang Orion selv var skoleelev, kunne han fandeme godt holde næsen for andres sager, men det var desværre ikke alle, der var lige så gode som ham. Der var faktisk rigtig lidt, der kunne måle sig med. I skoletiden havde der også været en del, der havde misundt ham, så de var kommet op i skænderier, Orion måtte jo vise, hvem, der var bedst.. Det var også blevet til slåskampe, men som, nu, som voksen mand, holdt han sig mest til manipulation og brug af sine magiske færdigheder. Det var jo ingen hemmelighed, han var yderst god med en tryllestav i hånden. Det var der ingen, som kunne benægte.
Han betragtede statuen, der stod i midten af Forhallen; stor og prydende. Et hurtigt, flygtigt smil fór over hans læber, men det var væk lige så hurtigt som, det var kommet. Han var ikke typen, der smilte. Den eneste grund til, at der hurtigt havde vist sig et, var pga. handlen. En god handel kunne gøre en hver sjæl glad. Eller, han var nok bare en entusiastisk sælger og smugler.