First date.

[Deleted]

Flora rakte op til sit hår og snoede en tot om sin finger hurtigt, hvorefter hun slap den igen og sendte Charles et uskyldigt smil. "Jeg kan bare godt lide at være fashionably late, du ved," sagde hun og grinede lidt. Hun vidste godt at han ikke havde ment det så intenst som han fik det til at lyde, og hun valgte også at ignorere den smule varme i kinderne der sikkert gav hende en frisk, pink farve. Hun håbede dog, at det bare lignede hun var glad, og ikke rødmede for meget over alt hvad han sagde. For det var da for irriterende, hvis hun var alt for nem at læse. "Ja, mig og min tvillingebror," sagde hun med et smil, glad og lettet over hans reaktion, selvom hun egentlig ikke havde forventet andet. Hun havde bare oplevet nogle ret dårlige reaktioner nogle gange, når folk fandt ud af det, så hun var glad for, at han accepterede det.

Hun hævede et øjenbryn til hans forslag, men smilede dog bare. "Den er jeg helt sikkert med på. Især tømmermænds delen," sagde hun og nikkede. Hun elskede jo at feste, og hun sagde aldrig nej tak til en alkoholisk drink, uanset om hun havde hensigt til at blive fuld eller ej. Hun elskede bare den slags. Enhver undskyldning for at drikke sig en lille fjer på (selvfølgelig stadig under kontrol fra hendes side) og danse til den lyse måde var hun helt sikkert med på. "Ja, vil du bestille?" spurgte hun og kiggede hurtigt på tjeneren, hvorefter hun vendte sin opmærksomhed mod Charles igen. "Bare sig: due pizze vegan, per favore," forklarede hun ham, og sagde det italienske så langsomt og tydeligt som muligt, for at han kunne gentage det uden alt for mange problemer.

[Charles Michael Lavoie]

Han smilede ved det uskyldige smil, da det ramte noget i ham som han ikke helt kunne forklare. Han grinte lidt ved hendes kommentar. "Det er også det jeg fornemmer" svarede han hende. Han havde lagt mærke til den svage rosa farve på hendes kinder, men havde tolket det som at det i denne situation var det fordi hun grinte, for der kunne man også få røde kinder. "Og så har du endda en tvilling. Ham er jeg så dog ikke sikker på, jeg ved hvem er." sagde han med et undskyldende smil. Han grinte lidt. "Den del havde jeg regnet ud. Det gik rimelig vildt for sig sidst vi var i byen sammen trods alt." sagde han i et grin. Han kunne stadig huske dele af den aften, som var det igår. Det havde også været en af de første gange han havde været ude med Ashton. Han havde jo flere gange ude at drikke med Marc, da de trods alt var brødre, så alt andet ville i følge ham selv være ret så mærkeligt. Charles drak faktisk også rimelig meget, men det var svært at lade være. Der var så mange anledninger at drikke i, når han ikke var på arbejde. "Jeg kan godt prøve" svarede han og lyttede til det hun sagde, så han kunne prøve at sige det på rigtig italiensk. Han kiggede på tjeneren, og følte sig rimelig selvsikker. Nu handlede det bare om at huske ordene, men fransk og italiensk havde sine lighedspunkter. Især talmæssigt. "Due pizze... vegan.. per forvore" prøvede han, og ramte egentlig meget godt, hvis han selv skulle sige det. Han så da også triumferende og taknmeligt mod Flora, og håbede hun ville være stolt af ham. Næste gang måtte han tage hende til et fransk sted for at vise han også kunne lidt eller lave noget autentisk fransk mad, da hans ene forælder var helt og adeles fransk. 

[Deleted]

Flora grinede og rystede på hovedet. "Jeg skal nok lade være med at komme for sent til vores næste date," lovede hun, og hentydede dermed, at hun gerne ville have en anden date, og hun håbede også, at han gerne ville. Men det virkede sådan, så hun var ret selvsikker på det punkt, for hun var ret sikker på, at han også havde det godt på denne date. Så hvorfor ikke gentage successen. "Han hedder Aimé. Han er temmelig beskyttende overfor mig, og selvom jeg elsker ham, så kan jeg desværre ikke fortælle ham alt," sagde hun med et lille smil. Det var ikke fordi hun decideret holdt hemmeligheder for ham, men hun fortalte ham bare ikke altid lige hver gang hun gik i byen, og hvis hun fortalte det, så nævnte hun aldrig hvilket noget tøj hun tog på, for så ville den stakkels dreng nok besvime.

Hun smilede opmuntrende til Charles, da han erklærede, at han ville prøve at bestille på italiensk til tjeneren. Det var et lidt fint sted, men hun håbede at tjeneren ville forstå. Hun sneg sin hånd op til munden, da Charles begyndte at tale, for ikke at vise at hun smilede helt vildt, så han ikke ville tro hun grinede ad hans forsøg på at tale italiensk. Hun synes nemlig det gik ret godt. "Flot, Charles, det kan du jo godt finde ud af," sagde hun, da han var færdig og tjeneren havde skrevet deres ordre ned, og havde forladt deres bord. "Jeg tror du er klar til at flytte til Italien, hvis det skulle være," sagde hun med et stort smil i hans retning, hvorefter hun rakte hånden ud for at give hans et klem igen.

[Charles Michael Lavoie]

Han smilede bredt, da hun nævnte, at hun gerne ville have en næste date. "Så du synes også der skal være en mere?" spurgte han med et smil. Han kunne godt se, han så skulle til at planlægge en mere. Der kunne de selvfølgelig lave noget andet end det de gjorde nu. Der var mange muligheder, og der var ingen der sagde, at det altid skulle være så højtidligt. Han lyttede til det hun fortalte ham og smilede. Han var selv storebror, så han ville også altid gerne passe på Chaney. Hun ville bare overhovedet ikke acceptere det, og var altid sur på ham af en eller anden grund. Hun ville aldrig fortælle ham hvorfor. "Jeg forstår godt din bror. Jeg er selv storebror til en lillesøster og så selvfølgelig også Marc. Nok vil jeg gerne passe på Marc, men god damn it, hvor vil jeg også gerne passe på min lillesøster. Hun vil bare overhovedet ikke passes på." svarede han hende. Det var svært nogle gange at forstå at søskende blev ældre, og han kunne godt forestille sig der var et endnu mere specielt bånd når man var tvillinger, også selvom det var tveægget. Han havde jo også et mega specielt bånd til Marc, og det var trods for han var adopteret. Charles lagde ikke mærke til, at hun tog hånden op til munden. Det var nu også lige meget. "Det minder jo også lidt om fransk. Det kan jeg jo trods alt godt finde ud af at snakke." pointerede han. Han grinte lidt over hendes kommentar. "Flytte til Italien? Haha, hvis bandet bliver stort så kan det være jeg kan komme på tour derhenne. Så er der hvert fald en slags mad jeg i hvert fald kan bestille, hvis det endelig skulle være." sagde han i et grin. Der gik da heller ikke lang tid før deres mad blev serveret for dem, og de kunne gå i gang med at spise deres mad. 

[Deleted]

Flora smilede sødt og nikkede. "Ja selvfølgelig. Denne her går jo så godt, gør den ikke?" spurgte hun og lænede sig tilbage i stolen. Hun fangede godt det lille nøgleord i hans sætning der indikerede, at han også gerne ville have en anden date, så det var hun godt tilfreds med. Hun havde hele tiden mens de var sammen valgt at ignorere alle de ting der var sket, der normalt ikke skete, når hun var på date med folk, mest af alt fordi hun ikke anede hvorfor det skete. Hun trak en anelse på skulderen. "Måske har det noget at gøre med, at hun er yngre end jer, og derfor ikke føler sig helt på jeres niveau," sagde hun og lod så en hånd løbe igennem sit hår, der hang ned ad hendes ryg. Hun vidste i hver fald, at hun var på samme niveau som Aimé, og selvom han nogle gange var lige så beskyttende som deres ene far, så var hun okay med det. Der var bare nogle ting han ikke skulle vide. 

Hun grinede en anelse og trak så hurtigt på skulderen igen. "Hvad ved jeg, det kunne da være det var din største drøm, at flytte til Italien," sagde hun med et smil. Selvom hun nok godt kunne gætte sig til, at hans største drøm var, at deres band blev succesfuldt. "Hvis I en dag kommer til at spille en koncert i Italien, så må du i hvert fald love mig at tage nogle billeder jeg kan se," tilføjede hun med endnu et sødt smil i hans retning. Hun kiggede op, da tjeneren kom med deres mad og begyndte at spise. Der gik noget tid endnu hvor snakken gik frem og tilbage mellem dem, og de havde det lige så godt som de hele tiden havde haft. Da de var færdige, rejste hun sig op og tog sin jakke på, mens Charles gik op og betalte regningen. "Jeg sagde jo den pizza var god," sagde hun, mens de gik ud fra restauranten. Hun skævede hurtigt op til himlen, da det var mørkt, men når de var i London, kunne de ikke se særligt mange stjerner.

[Charles Michael Lavoie]

Han smilede til hende. "Jo det må man sige" sagde han med et bredt smil, da han ikke kunne lade være med at smile i hendes selskab. Hun var virkelig skøn og sød. Han lyttede på det hun sagde og så eftertænksomt på hende og åbnede så munden og lukkede den igen. Det gav mening. Men han vidste ikke om det var derfor. "Klogt sagt. Det kunne være, jeg skulle få dig til at snakke med min søster på et tidspunkt. Hun er virkelig ikke glad for hverken Marc eller jeg." svarede han og tog om hendes frie hånd for at give den et klem. "Nååååh... Ej hellere Faded Exit bliver så store, jeg kan komme på tour i Italien." svarede han og så på hende, da hun begyndte at snakke om billeder. "Selvfølgelig." sagde han, da han godt kunne love hende det. Han ville gerne til Italien, men det skulle være med bandet. Han kunne slet ikke stå for alle de søde smil, som hun sendte mod ham. Han drak med glæde vinen og spiste pizzaen, selvom det ikke var mad han var vant til. Det smagte dog godt. Da de var færdige med at spise, gik han op for at betale regningen og tog tilbage til hende derefter og tog sin jakke på. "Ja, det havde du ret i." sagde han med et grin og fulgte med hende ud. Han fulgte hendes blik, og så op på himlen og smilede. Han tog så fat i hendes hånd og gik lidt væk, så ingen kunne se dem inden han tryllede dem væk derfra. Han sørgede for at de landede et par hundrede midter væk fra der hvor hun boede, fordi han gerne ville nyde de sidste par minutter med hende. Da de var noget derhen lagde han armene om hende og trak hende helt tæt ind mod sig selv og så hende ind i øjnene med et intenst blik. 

[Deleted]

Flora smilede glad, et smil der nærmest strakte sig fra øre til øre, da han erklærede, at han også synes deres date gik godt. Men man skulle da nærmest også både være blind og døv, for ikke at kunne se det. "Det er jeg glad for, at du synes," sagde hun og nikkede en smule. Hun kunne ikke lade være med at grine en anelse, da han så helt sjov ud, da det gik op for ham, at hun måske havde ret. "Det er ærgerligt, for søskende er da noget af det bedste man kan have," sagde hun med et lille smil. Hun trak dog på skulderen til det med, at hun måske skulle tale med hans søster, dog valgte hun ikke at kommentere på det, da det nok ikke skulle ske endnu. Hun smilede til ham, da han tog hendes hånd. "Det skal nok ske en dag," forsikrede hun ham om med et smil. Da de kom uden for måtte hun endnu engang undre sig over, at hun rødmede, da Charles tog fat i hendes hånd, lige før han transfererede dem væk. Hun sørgede for, at de stadig holdt i hånden mens de gik resten af vejen ned til hendes dør, hvor hun boede med Aimé, men det virkede nu heller ikke til, at han havde intentioner om at slippe hendes hånd. Det håbede hun i hvert fald. Hun stoppede op og vendte sig i mod ham, da de nåede til døren og rødmede igen, da Charles så meget intenst på hende. Hun anede pludselig ikke hvad hun skulle sige, og mærkede sit hjerte banke en del hurtigere end normalt.

[Charles Michael Lavoie]

Selvfølgelig var det tydeligt, at deres date var gået godt. De havde grinet, snakket og virkelig nydt hinandens selskab. Charles havde i hvert fald, og han vidste at hun havde grint af de ting, som han sagde. Det så også ud som om, hun havde haft det behageligt. Han nikkede lidt til det hun svarede, da han ikke vidste hvad han skulle svare på det hun sagde. "Ja. Tror bare hun har en rebelsk periode. Det havde jeg også, da jeg boede hjemme." sagde han eftertænksomt. Han var næsten altid på tværs overfor sine forældre, simpelthen fordi han ikke gad følge deres regler og ville have sine egne. "Det håber jeg i hvert fald. Nu må vi se. Jeg ved vi vil gøre alt hvad vi kan for at komme til at spille koncerter og have fans. Er nu lidt ligeglad med hvor store vi bliver, bare vi kan afholde koncerter" svarede han hende og nikkede lidt for sig selv, da det var sådan han havde det. Det var ikke fordi han ønskede at blive mega berømt som det eneste. Han ville rent faktisk bare gerne leve af sin musik. Han holdt forsat hendes hånd, og måtte indrømme at han nød at mærke hendes bløde hud mod sin egen hud. Han så forsat ind i hendes øjne og stod helt tæt på. Han havde lyst til at kysse hende, men på en og samme tid virkede hun for dyrebar og for god til ham. Han holdt sig derfor tilbage og lagde sine arme om hende for at kramme hende. "Vi ses" sagde han med et smil, inden han vinkede farvel og forsvandt.

//Out//