Hit Me Baby One More Time

[Isabella Collins]

@tyler

Isabella havde sidder hjemme i sin lejelighed, da hun var begyndt at mærke en ubehagelig spænding i sit underliv. De første par timer havde hun ignoreret det, hun havde lidt af plukveer de sidste par måneder, så hun havde blot skubbet tanken derhen. Men efter fem timer, og det ikke var gået over så havde hun fået lidt andre tanker. Men selvom hun var fuldblod, så havde hun hele sit liv levet som en muggler hos sin adaptivfamilie, så i stedet for Mongus, var hun søgt mod et muggler hospital, hvor hun efterhånden havde ligget i det som lignede sytten timer. Sytten lange timer i smerte, selvom hun havde fået noget for at tage det værste.

En jordmoder kom ind til hende, for lige at se til hende, "Hvordan har du det Isabella?" spurgte hun i en blid stemme, "Jeg har ondt.." svarede hun ret forpustet, hun var virkelig udmattet efterhånden, og klokken var tre om natten, så det var der vel ikke noget at sige til hun var. "Jeg skal lige tjekke op på, børnenes hjertelyd, er det okay?" spurgte jordmoderen, og fandt sine ting frem. Isabella magtede ikke at svare, men nikkede blot. Jordmoderen brugte et par minutter på at finde hjertelyden, men den var ikke til at finde på den ene baby, og hun fik hurtigt trykket på alarm knappen. "Isabella, nu skal du ikke gå i panik, men jeg kan ikke finde baby B's hjertelyd, så vi er nødt til, at foretage et akut kejsersnit, og vi kontakter faderen" informerede jordmoderen. Isabella hørte ikke til mere end det akutte kejsersnit, hvilket allerede der fik hendes hjerte til at banke endnu hårdere og hurtigere end, hvad det gjorde i forvejen. Jordmoderen fik sendt en sygeplejerske ud, for at finde oplysninger og kontakte faderen.

[Deleted]

Det var egentligt ikke fordi at Tyler havde fået specielt meget information, han var blot blevet ringet op at Isabella var på hospitalet og et var alvorligt, det var ihvertfald det han selv havde fanget af samtalen, og det havde fået ham til at tage afsted med det samme. Der var jo fordele ved at have en telefon når man var mugglerfødt.
Tyler ankom snart til hospitalet, han anede ikke helt hvad han skulle tro, han havde slet ikke talt med Isabella siden sidst de havde mødtes og han havde det et eller andet sted en smule dårligt over det, men på den anden side så vidste han jo at det var det rette valg, fordi at han jo havde dummet sig så mange gange før og han ønskede ikke at dumme sig endnu engang, det var simpelthen for langt ude, selv for ham.

"Isabella?" sagde han, som han kom ind af døren til værelset, netop som lægen var på vej ud igen. Han gik hen til sengen, og lagde så sin læderjakke som han havde gået med i hånden, på stoleryggen ved hendes seng: "Hvad foregår der?" spurgte han.
Det overraskede ham lidt at se hende med så stor en mave, han havde jo ikke set hende længe, og nu kunne man rigtigt se at der var børn derinde. Han havde ikke set Frigg højgravid, faktisk vidste han jo først han var blevet far efter han var blevet født, og Ivy havde han kun set indtil hun var fem måneder henne.

[Isabella Collins]

"Tyler?" udbrød Isabella overrasket, men hendes overraskelse blev hurtigt overdøvet af endnu et ve som tog til, og efterflugt af et smertefuldt skrig over hendes læber, som fik hende til at lukke øjnene i mens hun gipsede efter vejret. Aldrig havde hun oplevet en så intens smerte. Hun var så udmattet at hun slet ikke var sikker på, om hun ville kunne klare fødselen. Hun havde mest lyst til at give op. "De.. kan.. ikke finde.. hjertelyd.." fik hun frem stammet, og lagde en hånd på sin fugtige pande, og prøvede at få styr på sin vejrtrækning.

Hendes mave var blevet virkelig stor, især fordi der jo ikke kun lå et, men to babyer. "Operationsstuen er klar til dig nu Isabella," sagde jordmoderen og gjorde klar til, at kører hende og hendes seng afsted, "Du må være Tyler?" spurgte hun, "Du kan bare følge med, og skrubbe ind med lægen," sagde hun, det hele skulle virkelig gå hurtigt, så mens hun snakkede begyndte hun, at kører afsted med Isabella. "Vi er nødt til at foretage et akut kejsersnit. Isabella skal i fuld narkose, hun er for svag til, at vi kan nøjes med at lokalbedøve" forklarede hun og fik overladt Isabella til operationsstuen. Lægen stod med det samme også klar til, at tage i mod Tyler.

[Deleted]

Tyler smilede roligt til hende, som han var kommet indenfor. Ligegyldigt om han kunne finde ud af at være far eller ej, så skulle det jo ikke gå udover Isabella, og han havde jo trods alt lovet at han ville være der for hende: "Det er okay, det skal nok gå" sagde han i et stille stemme, og lænede sig ned i mod hende for at placerer et kys på hendes kind, og roligt omfavne hende.
Han kunne stadig ikke helt forstå at hun havde så stor en mave, det virkede som en evighed siden han havde set hende, og hun havde da også fået fyldigere kinder, dog uden at være blevet tyk, faktisk kunne han slet ikke forestille sig hende som tyk, hun var sådan en køn pige, det havde han jo alle dage ment.

Som en jordmor pludseligt begyndte at tale til Tyler, følte han sig nok egentligt bare endnu mere forvirret end han var for fem minutter siden, og han rynkede så let på panden.
"Ehm ja, jeg følger bare med" sagde han i en rolig stemme, og håbede egentligt bare at det hele ville gå godt, han var mere eller mindre ligeglad med børnene, han havde intet forhold til dem, han ønskede bare at Isabella var okay, men det havde han naturligvis ikke tænkt sig at sige højt, for så vidste han jo godt at han nok ret hurtigt ville blive stemplet.

[Isabella Collins]

Isabella kiggede op på Tyler, da han kom hen til hende, hendes øjne var tydeligt trætte, præcis ligesom resten af hende. "Tror du..?" spurgte hun og så op på ham. Hun havde i dette smerte helvede glemt alt om deres sidste møde, deres diskurtion, om hvorvidt de skulle beholde børnene eller ej. Ja lige nu var alt glemt fra hendes side af. Hun havde de sidste to-tre måneder af graviditeten følt sig så tyk som en hvalros, hvis ikke en blåhval. Hun lod ham blot kysse hendes kind, og gjorde et forsøg på at gengælde hans kram, og måtte bide sig selv hårdt i læben, for ikke at bryde ud i endnu et skrig, mod hans øre, da endnu et ve kom over hende.

Det hele gik virkelig hurtigt, og Isabella kunne slet ikke følge med i hvad der skete. En smule panisk greb hun ud efter Tylers hånd, både fordi hun havde brug for noget at klemme i, men også fordi hun var virkelig utryg ved hele situationen, og Tyler var hendes tryghedsbase. "Er du her, når jeg vågner?" spurgte hun og så bedende på ham, som narkose lægen lagde masken ned over hendes mund og næse. Hun mærkede hurtigt hvordan narkosen tog til og hun faldt i en dyb søvn. Lægerne gav sig hurtigt i kast med, at få sat kejsersnittet i gang.

[Deleted]

Siden at Tyler havde fået sin egen avis op at stå endnu engang, så var han virkeligt smadret for tiden, han havde så mange ting at se til og han havde gjort sit bedste for at gemme sig i one night stands og arbejde, det var sådan han bedst gjorde tingene, fordi han havde forsøgt ikke at tænke på Isabella og alle de ting som nu engang havde gjort at Tyler mente det var bedst at de to ikke rigtigt så noget til hinanden.
"Ja, det håber jeg" sagde han blot. Endnu engang tænkte Tyler kun på hende og ikke på børnene i hendes mave, for hans skyld kunne de ryge ud i skraldespanden, han havde ikke alle de der far følelser, men nu havde han jo heller ikke set dem endnu.

"Ja ja, jeg er i venteværelset, jeg skal nok vente" sagde han i et smil.
Tyler havde stadig ikke helt forstået hvad der foregik, men han var jo også blevet revet ud af kontoret og direkte hen på et muggler hospital, sådan et sted havde han ikke været i mange år, heller ikke selvom han jo faktisk var mugglerfødt.
"Det skal nok gå" sagde han så igen i en rolig stemme, ikek at han overhovedet vidste om det var sandt.

[Isabella Collins]

Isabellas øjne lukkede roligt i, da bedøvelsen tog sin magt. En overlæge vendte blikket mod Tyler, "Hvis du har lyst, skal du være velkommen til, at blive og klippe navletrangen på den ene baby, men den anden er vi nødt til, at få ud hurtigt, så vi kan finde ud af hvad vi skal gøre" sagde han med et rolig mine, han var meget professionel, så han tog det helt roligt. Isabella hørte ikke et eneste ord mere, og hun fangede slet ikke hvad der mere skete.

***TIME***

Selve operationen havde cirka taget en time. Isabella var vågnet fra narkosen, den baby som lægerne havde haft problemer med at finde hjertelyd på, lå i en kuvøse ved siden af Isabellas seng, så hun kunne stikke en hånd ind, og ae den lille mave. Den anden lå tryg og godt og puttede på Isabellas arm, op af hendes mave og bryst. Hun havde aldrig følte sig så lykkelig, selvom hun selvfølgelig frygtede for babyen i kuvøsen liv, så var hun blevet mor, til to smukke babyer. Hun ville sådan ønske, hun kunne kigge på dem begge på en gang, men sådan var mennesket jo bare ikke bygget op. Hun lå bare og nød de små babyer, og ikke mindst ventede på, hvornår lægen ville komme og give hende en update på hjertet. For slet ikke at snakke om Tyler, som hun virkelig håbede ikke var skredet igen, selvom han jo havde sagt, at så snart de var født, så ville han være out.

[Deleted]

Tyler afslog venligt tilbudet om at klippe neglestrengen på det ene barn, han skulle ikke have noget med børnene at køre, han ville bare sikre sig at Isabella var okay, men det havde han jo naturligvis ikke sagt til kvinden, han ønskede jo ikke at hun skulle tro han var et eller andet koldt og kynisk menneske, men det var han jo måske p mange punkter og Tyler skammede sig skam også over det, men han kunne desværre bare ikke gøre så forfærdeligt mange ting ved det, andet end at forsøge a være sig selv, og det virkede jo til at være okay for Isabella, selvom de ikke havde snakket med hinanden i meget lang tid.

Tyler valgte at kigge ind til hende efter operationen, egentligt bare for lige at tjekke at hun var okay, også kunne han altid smutte igen, han havde jo trods alt et arbejde at passe. Tyler kiggede roligt ind som døren gik op: "Hey" sagde han i en stille stemme, først nu hvor hun var vågen, havde han fået lov til at se hende.
"Hvordan har du det?" spurgte han og lod blikket glide ned i mod den lille skabning der lå ved hende, og over på den i kuvøsen ved siden af: "Hvorfor er den i bur?" spurgte han i rynked elet på næsen, han var ikke rigtigt vant til muggler hospitaler.

[Isabella Collins]

Som døren gik op, måtte Isabella tvinge sit blik væk fra de små smukke babyer, og et stille smil meldte sig på hendes læber ved synet af Tyler, "Hej" sagde hun roligt i en stille stemme, hun ville ikke vække de små, når de nu lå så fint og sov. Hun flyttede sine ben lidt, så han kunne sidde på sengkanten, hvis han ville. Selvom hun havde vendet sig lidt til tanken om, at skulle være alenemor til to, så var det alligevel ubeskriveligt dejligt, at se Tyler være der.

Hun vendte blikket tilbage på den baby som lå i hendes arme, "Jeg har aldrig haft det bedre, tak fordi du er her Tyler," sagde hun og et smil strakte sig næsten fra hendes ene øre til det andet. Hun var træt, men hun havde aldrig været så lykkelig før. Hendes smil faldmede dog en smule ved Tylers spørgsmål og hun vendte blikket mod ham, "Det er en kuvøse, den hjælper ham med at trække vejret" forklarede hun og vendte et bekymret blik mod den lille dreng som lå i kuvøsen. "Du må gerne stikke hånden ind til ham," sagde hun med et stille smil, hun vidste ikke helt om det var noget han ville have lyst til, men nu var tilbudet der i hvert fald.

[Deleted]

Tyler smilede kort: "Altså... Jeg har jo hele tiden sagt at jeg nok skulle være der for dig, hvis du havde brug for det, så jeg kom så snart jeg fik besked" sagde han i et roligt smil, og gik så hen til hende og kyssede hende kort på panden.
Isabella var en dejlig pige, og selvom Tyler ikke ligefrem kunne forestille sig et forhold med hende, både på grund af alderen, men også fordi han bare ikke fungerede med forhold, så var han alligevel utroligt glad for hende og han ville virkeligt gerne bruge tid med hende, men det var bare svært nu hvor hun havde valgt at få de børn, som Tyler udemærket godt vidste at det var bedst han holde sig langt fra.

"Nej nej det er okay, jeg behøver ikke røre ved dem" sagde han blot og prøvede at holde en fornuftig afstand til de to børn: "Er det drenge?" spurgte han alligevel nysgerrigt, det var lidt svært ikke at være nysgerrig og det skadede jo ikke at vide om det var drenge eller piger.
"Men det er godt du har det godt... Jeg ville egentligt bare lige tjekke op" sagde han og forsøgte at kigge på hende og ikke de to børn, han følte sig overhovedet ikke som en far lige nu, selvom han jo godt vidste at det var hans.

[Isabella Collins]

Hun sendte ham et kærligt smil, "Du aner ikke hvor meget det betyder for mig Tyler," sagde hun, bare fordi hun følte for at understrege det endnu en gang og smilede over hans kys af hendes pande. Hans støtte betød alt for hende, også selvom hun virkelig prøvede at forberede sig selv, på at hun skulle være alene, ung mor til tvillinger. Hun vidste at det ville blive en udfordring, men det var en udfordring som hun var klar på at tage op. Selvom hun ville ønsker at Tyler ville stå ved hendes side. Hvilken kvinde drømte ikke om en lille kernefamilie?

Hun smilede roligt til ham, "De bider ikke, og de går ikke i stykker" forsikrede hun, selvom hun heller ikke ville tvinge ham, hvis han ikke havde lyst. Hun vendte blikket mod Tyler, som hans spørgsmål lød, og hun kunne ikke lade vær med at smile lidt, som han alligevel lød bare en smule interesseret. Hun bed sig en smule i læben, "Vi har fået en lille prins og en lille prinsesse" svarede hun og aede den lille pige i hendes arme på en lille rosa kind, som kom med en lille klagende lyd.
"Inden du går, Tyler, vil du så ik lige holde hende? Jeg skal bare lige tisse" spurgte hun, og skubbede dynen til side med den ene hånd, mens hun stadig holdt den lille pige i den anden, og svang så roligt benene ud over sengekanten, med blikket mod Tyler, som hun afventede om han ville eller ej.

[Deleted]

Tyler smilede blot til hende ved hendes ord, nej han vidste ærligt ikke hvor meget det betød for hende, og det var også derfor han ikke helt svarede på det. Hans tid sammen med Isabella havde nok hele tiden været en smule forvirrende og selvom han virkeligt ønskede så mange gode ting for hende, og selvom han virkeligt ville ønske at være en del af hendes liv, så kunne han ikke.
Tyler var ikke typen der kunne slå sig ned, han var dum, flabet, direkte og typen der faldt for hvilken som helst pige, så længe hun havde stramt tøj på og en flot C skål. Han var bare for nem hvad det angik, og derfor vidste han også, at han alligevel ville ende med at skuffe Isabella.

"Ehm.. Kan du ikke bare ligge den der" sagde han og pegede på den anden stol ved siden af sengen, han havde det ikke godt med at skulle holde noget som helst, for det første havde han kun erfaring med børn de få gange han havde set Milo, og for det andet så ville han ikke ende med at begå samme fejl som med Milo.
"Vi har snakket om det Isabella, de er dine børn ikke mine... Jeg er bare... Sæd doner" sagde han og rømmede sig så, det var ikke meningen at det skulle lyde så hårdt, og alligevel så flakkede hans blik igen i mod den lille dreng der lå inde i det såkaldte bur, mon han var okay siden han lå der?

[Isabella Collins]

Isabella rynkede en smule på panden, før hun vendte blikket mod, den stol som Tyler pegede på, før hun så vendte blikket tilbage på Tyler, "Okay, godt nok bevæger hun sig ikke ret meget endnu, men Tyler, man kan altså ikke bare ligge en baby på en stol" sagde hun. Hun kunne, som en hver anden nybagt mor, nok ikke undgå at blive en smule irriteret over han sagde 'den', når hun nu lige havde fortalt de havde fået en pige og en dreng. Men for nu sagde hun ikke noget til det, hvad skulle hun også sige.

Hun sendte ham et roligt smil, "Jeg spurgte bare om du ville holde hende, i mens jeg går ud og tisser, jeg bad dig ikke om, at tage hende med hjem eller noget som helst andet," forsikrede hun, hun ville jo ikke presse ham til noget, han ikke havde lyst til, og ja, han havde jo hele tiden sagt, at han ikke ville have noget med børnene at gøre. Hun steg ud af sengen, med den lille pige på armene, for at lægge hende over i den lille seng, men som hendes fødder rørte gulvet, mærkede hun hvordan hendes ben føltes som gele under sig. Hun greb hurtigt fast i sengekanten for ikke at falde, mens hun knuede den lille pige ind til sig, for ikke at tabe hende.

[Deleted]

"Hvorfor ikke?" spurgte han næsten en smule irriteret og rynkede så på panden, ikke helt sikker på hvad der foregik, men han kunne ikke forstå hvorfor han skulle holde den, han kunne jo ikke engang finde ud af alt det der med børn, så han var jo ikke lige den rigtige til at holde sådan en lille skabning.
"Nej men jeg taber hende bare, sådan noget kan jeg slet ikke" sagde Tyler i en rolig stemme og rystede så på hovedet.

Han kiggede i mod drengen der lå i kuvøsen og kiggede så igen i mod Isabella: "Hvad hedder de?" spurgte han roligt, og afventede hende og tog stadig ikke i mod barnet, han ville egentligt bare gerne have styr på noget lige nu, og at vide hvad de hed gjorde vel ikke så meget, han havde jo ikke nogen mening.
Det var bare to børn, og han var ikke interesseret i dem, men lige at få deres navne at vide kunne vel som sådan ikke skade noget, de fik forhåbenligt ikke hans efternavn.

[Isabella Collins]

Isabella så en smule overrasket på Tyler, "Fordi hun er ikke engang er en time gammel" svarede hun med et roligt smil på læberne. Hendes ben var som gele under hende, det var virkelig ubehageligt, men det var nok bare på grund af bedøvelsen. Hun vendte blikket i mod ham igen, efter at have kigget lidt ned på sine ben som rystede en smule, "Okay, jeg spurgte bare, jeg vil ikke tvinge dig eller noget.. Men jeg tvivler nu på, at du ville tabe hende, hun vejer ikke engang tre kilo," sagde hun roligt, og tog et par skridt hen til den lille babyseng, hvor hun lagde den lille pige ned i.

Et stille smil meldte sig på hendes læber, "Lige nu, Prins og Prinsesse," sagde hun mens hendes smil voksede en smule, "Jeg har overvejet en masse navne, men jeg kan ikke rigtigt blive enig med mig selv.." sagde hun en smule tøvende, var det en dårlig start som mor, ikke engang at kunne finde på to navne som ville passe til sine nyfødte børn? Hun så en smule tøvende på ham, "Har du.. nogen forslag?" spurgte hun en smule forsigtigt, hvis han havde et ønske til nogle navne, så ville hun heller end gerne høre dem.