First date.

[Charles Michael Lavoie]

Han lavede en eftertænksom mine ved hendes ord og grinte så lidt. "Det kommer an på hvor vant de er til at drikke jo. Det kan godt være, de kan holde til 5 liter rom, men taget i betragtning af at de så også skal kunne sejle et skib, så lyder det ikke som et trygt sted at være heller." svarede han efter han havde tænkt i nogle få sekunder. Han følte sig glad i hendes selskab og kunne bruge flere timer på at høre hende snakke. Hendes stemme var behagelig og han synes de havde en god kemi. I hvert fald for nu. Charles var meget påpasselig med at få folk for tæt på med det samme, for han blev oprigtigt ked af det, hvis det ikke gik og hans tidligere eks kæreste havde været ham utro. Desuden havde han jo bandet, hvilket var hans hovedfokus lige nu, for ikke at nævne der lige nu skulle noget af en pige til at få ham til at falde til ro, da han nød at være single og kunne flirte med de piger han ville. Han så undersøgende på hende, da hun vendte sit hoved væk. Han kunne godt gætte sig til hun rødmede, hvilket fik ham til at smile. Det var sødt, men han ville ikke kommentere på det lige nu. Han vidste godt fra Marc, at når man kommenterede på det blev det værre, men dog sjovere for ham. "Du skal ikke takke Flora" forklarede han og lagde en hånd på hendes skulder. Han kunne også selv være genert, når nogen komplimenterede ham, men det kom også an på hvem det var, og han ville i hvert fald slet ikke vise det. "Var jeg? Er du sikker på det ikke er på grund af min hårfarve adskiller sig væsentligt fra Marcs ved at være rød?" spurgte han og pegede op på sit hår for at understrege sin pointe. Han tømte sit eget glas og så ud over vinduet for at se hvor langt de var noget på deres tur. "Er du ved at være sulten?" spurgte han så, da turen snart var færdig. 

[Deleted]

Flora spærrede øjnene en smule op og grinede. "Ja, det er det jeg mener! De kunne falde overbord, og alt muligt," sagde hun, mens hun nikkede. Det var langt fra normalt for hende at sidde og tale om pirater, ninjaer og rom, men af en eller anden grund fandt hun det langt mere sjovt og hyggeligt, end hun ville have troet, hvis nogen havde fortalt hende, at det var sådan en samtale hun ville have på en date, og rent faktisk nyde den. Det var helt anderledes fra hvad hun var vant til.

Hun kiggede undersøgende på ham, da han sagde, at hun ikke skulle takke. Det ville hun dog ikke kommentere på, for hun var uenig. "Tja, dit hår er da bemærkelsesværdigt, men jeg vil da kun sige, at det gjorde mit indtryk af dig bedre," sagde hun, hvorefter hun hev ud i sin hestehale en smule. "Jeg ved ikke om du har lagt mærke til det, men jeg er også rødhåret. Dog naturligt," sagde hun med en drillende tone til sin stemme. Derefter rejste hun sig op og gik hen til den gennemsigtige væg på boksen de var i, for at kigge ud. Hun betragtede fornøjet udsigten i et øjeblik, før hun hørte Charles' spørgsmål og vendte sig så om. "En smule," svarede hun og hævede så et øjenbryn. "Har du planlagt mere?" spurgte hun nysgerrigt.

[Charles Michael Lavoie]

Han sendte hende et stort smil, da hun grinte. Han nød lyden af hendes grin, især når det var i hans selskab. Det var altid et godt tegn, hvis man spurgte ham. "Ja, for ikke at nævne det faktum at nogen har en tendens til at blive utrolig voldelig, så det kan også være de dræber hinanden" forsatte han og kløede sig i nakken. Han lagde godt mærke til det undersøgende blik, men sendte hende et smil. Han kunne godt regne ud at hun helt sikkert var uenig, men i hans hoved var der ingen grund til at være taknemlig over hans ord. Han havde ment sine ord. "Det er jeg glad for at høre." svarede han og betragtede hende da han blev drillet af hende. Det var ganske morsomt, hvis man spurgte ham. "Naaah, det har jeg ikke lige opdaget. Jeg er ret slow på det punkt" sagde han og blinkede til hende. Han kunne ikke lade være. "Og naturligt, hvad er dog det?" spurgte han med et grin. Han rejste sig op og gik over mod hende, da han ikke kunne lade være og lagde en arm om hende og fulgte hendes blik og så ud over den del af London de kunne se derfra. Der var forbavsende klart vejr i dag. Han smilede til hende, da hun sagde hun var en smule sulten. "Vi skal i hvert fald have noget mad, men jeg har ikke planlagt hvor. Jeg synes du skulle have lov at bestemme maden." forklarede han. Det ville også være det sidste inden han fulgte hende hjem, da turen i London Eye trods alt havde taget noget tid. 

[Deleted]

"Ja, de får nok hinanden til at gå planken ud," sagde Flora og grinede en smule igen. Hun smilede, da han sagde, at han var glad for at høre hendes kompliment, hun var glad for, at han så ud til godt at kunne lide hende også. Men hun kunne jo aldrig vide. Hun mente ikke, at hun kunne være for forsigtig, når det handlede om fyre, og hun var ikke specielt god til at åbne sig overfor dem og indrømme sine følelser. Ikke at hun havde nogen for Charles endnu, men hun følte sig godt tilpas med ham og var interesseret i ham.

Endnu engang måtte hun grine, da han hoppede med på hendes drilleri. "Jeg kan godt fornemme, at det er noget tid siden dit hår har haft sin naturlige hårfarve," sagde hun, og hentydede til, at det så en anelse dødt ud. Men det havde hun skam intet imod. Normalt var hun slet ikke til den slags fyre der farvede sit hår i alverdens farver, men der var bare et eller andet over Charles. Hun smilede for sig selv og rødmede en smule igen, da han kom over og lagde armen om hende. Så sneg hun sin egen arm rundt om hans talje og lænede sig lidt ind mod ham. Et lille, behageligt suk undslap hendes læber. "Vi kunne også bare blive heroppe for evigt," sagde hun stille, så stille at hun ikke var helt sikker på, om han hørte det.

[Charles Michael Lavoie]

"Det tror jeg også! Og så bliver de ædt levende af blæksprutter og alt muligt!" sagde han i et grin og var rimelig entusiastisk omkring det emne de var inde på. Det var ret sjovt at diskutere, og selvom de nu var blevet enige om at ninjaer var det fedeste i verden frem for pirater, var det stadig piraterne de diskuterede. Charles havde som sådan heller ikke følelser for Flora, han var ikke forelsket. Han havde bare lyst til at lære hende bedre at kende og se, hvor langt de kunne nå. Hun var en smuk pige. "Jeg kan faktisk næsten ikke huske min naturlige hårfarve" betroede han hende. Han var rimelig glad for at farve sit hår, og han kunne godt lide at ændre farve på det. Han gad ikke være som alle andre, men han ville bare gerne være sig selv. Han mærkede hendes arm rundt om sin talje og smilede ganske let. Han hørte godt det suk hun kom med og smilede. Han holdt hende tæt indtil sig, men hørte ikke hendes svar, men mere lyde der kom ud af hendes mund. "Undskyld?" spurgte han, da han gerne ville høre hvad det var hun sagde. 

[Deleted]

Flora smilede stort. "Og hajer!" sagde hun, hvorefter hun skar en lille grimasse, da hun på ingen måde brød sig om hajer. Ikke at hun aldrig nogensinde havde set én i sit liv i virkeligheden, men hun synes nu altid de så så uhyggelige ud på billeder. Så den tanke var ikke ligefrem rar. Selvom hun nu fandt det meget sjovt at tale om, med Charles. 

Hun grinede en smule. "Og du har ingen planer om at gå tilbage til din naturlige hårfarve det næste stykke tid?" spurgte hun med et hævet øjenbryn. Ikke fordi hun havde noget imod, at han farvede sit hår, bare fordi hun var nysgerrig. Og så ville hun da blive glad for, hvis han delte sine fremtidsplaner om sit hår med hende. Mest af alt fordi hun ville blive glad for alt han valgte at dele med hende. Hun følte sig endnu bedre tilpas end før, når han havde sin arm om hende, og hun betragtede udsigten over London med et smil på sine læber. Dog kunne hun godt se, at deres tur snart var slut. "Ikke noget, det er ligemeget," sagde hun hurtigt, og rødmede igen. Det var ved at være ret så irriterende, at hun skulle gøre det hele tiden. "Vi kan spise italiensk?" foreslog hun og trak sig en smule væk fra ham, så hun kunne kigge op på ham. I hvert fald synes hun selv det var ret romantisk.

[Charles Michael Lavoie]

Han nikkede bekræftigende, da han gav hende ret. "Ja og hajer" svarede han. Han synes nu heller ikke det lød som en speciel behagelig måde at dø på. Ninjaer var desuden langt sejere, og hvis han skulle vælge hvad han helst ville være i hele verden af de to ting, så ville han også være ninja. Han ville nok være rimelig dårlig til det med at tie stille, da han godt kunne lide at larme. Han spillede trods alt guitar og var med i et band, og han kunne nu egentlig også meget godt lide at drikke. Så han ville nok i sidste ende være mere egnet som en pirat. "Nej det regner jeg ikke med." svarede han med et smil og bed sig i læben. Han farvede sit hår med eliksir, så det var ikke så skadeligt som hvis han brugte mugglermetoder. "Okay er du sikker?" spurgte han og så hun rødmede. Han lagde sin hånd på hendes kind. Hans hænder var altid kolde, så hendes hud var helt varm ind mod hans. Han sendte hende et smil og fjernede sin hånd med et afslappet smil over sine læber. "Det var en god idé" svarede han og ikke længe efter var de nede igen. Han strakte sin hånd ud mod hende for at holde i hånden, da de skulle gå ud derfra. Ikke ret længe efter han var gået derud, fandt han da også en italiensk restaurant, som hun havde ønsket. Da de kom derind, trak han da også stolen ud for hende, og satte sig derefter ned, så de kunne få bestilt. Han kom normalt aldrig sådanne steder, og selvom han var halv fransk og kunne tale det, så var det ikke noget han gik op i. Han måtte også indrømme han blev forvirret, da tjeneren begyndte at snakke om forskellige vine og hvad de ville have dertil. Han kiggede hen på Flora og sendte et nervøst smil. "Jeg er slet ikke vant til at spise sådanne steder" hviskede han og holdt sig for munden ved den side hvor tjeneren var. 

[Deleted]

Flora bed sig en anelse i læben og kunne ikke lade være med at få en smule gåsehud, da Charles' hånd var en smule koldere end hun havde regne med. Desuden havde hun heller ikke forventet, at han ville røre ved hendes kind. Hun så op på ham og forsøgte at læse hans ansigtsudtryk, men det var ret svært. I stedet gav hun hans arm et blidt klem og smilede så, da han bekræftede, at de kunne tage på italiensk restaurant. Hun greb hurtigt fat i rosen, da deres tur var slut, og tog derefter fat i hans hånd, for at følge med ham ud. Hun kunne ret godt lide at holde ham i hånden, når de sådan gik ned ad gaden for at lede efter et sted at spise.

"Mange tak," sagde hun og smilede stort til ham, da han trak stolen ud for hende, på den restaurant de besluttede sig for at tage ind på. Hun glattede sin nederdel da hun havde sat sig ned og tog glædeligt imod menukortet fra tjeneren. Derefter lyttede hun opmærksomt, da tjeneren begyndte at tale om vine. "Bare rolig, jeg tager den her," sagde hun og blinkede til Charles. Hun vendte sin opmærksomhed mod tjeneren. "Venica Ronco delle Cime, per favore," sagde hun på perfekt italiensk. Tjeneren så ud til at være godt tilfreds med et eller andet, enten hendes valg, eller også det at hun tydeligvis var en englænder der kunne italiensk. Tjeneren forsvandt for at hente dem deres vin, og gav dem dermed tid til at beslutte sig hvilket mad de skulle have. "Jeg beklager hvis det er en smule dyrt, men jeg valgte den billigste vin. Jeg kan sagtens betale for mig selv, hvis det er," skyndte hun sig at sige. Den slags havde hun ikke noget imod, selvom hun nu foretrak at fyren betalte, når det nu var en date.

[Charles Michael Lavoie]

"Så lidt" svarede han, da hun skulle behandles som en rigtig kvinde, hvis man spurgte ham. Charles undersøgte menukortet grundigt, og åbnede øjnene op da han kun kunne finde gourmet pizza. Han var ikke vant til at spise så fin mad, da han ikke boede hjemme mere og aldrig havde været en type der interesserede sig for sådanne ting. Det var virkelig kun fordi han synes Flora fortjente det bedste. Han smilede bredt, da hun  sagde hun kunne klare den her. Han nikkede for at vise han var taknemlig. Normalt drak han slet ikke vin, han var mere til øl. Han hævede et øjenbryn, da hun begyndte at snakke italiensk. Det havde han slet ikke regnet med, at hun kunne. "Snakker du italiensk?" spurgte han overrasket. For ikke at nævne, at han faktisk godt kunne lide, at hun gjorde det. Han rystede på hovedet. "Jeg kan sagtens betale det. Jeg tjener godt på det arbejde jeg har. Så penge er ikke et problem. Og så længe vinen er god, så er jeg også ret ligeglad med prisen. Desuden skal du jo bestille hvad du kan lide." sagde han med et bestemt nik for at understrege sin pointe. 

[Deleted]

Flora følte egentlig, at hun bare følte sig bedre og bedre tilpas i Charles' selskab. Hun havde det virkelig godt på denne date, og hun kunne ikke lade være med at smile stort, og en anelse stolt, da han komplimenterede hendes italienske. "En lille smule, kun. Et par sætninger højest. Jeg kan fransk og japansk flydende, dog," sagde hun og lænede sig en smule tilbage i stolen.

Hun lod sine øjne løbe henover menukortet, mens hun bed sig lidt i læben for at koncentrere sig. Hun vidste egentlig ikke hvad hun ville have, men hun besluttede sig for at gå efter noget simpelt, nu hvor hun allerede havde imponeret ham med hendes sprog kompetencer. "Hvad kunne du tænkte dig?" spurgte hun og så op over menukanten på Charles, med et lille smil på læberne. "Jeg tror jeg nupper mig en pizza. Måske en vegansk, de er ret gode når de er italienske," fortalte hun ham. Det kunne ikke ligefrem ses på hende, men hun var ret glad for pizza.

[Charles Michael Lavoie]

Han havde det også tilpas i hendes selskab, og han måtte indrømme at han var glad for det var ham, der sad sammen med hende. Han var virkelig blevet irriteret på Marc over at de skændtes over den samme pige. Det var pisse irriterende. "Wow det er mange sprog!" kommenterede han imponeret. "Hvorfor kan du så mange?" spurgte han nysgerrigt og så på hende. Selv kunne han som sagt kun engelsk og fransk, men hey. Så kunne han da tale fransk til hende, og hun ville kunne forstå det. Han så op på hende fra kortet, da hun spurgte hvad han kunne tænke sig. Han træk lidt på skulderen. "Pizza, tror jeg." svarede han. Han kunne altid få pasta derhjemme, mente han. Pizza kunne han selvfølgelig altid få, men det var bare noget andet. "Vegansk som der er slet ikke noget kød på pizzaen?" spurgte han med et hævet øjenbryn. Kød var jo godt, hvordan kunne man undvære det? Og så var dejen sikkert også mega mærkelig, for man brugte jo ikke noget som helst fra dyr. Nej, det var altså meget bedre når der var kød. "Er du også pizza-elsker?" spurgte han så med et drenget smil. 

[Deleted]

Flora smilede, da han så ud til at være imponeret over alle de sprog hun kunne. "Jeg har japanske og franske rødder, og så kan min ene far italiensk, så det har smittet af," fortalte hun. Hun studerede ham lidt i et øjeblik, for at se om han reagerede på, at hun sagde 'min ene far', fremfor bare 'min far'. Folk havde det med at se lidt underligt på hende, når hun fortalte dem, at hun havde to fædre. Men for hende var det jo bare normalt.

Hun kunne ikke lade være med at grine, da han sagde, at han også ville have pizza. Et eller andet sted passede det godt til hans personlighed at han var pizza entusiast. "Ja, uden kød. Det smager faktisk rigtig godt, selvom man ikke skulle tro det," forklarede hun og nikkede en smule. Hun kunne vel godt forstå hvorfor han ikke ville synes det var en specielt god ting ved hende. Men hun spiste også kød normalt. "Fra tid til anden, så er jeg, ja," sagde hun og grinede en smule, da hun fik bekræftet sin forestilling om, at han elskede pizza.

[Charles Michael Lavoie]

Han hævede et øjenbryn. "Så du kan både japansk og fransk flydende, og du kan lide pizza? Hvor har du været hele mit liv?" spurgte han i et grin, og mere retorisk end noget hun skulle svare på. Det var nu heller ikke ment som en kærlighedserklæring, men mere fordi han selv kunne fransk og havde en stor interesse for Japan, og så var det vildt hun levede op til hans egen interesse. Han havde godt bidt mærke i det med den ene far, hvilket også havde været med til at få ham til at løfte det ene øjenbryn. "Din ene far?" spurgte han så, da han var nysgerrig på det. Det kunne jo godt være hun var skilsmissebarn ligeså vel som det kunne være, at hun havde to fædre som var i et forhold. Begge var fine for ham. Charles elskede pizza, men det var ikke fordi han spiste det hele tiden. Langt fra. Han kunne også lide så mange andre ting. Han så en anelse mistroisk på hende. "Hmm.." sagde han eftertænksomt og trak på smilebåndet. "Så går jeg ud fra, at jeg godt kan prøve det. Kun fordi du kan sikre mig om det smager godt." forklarede han. "Pizza er fantastisk" svarede han hende så med et grin. Han var glad for at være sammen med hende lige nu. Han tænkte på nogle andre ting end han plejede, og det var også rart at se andre end bandet, selvom han elskede dem alle sammen.

[Deleted]

Flora kunne ikke lade være med at grine lidt, da han nærmest erklærede sin kærlighed for hende på stedet. Selvom hun godt vidste det ikke helt var det, så var det nu stadig noget der gjorde hende lidt glad, fordi hun vidste det betød han godt kunne lide hende. "Jeg beklager at jeg først er dukket op nu," sagde hun og blinkede til ham med et sødt smil på læberne. Da han rigtigt nok spurgte ind til det med den ene far, kiggede hun igen undersøgende på ham, for at se, hvordan han ville reagere på hendes svar. "Jeg har to fædre. Du ved, de er i et forhold, vi havde en rugemor ind over og alt sådan noget," sagde hun i et tonefald som om det ikke betød det helt store. Men i virkeligheden betød hans reaktion på det meget for hende, for hun ville aldrig nogensinde kunne være sammen med én, der ikke kunne acceptere den slags ting. Hverken som ven eller noget andet.

Hun grinede lidt igen, da han lød knapt så overbevist. "Du spiser da bare noget andet, hvis du gerne vil det," sagde hun hurtigt og rakte ud for at give hans hånd et lille klem. Det var ikke fordi hun mente de skulle spise det helt samme mad, det skulle hun jo ikke bestemme. "Men det er da en sund udgave af pizza, og så er det jo bare en bonus, at det smager så godt," tilføjede hun med et smil. Hun nikkede, enig i hvad han sagde. "Ja, det er det virkelig," sagde hun.

[Charles Michael Lavoie]

Der gik lidt tid før det gik op for Charles, hvad det egentlig var han havde sagt, og det var egentlig også først da hun svarede, det gik rigtigt op for hende. Han kløede sig lidt nervøst i nakken, da det var lidt hov-agtigt. Han ville dog ikke helt vise direkte, at han tænkte hov. "Det må du nok sige. Det kunne have sparet mig en masse problemer, det ved du godt ikke?" grinte han og blinkede så tilbage til hende. Han lyttede til hendes forklaring, og sendte hende et smil. "Så er jeg glad for de fandt kærlighed og fik børn. De har tydeligvis skabt noget smukt sammen." svarede han hende. Han kunne ikke se hvorfor, han skulle have et problem med sådan noget, og faktisk kunne han slet ikke se hvorfor nogen overhovedet skulle have et problem med det. Han var så også en Lavoie, så han havde generelt meget frie værdier på det punkt. Han så på hende og nikkede lidt. "Det ved jeg godt jeg kan. Nu prøver jeg i hvert fald din.... grøntsagspizza og hvad der ellers er kommet i den i stedet for animalske produkter... og så en dag, så bestiller vi et eller andet virkelig klamt, sidder i joggingtøj med huer og tømmermænd og det hele og æder med vores fingre ligeglad med der kommer fedtpletter på vores tøj" foreslog han og mærkede hans hånd fik et klem. Han så op på hende med et intenst blik i øjnene og sendte hende et afslappet smil. "True" svarede han hende og nikkede lidt. Tjeneren kom da også hen til dem med deres vin og var klar til at høre deres bestilling i forhold til maden. "Så bare den der veganske pizza, ikke?" spurgte han hende.