Fuldmånens massakre( advarelse, død i emnet)

[Daario Farrell]

Dette emne er tilegnet @aliza 

Det var tidlig morgen, og han var i fuld gang med at pakke en rygsæk, med alt der var nødvendigt for en dag i skoven. Månens cyklus var igen nåde til fuldmåne, og som varulv betød det at man for det meste fandt et øde sted at tilbringe natten, for ikke at ødelægge noget som helst. Daario var ikke en undtagelse, han var i fuld gang med at pakke en taske med lidt mad og en bog, samt en sovepose og et par uåbnet breve, alt dette ville han tage med sig, fordi han havde planlagt at tage afsted tidelig for at tilbringe hele dagen i den skov han havde udvalgt sig dagen før. Det eneste problem han havde, var at han var løbet tør for eliksir, og kunne umuligt nå at anskaffe sig mere, det ville være for risikabelt da han ville afsløre sig selv på den måde, derfor måtte han tage afsted uden. Han var en anelse bekymret for at skade nogen, men efter hvad han vidste, var der sjældent folk i den magiske skov han havde fundet sig, så han måtte tage chancen. Daario fik pakket det sidste, før han smuttede ud og tog et varmt bad, for at slappe lidt af i de spændte muskler, og for at lade tankerne stoppe for en kort stund. Daario var en flot mand, han var høj af bygning, bredskuldret og muskuløs. Hans hud var en smule solbrun og hans hår lagt og brunt, hans øjne bar en smuk krystalblå farve, der var mange kvinder der faldt for ham, og hans mere mandig udsende, som minde lidt om en kriger fra ældre tid. Han iført sig en af sine skjorter, et par brune bukser af læder og et par vandrestøvler, før han fik ordnet sit hår og satte det for en gang skyld op i en knold, før han tog sin taske på ryggen og smuttede ud af sin bolig. Daario levede i varulvenes hovedkvarter, hvor hans flok hørte til. Her var han ikke blot et lavtstående medlem, men rådgiver samt næst reagerende for flokken, noget han var stolt af, han ville gøre alt for sin flok. Daario transfererende sig væk, og dukke op i en lille lysning i den skov han havde udvalgt. Her folde han soveposen ud på jorden midt i det hele, før han lagde tasken ved sin side, for så at lægge sig ned og se imod himlen, det var hen på eftermiddagen. Daario gabte kort, før han lukkede øjnende, for at tage sig en lur og koble lidt af, før at fuldmånen vil tage styringen over hans krop. Dagen efter dette, ville han nok sove så meget som muligt, for han blev altid træt efter en forvandling var overstået. 





Tøjet


varulveform, men med blå øjne, og flere muskler, samt brun pels.

[Deleted]

Aliza havde ikke rigtigt haft andre muligheder end at gå, hvilket betød hun havde gået ret langt, hun prøvet at komme væk fra det magiske samfund. Hun ville for en kortstund være som sunket i Jorden. Hun gad ikke at blive opdaget og måske risiker at komme i Akzaban efter som at hun havde været meget tæt på at forbande en professor på Hogwarts hvilket også havde betødet, hun var blevet bortvist.
Hun havde gået største dellen af dagen, med det hun havde pakket fra sin kuffert, som hun havde smidt i den forbudte så med resterne af de ting hun ikke skulle bruge. Hun havde sådan håbet at hvis nogen fandt hendes kuffert ville de nok regne med at hun var død. Hvilket hun som det havde været nu ikke var.

Hun var kommet ind i den magiske skov omkring eftermiddags tid. Det helmet hende ikke, hun forsatte ind til hun havde været så træt at hun fik slået sin kappe op som et tag på en måde. alligevel ret lagt nede så hun kunne ligge der på jorden og sove hvis nu regnen begyndte.

Hun havde været ikke været klar over der havde været andre i denne skov og slet ikke at det denne nat ville blive fuldmåne. Samt den sidste i hendes liv. så ubekymret lagde hun sig ned underkappen hvor hun i fred og ro slappet af. Sulten havde hun været vand til, hun havde alligevel ikke særlig meget tilbage.

[Daario Farrell]

Daario sov en halv times tid, før han vågnede og strakte sig, for så at vende blikket imod himlen, solen var gået ned og mørket var på vej. Hans krop spændte i hver en muskel, og han vidste at tiden snart var inde, at han ville være ude af stand til at styrer sig selv, nu hvor han ikke havde taget sin stormhatteeliksir. Den plejede at gøre ham i stand, til at nogenlunde kunne styre sig, og rent faktisk være tilstede, men uden ville al hans sunde fornuft være væk, hans dyriske side ville være fast besluttet på at dræbe for at mæske sig i frisk kød. Normalt ville han jage en hjort eller lignende, men denne nat, ville et menneske nok være det han ville gå efter, da de smagte meget bedre og var et større bytte. Han sukkede tungt, tog en ordenlig slurk vand fra sin vandflaske, før han vendte blikket imod himlen, lige i tide til at se fuldmånen dukke op på den klare himmel. Hans krop begyndte at forvandle sig, han blev større og fik flere muskler, pels begyndte at vokse frem, imens hans ansigt blev mere ulveagtig. Skarpe tænder og klør, begyndte at komme frem, og halen voksede ud, og da han var fuldkommen forvandlet, hyllede han højt imod månen. Hans ellers så menneskelige øjne blev dyriske, og hans næse begyndte at snuse efter mad. Hans snude fik færten af et menneske, og i en hurtig bevægelse, var han i fuld fart på vej imod sit bytte, som ikke ligefrem ville have en stor chance imod en varulv som ham. Daario nåde frem efter en halv times løb, igennem skoven og da han endelig nåde frem, udbrød han nærmest et glædes hyl, før han forsigtigt gik imod hende, kom helt tæt på for så at snuse til hende. Før han så bed sig fast i hendes arm, og trak hende af al sin styrke ud på jorden, så han bedre kunne se hende, så ruskede han voldsomt i hendes arm. Han legede altid med sit bytte, og dette var ikke en undtagelse, han nød nærmest at se sit bytte kæmpe for livet. Han betragtede hende med hoved let på skrå, imens de blå øjne stirrede nysgerrig på hende, hvorefter han hvæsse af hende, for at få hende til at bevæge sig. Dette var langt fra første gang han havde fat i et menneske, han havde i en tidelig alder dræbt sin egen far, i varulve form, også flere end ham. 

[Deleted]

Aliza vågnet fra sin halve søvn da hun hørte et hyl hun kom til at kigge op mod himlen. *Fuck Fuldmåne* Hun tænkte det inden hun begyndte at pakke sine ting sammen eller kappen på og tasken på ryggen, hun havde dog været ret langsom eftersom at hun havde bundet en af knuderne ret stramme. Da hun så væsned begyndte hun at løb,e alt det hun kunne. Hun var bange, bange havde ikke været ordet hun var skræk slagen.

Hun mærket bidet i sin arm og da hun blev slæbt hen af jorden. Hun skreg af sine lungers fulde kraft, hens hun rodet i sin lomme hvor hun fandt sin stav som havde været knækket i et stykke tid. Hun kunne mærke de sylespidste tænder som havde bidt sig fast i hendes arm. Hun hun kæmpet for at komme fri hun havde allerede opgivet kampen efter de første par ryk i sin arm. Hun fik dog en genial ide, som hun havde hørt fra da hun gik på hogwarts, hun vidste at det virket på forskellige små dur men ikke om det virket på en varulv. Hvilet var grunden til hun fik løstnet kappen og prøvet på at kaste den over hovedet på varulven.

Aliza var en meget lille og fin pige som helt sikkert ville dø. Hun havde i forvejen været ret så afkræftet. Hvilket også havde været grunden til at hun i denne køllige December måned, var ret så afkræftet. "Bid så bid dog lille væsen" Hun håbet lidt den bed hendes arm af så hun kunne prøve at flygte. For hun havde igen chance når den havde fat i hendes tynde arm.

[Daario Farrell]

Daario knurre af hende, en knurren som kom helt nede fra maven og lyd dyb, hans ånde stank frygteligt og hans tænder var gullige og beskidte. Han mærkede hendes bevægelser, og ligeså snart han fik øje på staven slap han hendes arm, for så at bide fast i hende hånd med staven, for så at lade en pote med skarpe klør, rive staven væk fra hende med en voldsom kraft. Da kappen blev kastet, reagerede han hurtigt på bevægelsen, og undslap ved at rejse sig op i sin fulde højde, før han så kastede sig ned og placerede sine poter på hendes brystkasse. For at vælte hende ned igen, og pressede hende ned imod jorden. Hans snude stak han helt ned til hendes ansigt og snussede til hende, før han hvæsse hende direkte i hoved, så hans mundvand sprøjtet ned på hende. Efter dette bed han sig fast i hendes ben, før han så begyndte at trække hende igennem skoven, for at nå frem til den lysning han før havde været i. Her smed han hende på jorden, og stirrede på hende, med alle hårene strittened. Hvis hun prøvede på at flygte, ville han hurtigt skubbe hende ned igen. Han var klar til at dræbe hende snart, da legen begyndte at kede ham, han blottede tænderne imens han stillede sig klar, til at spring på hende ligeså snart hun prøvede på at flygte. Natten var desuden snart slut, da turen igennem skoven havde taget sin tid, da det ikke havde været nemt at slæbe hende efter sig, hun havde sikkert slået sig på grene, sten og hvad der ellers havde været på deres vej. 

[Deleted]

Aliza lagde skam godt mærke til da varulven knoret. Hun holdt været kort da hun kunne lugt det ånde. Hun skyndte sig at rive den allerede såret arm til sig da den blev sluppet. Hun mærket dog bidet da den hånd hun havde den knækket stav i blev revet, hele hendes hånd flængede. Hendes arm var hullet at store bide mærker og det var kun knoglen som holdte den sammen med resten af armen. Hun så sit slit på at begynde at løbe imellem træerne da hun havde kastet kappen. Flygt var noget hun var i gang med. Hun mærket dog da hun blev væltet det havde så været i ryggen men hun havde hurtigt fået vendt sig så hun lå på ryggen og kigget op mod det store væsen. hun prøvet at slå til snuden af det, det ende med at hun med en fejl slog med den hånd som var blev flænset op. Hun mærket endnu et bid, dette havde så været i hendes ben. Hun skreg igen af sine lungers fuld kræft.

Hun haddet det virkelig, som det var der. Ville hun ha ønsket hun havde blevet dræbt sammen med sin familie nogle år før. Hun mærket efter et stykke tid da grebet i hendes ben blev slubbet og hun så lå der på jorde i en lysning. Hun begyndte at kravle tilbage for st flydte hun brugte albuerne. da hendes ene underamr og den ene hånd var godt flæset. "Lad mig være!" Hun råbte det så godt hun kunne. tårene var nede af hendes kinder. Hun så hvordan væsnet gjorde klar til at dræbe hende. Hun lagde sig med lukket øjne og ventet på at døden kom, Hun var for afkræftet og skadet til at kunne flygte, samt hun havde revet sig på et par grene og nogle sten havde fået flået lidt af hendes hud op.

[Daario Farrell]

Daario havde ikke taget sig af hendes modstand, den var ikke særlig stor i forhold til hans styrke, så det hjalp hende ikke spor, hun skade sig bare mere af den grund. Lugten af blod, fik hans mave til at knurre dybt, som om han ikke havde spist i flere dage, selvom det ikke var mange timer siden han havde spist sin frokost. ¨Hendes prøven på at flygte, fik ham til at lægge hoved på skrå, men da hun så kollapsede, var han over hende i et stort spring. Hvorefter han bed sig fast i hendes hals, af al sin styrke og rev i hendes kød, for så at rive en hel luns af, som han ganske i sig med stor velbehag. Efter dette bed han endnu engang, for så at drikke af hendes lune blod, og hendes liv hang nu en tynd tråd. Han lavede et sidste bid, før at han slap hende, og udbrød et kæmpe hyl imod himlen, månen var så småt på vej væk, og der var ikke lang tid før at det ville blive morgen og han ville blive sig selv igen.

[Deleted]

Aliza lå helt slap, mens hun bare ventet på smerten som kort tid efter kom, hvilket også betød at hun begyndte at blive bidt, og ædt af varulven. Det sidste hun mærket var da hendes hals blev revet op. Aliza Evan var død, ikke særlig gammel var hun nået at blive da hun endte med at blive spist af en varulv. Selv om hun prøvet at kæmpe var det klart for alle at hun ikke ville vinde.
Hun ville dø.

//Out

[Daario Farrell]

Daario udstøde et hyl, da hun døde før hans krop så langsomt begyndte at blive normal igen. Han stirrede en smule overrasket på den døde skikkelse på jorden, få meter fra ham, og sukkede tungt da han indså at han havde dræbt hende og at han selv var smurt ind i blod. Han vaske kort sin krop med resten af vendet fra sin vandflaske, før han iførte sig et nyt sæt tøj, som han havde gemt i sin taske. Da alle hans ting var pakket, og han var klar til at vende hjem, han trak sin stav og fik hendes livløse krop til at svæve afsted foran ham, imens han gik imod skovens udkant. Da han nåde den, lod han hende dumpe ned på jorden, og lod en masse blade lægge sig over hendes lig, før han transferaede sig væk derfra.

Out