Kill me first

[Lewis Westen]

Jayden Darren

En lysstråle slap forbi det sorte gardin, der hang for vinduet, og ramte Lewis lige i ansigtet. Fortumlet og morgen-groggy åbnede han langsomt sine øjne, og vrissede irriteret over solen, der var så forbandet at vække ham tidligere end planlagt.. Han havde sgu da brug for en masse søvn, og det var ikke ligefrem hvad han fik for tiden. Jaydens lille baby larmede jo mere end tilladt, hvilket flere gange forhindrede ham i at falde i søvn, og det irritere ham ganske enkelt grænseløst, men han påpegede det ikke overfor Jayden, for hans bedste ven var tydeligvis glad for hans datter, og selvom mange måske ikke skulle tro det, holdt Lewis af Jayden, hvilket var en sjælden ting. Han skulle bare aldrig selv have barn, det var sikkert!
Han svang sine ben ud af sengen og trak hurtigt i et par jogging bukser og en løst siddende t-shirt, han havde haft, siden han var 16 år. Selvom han havde penge nok, var han sgu ikke typen, der gad bruge sin tid på at købe tøj.. Hvis han absolut skulle have noget nyt, sendte han bare sin gamle mor ud efter det. Hans tid var jo for kostbar til sådan noget pjat! Nå, men han forlod sit mørkbelagte værelser, der stank af støv og svineri, da han aldrig rodede op, og gik ind i køkkenet, der hang sammen med stuen. Sløvt bevægede han sig hen til køkkenbordet, hvor han ved hjælp af sin kære tryllestav hurtigt fik blandet noget forfriskende kaffe sammen. Hvad mudderblods gjorde uden magi, havde altid været et stort spørgsmålstegn for ham, da han ikke kunne forestille sig en verden uden magi, men det var aldrig noget, han tænkte videre over, for mudderblods, var slet ikke det værd! Udover at de var klamme og irriterende, var de også totalt langsomme; hvem kunne klare sig uden spektral transferens? Tryllestav? Ja, mudderblods var generelt bare dumme.. Godt, hans skole tid var forbi, så, skulle han aldrig risikere at se et mudderblods ansigt igen! Det var befriende at leve isoleret for omverdenen i Nordstjernen!

[Jayden Darren]

Jayden vågnede ved den samme lyd, som han havde gjort de sidste par dage. Lyden af Bellis babysnak, hvilket altid gav ham en fantastisk start på dagen. Bellis betød alt for ham. Og hun var 13 måneder. Jayden huskede stadig den dag hvor lille Bellis kom til verden og siden dengang, var han ændret totalt. At en så lille skabning, der ovenikøbet var halvblods, kunne gøre så meget ved ham, var der ikke ret mange der kunne tro på. Hun var klart den smukkeste baby i verden, som ikke engang var en baby mere. Hun blev så hurtig stor, det var helt vildt. Hun kunne ikke gå endnu, men kravle rundt og stå op af ting, kunne hun nemt.
Jayden rejste sig fra sin seng, hvor han hurtig kiggede ned i tremmesengen, hvor et strålende smil mødte hans øjne. Hurtig fik han trukket en slidt Slytherin t-shirt på og et par kedelige cowboybukser, hvorefter han tog det lille barn til sig og krammede hende ind til sin krop. Det værste ved at bo ovenpå med en baby, var at han skulle bære den lille skabning ned af trapperne, og de trapper var ikke specielt sjove. 
Da han kom ned, så han til sin overraskelse Lewis stå ved køkkenbordet. Så tidligt plejede han da ikke stå op? "Godmorgen A-menneske." sagde Jayden kort for hovedet og satte Bellis på gulvet. Hendes legetøj lå lidt rundt omkring, som alle andre ting også gjorde, så Jayden vidste hun nemt kunne underholde sig selv en times tid. Selvfølgelig med Jaydens overvågelse. "Hvorfor fanden er du oppe så tidligt?" forsatte Jayden og tog en kop fra skabet og satte den hen foran Lewis. "Lav mig lige noget kaffe, for min stav ligger ovenpå. Magter ikke få op og hente den, mange tak." sagde Jayden og klappede hurtig Lewis på skulderen. Det bedste ved Nordstjernen og Lewis, var at Jayden kunne være sig selv her. Ingen, og især ikke mudderblods, kunne ødelægge hans humør. Når ja, Megan kunne, men hun var her heldigvis sjældent.

[Lewis Westen]

Lewis løftede koppen med den rygende kaffe op til munden for at tage en stor mundfuld. Den varme væske strømmede ned i hans hals, og brændte et par steder, men det var til at ignorere! Det, han værdsatte, var kaffens virkning - allerede lidt efter, han havde taget den første slurk, følte han sig bedre tilpas! At stå tidligt op var bare noget, han virkelig ikke brød sig om.. Det var virkelig slemt.. Så det var heldigt, at kaffen var blevet opfundet, ellers var han nok blevet mere gnaven end sædvanligt, hvilket man ikke skulle tro muligt.
"Godmorgen." Mumlede han tilbage, da Jayden kom ned af trappen med babyen i hånden. Hvis han tabte hende, ville hun så komme slemt til skade? Det ville hun nok, men Lewis var ikke sikker.. Altså, han havde sgu da ikke forstand på små børn! "Mit gardin!" Vrissede han irriteret. "Lortet virker ikke.. Der ryger bare en masse solstråler lige ind i ansigtet på mig; det er fucking irriterende!" Beklagede han sig, og rystede på hovedet af sit elendige gardin, inden han tog endnu en slurk af sin kaffe, mens han skævede til Bellis, der var begyndt at lege med noget tingel-tangel, der lå på deres overfyldte gulv. Der var rodet i hele huset, ikke kun på hans eget værelse, så lidt legetøj hist og her gjorde faktisk ingen forskel.. Det kunne selv Lewis se! "Var det lige en undskyldning for at få noget af min fantastiske kaffe?" Halv spurgte han med et lille, skævt smil på læberne, mens han hurtigt fik bakset endnu en kop kaffe sammen til Jayden. Som sagt: alt var nemt med magi!
Han løftede den varme kop op i retning af Jaydens hånd ved hjælp af sin tryllestav. Ærligt talt, orkede han, ikke alt det pjat med at række helt ud efter koppen, det var sgu spild af kræfter! "Drikker babyer kaffe?" Han kiggede på Jayden med sin øjenbryn lidt hævet. Nu hvor der alligevel var sådan en lille skabning i huset, kunne man lige så godt gøre sig nogen erfaringer, for han vidste absolut intet om børn, men det indrømme han selvfølgelig ikke overfor nogen! Heller ikke selvom han synes, de var pænt lige meget..

[Jayden Darren]

Jayden kunne ikke lade være med at smile skævt ved lyden af Lewis' mumlede stemme. Så morgensur, det var helt sindssygt. Og Jayden elskede det, og han elskede især at drille Lewis, mens han var morgensur. I det mindste vidste Jayden at kaffen hjalp på Lewis' humør, hvilket det plejede at gøre på Jayden også. Nu havde Jayden ikke helt så meget imod at stå tidligt op, men kun fordi Bellis krævede opmærksomhed.
Jayden så kort på Lewis med et hævet øjenbryn. "Hvor mørklægger du den ikke bare? Du ved... med et banner eller tøj." spurgte Jayden og skar så en grimasse. "Ej ved sgu ikke om det ville hjælpe. Heldigvis er mit vindue vest, så der kommer solen ikke ind gennem vinduen." forsatte Jayden med den normale kolde stemme han altid havde, ligemeget hvem han snakkede til. Pånær når det var Bellis. Jayden fulgte Lewis' blik hen på Bellis der legede med sådan en ting som Jaydens mor havde givet til hende. Selv havde Jayden ingen idé om hvad han skulle købe til et barn, så det var godt at bedstemor havde en idé. Selvom Jaydens far nægtede at se sit barnebarn, fordi det var en halvblodsunge.
"Well, det kan man godt sige det var. Du kan vel huske sidste gang du fik noget af min kaffe. Sort som kul og smagte af helvede til. DU er kaffemaster her." svarede Jayden henkastet og tog forsigtig fat i koppen med kaffe, der kom flyvende hen mod ham. "Forhelvede Lew, pas nu på du ikke spilder." lo Jayden hæst, fordi Lewis som altid brugte magi til alt.
"Ehhhm..." begyndte Jayden og så et kort øjeblik ned på Bellis igen. "Det tror jeg sgu ikke, det er alt for varm og ehm.. et barn har ikke godt af koffein." forsatte Jayden og begyndte at gå mod spisebordet, hvor han satte sig på sin sædvanlige plads, overfor Lewis' stol. Et stykke væk fra bordet var Bellis godt igang med at lave et eller andet Jayden ikke helt havde øje for.

[Bellis Darren King]

Bellis sad og klukkede let for sig selv. Der var så mange spændende ting omkring hende, at hun slet ikke kunne finde ud af hvor hun skulle starte sin leg. Hun fulgte Jayden med blikket da han bevægede sig hen til spisebordet, hun skulle jo lige være sikker på, at han ikke forlod hende. Hun sendte begge drenge et tandløst smil, før hun vendte sin opmærksomhed tilbage til en af de stykker legetøj som både kunne blinke med lys og give lyde fra sig, som hun med det samme gave sig til, at banke ned i gulvet.
Hun havde ikke helt forstået det der, med knapperne som man kunne trykke på endnu, men hun havde da fundet ud af, at hvis hun bankede den mod noget, så sagde den noget, og det var sjovt. Hun stak tungen ud af munden og pustede, så spyttet stod ud af munden på hende, hvilket fik hende til at grine og gentage.

[Lewis Westen]

Lewis kørte en hånd gennem sit mørke, strittende hår og rodede lidt rundt i det, selvom det langt fra var nødvendigt! Hans morgenhår var ikke ligefrem kønt at se på, men han var ret ligeglad, han befandt sig trods alt i sit eget hus. Der skulle ingen kommentere flabet - undtagen Jay, selvfølgelig - for så ville de uden videre blive smidt ud! Han gad bare ikke bruge sin tid på idioter, sådan var det, og sådan havde det altid været!
"Ja, det kan jo altid prøves.." Mumlede han samtidig med, at han tog endnu en slurk af kaffen. Der var snart ikke mere af den brune væske tilbage i koppen, for det var ingen nyhed, at han drak ret hurtigt. "Du er fandeme, heldig, kan jeg sige dig! At have vindue mod øst er noget værre lort.. Det var det gode ved krypten på Hogwarts; der var ikke nogen skide sol, der vækkede dig!" Beklagede han sig, inden han tømte koppen i en sidste slurk og stilte den fra sig på bordet. Den kunne altid gøres ren på et andet tidspunkt, bare ikke lige nu - det orkede han sgu ikke!
"Det smagte elendigt." Han skar en grimasse ved mindet. Jayden kunne virkelig bare ikke det med kaffe.. Det var helt problematisk.. "Ja, jeg må nok påtage mig den titel." Gjorde han sig enig i, med et lille smil, mens han igen lod sit blik falde på Bellis, der sad og klukkede. Hun var seriøst lille og spinkel. Han troede ikke helt på, han selv havde været på det stadie engang.. Det virkede virkelig fjernt for ham. Han havde sgu da været en knægt med forstand lige fra starten? "Jaja, jeg har styr på det!" Forsikrede han, mens han så, hvordan Jayden fik fat i koppen. Han havde alt fuldt under kontrol som altid!
"Oh.. Ja.. Det giver mening, de larmer og skriger jo nok i forvejen!" Sammentykkede, han, og tænkte flygtigt på de morgener, hvor han var blevet vækket af baby-larm; et sandt mareridt! Pludselig begyndte Bellis at lave noget klamt med sin tunge, der førte til at spyt røg til flere forskellige sider, og han kunne ikke lade være med at sende Jayden et blik. "Det der er altså pænt klamt.. Babysavl i stuen!"

[Jayden Darren]

Jayden nikkede og tænkte tilbage på dengang de to drenge havde gået på Hogwarts. For pokker det var efterhånden en del år siden, snart tre. Jayden var blevet far, hvilket nok var til alles overraskelse. Lewis var.. Lewis. Hvilket nok ikke var til nogens overraskelse, men man kunne aldrig vide. De to drenge havde jo sammen starten en butik op, så lidt havde de to opnået. Men ja, krypten i Hogwarts var altid så dejlig, mørk og nærmest helt fugtig. "HAHA, ja! Oh Gud, jeg savner lidt at gå på Hogwarts." sagde Jayden og så derefter skeptisk på Lewis. "Okay jeg savner ikke at have lektier, eksamener og sådan. Jeg savner krypten og at man kunne gå med mange fuldblods nede i Slytherin...okay nej, der var sgu også nogle klamme nogle." diskuterede Jayden med sig selv.
"Jaja Lew, aja." sagde Jayden bare ironisk. For ja, det smagte virkelig elendigt, så dårligt at selv Jayden ikke kunne lide det, og ikke havde et eneste rosende ord om det. Hvilket han plejede at have, når det var ham selv der havde lavet det.
Jayden så ned på Bellis der sad og legede med sådan noget baby-legetøj, noget Jayden ikke rigtig havde styr på. Han var ikke i pengenød, så han købte egentlig bare det til Bellis, som hendes små fingre pejede på, om de var med vilje eller ej. Jayden kunne ikke lade være med at smile kærligt til den lille pige. Den eneste pige som Jayden uden tøven kunne sige han elskede. Han følte sig heldig, han følte sig virkelig heldig over at have fået en guldklump som hende. 
Jayden sendte Lewis et sammenknebet blik, hvorefter han rystede på hovedet. "Så slem er hun da ikke." grinte han kort og så ned på Bellis igen. Jo nogle gange var hun slem, det vidste han godt. Sådan rigtig slem, hvor det bare føltes som om hun gjorde alt for at pisse både Lewis og Jayden af. Hvor de begge to egentlig sad i sofaen og så på hinanden, og ingen af dem kunne gøre noget ved det. "Ej føj for satan. Giv mig lige den klud." sagde Jayden og skar en grimasse, hvorefter han selv tog kluden fra bordet. Baby-kluden. Dette her ville han nok aldrig vende sig til.. Hurtig gik han hen og tørte Bellis over munden med den, hvorefter han tog fat i hendes minihånd og holdte den kort. 
"Lewis, vil du ikke godt passe hende? Det er bare lige i 24 timer, max. Skal besøge Kaya.." 

[Bellis Darren King]

Bellis' grin blev ikke lavere af, at både Lewis og Jayden reagerede på hendes lille stund med tungen og salv ud over det hele. Missionen blev derimod fuldendt, hun fik deres opmærksomhed. Hun kunne endnu ikke tale, men det betød skam ikke, at hun ikke gjorde en del forsøg. Hendes smil voksede kun, da Jayden rejste sig, og kom ned til hende, og endnu et grin forlod hendes læber, "Mar" sagde hun begejstret, lidt en blanding af mor og far.
Hun skældte lidt ud, over at får kluden i hovedet, det var altså ikke spor af sjov. Den sure mine forsvandt dog hurtigt igen, og hendes lille hånd greb fat om Jayden finger, hvorefter hun kiggede op på ham, og bevidst valgte at gentage nummeret med tungen og spyttet over over det hele. Hun slap Jayden finger igen, og vendte rundt for at kravle hen af gulvet. Hun stoppede ved Lewis' fødder og kiggede op på ham, med et stort smil. En ordenlig prut lød fra hendes bagdel, så høj og lugtende at den gav hende et chok, og hun begyndte at græde.

[Lewis Westen]

Lewis så længselsfuldt på den tomme kop, der stod foran ham. Hvorfor havde de egentlig sådan nogen små kopper? De var jo alt, alt for små.. De måtte købe nogen ny, that's for sure! Han var ikke typen, der gad gå ud efter et par større kopper, så han ville nok smide sin gamle mor ud efter dem én af dagene, hun var altid så villig til at hjælpe sin ældste søn, selvom han godt nok havde været oppe i et par diskussioner med hende.
"Hogwarts, ja.." Sammentykkede, han. Navnet lød næsten mærkeligt i hans mund. Det var fandeme et stykke tid, siden, han havde set det slot.. To år? Tre? Han havde ikke styr på det, han vidste blot, det faktisk var ret lang tid.. "Hvis man ser bort for alle de klamme mudderblods, lektie lortet og de røvirriterende professorere.. Samt alle de andre irriterende elever, så.. Var det sgu ret hyggeligt." Gjorde han sig enig. "Når man bare kunne ligge i krypten uden at blive forstyrret af et par idioter, var det sgu ret afslappende.." Blev han ved, og argumenterede lidt for og imod.
Lewis måtte igen kaste et blik på den tomme kop. Han overvejede at lave noget mere, bare fordi, han kunne og havde brug for noget af den opfriskende drik, men han orkede ikke, det gjorde han bare ikke, så han lod være.. Han var ikke en, der gad overanstrenge sig - heller ikke for kaffe, så han lændte sig bare lidt længere tilbage i stolen, så han sad bedre. Mere afslappende.
"Nogen gange, Jay.." Han rystede på hovedet. "Så er hun bare alt for støjende." Det var nok den pæneste måde, han nogensinde havde omtalt en, der virkelig kunne irritere ham til døde. Han gjorde sig jo også umage for at behandle pigen ordentligt og godt, men det var ret svært.. Han var langt fra vant til pestilerende, små unger..
Lewis så til med store øjne, da Jayden skulle klare spyttet, eller hvad det nu var, med den sølle klud, han havde taget med hen til Bellis. Hvis det havde været Lewis, havde han kastet op lige på stedet af forargelse. "What? Hvad?" Han kiggede forbavset på sin bedste ven. Passe Bellis? 24 timer? Hvad forventede Jayden dog? Lewis var lort til små børn.. Han kunne ikke lide dem, han vidste ikke, hvordan man håndterede dem.. "Skal du nu over og babysitte Kaya?" Var bare det eneste, han kunne få sagt med et snert af irritation i stemmen. Sådan var det hver gang, han tænkte på den blonde pige. Hun var fandeme det værste! "Ej.. Sorry.. Selvfølgelig skal jeg nok, øh, passe Bellis.." Forsikrede han Jayden. "Jeg kan dog ikke forsikre, jeg kan finde ud af den lille pige.. Se på hende, hun er virkelig lille." Blev han ved. "Hvad spiser sådan én?" Han lagde hovedet lidt på skrå i sin spørge runde. Han var helt lost, men han kunne ikke bare lade Bellis klare sig selv, mens Jayden tog af sted. Det ville fandeme være nedern overfor hans bedste ven!
Lewis lod blikket falde ned på gulvet, da Bellis kom kravlende hen til ham. Han prøvede at sende hende et smil, men det var mislykket. Et snert af den sjældne nervøsitet skyllede indover ham. Hvad nu, hvis der skete Bellis noget på hans vagt? De tanker forduftede dog, da babyen slog en ordentligt prut. "Fy for satan." Udbrød han, og prøvede at vifte Bellis væk med hænderne, selvom det nok ikke ville lykkes.