Dark night

[Daario Farrell]

Dette emne er tilegnet James Scott Parker 

Det var hen på aftenen, omkring klokken 20:30 og himlen var allerede mørk. Luften var stadig kølig, og himlen dækket af skyer, det eneste man kunne se udover skyerne, var månen som denne nat var halv samt lyste blegt. Flok var ved at forlade Hogsmeade, da der ikke var mange der ønskede at være sent ude, nu hvor døsgarden havde magten over det magiske samfund, turde folk ikke være længe ude. Det var synd at folk, skulle frygte at blive slået ihjel når som helst, at man ikke var i sikkerhed nogle som helst sted, og at mugglerfødte, halvblods og fuser samt varulve, blev dræbt dagligt. Det måtte stoppe! Daario kunne ikke holde det ud, han var en af de folk, som burde gå under jorden i noget tid, ikke nok med han er halvblods, er han også født varulv. Derudover er garden ude efter ham, fordi han kastede en besværgelse imod deres leder, og derefter flygtede, det havde dog ikke været med hans gode vilje at han havde taget flugten. Men de var tre imod ham, og han ønskede ikke at dø, da han her for nyligt lige har mødt sit livs kærlighed og fået af vide at hans skal være far, så den bedste løsning havde været flugt. Man skulle så tro at han ville holde lav profil, men han nægtede at skjule sig, han ville være hvor det passede ham. Det var også grunden til, at han denne dag havde tilbragt tid i Hogsmeade, på det glade vildsvin, hvor han havde fået sig et par øl og ild whisky. Men nu havde han forladt værtshuset, og var i færd med at bevæge sig ned af gaden, på vej imod togsationen da han nok måtte se at komme hjem, til sin kæreste som ikke var glad for at han var taget afsted. Denne dag, var han iført sin brune rustning af læder, et par brune bukser samt hans vandrestøveler og en sort kappe, som skjulte det meste af hans besynderlige påklædning. Daarios lange hår, hang løst og blæste let i vinden, han stoppede op ved en bænk, for så at kaste et blik imod himlen. For at nyde den kølige luft, og den smukke måne, uden rigtig at koncentrere sig om omgivelserne. 

[James Scott Parker]

James havde godt hørt at Daario havde været efter Jarvis. Nok var James halvblod, men han var alligevel i Garden. Det var også en af grundene han virkelig hver dag skulle kæmpe for at få 'point' nok til at Jarvis ikke skulle være skuffet over ham. At have Jocelyn var langt fra nok for ham. Han ville gøre Jarvis stolt og siden han ikke havde været med til at overtage Skt. Mungos handlede det om ikke at hvile alt for meget på sine laurbær. James var stoppet med at bære sin maske. Alle vidste trods alt han var dødsgardist og han var ganske stolt af at alle vidste det nu. Også selvom det havde kostet ham hans kæreste. Det var dog også ligemeget for han havde tænkt sig at slå op med Amedee alligevel. James havde fundet ud af at Daario var taget til Hogsmeade da han trods alt havde været 'dum' nok til at bruge magi og siden James var Minister for Magiske transport havde han overblik over hvem der var hvor og hvornår. Det var virkelig en ting han ikke kunne lade være med at udnytte. James havde trukket sin stav og bevægede sig i gaderne for at finde ud af hvor den dumme køter var henne og inden længe fik han da også øje på ham. "Hammer!" råbte han og var sikker på at Daario ikke havde noget at se ham. Egentlig burde James vel snart passe på efter han havde dræbt Jordan Lavoie, men James var kæk og havde ikke lyst til at stoppe.

[Daario Farrell]

Daario havde ikke helt forstået, den dag hospitalet blev angrebet, hvorfor ødelægge et sted hvor folk aflivelet ikke udgjorde en trussel fordi de fleste var alvorlig syge? Det var jo nærmest at stjæle, fra blinde, og efter Daarios mening et svagt træk. Han forstod heller ikke hvorfor, han havde været den eneste der gav modstand, at de andre havde stukket halen imellem bene og var flygtet, men selvfølgelig han var heller ikke kommet for at slås. Hans plan havde været at få hans elskede i sikkerhed, men efter hun var i sikkerhed, havde han kæmpet sig ind igen og opdagede den person som havde ramt ham med en forbandelse, Daarios gik så efter hævn. Det havde lykkes ham, at dræbe et par stykker, både ved hjælp af sin stav, men også det sværd han havde haft med, men som nu var i deres besiddelse. Men det bedste af det hele var, at han fik ramt deres leder med en bombardio besværgelse. Daario var fuld ud fokuseret på himlen, og lagde ikke mærke til skikkelsen der kom tætter på, han var travlt optagdet af sine tanker. Så da besværgelsen ramte ham, faldt han ligeså lang han var, til jorden med ryggen først og øjnende stirrende op. Han kunne ikke bevæge sig, men dog slap en dyb knurren fra ham, som han lå der og han vidste at dette måtte være en af dem fra garden. Han havde regnet med at de ville have fat i ham, for lederen ville nok ikke bare lige glemme hendelsen på hospitalet.