Outdoors?

[Lewis Westen]

Florencia Darren

Lewis trådte gnaven ud af Madam Malkins med sine ny købte gevandter i den ene hånd. De var alle sammen sorte, nogen havde måske lidt gråt og mørke grønt i sig, men ellers var det sort! Han var jo ikke typen, der rendte rundt i pink, skrig orange eller noget andet grimt.. Han synes farver var pænt klamme, så sort, var det oplagte valg! Det var heller ikke fordi, han var gået på "shopping" tur, frivilligt, nej, hans elendige forældre var bare ude og rejse, så han kunne ikke sende sin mor ud efter tøj, som han plejede.. Og hans dovne søster gad sgu ikke hjælpe.. Nogen gange var hun bare uduelig, faktisk var hun fucking irriterende det meste af tiden, og det var, ingen gang særligt tit, han talte eller mødtes med hende. Det gad han ikke.
Han slentrede ned af gaden med kurs mod Gringotts, og var ikke bange for at skubbe nogen til side, hvis de stod i vejen! Når han alligevel var i Diagonalstræde, kunne han lige så godt sørge for at få et par mønter med sig, man kunne jo aldrig vide med Jarvis.. Næste gang ville det sikkert gå udover magikernes penge, der lå bag lås i den nisse drevne bank, og Lewis skulle fandeme ikke risikere at miste penge på grund af en opblæst idiot, der drev rundt med et par tøsede dødsgarder.. Altså, Jarvis gik da ind for meget rigtigt, for de mudderblods fyldte fandme for meget, men det var bare ynkeligt den måde Dødsgarden gjorde lige, hvad han bedte dem om.. For et par år tilbage var Lewis og Jayden blevet enige, om, de ikke ville blive en del af Dødsgarden! Det var de for gode til!
Han tabte en af de nye trøjer på jorden, hvilket resulterede i, han, vrissede og halvråbte af den forbi passerende mand, der var gået forbi ham samtidig med, at trøjen var røget ud af hans greb. Det var bare så typisk folk - totalt opmærksomme og ligeglade! Han var glad for Nordstjernen. Isoleret og hans eget.

[Florencia Darren]

Endnu en gang var Florencia taget ind til Diagonalstrædet for ingen verdens nytte. Hun var begyndt at tage allemulige steder hen, uden noget rigtigt formål. For det meste når hun var på Diagonalstrædet endte hun med at få et stykke tøj eller to med hjem. Forældrene havde ikke noget imod, at give hende præcis hvad hun pegede på, men det var sådan set også den eneste fordel med stadig at bo hjemme - at kunne låne penge af sine forældre uden nogen særlig grund.
Ganske vist var hendes lange lysehår sat op i stram hestehale, og den røde læbestift var påført. Hun havde en sort kjole på, samt en nærmest sandfarvet jakke med sorte knapper på. Og sidst men ikke mindst, havde hun sine høje leder støvletter på, som kunne høres ved hver enkelt skridt hun tog.
Pludselig hørte hun en råbe højt midt inde mellem menneskerne. Den brokken virkede bekendt, stemmen virkede således også bekendt. Dog kunne hun ikke sætte ansigt på nogen af delene, da hun ikke var gået lige ved siden af.
Et kort øjeblik efter besluttede hun sig for at undersøge det, og gik henimod stemmen. Ikke så langt fra personen gik det op for hende hvem det var. Lewis, det var ganske enkelt Lewis. Hun blev stående i mængden af mennesker, som begyndte at gå udenom hende. Hun vidste ikke om hun skulle smile, grine eller gå hen til ham. Men hun endte med at blive stående med et smil på læben, mens hendes blik fulgte hans bevægelser. Indtil han forhåbentlig ville få øje på hende. Hun var trods alt ikke særlig svært at få øje på, med hendes højde og hendes kendtegn, nemlig de ildrøde læber.

[Lewis Westen]

Lewis fik aggressivt placeret den nykøbte kappe over hans arm igen. Hold nu kæft. Hvorfor var næsten hvert eneste menneske uopmærksom? Når man gik et sted, som Diagonalstræde skulle man respektere de passerende mennesker! Det var ikke noget, Lewis selv gjorde, men han synes, han gjorde det.. Samtidig ville han ikke blive rørt af mudderblods. Der var jo stadig nogen rundt omkring, selvom Jarvis' togt var godt igang. Kunne de ikke bare skride én gang for alle?
Han løftede sine grønne øjne op fra fortovet, som han tog det første skridt. En lyshåret skikkelse i mængden fangede dog hans blik. Hun så bekendt ud.. Så opdagede han de røde læber, og vidste med det samme, hvem det var. Florencia. Hun var Jaydens tvilling, så selvfølgelig kendte han hende. De havde jo også gået på samme årgang og kollegium i syv år.
"Fjerner du aldrig det stads fra dine læber?" Påpegede han, tonløst, som han som regel var, når han intet havde imod vedkommende, han stod overfor. "Hvordan går det ellers? Jeg hører, du stadig bor hjemme." Denne gang sagde han det lidt flabet, men dem, der kendte ham vidste, det bare var sådan hans væremåde, var.. Lewis kunne dog godt lide at prale med, han var flyttet hjemmefra. Faktisk var det sket, lige efter, han graduerede fra Hogwarts. Friheden skulle jo nydes, og han orkede ikke sin familie, der boede i Liverpool. Det var lidt afsides fra mugglerlivet, men det var stadig for tæt på.. Så, han havde slået sig ned i Skotland sammen med Jayden, og der var intet, han fortrød!

[Florencia Darren]

Florencia smilede skævt, da Lewis lidt efter fik øje på hende, og den første kommentar blev straks slynget udover hans læber. Men Flo var vant til at få lidt kommentar her og der på lidt af hvert, så det var ikke noget er sådan uden videre irretierede hende. Medmindre det var en af de dumme mudderblods, så kunne de fandme få det hele tilbage i holdet! "Ikke medmindre det bliver livsnødvendigt." Valgte hun blot at svare ham, hverken koldt eller flabet. De havde begge en meget neutral tone overfor hindanden, hvilket jo kun var i tilfælde af venskab. De havde gået på samme og kollegie i syv år, og hvis ikke hun tog helt fejl, så var Lewis og Jay stadig "best bros". Så alt andet ville være mærkeligt. "Bla bla, det er kun fordi det tog lidt tid og komme af med Jason. Jeg flytter snart ind hos Kaya. "
Jay og Lewis var flytte sammen fra lidt tid siden, så der var ingen grund til at spørge indtil det. Hun havde været der og set huset, eller hvad end man nu kunne kalde det. Og hvis hun skulle være helt ærlig, så kom tanken om, at spørge ham om hvordan det gik, slet ikke til hende. Det var ikke noget hun bevidst gjorde for at være uhøflig eller ubetænksom, men hvis man kendte hende godt nok. Så ville man vide at hendes tanker gik meget på hende selv, og hvis ikke hun vidste noget interessant om det i forvejen, så kunne det umuligt være værd at vide.
Kort kiggede hun lidt ned af ham, og fik øje på kappen som var svinget over hans arm. "Nåh, har du rigtig været ude og hygge dig med at købe tøj?" Sagde hun og fik endnu engang det skæve og en smule kække smil på læben.