Getting a daughter

[Ivy Von Nobel]

@jack

Ivy var ved at gå ud af sit gode skind. De skulle have deres lille pige i starten af næste uge, og nu var ministeriet overtaget. Alt var gået galt. Jacks forældre var kommet og havde hjulpet til med de sidste ting, så alt var klar til når Lily kom. Milo var ikke idiot, og han kunne godt fornemme, der var noget galt så han hang skiftevis op ad dem alle sammen. Ivy havde travet op og ned af gulvet, for hvis ministeriet var ramt, så var profettidende måske også. Hun havde sendt beskeder til Jack om at give lyd, men havde ikke fået nogen respons. Hvorfor kunne han ikke bare svare?! Hun havde brug for at høre, han var okay. Hans forældre var også bekymrede, men de skjulte det bedre end hun gjorde. Hun var en varulv fyldt med hormoner. Det var jo dømt til at gå galt. Hun var bare glad for, at hun var gået på barsel en uge tidligere, for det var nok ikke nu, man skulle være varulv i ministeriet. Hun havde radioen kørende i baggrunden, men slukkede den med et svirp fra sin stav. Hun kunne ikke høre mere nu. Hvorfor kom han ikke hjem? Hun kunne ikke engang mønstre en patronus nu, hvilket irriterede hende. Hun var også ved at være godt besværget af maven, hun havde hammer ondt i ryggen og hun var ved at dø af ængstelse. 

"Han skal nok komme..." prøvede Jacks mor at berolige hende. Det virkede bare ikke, og det var nærmest som om der var en byld, der brast. Tårerne begyndte at trille og Ivy rystede som et espeløv. "Han er nødt til... Han skal... Jeg kan ikke.." hulkede hun usammenhængende og dumpede ned på en stol. "Mor..? Du har ulveøjne igen..." sagde Milo og kom hen for at give sin mor et kram. Ivy løftede Milo op med måtte sætte ham ned igen. Der var ingen tvivl om at varulve-generne og løftet af Milo havde fået vandet til at gå. Hvilket bestemt ikke var planen. Hun løftede blikket og Jacks mor havde vidst set det samme som hende. "Jeg sender Jack en patronus, mens du skifter bukser, og så tager vi til Sankt Mungoes." sagde hun bare. Ivy havde aldrig været mere begejstret for sin svigermor, der på trods af ulveøjne og vand, der gik, forholdt sig roligt og fik manet en patronus frem mens Ivy rejste sig for at få skiftet bukser. 

[Deleted]

Jack var begravet til halsen i arbejde. Efter at Ministeriet pludselig var blevet overtaget af Garden, havde de alle på redaktionen fået rygende travlt. De var alle ved at gå ud af deres gode skind, men måtte bevare overblikket, kontakte alle mulige og umulige kilder for informationer, men det var en dårlig idé for dem, at forlade redaktionen, medmindre de skulle hjem. I fællesskab havde de fået lagt nogle beskyttelsesbesværgelser over redaktionen - altså ud over dem der var der i forvejen - og derfor var det mere sikkert at være derinde. Heldigvis var Ivy gået på barsel for en lille uges tid siden, da der på nuværende tidspunkt kun var en uge til hendes planlagte kejsersnit, så Jack havde skubbet tanken om hende langt væk, da han ikke behøvede bekymre sig om hende lige nu. Det væltede konstant ind med ugler, og han forsøgte at holde styr på dem, men de hoppede rundt og sked konstant på vigtige papirer, så han havde måtte fremmane et bur til dem i hjørnet af sit kontor, og nu sad de bare derinde og pippede eller sov, så han havde langt fra fået tjekket alle beskederne. Han fik sig noget af en overraskelse da en patronus i skikkelse af en hare pludselig sad på hans bord og begyndte at tale med hans mors stemme: "Ivy's vand er gået. Hun skal på Skt. Mungos nu. Vi passer Milo," sagde den, før den forsvandt igen. I et øjeblik sad Jack bare og stirrede uforståeligt på det sted hvor haren havde siddet, hvorefter han sprang op ad stolen og styrtede ind til sin chef for at fortælle, at han blev akut nødt til at tage hjem. Han blev undskyldt og transfererede sig direkte fra chefens kontor, uden at tænke videre over det. "Ivy? Ivy!" råbte han, da han var landet i gangen, og styrtede ind i stuen.

[Ivy Von Nobel]

Ivy havde netop fået et par rene bukser på, da Jacks stemme fyldte luften. "Herinde!" kaldte hun, mens hun fik lukket bukserne. Hun fik dem lukket før hun nærmest hoppede i armene på ham. "Jeg troede..! Du kan ikke..! Ministeret er overtaget, og du kan ikke engang sende en ugle!" sagde hun og daskede ham i brystet. Hun halvt grinede, halvt græd af bar lettelse over at han var okay. Hun havde faktisk ikke særlig meget lyst til at slippe ham igen. "Kan du transferere os til Mungos?" spurgte hun og gav ham et stort kys på munden. Hun var rimelig ligeglad med om hans forældre så det. De skulle have en datter, så et kys var ikke ligefrem det frækkeste de havde lavet. Hun bukkede sig ned for at kysse Milo på hovedet. "Opfør dig ordentligt, ikke? Vi skal lige have din søster ud, og så kan i alle sammen komme og besøge os imorgen, ikke?" Milo nikkede bare og gav Ivy et kram. "Tusind tak for hjælpen!" sagde hun og smilede til Jacks forældre. Hun vendte sig mod Jack igen. Hun skulle jo have kejsersnit, det var jo planlagt, så de måtte hellere komme afsted. "Skal vi..? Jeg vil helst gerne afsted før jeg får veer," sagde hun og bed sig i læben. En varulv med veer kunne ikke være godt.

[Deleted]

Jack nåede ikke at se specielt meget af sceneriet inde i stuen, før hans arme var fyldt af Ivy. Han knugede hende ind til sig - eller, så tæt som han nu kunne for hendes ret så store mave - og plantede små kys i håret på hende. Hans mors patronus havde intet nævnt om, om hun var okay, så han var glad for at se at hun var. Da han trak sig lidt væk og opdagede hendes tårer og hørte hvad hun bebrejdede ham for, bed han sig i læben. "Det må du undskylde, Ivy. Med Ministeriet overtaget har vi enormt travlt, og jeg vidste du var herhjemme i sikkerhed, så jeg tænkte slet ikke over, at du kunne være bekymret for mig," mumlede han og trak en smule på skulderen. Han gav slip på Ivy og forsøgte at samle sig om at koncentrere sig en smule om situationen, uden at tænke på arbejdet nu. Det var ikke særligt svært at skubbe de tanker af vejen lige nu. "Tak, mor og far, fordi I var her," sagde han og sendte dem et taknemmeligt smil. "Og selvfølgelig fordi I gider tage jer af Milo," tilføjede han, hvorefter han gav drengen et hurtigt kram og tog fat i Ivy igen. Der skulle dog et par dybe indåndinger til, før han mente det var helt sikkert for dem at han transfererede dem, og et øjeblik efter stod de uden foran indgangen til Skt. Mungos.

[Ivy Von Nobel]

"Selvfølgelig var jeg bekymret!" sagde hun og daskede ham lidt igen. Denne gang uden særlig meget slagkraft. Hvordan kunne han tro, at hun ikke var bekymret? Ivy tog fat i Jack, mens han blev rolig og gjorde sig klar til fornemmelsen af at blive transfereret. Hun hadede det og hun havde ikke gjort det siden hun fandt ud af hun var gravid. Der var jo ingen grund til at satse. Et kort øjeblik senere stod hun ude foran Sankt Mungos og traskede op til receptionen, hvor hun forklarede situationen. En halvnervøs sygeplejerske begyndte at eskortere dem op til det rum, hvor Ivy kunne blive tjekket på. Hun fik en af de usexede hospitalskitler, som hun gerne måtte skifte ind til og en besked om at lægen ville være på vej.

Ivy fik strippet ud af sit normale tøj og skiftet ind til den super sexede hospitalskjole. "Er du klar?" spurgte Ivy mens hun satte sig på briksen. De havde jo fået gennemgået planen før. Fuld bedøvelse, et lille snit og så var deres datter ude. Ærligt talt var Ivy ikke vildt tryg ved situationen. Især fordi hendes krop tydeligvis ikke havde valgt at vente på lægen. Det var jo bare begyndelsen, men det var jo ikke vildt behagdeligt. Hun vidste godt, det bare var den første ve, men stadig. Det gik også langt hurtigere end med Milo. Hun tog en meget dyb indånding. "Så kan de godt komme med den healer..." sagde hun i et meget anstrengt tonefald. "Jeg vil nødigt splitte hele hospitalet ad," Det sidste blev sagt med et meget tørt grin. Hun havde meget selvkontrol efterhånden, men hun var ikke sikker på at den holdt gennem en fødsel.

[Deleted]

Jack fulgte med Ivy op til fødegangen og ind på hendes stue. Det var meget klinisk derinde, hvilket gjorde ham automatisk en smule mere rolig. Det kunne jo knapt gå glat når det var så rent, og det virkede som om de havde styr på det, sagde han til sig selv. Desuden var det heller ikke ham der skulle skæres op... Han klemte øjnene hårdt i, i et par sekunder, og tog fat i Ivy's hånd, mens han stod ved hendes side. Sygeplejerskerne fimsede rundt og i hans øjne så det ikke ud som om de havde styr på en fis. "Hvornår kommer Healeren?" spurgte han, måske en anelse for hårdt, da han greb fat i armen på én af dem. "Lige om et øjeblik, Hr.," lød det tørre svar. De var nok alt for vant til at have med mænd at gøre på fødegangen. Et suk undslap Jack's læber og endnu engang greb han fat i Ivy's hånd, mens han brugte den anden til at ae hende over håret med. "Det skal nok gå," mumlede han, en anelse automatisk, mest til hende men også til sig selv. Et par øjeblikke senere trådte Healeren ind ad døren og Jack skyndte sig at give Ivy et kys, før han blev smidt ud af stuen. Frustreret satte han sig ned på den nærmeste ukomfortable stol for at vente.

[Ivy Von Nobel]

Ivy skulle lige til at bebrejde ham for at gå, da han bare tog fat i en healer. "Det værste er, at det her ikke er noget særligt..." Det var jo fint, når der ikke skete noget. Så havde hun det helt okay. Det værte var at vente på, der kom en til. Og hun kunne udemærket godt huske hvor ondt det gjorde, uanset hvor bedøvet man var. Hun skulle lige til at bede healeren om at vente med at smide Jack ud. Hun kunne da ikke gøre det alene! Det var jo ikke fordi der var noget galt med Lily, det var jo nærmere hvad der kunne ske hvis Ivy begyndte at få ondt. Hun fik nu alligevel lov til at ligge lidt, mens healeren fik tjekket at alt var i orden. Ivy tog med glæde imod eliksireren, der ville slå hende ud, så healerne kunne gøre deres arbejde.

** TIME **

Det var jo ikke et tidskrævende indgreb, slet ikke med magi. Der ville dog gå et øjeblik før Ivy vågnede op, og healerne brugte tiden på at være sikker på at Lily var okay. En af healerne stak hovedet ud af lokalet. "Mr. Barnes? Du kan komme ind nu. Alt er fint, alle har det godt," sagde healeren, mens en sygeplejerske nærmede sig med en lille lyserød bylt. "Ivy vågner op lige om snart, nok en smule disorienteret, men sund og rask. Er du klar til at hilse på din datter?" spurgte sygeplejersken, der kom over for at give ham den lille pige i armene. Lily var et lille myr med en mørkt tot hår på hovedet, men livlig var hun og der kom små lyde fra hende.

Der gik ikke mange øjeblikke før Ivy vågnede, lettere øm og lettere forvirret. "Huh..?" mumlede hun forvirret og prøvede at sætte sig op i sengen. Hendes krop samarbejdede ikke helt, så det lykkedes ikke. Healeren skubbede dog bagenden af hendes seng op, så hun kunne sidde lettere tilbagelænet. Så holdt hun et bækken ind foran Ivy, der så forvirret ud indtil en bølge af kvalme ramte hende og hun kastede op. Det vidste hun godt hun ville, nu hun tænkte sig om. Det havde de jo talt om. "..Lily..?" spurgte hun træt, og fik endelig overblik over situationen. "Er det..?" spurgte Ivy og kiggede på den lille lyserøde klump stof, der indeholdt deres meget lille datter.

[Deleted]

Der gik ikke lang tid før Jack måtte rejse sig op, og gå frem og tilbage uden foran stuen, for han blev hurtigt træt af at sidde ned. Det var også lige før han bed sin læbe til blods af nervøsitet. På en måde ville han gerne forsøge at lytte efter, om han kunne høre noget inde fra stuen, men må den anden side fandt han det alt for makabert. Så han fortsatte i stedet bare med at gå frem og tilbage. Der gik langt kortere tid end han havde regnet med, før døren gik op og Healeren kom ud med en lille klump af lyserødt stof. Jack stoppede op midt i et skridt og stirrede med store øjne på Healeren. "Er- øhm, ja," mumlede han og gik hen for at kigge på Lily i armene på sygeplejersken. Han turde ikke selv holde hende endnu. I det øjeblik han så den lille piges ansigt, med hendes mørkegrønne øjne, føltes det som om al luft blev lukket ud af hans lunger. Et øjeblik havde han det som om han ville drætte om på gulvet, og Healeren kunne vist også fornemme det, for han greb straks fat i Jack's arm for at støtte ham. Efter et par dybe vejrtrækninger fulgte Jack med de andre ind på stuen igen og han så at Ivy var oppe. "Ivy," kvækkede han hæst og skyndte sig hen til hende. "Er du okay?" spurgte han og bed sig endnu engang i læben, mens han kiggede bekymret på hende. Derefter så han på mens sygeplejersken gik i gang med at overrække Lily til Ivy.

[Ivy Von Nobel]

Der gik ikke lang tid før Ivy begyndte at fatte hvad der foregik og hun fik stukket den lyserøde bylt i armene. "Yeah..." sagde hun, men både lød og så rimelig groggy ud. Det var nu ikke længe. da det begyndte at gå op for hende at det var hendes datter, hun sad med i armene. "Nej, hvor er hun lille..." sagde Ivy, mens det hele lige så stille begyndte at overvælde hende. Lily var en livlig lille dame, men stor var hun i hvert fald ikke! "Er hun okay?" spurgte Ivy med lidt grødet stemme, og så op på healeren. "Er det min skyld, hun er så lille?" Milo havde været en god bid tungere end hende, og godt nok var Milo jo en dreng, så han burde være lidt større. "Hun er lige som hun skal være," sagde healeren. "I får lige et øjeblik, mens vi skaffer en sutteflaske til hende."

Da healeren var gået, kiggede Ivy op på Jack, selvom hun ikke helt havde lyst til at tage blikket fra den lille pige. "Heej," kurrede hun til den lille pige. Til Lily. Navnet passede vel egentlig stadig godt. Ivy møffede sig lidt til siden i sengen, så Jack kunne sætte sig ved siden hende, hvis han ville."Er du okay?" spurgte hun og sendte Jack et smil. Det hele var jo gået rimelig hurtigt, og Lily var født en uge tidligere en planlagt.

[Deleted]

Jack følte det som om hans verden var vendt på hovedet, og han var stadig ikke helt sikker på, om han forstod hvad der foregik. Han havde nok ikke helt fået det ind i hovedet endnu. Da Ivy rykkede sig for at han kunne få plads ved siden af hende, satte han sig langt om længe ned og lagde en arm om Ivy, så han kunne være så tæt på hende som muligt. Han gav hende et kys på hovedet og så ned på deres datter i hendes arme. "Hvor er hun smuk," nærmest hviskede han, med en klump i halsen. Det var næsten ikke til at fatte, at de havde skabt sådan en guldklump sammen. Allerede nu glædede han sig til resten af deres liv sammen med hende, og det hele var ufatteligt overvældende, men han var glad, og det var det vigtigste. "Jeg er helt okay, du skal slet ikke bekymre dig om mig," skyndte han sig at sige til Ivy, mens han rystede en smule på hovedet, selvom hun nok ikke så det. Det var jo ikke ham der havde gennemgået en fødsel. Så længe de to damer i hans liv var okay, var han også.

[Ivy Von Nobel]

Ivy havde jo prøvet det her før, men det var stadig overvældende. Det var endnu et lille menneske, de skulle tage sig af. Og så lige nu oven på alt ministerium-hurlumhejet. Hun anede ikke engang om hun havde et job, når hun kom tilbage. Eller om hun overhovedet kunne passe på sine børn nu. Lily var en skøn lille pige, men hun var stadig lidt rynket efter at have ligget i blød i ni måneder. Men det var heldigvis noget forældre var rimelig blinde for. Og det kunne virkelig være værre. Ivy strøg forsigtigt den lille pige over kinden. Det var deres lille pige! Hun havde på ingen mulig måde lyst til at slippe hende, men det var jo også Jacks datter. "Vil du holde hende?" spurgte hun og lagde hovedet ind mod ham.

[Deleted]

Jack kunne ikke få øjnene fra Lily. Et lille smil var om hans læber og han var sikker på, at det aldrig ville gå væk igen, så længe deres datter havde det godt. Hun så dog utroligt skrøbelig ud, så han turde ikke røre ved hende, og da Ivy spurgte om han ville holde hende, blev han pludselig nervøs. "Tror du virkelig godt jeg kan?" spurgte han og bed sig i læben, mens han kiggede hurtigt på Ivy, før hans blik gled tilbage til Lily, der stadig lå fredeligt i Ivy's arme. Han var bange for at tabe Lily, at klemme hende for hårdt eller holde hende forkert. Dengang Ivy havde fået Milo var der også gået et pænt stykke tid før Jack holdt ham, og det skete heller ikke særlig tit, for dengang arbejdede han altid utroligt meget. Nu havde han fået et mere normalt arbejdsskema og han skulle holde Lily så ofte som muligt. Så han kunne egentlig godt vænne sig til det. "Bare giv hende til mig," mumlede han og trak vejret dybt.

[Ivy Von Nobel]

Ivy sendte ham et kærligt blik. Det var sødt at han var nervøs. Det var åbenbart sådan her mænd reagerede, når de fik børn. Tyler havde jo først mødt Milo et år efter han var født, så de havde jo ikke ligefrem været igennem det her. "Hun er en baby. Hun kan nærmest ikke gå i stykker. Bare sørg for at holde hovedet, det kan hun ikke selv." sagde hun og rakte forsigtigt Lily over til Jack. Hun var jo ikke vildt glad for at slippe hende, men Jack skulle jo også have lov. Det var ret overvældende det hele. At Jack sad med den lille lyserøde bylt, der sprællede lidt ind i mellem. Deres lille pige. Det var deres lille pige. Hun ville næppe blive rødhåret som Jack, og øjenfarven var heller ikke 100 % sikker endnu, men det tydede på at der alligevel var nogle gener fra Jack der.

[Deleted]

Jack tog blidt fat om Lily og holdt hende tæt ind til sin brystkasse, med den ene hånd under hendes hoved. Hun kiggede op på ham med store øjne og gabte med sin lille, tandløse mund. Endnu engang føltes det som om han fik den vildeste mavepuster og han følte sig fuldstændig overvældet. "Hej Lily," sagde han halvkvalt og smilede så stort, at det gjorde ondt i hans kinder, men han var ligeglad. Deres datter var perfekt. Han anede ikke det var muligt at elske et andet menneske så højt, som den kærlighed han følte for det lille menneske i hans arme lige nu. "Jeg er din far og det er din mor," sagde han og kiggede hurtigt over på Ivy, før hans blik igen faldt på Lily. Hun var fuldstændig perfekt. Der gik ikke mange øjeblikke før tårerne væltede frem i hans øjne, og et par fik da også banet sig vej ned ad hans kinder. 

[Ivy Von Nobel]

Da vandværket gik igang på Jack, begyndte Ivy også. Hun var ovenud lykkelig over at have Lily, der sund og rask, og Jack, der tydeligvis var lige så lykkelig som hun var. Hun snøftede lidt, men lænede sig stadig ind for at give Jack et par kys på kinden. "Det er vores lille pige..." sagde hun og tog fat i Lilys lille hånd med sin ene finger. Lily tog fat om den, som babyer nu engang gjorde. "Vi fik ikke skiftetøj med til hende..." kom det totalt ude af kontekst fra Ivy. Hun anede ikke hvor det kom fra, men måske var det fordi at de endelig fik tid til at sidde ned og tænke over situationen.

Det passede lige med at Lily begyndte at komme med nogle yderst utilfredse lyde, da healeren kom ind igen med en sutteflaske med modermælkserstatning i. I og med at det var Jack, der sad med Lily, var det ham der fik stukket flasken i hånden. "Noget siger mig, prinsessen er sulten," sagde healeren med et skævt smil.