Let the darkness find me!

[Anthony De Luka]

Carmine Rigel

---

Det var gået hen og blevet fredag. Vejret var gråligt at se på og en vind blæste da også. Stormen var heldigvis ikke ramt endnu, men man kunne godt fornemme den snart ville komme. Der var dog flere timer endnu, men lige nu var det ikke lige fremme den som Anthony havde i tankerne. Han havde fået fri fra træning for nu da han trods alt var professionel Quiddicth spiller og derfor brugte store dele af sin tid på at træne. Han træk i jeans og en habit jakke og en skjorte da han godt kunne lide at mixe tingene lidt. Han vidste godt han skulle passe på at drikke for meget, men siden det var lav sæson så gjorde han lidt som han selv ville. Det brune hår var da også sat op til at gå i byen. Han havde snakket med Nia og vidste derfor at Carmine gik og søgte varulve så det handlede om at ramme nogle af de mest skumle kroer man kunne finde i den magiske verden for at støde ind i ham. Nia var Anthony's eks han i sin tid havde rejst igennem Europa med for at finde mørke artifakter med og selvom Anthony ikke var meget mere end 23 år så havde han en del til samlingen allerede. Penge var trods alt langt fra et problem for den unge italiener da han spillede for Det Engelske landshold og hans familie havde mange penge.
Ikke længe efter ankom Anthony da også til en kro der lå i hjertet af det magiske samfund. Når man åbnede døren blev man mødt med et lys der mest af alt mindende om det små dæmpet lys de holdte sig på Det Glade Vildsvin, en duft af ildwhisky blandet med mandesved der trods alt var mere skarp i lugten end hos kvinder og folk der lignede nogen der normalt gemte sig på mørke stræder og i gyder. Anthony smilede let for sig selv og lod sin hånd glide igennem sit brune hår velvidende at han af udseende ikke lige fremme passede ind i miljøet. Han var dog ligeglad. Han elskede fare og han elskede mørke. Han gik da også direkte op til bardisken og bestilte sig en ildwhisky efter at være gået igennem en række af blikke. De vendte sig dog hurtigt om og accepterede han var der da han havde sendt rummet et fornøjet smil. Desuden kunne han sagtens slå fra sig trods hans spinkle og ranglet udseende.

[Carmine Rigel]

Carmine bevægede sig med elegante skridt ind på den ildelugtende kro. Han vrængede næsen en enkelt gang af den forfærdelige lugt der for ham var en del værre end for normale mennesker. Dette afholdt ham dog ikke fra at besøge stedet. Han havde brug for noget tid væk fra hverdagens trummerum. Der var bare så mange ting at tænke på og tage stilling til. Både i forbindelse med Theodore, som Carmine og Daario allerede var ved at ligge skumle planer for at få ned med nakken.
Derudover var der også Lavena. Carmine havde åbenbart ikke været helt så ligeglad med hende som han havde troet hvilket virklig var en stressfaktor fordi han følte sig splittet mellem hvad han burde gøre og hvad han havde lyst ti at gøre.

Ingen af flokmedlemmerne kendte dog til dette, og de der gjorde var ikke dumme nok til at nævne det i hans nærvær. Ikke udover Daario naturligvis, men det tog Carmine heller ikke så tungt eftersom han var som en bror for ham.
Carmine satte sig i baren og bemærkede ikke rigtigt manden ved siden af. Han bestilte en ildwhisky som han bundede så snart den blev stillet foran ham. Det var godt at få tankerne lidt andre steder hen for en gangs skyld.

[Anthony De Luka]

Anthony vendte blikket rundt i kroen og fik da også rimelig hurtigt øje på en mand der bestemt levede op til den beskrivelse som Nia var kommet med. Anthony drak sit eget glas og landede sig indover bardisken for at betale for Carmines alkohol og bestilte ham en mere. Han vidste godt det kunne misforstås, men så havde han i hvert fald hans opmærksomhed. ”Jeg tænkte nok at mørke mænd søgte mod lumske kroer” sagde han med et let kækt og selvsikkert smil over sine læber da han ikke kunne være andet end tilfreds med at han faktisk havde fundet Carmine. ”Carmine Rigel formoder jeg?” sagde han roligt og virkede ikke bange, men respekt havde han helt bestemt for manden og det kunne godt mærkes. Selvom Anthony kun var 23 år var han bestemt en magikere som en hver sports interesseret burde kende og hvis man havde interesse for mørke sider af samfundet burde hans navn og udseende bestemt også ringe en klokke. Det skinnede trods alt ud af ham på flere kilometers afstand af at være italiensk og De Luka var bestemt en familie der var kendt for at være fuldblod og velhavende. Det var dog langt fra alle der kendte deres mørke side.

[Carmine Rigel]

Den sidste tid havde været ganske forfærdelig for flokken. Varulve var forsvundet eller blevet dræbt af Dødsgarden. Hans varulve! Dette var på ingen måde acceptabelt, og det sænkede en ustyrlig vrede over Carmine. Det var hans selvudråbte opgave at passe på sin flok, det var hans familie, måske ikke blodrelateret, men beslægtet på et langt højere plan. I hvert fald set med hans øjne.
Manden ved siden af Carmine var som luft for ham, i hvert fald til han rakte frem og betalte for hans whisky hvilket hurtigt fangede hans opmærksomhed. Carmine var ellers normalt ikke en som man "bare lige" overraskede, men hans tanker var jo alligevel andetsteds.

Hvem pokker var den fyr? Var han fra dødsgarden havde han lige understreget sin egen dødsdom, Bare ved tanken alene kunne Carmine mærke hvordan øjnene antog et mildt gulligt skær i brøkdelen af et sekund. Han kendte sit temperament og vidste hvornår det var ved at løbe af med ham.
"Og du er?" Spurgte han i en kold og lettere truende tone. Han valgte ikke at svare på nogen af fyrens spørgsmål, for hvad vedkom det i bund og grund ham. En ting var sikkert det var en virkelig dårlig dag at lege med ilden på så for mandens egen skyld håbede Carmine da påat han havde en fandens god undskyldning for at spilde hans tid med sin flabede udstråling.


// OOG: Sorry jeg har været så sløv til at svare den sidste uges tid, har haft meget om ørerne, men det lyser op nu så yay!

[Anthony De Luka]

"Anthony De Luka. Professionel quidditch spiller" præseneterede han sig selv og var glad for at han havde hans opmærksomhed. Anto var ganske flabet af natur og det vidste han godt. Det var sikkert også hans unge alder der gjorde det i sidste ende, men sådan var det bare. Det var ikke fordi han ikke kunne havde respekt og hvis der var nogen han havde respekt for så var det helt klar en mand som Carmine. Anto havde heldigvis intet med Garden at gøre selvom han sikkert ville have været et godt kort for dem. Han var dog ligeglad for det var ikke den slags mørke der kaldte på ham. "I believe du har mødt min eks-kæreste Nia Jones" sagde han ganske roligt og tog en stor tår af sin egen ildwhisky. Han forstod godt hvis Carmines tanker var et andet sted med Garden løs over det hele, men det var jo også lige netop derfor han havde opsøgt ham. Fordi han mente der var et bedre alternativ end Garden og at være varulv var bestemt en af dem. 

//OOG: It's ok^^ Du har jo også eksamen //

[Carmine Rigel]

Carmine så en smule undrende på ham som han præsenterede sig. En professionel Quidditchspiller. Hvad pokker ville han dog? Carmine var ikke i humør til gættelege, ej heller havde han tålmodigheden til dem. Han lod hovedet glide lidt på skrå som han betragtede de unge mand foran ham. Det var endnu ikke helt gået op for Carmine hvad manden pønsede på. Enten flirtede han med ham, hvilket bare var helt ufattelig foruroligende, eller forhåbentlig han havde andet på sinde.

Nia? Han kendte Nia. Hvis hun havde afsløret noget omkring ham og hans flok så Merlin være med hende for så var det nok nærmere en begravelse frem for en forvandling hun skulle se frem til næste gang de mødtes. ”Hvad har du snakket med hende om?” Spurgte han kort for hoved og ignorerede drikken foran sig. Man tog vel sine forhåndsregler. Carmine var ikke meget for at blive opsøgt, han kunne bedre lide at det var ham som opsøgte folk at han var berygtet kunne sætte flokken i fare og det ønskede han ikke.

[Anthony De Luka]

"Uden at bringe min kære eks i fare og en mand som Dem der skal være sikker på ikke at bringe sine egne i fare må De vide at mørket tiltaler mig ganske ubeskriveligt meget" sagde han ganske roligt med et let smil over sine læber. Anto ville ikke bringe sin eks i fare da han trods alt holdte af hende som en veninde. Det var modne kvinder der tiltræk ham nu hvilket næppe var underligt for en mand med italienske rødder og opvækst. "Jeg er den eneste Nia har snakket med og alt hun forklarede var at De var i en position af at give andre gaven at lege med fuldmånen" sagde han stadig lige roligt og dog med et smil over sine læber. Anto så bestemt varulve for at være en gave og selvom mørke dragede ham var Garden mest ikke et sted han gerne ville ende sine dage. Han havde også med vilje formuleret sig på den måde for ikke alle skulle høre deres samtale, men Carmine stadig skulle vide han snakkede om et ønske om at blive varulv.

[Carmine Rigel]

Carmine så på ham med et roligt blik. Så denne mand troede at han havde hvad der skulle til for at blive medlem af hans flok? Interessant. Om Carmine var enig måtte tiden jo vise. Han havde ikke råd til at være kræsen, men derfor var hans flok stadigvæk hans familie, og han ville ikke gøre noget for at bringe denne i fare, -det var hans job som alfa at beskytte dem og det gjorde han med alt hvad han havde i sig.
"Og du er sikker på at hun ikke har fortalt andre om os?" Spurgte han med hovedet let på skrå, der var en faretruende undertone i hans stemme. Han måtte vidste lige have sig en seriøs snak med hende Nia. Hvis hun ville være en del af flokken skulle hun ikke gå rundt og plabre løs om dem.

Han sukkede og så lidt op og ned af manden. "Og hvad får dig så til at tro at jeg skule være interesseret i at have dig som medlem?" Spurgte han ligeud. "Hvad kan du tilbyde flokken?" Han måtte da have noget at byde på siden han var flabet nok til at opsøge Carmine på denne måde.
Carmine var meget skriks omkring hvem han bed og ingen i flokken bed andre uden hans tilladelse.

[Anthony De Luka]

"Jeg er helt sikker. Det er kun fordi hun ved jeg har snakket om det da vi var et par. Hun er ikke typen der snakker med alle om den slags og slet ikke med hendes varulvs hadende chef" sagde han ganske bestemt da han stolede på Nia og selvom han ikke kunne gøre meget ved en varulv som han var nu så ville han stadig blive rasende hvis der skete noget med hans eks. Ikke fordi han følte for Nia, men de var tætte venner stadig. Nia havde blot kendt til Anto's interesse i varulve og derfor sagt det til ham. Ingen andre. Det kendte han, hende godt nok til.

"Udover en professionel quidditch spiller, samler jeg mørke artifakter og en mand med mange penge selvom jeg næppe tror det er penge I mangler" sagde han med et lille let nik da han ikke ville have det skulle lyde nedværdigheden af nogen art. Det var langt fra meningen med tingene. "Jeg er loyal og utrolig træt af Jarvis og hans holdninger. Nok bør mørk magi komme længere frem i lyset, men at være fuldblod eller halvblod bør alle dage være ligemeget blot man kæmper for en sag man tror på. Varulve er almindelige magikere overlegne og det burde være dem og ikke Jarvis der sad på tronen" sagde han en anelse bestemt da han mente det Jarvis gjorde var en forkert måde at gøre tingene på. Han mente seriøst at varulvene burde være længere fremme end de var og hvis der var noget han gerne ville så var det at være med til det skete.

[Carmine Rigel]

Carmine forholdt sig tavs som Anthony begyndte at forsvare ekskæresten. Ikke at han var interesseret i at høre på undskyldninger. Han håbede sandelig ikke for hendes skyld at hun gik og fortalte alle om flokken for det ville han på ingen måder accepterer og det skulle hun nok også får at vide ved først givende lejlighed.
Personligt var Carmine komplet ligeglad med hvad deres relation var, han ville bare ikke have at alle kendte til det han lavede, da det hurtigt kunne give problemer med ministeriet. Ikke at han var bekymret nu hvor det var dødsgardisterne der sad på magten, de så næppe ham som en trussel, men det skulle de nok komme til at fortryde. De kendte trods alt ikke til hverken ham eller hans planer.

Carmine så uinteresseret på ham. "Penge mangler vi ikke og hvad skulle jeg bruge dine quidditchtalenter til? Udover at tiltrække os en masse unødig opmærksomhed?" Spurgte han køligt. Han måtte komme med noget bedre end det hvis han ønskede at slutte sig til dem.
Den næste talestrøm var dog langt mere interessant at høre på. Carmine havde ikke de store planer om at overtage det magiske samfund -endnu. I første omgang ville han bare hævne de faldne fra hans flok og så ellers forsætte med stille og roligt at bygge det nye samfund op, et skridt af gangen. "Hvilket møke objekter arbejder du med?" Forhørte han sig. Denne gang så han også en smule mere interesseret ud i hvad den unge mand havde at fortælle.

[Anthony De Luka]

Nia havde bestemt ikke fortalt andre om flokken end Anthony. Så meget vidste han da, men han kunne godt fornemme Carmine ikke ville snakke om det. Anthony mente så til en hver tid at varulvene var Garden overlegen så de kunne bare vente sig. Hvis der var noget han gerne ville så var det bestemt at få dem ned med nakken. Han brød sig ikke om Jarvis og hans gruppe og mente som sagt at varulvene burde have magten.



”Unødig opmærksomhed ville aldrig komme på tale Rigel. Hvis du ønsker at spærre mig inde så jeg ikke laver ravage nær fuldmåne så er det bestemt det du gør. Nok har jeg hjerne, men en leders råd skal bestemt opvejes før man modsiger dem” sagde han med et let bestemt nik til det sidste. Han var ikke en af dem der fulgte en leder blindt, men han var bestemt en der mente at man skulle tænke sig om hvis en leder bad en om noget. For det meste mente de det godt hvis det kom gruppen til gavn. ”Jeg har en hel lille samling der hvert halve år gror sig større. En ganske imponerende samling der er ganske kendt i mørke kredse for at være i De Luka familiens varetægt” sagde han med et ganske stolt smil over sine læber. Det var en større samling så det var svært at sige præcis hvilke han arbejdede med. Han forsøgte dog at få fat i så mange som muligt selvom de var bund ulovlige at få fingre i. Den del var han dog ganske ligeglad. Han nød jagten på dem, de eventyrer de sendte ham på og det at han vidste han brød loven hver gang han fik fat i en ny.

[Carmine Rigel]

Carmine var komplet ligeglad med hvilken status den unge magiker havde på en quidditchbane, det kunne han trods alt ikke bruge til noget som helst. De mørke objekter derimod lød langt mere interessante. ”Før man modsiger dem?” Hans blik fik et faretruende skær. Hvis han havde forventning om at blive en del af hans flok var der ikke noget der hed ”at modsige sig lederens ordre.” Han regnede med at ulvene i flokken stolede på at han traf de rette beslutninger.
”Lad mig stille dig et spørgsmål,” sagde han med en vigtig tone og lænede sig lidt frem mod manden. ”Ved du hvad der sker i et kobbel hvis en beta modsiger sig en alfa?” Han så lidt afventende på den anden, men forsatte så uden at lade ham svare. ”Betaen bliver nedlagt og sandsynligvis dræbt.” Han håbede ta pointen var tydelig. Ingen modsagde sig Carmine.

Derudover så ville en simpel nyforvandlet ulv aldrig nogensinde have en chance mod en som ham der jo var født med gaven. ”Men lad mig høre, du tror at du har hvad der skal til for at blive en del af min flok?” Han så op og ned af ham. ”Som jeg også fortalte din veninde så kan man enten bøje sig for mig eller blive dræbt, der er ikke andre muligheder.” Eller jo Daario var lidt en undtagelse, men han var jo også rådgiver .”Viser man sit værd overfor mig, vil man måske få lov til at blive en jæger, men ellers bruger man sin tid på at følge mine ord og regler.” Det kunne jo lige så godt blive lagt ud fra starten.
Han så lidt op og ned af manden, ”det vil sige, hvis jeg siger at vi går i krig er det eneste du skal svare ”hvornår”" Han skød brynene i vejret og et farligt lille smil legede på Carmines læber. ”Tror du at du kan indordne dig under det? For ellers accepterer jeg ikke at du spilder mere af min dyrbare tid.” De grå øjne var helt alvorlige og hårde.

[Anthony De Luka]

Anthony var godt klar over at hans status på quidditchbanen var ligegyldig udover at det at være basker egentlig blot bevidste at han havde bare en smule muskler og faktisk mere end bare man skulle tro. "Dårlig formuleret. Hvis man skulle modsige dem og den eneste person jeg ville modsige som en form for leder var Theodore Jarvis. Han er den eneste leder i den magiske verden der ikke er intelligent nok til at kunne blive en leder jeg ville følge" rettede han sig selv og mente det faktisk. Han havde et øjeblik lavet en fejl og han mente det naturligvis ikke det med at modsige en leder. Slet ikke en som Carmine da han anså ham for at være kløgtig nok til at kunne komme med gode planer for hvordan tingene skulle foregå. "Pointen var overflødig, men jeg forstår dig skam" sagde han med et lille let nik da han bestemt ikke modsagde ham lige nu. Carmine ville jo blot sikre sig at pointen var tydelig og det var skam helt i orden. Anthony lod ham tale ud. "Og hvis du siger hop så vil jeg spørge hvor højt og ikke være tilfreds før jeg når den højde du beder om" sagde han med et nik for at bevise at han bestemt havde tænkt sig at indordne sig hans regler. "Og jeg har skam tænkt mig at bevise hvor værdig jeg er så du ikke fortryder det så meget som for 2 sekunder" sagde han roligt og lod sig ikke skræmme for meget af hans hårde øjne selvom han da bestemt var påvirket af det. "Herre" afsluttede han for at fortælle at han var mere end parat. Han havde især tænkt sig at vise sit værd hvis Jarvis skulle ned med nakken for han tolererede ham ikke som leder af det magiske samfund. Den eneste der var den plads værdig var Carmine. Varulve var trods alt overlegen og han havde tænkt sig at følge alle hans regler til det mindste.

[Carmine Rigel]

Carmine var nok en smule on edge disse dage hvilket nedsatte hans ikke særlig store tålmodighed yderligere. "Godt," svarede han blot til den del med Theodore. Den mand skulle bøde for hvad han havde gjort, havde han "bare" ladet det gå udover mugglerne ville Carmine have rystet på hovedet af ham, men ikke gidet at gå ind i kampen.
Den linje blev dog krydset da Theodore begyndte at dræbe varulve, også selvom manden nok var ganske uvidende om hele dette etalabment Carmnine havde kørende. "Ingen pointe er overflødigt." Understregde han køligt, men uden at gå videre ind i det.

Han nikkede blot til Anthonys ord og rejste sig fra sin plads. Han iførte sig sin kappe og så tilbage på ham. "Ingen unødig opmærksomhed og hvis du så meget som tænker på at sige noget af dette videre flår jeg begge ben af dig."
Da han var sikker på at han havde gjort sin pointe tydelig, tilføjede han så, "jeg sender en til at ordne sagerne." Med de ord forlod han stedet godt tilfreds med at have fået sig endnu et medlem til flokken.


// out