business

[Ake Tallak Falch]

Dette emne er tilegnet @orion
Kontoret
Påklædning

Dagens sidste time var nettop stoppet, og eleverne forlod klasselokalet, imens Ake så efter dem. Da de endelig var ude alle sammen, lukkede han døren for så at begynde at rydde tingende op, efter dagens sidste time hvor han havde trænet fægtning. Der var et par elever, som han tydelig kunne se havde talent, men der var også mange der troede at de kunne slappe af i hans time, men de kom hurtigt på andre tanker når han tårnede sig op over dem. Folk var begyndte at få respekt for ham, der var endda folk som frygtede ham, men selvfølgelig kunne han også virke skræmmende. Ake blev endelig færdig med oprydningen, hvorefter han forlod klasse lokalet, for at gå tilbage imod sit kontor og hans personlig sovekammer. Da han endelig nåde sit kontor, slog han sig ned i læder sofaen, før han fremdrog en cigaret fra sin lomme og tænde den roligt. Han sad i et par minutter, og slappede af efter dagens træning, før han så rejste sig og snuppede et bad, da han vidset at han fik en gæst på besøg og kunne ikke tillade sig at lugte af sved. Ake fandt så et rent sæt tøj, bestående af en sort silkeagtig skjorte med lynlås istedet for knapper, et par mørke bukser, hans brune spidssnudet sko af dyr kvalitet, og sidst men ikke mindst, hans families slægt ring som blev placeret på højre hånd, på ringfingeren. Han ordnede det let lange, mørke hår og redte det tilbage så det ikke generede hans øjne, før han så endelig kom ind til kontoret igen. Ake sank ned på kontorstolen, og gik i gang med at rette et par lektier fra den stak som lå ved siden af ham, han kunne ligeså godt få tiden til at gå med noget fornuftigt. Det skulle nok blive spænende at se det våben, som Orion havde skrevet sammen med ham om, dog var han sikker på at han nok ville købe det. Han havde jo en svaghed for våben, og derhjemme havde han en ret stor samling, her på kontoret var der kun ganske få synlige våben. En kniv lå på skrivebordet, og en kåre hang på væggen. 

[Deleted]

Orion havde en lysebrun lædertaske over skulderen, da han trådte ind i Durmstrang. Gode, gamle Durmstrang! Det var der, han havde tilbragt hele sin skolegang, og selvom han var glad for at være kommet videre i livet, kunne han ikke lade være med at blive helt nostalgisk, når han var tilbage på skolen. Det var sgu et dejligt sted! Fri for mugglerfødte. Desværre ikke fri for idioter.
Han ignorerede et par elever, der gloede på ham, og fortsatte målrettet mod Falchs kontor. Han var på arbejde nu, ikke en hygge tur! Det tunge sværd, der lå i hans lædertaske, vejede en del, men det var ikke noget, der kunne ses udefra, da Orion var stærkt mand. Både fysisk og mentalt. Han havde lagt en del arbejde i at få fat i sværdet – eller, hans team af smuglere havde – da Falchs var en krævende kunde, men Orion vidste godt, at de krævende også var dem, der havde godt med penge på lommen! Efterhånden var han godt inde, Mafia-branchen og det var noget, han kunne lide! Det var lette penge, og man fik unaturlig meget respekt, for man skulle helst ikke lægge sig ud med en mafioso – det ville kun få dårlige konsekvenser for idioten, der havde lidt for meget hovmod i sig. Mafiaer havde som regel gode fællesskaber..
Han nåede op til kontoret. Med sit ansigt i neutrale folder bankede han på døren, og flyttede sin vægt til venstre ben, så han kunne stå bedre. Under normale omstændigheder sendte han bare sine underordnede ud med leverancer, men denne gang havde han taget sagen i egen hånd. For det første skulle den dyre, og meget ulovlige vare, bringes til en skole, så der var større mulighed for at blive opdaget, hvilket Orion ikke ville, risikere. For det andet var Falchs en vigtig og dyr kunde, så varen skulle præsenteres på bedst mulige vis, og der var vist ingen, der var bedre til det end lederen af våbensmuglerne – Orion.

[Ake Tallak Falch]

Ake sukkede let, som han sad der bøjet ind over bordet og rette ugens lektier, han elskede det ny job uden tvivl. Men det med at rette lektier det, var ikke ligefrem noget han fandt underholdende, og han var da også glad for at dette blev den eneste skriftlige lektie, resten blev praktisk og udførelse. De skulle lære de rigtige stillinger, lære hvordan man kæmpede, og meget mere. Denne lektie havde dog været om hvad de forventede af faget, samt ham og hvad de vidste på forhånd, for så kunne han meget nemmere finde ud af hvor de lå. Ake rystede let på hoved, da en af eleverne kun havde skrevet en masse vås, som han ikke kunne bruge til noget og han var så derfor nød til, senere at finde eleven og tage en snak. Ake havde en ret mange penge stående i bankboksen, for det første fra hans forældre efter deres død arvede han deres penge, men ikke kun derfra men også fra hans to tidligere jobs, og fra da han vandt mesterskabet i fægtning i Norge, fik han også en pæn sjat penge. Han var ikke typen der blev ved med at bruge, og der hjemme hos ham selv sparede han penge på mad, da han dyrkede alting selv, men han kunne godt lide at bruge penge på våben, dyrere tøj og møbler. Dette kunne jo også ses på hans påklædning, at det ikke var billigt, men noget der havde kostet en del, og møblerne så også dyrere ud. Ake pakkede lektierne væk, i en skuffe i skrivebordet da han ikke gad kigge mere på det nu, desuden bankede det i det samme på døren. Han drejede hoved og så hen imod den " kom ind!" sagde han højt og tydeligt, med sin dybe let hæse stemme, imens hans mørke øjne så afventende imod døren. Han vidste at det måtte være Orion, for klokken var omkring den tid de havde aftalt at mødes, og han regnede ikke med at manden kom for sent, for det ville blot gå udover prisen. Ake var spændt på at se våbnet, og at høre den historie som våbnet havde været igennem. Pengene havde han gemt i sin pung i bukselommen, han havde sørgede for at hente en del kontanter i banken, for at være sikker på at han havde nok. Ake rette sig op i stolen, imens han let lagde armene overkors " det var godt du kunne komme" sagde han let, da manden kom indenfor. 

[Deleted]

Orion ventede utålmodigt udenfor døren. Aldrig havde han været typen, der gad vente. Det havde de fleste, der havde mødt ham efterhånden fundet ud af. Når han ikke gad vente, kunne det, tit fører til spydigheder og knytnæver, men han var blevet mere moden! Nu greb han sine problemer an med manipulation, magt og sine færdigheder indenfor magi; det var meget mere effektivt! At vente på en kunde var dog en anden sag, der, måtte han udvise tålmod. Han var trods alt den med varerne.
Han trådte målrettet ind i kontoret, da han hørte Falchs stemme. Nogen ville måske have bemærket mandens dyre påklædning eller de luksuriøse møbler, der var i rummet, men det eneste Orion havde øje for, var de våben, han kunne se i rummet. Godt. Manden var virkelig interesseret. Så ville Orion ikke klage, men blot fører en sælger kampagne. Han havde erfaring med det. Det var ikke første gang, det var det ikke.
”Jeg kommer altid.” Svarede han, og nikkede neutralt til Falch. Orion var ikke typen, der viste følelser, heller ikke venlighed, selvom det var overfor en kunde. ”Robust og elegant sværd fra det gamle Italien. Tænke, du kunne være interesseret?” Med ømme hænder tog han sværdet op af tasken. Det var pakket ind i et sort silkestof stof, så det, intet kom til, eller forbipasserende, risikerede at se det ligge nede i tasken. Det ville være en forfærdelig begynderfejl. Øvet gled stoffet af sværdet, så det skimtende, lå i hans to hænder. Håndtaget var lavet af sort stål, og havde et par røde tegn indgraveret. Selve klingen var skinnende blank og havde en kontrast mellem sort og grå. Det var ikke bare et sværd, man kunne få fat i hver dag, det vidste en hver mand med bare en smule forstand på våben.
”Det siges, gladiatorerne godt, kunne lide sådan et sværd.” Kom det fra hans dybe stemme, mens hans øjne hurtigt observerede sværdet. Det var kvalitet, det var dyrt. Allerede nu vidste han, der var en god handel i vente, og det gjorde, han fik blod på tanden.

[Ake Tallak Falch]

Ake havde helt fra han var barn af, været interesserede i våben, som lille var det træsværd. Og da han blev ældre startede han til bueskydning og fægtning, så igennem hele hans barndom havde han trænet, og brugt sin tid på at lære teknikkerne at kende. Han brugte da også sine weekender i skoven derhjemme, på at gå på jagt, bjørneskindet på gulvet, var fra en bjørn han selv havde nedlagt, fordi den havde ædt hans eneste ged, og derfor havde Ake jagtet den med spyd, og tæsket den med de bare næver, en historie han var ret stolt af. Han betragtede manden, som han kom ind, gjorde en gestus med hånden imod stolen overfor hans skrivebord, og nikkede let til mandens ord. Det var heller ikke ligefrem, fordi Ake viste følelser, hans ansigt lå i alvorlige folder, og de mørke øjne bar et opmærksomt blik. Han fulgte nøje mandens bevægelser, og lod øjnende betragte det smukke sværd, med et indgående blik, for han skulle sikre sig at det var i ordenlig stand, han købte ikke våben med hakker og knækkede dele. Han løftede blikket og så på Orion " det kunne det, det er et smukt sværd" sagde han anerkendene, imens han igen vendte blikket imod det " interessant, ved du, om der er nogle kendte gladiatorer som har brugt dette? " spurgt han så, og hævde let det ene pjuskede øjenbryn imens han rette blikket imod ham. Tegne havde han ikke set før, se det var nok ikke runer for dem kendte han " ved du hvilke tegn det er? og hvad det står for"tilføj han så og nikkede imod de rødlige tegn. Imens han lod blikket vandre over dem. Man kunne godt hører på Orion at han var sælger, men Ake tog sig altid god tid, før han sagde ja. Han ville altid have så meget info, som overhoved muligt. Han vidste dog godt at han ville have sværdet, men hans ansigt eller ord afslørede intet endnu, ikke andet en interesse, men det var jo ikke li med ja. Sværdet ville få en plads under hans seng, hvor han ville lade det være indtil han nok ville afprøve det i klasselokalet, når eleverne var gået. Ake lænede sig tilbage i stolen, og lagde armene over kors, imens han så afventende på manden, og ventede på at høre hans ord.