Dizzy Miss Lizzy

[Deleted]

Tag: @mccartney

Det var ikke mere end op på formiddagen, og Felix var allerede løbet tør for ting at tage sig til. På en lørdag! De fleste fra teatret havde taget fri denne dag, så derfor var det bare blevet helt aflyst, da det ikke gav så meget mening at møde tre op, der ikke havde nogen scener sammen, der kunne øves på. Så havde det alligevel været nemmere at give hele castet fri denne lørdag. Men nu havde Felix ikke en brik at tage sig til! Han havde ellers altid et eller andet, som han kunne lave, men han var gået totalt tør for idéer. Han var gået tidligt i seng aftenen i forvejen, fordi det havde været en lang øvedag om fredagen, men det havde jo også betydet, at han var kommet tidligt op denne morgen. Han havde derfor brugt hele morgnen på at gøre rent i huset. Men eftersom det også var blevet gjort med magi dagen i forvejen, så gav det ligesom heller ikke så meget mening. Kort sagt: han havde været meget desperat. Altså, det havde han i hvert fald været, indtil han fik en genial idé. Det var nemlig længe siden, han sidst havde vandret rundt i dametøj ude midt i Newcastle, hvor han og Maddox jo boede, så længe Felix arbejde på dette teater.
Klokken havde nok været omkring 11-stykker, da han endelig havde fået hevet Maddox ud af sengen - eller rettere sofaen - og fået ham til at gøre sig klar, for de skulle ud en tur. Klokken var nok omkring 11:30-tiden, da de var kommet ud ad døren, fordi Felix havde hunset en hel del med Maddox, der vist egentlig mest af alt havde haft lyst til at blive liggende hjemme på sofaen og spille playstation, som han jo havde brugt hele ugen på. Han var også faldet i søvn med fjernsynet tændt i alt den tid, så det var vist kun på tide, at han rent faktisk kom ud. Han havde jo ganske rigtigt sagt, at han havde været i træningscentret i løbet af dagene, men Felix kendte han for godt til ikke at vide, at det var en lodret løgn, selvom han dog blev ved med at spille med og lade som om, han troede på, at fyren overhovedet vidste, hvor træningscentret lå henne.
"Kom nu, Maddie skynd dig lidt!" Sagde Felix, mens han lænede sig en smule tilbage, for at klappe Maddox en i røven. "Fart på. Du er langsom!" I dagens anledning havde Felix iført sig et par hotpants med hullede nylonstrømper. Han havde desuden en løs trøje på, der hans ned over den ene skulder, og som ikke dækkede hele hans mave. Hans hår var sat lidt mere feminint, end det plejede at være, når han ikke bar tøj som dette. Han havde desuden toppet det hele med et par store solbriller, som han havde på, mens han lænede sit hoved en smule bagover og havde et ligeglad ansigtsudtryk, som om han sad i en dyr bil, der ræsede hen over et eller andet øde sted i Amerika. Selvom dette dog ikke var tilfældet. Han havde nemlig iført sig et par høje hæle, og da han på inden måde var interesseret i, at de skulle synke ned i jorden og blive beskidte, da de skød genvej hen over et lille græsareal, havde han fået Maddox til at tage sig på ryggen. Dog havde de for længst passeret dette lille stykke græs og gik nu rundt inde i byen, men han var ikke blevet bedt om at hoppe af endnu, og han så ingen årsag til at gøre det før nødvendigt. Så derfor sad han blot på Maddox ryg og så ud som om, det var fuldkommen normalt. Det havde måske egentlig også været lidt mere unormalt, hvis ikke han havde haft pigetøj på. Han havde jo nemlig en kropsbygning, der gjorde, at man ikke kunne se, han var en fyr, når han var iført pigetøj. Og så hjalp det jo også lidt på sagen., at man tydeligt kunne se den tatovering, som han havde hen over lænden. Maddox var altid så tilfreds, når han viste den, så det gjorde han jævntligt.
Felix kiggede lidt til alle siderne for at se, om der var noget, der var værd at stoppe og og kigge på. Han fik dog øje på noget andet inde i et vindue på en café. "Hey, Maddie?" Sagde han, dog uden at give signal til, at de burde stoppe. Han pegede ind ad vinduet mod en spinkel, blond og ganske køn pige, der sad og sippede af et krus kaffe. "Er det ikke hende der, du engang gik ud med? Jennifer? Jessica? Sådan et eller andet?" Spurgte han og var på ingen måde sikker på, om det var det, hun hed. Han vidste bare, at det havde været et eller andet mega kedeligt og totalt normalt navn, som alle folk bare hed.

[Deleted]

”Neej, lad vær’! Stop!” Alverdens klageord var kommet fra Maddox, da Felix havde prøvet at vække ham, fra hans rimelige lette søvn. Han sov ikke helt, han havde egentligt bare ligget og boblet, da lyden af hans bedste ven, som ikke havde noget at give sig til, havde forstyrret hans egentligt ret så behagelige skønhedssøvn. Han havde siddet i sweatpants og t-shirt, da den lavere mand havde vækket ham, og himlet op med, at de skulle ud og få noget luft og ih, hvor var det sundt. Humbug. Maddox havde det fint i det mærke, som hans mås havde lavet i sofaen, efter at have siddet ned lidt for længe. Det var egentlig først da Felix’ ord om dametøj kom frem, at Maddox åbnede øjnene helt, for at stirre overvejende på den anden mand.
Han ville lyve, hvis han sagde at han ikke syntes at Felix så fantastisk ud, når han rendte rundt som kvinde - for det gjorde han. Dette var også grunden til at han rent faktisk overvejede at gå med ud, men det der egentlig fik ham op, var da Felix havde holdt et par hotpants op, og lavet øjne til Maddox. Det kunne han ikke sige nej til. Ingen ville kunne sige nej til det! Mandens mås måtte jo næsten have været skabt af guderne selv! Maddox havde derfor rejst sig, for at tage det tøj på, som Felix nu end smed i hovedet på ham, hvilket i dette tilfælde var et par mørke cowboybukser og en hvid skjorte som han smurte ærmerne op på… Og selvfølgelig skulle det hele toppes af, med et par solbriller!

”Hundse, hundse, hundse…” Mumlede Maddox træt, da Felix bad ham om at skynde sig. Det ville han måske, hvis ikke han havde ham siddende på ryggen. Han ville klage højlydt og længe, hvis ikke denne position gav ham lov til at rage løs på manden baller. ”Hvis du er utilfreds kan du fandeme bare gå selv, tykke!” Han lov dog ikke manden komme ned. Det var jo ikke fordi han var så tung, hvilket også var derfor, at han stadig bar ham et langt stykke, da de var kommet forbi græsarealet, som den lavere mand havde nægtet at gå over med sine høje hæle.

”Hm?” Han gabte, da Felix begyndte at snakke med ham, hvilket også var derfor at han i første omgang, ikke rigtig havde hørt efter. Han var gået forbi vinduet, som manden havde peget ind ad, men da han først havde opfattet ordene, stoppede han dog op og begyndte at bakke. Manden stoppede op foran vinduet og gav slip på Felix for at stille sig helt tæt op af ruden og stirre ind, hvilket egentlig fik ham til at ligne en idiot, især når han havde solbriller på, og man derfor ikke kunne se hvad han kiggede på. Hans øjne var dog rettet imod pigen som han med det samme genkendte. Julia? Jeanette? Han kunne sagtens huske hende, men navnet havde han fuldstændigt svedt ud. ”Det er det da også…” Mumlede han, mest for at vinde tid, så han kunne huske på navnet, men han endte med at opgive. ”Flyttede hun ikke til Frankrig?” Han stirrede hen på Felix, som om han vidste det, men han kunne sikkert ikke være mere ligeglad.

Nu han tænkte over det, kunne han på ingen måde huske hvorfor de overhovedet lod være med at ses. De havde jo haft det rimelig sjovt sammen, havde de ikke? ”Ved du hvad?” Et smil kom pludselig frem på hans læber. ”Jeg fik pludselig lyst til kaffe!” Han rømmede sig kort, før han skubbede døren til caféen op, rimelig højlydt, og derved fik de fleste menneskers opmærksomhed. Også Jennifer, Jessica, Julia, Jeanette, eller hvad hun nu hed, så nu på ham, som han kom gående ind og lod som om, at han ikke havde set hende. ”Maddox?” Lyden af pigens stemme, fik ham til at sende et blik og et smil til Felix, hvorefter han vendte sig om imod hende.

”Gud, hej… Dig!” Han havde helt glemt at han ikke kunne huske hendes navn. ”Hvad laver du dog her? Lang tid siden!”

[Deleted]

Selvom det ganske rigtigt ikke havde været let at tvinge Maddox op ad sengen denne morgen, men det havde faktisk været væsentligt nemmere, end det havde været mange andre dage. altså, det var jo for det første lykkedes denne gang, hvilket jo var et underværk i sig selv. Normalt var han jo umulig at få rykket ud af den forbandede sofa, som Felix var overbevist om skulle skiftes ud om ikke alt for længe, der den jo snart måtte være sunket sammen over så meget, som Maddox havde siddet i den. Ikke at fyren var tyk, men en sofa kunne vel heller ikke holde til, at man sad i den 24/7, hvilket Maddox jo helt klart gjorde. Han løj ganske rigtigt om, at han også var ude at træne, men Felix vidste ligeså godt som Maddox selv, at det bare var en stor fed løgn. Og alligevel fik han lov til at blive boende! Det var vel en slags tilbagebetaling fra Hogwarts-tiden. Maddox havde jo været enormt god til at dække Felix' ryg. Felix havde nemlig ikke været mindre provokerende, dengang han gik i skole, så han havde fået rodet sig selv ud i ikke så lidt problemer med de andre dengang. Og det var bare ikke noget godt supplement, at Felix bare ikke kunne slås. Der var bare et eller andet, der bare holdt op med at fungere, når han skulle til at dele øretæver ud. Det var jo ikke fordi han var slap, for det var han ikke. Men han kunne bare ikke finde ud af at slå igen, hvilket Maddox jo så havde kunnet gøre for ham. Én ting Felix så til gengæld var virkelig god til var at løbe sin vej - og det gik stærkt!
"Det ville ikke være nødvendigt at hundse med dig, hvis du bare lettede din store mås og gik lidt hurtigere," svarede Felix ligegyldigt igen, mens han rettede lidt på sine solbriller. Han lavede han mindre bump oppe på Maddox' ryg og tog solbrillerne en smule ned, selvom Maddox jo alligevel ikke kunne se ham. "Hvis nogen er tyk her, så er det dig din sofakartoffel," sagde han og satte sine solbriller på plads igen for så at hæve hovedet ordentligt op igen, så han endnu engang så ud som om, han cruisede i en rigtig dyr bil. "Du har også godt af lidt motion, nu hvor du jo ikke kommer i træningscentret i dag, ikke fedeberg?" Tilføjede han og lod blikket glide hen mod et par piger, der stirrede efter dem, som om de netop havde set en rumvæsen. "Hvad glor I på?" Spurgte han skarpt, "har I aldrig set en mand passere gennem den her by før?" Han rystede på hovedet, som om det var dem, der var de mærkelige typer her, hvorefter han gentog sin fabulous position, denne gang forhåbentlig uden forstyrrelser.
Men så heldig skulle han ikke blive. For da han havde peget den der pige ud, rettede Maddox sig op, hvilket resulterede i, at Felix gled ned på asfalten og landede direkte på røven. Han stirrede kort efter Maddox og skulle lige til at komme med en kommentar til, hvordan han aldrig nogensinde ville udmærke sig som pakæsel, hvilket ellers måtte have været hans eneste karrieremulighed tilbage. Men så langt nåede han ikke, inden idioten besluttede sig for, at de skulle gå ind i caféen. Oh, boy, det skulle nok ende med at blive sjovt.
Felix rejste sig fra jorden, hvorefter han skyndte sig efter Maddox, sÃ¥ det sÃ¥ ud som om, de havde gÃ¥et sammen hele tiden. Han sikrede sig, at han ikke var højere end ham med hælene pÃ¥ ved at bøje en smule mere i knæene, nÃ¥r han gik, hvilket blot fik det til at se lidt mere lækker ud. "Hvem er det, skatter?" Spurgte han med sin mest overbevisende pigestemme og et nik hen mod pigen med det ukendte navn, samtidig med at han tog fat i Maddox arm og stirrede udfordrende pÃ¥ hende. "Felicia," præsenterede han sig i et hurtigt øjeblik af desperation efter et navn. "Maddox' kæreste," tilføjede han sÃ¥ med en skarp tone. Det her skulle allerede nok ende i en komisk situation, han kunne mærke det. Desuden, sÃ¥ var det jo en god mÃ¥de at fÃ¥ opklaret op, hvad det egentlig var hun hed, nu hvor han selv havde præsenteret sig som en, hun aldrig havde mødt før. Og sÃ¥ vidt han huskede, sÃ¥ datede hende og Maddox før, han begyndte at gÃ¥ i dametøj.

[Deleted]

”Ja, ja, ja,” Maddox himlede med øjnene over Felix’ ord, indtil han nævnte træningscenteret og motion. ”Hov, hov, unge dame! Nu synes jeg lige, at vi skal huske på hvem der kom hele vejen ned på teateret i fredags! Det var så lidt!” Han gjorde anlæg til at ville tabe ham, med vilje, men lod da være med at give helt slip, så den anden mand forblev på ryggen af ham. Han havde da været i træningscenteret for nyligt! Hvornår var det? I onsdags måske? Okay, han var måske gået lidt for hurtigt ud af centeret, og ned på en bar i stedet, men i teorien, havde han jo været dernede! Og nu han tænkte over det, så var det faktisk ham, som havde rendt efter mad i torsdags, så motion fik han da nok af! Især når han skulle rende rundt med en anden person på ryggen

Han havde grinet fraværende, da han hørte hvordan Felix landede på numsen, i stedet for på benene. Det var jo lidt komisk, når man tænkte over, at han jo lige havde bedt Maddox om at bærer ham, fordi han ikke ville blive beskidt på fødderne. Han hørte hvordan manden trippede efter ham ind i caféen, og han kunne ikke lade være med at smile over lyden.

Det undrede ham ikke, da Felix hev fat i hans arm og kaldte ham ’skatter’. Det gjorde han jo tit, ligesom Maddox selv fandt på alverdens kælenavne at kaste tilbage i hovedet på ham. Da Felix endelig præsenterede sig selv som Maddox’ kæreste, kom der næsten et alt for stort og selvtilfreds smil frem i Maddox’ ansigt. Det skulle da nok blive sjovt det her, den havde de ikke leget med før, så det kildede næsten i mandens fingre, idet han legede lidt med idéen og overvejede hvad de kunne gøre, og ikkegøre i denne situation. ”Julianne,” præsenterede kvinden sig til ’Felicia’, hvorefter hun stirrede en smule fornærmet op på Maddox. ”Har du en kæreste? Det må jeg da nok sige,” hun nikkede overvejende idet hun lagde armene over kors. Det var ikke fordi han ikke havde haft kærester før - for det havde han - det var mere dét at der ikke var nogen som havde fået lov til at præsenterer sig som hans kæreste… Lidt sørgeligt at hans kæreste i dette tilfælde så skulle vise sig, at være hans bedste ven i høje hæle, men han klagede da ikke. Felix var sgu da den bedste kæreste han nogensinde havde haft allerede, og de havde kun været sammen i to minutter.

”Ja, vi har været sammen i nogle år nu, og vi-…” Han blev afbrudt af Julianne.
”Virkelig? For vi var da sammen sidste år,” pointerede hun.
”Ja, jeg mener… Det føles som flere år, ikke min lille citron-måne?”

Maddox stirrede ned på Felix, idet han tog sine solbriller af, for at placerer dem i sin brystlomme. Han smilede til ham, med et smil som fortalte, at han altså var ved at dø af grin. Selvfølgelig havde de da været sammen sidste år, men det stod ikke lige øverst på mandens liste at huske på sådan noget. Det var fortid, han ville hellere tænke på nutiden. Og lige nu var der en fantastisk mulighed foran ham, som han var nødt til at gribe, så derfor placerede han en god, fast hånd på transvestittens ene balle for at hive ham tættere ind til sig, for at få Julianne til at komme med en næsten irriteret grimmasse.
”Men, øhm, hvad lave du her? Flyttede du ikke?” Han vendte ansigtet imod kvinden igen, afventende, og håbede lidt på, at han huskede rigtigt. Hun nikkede. ”Jo, jeg er her sammen med min kæreste til et eller andet idræts-stævne han skal til. Han er professionel atlet.” Julianne rettede sig en smule op, idet hun smilte triumferende, og Maddox kom pludselig i tanke om, hvorfor de var holdt op med at ses. Manden blev dog ved med at smile til hende, på trods af hendes tydelige forsøg på, at gøre ham jaloux på én eller anden vis. Han havde jo sådan set aldrig havde et fast arbejde, ud over da han var yngre og tog små sommerferiejobs hist og pist. Han sad vel stadig og håbede på, at det perfekte arbejde fandt ham og ikke omvendt.

”Wow. Du er da godt nok blevet scoret, hvad?” Han smilede provokerende til hende. Det var ikke fordi han var jaloux, hvorfor skulle han være det? Hun var ikke engang særlig pæn, og i øvrigt, så løj hun sikkert også omkring hendes såkaldte kæreste. Meget ironisk at han tænkte sådan, situationen taget i betragtning. ”Nårh, men vi skal vist også til at gå,” han vidste hvordan han kunne score et sidste point, før han aldrig nogensinde skulle se hende igen. Maddox placerede en hånd på Felix’ mave og stirrede næsten ømt på kvinden, ”vi skulle jo nødigt stresse den lille. Kom skat!” Han vendte om, og hev derved transvestitten med sig, idet han gik imod caféens udgang, med irriteret blik.

[Deleted]

Maddox' bemærkninger rørte ikke Felix det fjerneste. Han vidste bedre end at lade sig slå ud af en sådan bemærkning. Og var for dan sags skyld også alt for flabet til det, så no way that was gonna happen. "Ja tak, det er flot, lille Maddie," sagde han og klappede ham på hovedet. Selvom han kort fik sig en forskrækkelse, da Maddox lod som om, han skulle til at tabe ham, men lod det ikke vise. Han var jo skuespiller, når det kom til stykket, så han dækkede let over den slags. Han havde jo også mange gange stået på scenen, hvor en eller anden rekvisit var væltet omme bag tæppet, og det havde hjulpet ham til at skjule forskrækkelser, som var de der overhovedet ikke. Dette forklarede også hvorfor, der faktisk ikke var særlig mange, der var klar over, at han havde det forfærdeligt med høje brag. Høje lyde generelt gjorde ham ikke så meget, men brag kunne han slet ikke tage. Man kunne til tider fornemme det på nytårsaften, at det på ingen måde var hans ynglingstid, men ellers dækkede han over det, Han ville ikke risikere, at folk skulle have et eller andet på ham. Sådan fungerede det ikke, det skulle være omvendt! Han kunne ikke fordrage, når folk havde magt over ham.
"Men nu må du også huske på, Boo, at jeg går den vej hver dag. Så at du kunne tage den en enkelt fredag for at nasse frokost, det var godt nok flot." Det var jo også typisk det, der ville betyde et besøg fra Maddox på teatret. Enten var strømmen gået, ellers var han blevet sulten. Sådan et fjols. Men af en eller anden grund, så accepterede Felix det alligevel. Det havde han ikke gjort fra hvem som helst; det var kun fordi de havde været så gode venner så længe, som de havde. Og det var jo heller ikke fordi, han ikke benyttede sig en smule af det. han kørte meget efter My house, my rules princippet, hvilket Maddox ofte havde lidt under. Men sådan var det jo bare, når han absolut skulle bo inde his ham i stedet for selv at finde et eller andet sted. Det var jo ikke fordi, han ikke ville kunne få et job, hvis han bare forsøgte. Men han var vist af den overbevisning, at det perfekte job en eller anden dag ville komme og opsøge ham i stedet for selv at arbejde for det. Det havde Felix ofte forsøgt at forklare ham var forkert, men han lyttede ikke. For det var af en eller anden grund ikke indlysende for ham...

Det var vist meget tydeligt her, at Julianne ikke var specielt begejstret for at se Maddox igen. Og så med ny dame på. Jesus, hvor måtte det være et syn for hende. Ikke at Maddox ikke var pæn, for han var jo gude smuk (selvom han ikke var pænere end Felix selv). Men han var jo luddoven og afhængig af andre. Og det var Felix også klar over, så han bebrejdede hende nu ikke. Hun virkede nu heller ikke som om, hun var jaloux, men snarre irriteret over hans med at have scoret sig en pæn pige som Felicia. Men hun var nu egentlig også selv en ret pæn pige. Gad vide om hun var single? For Felix var det ligegyldigt om hun havde dated Maddox. Det ville kun gøre, at han ville nyde den sammensværgelse endnu mere. Så kunne han jo også provokere Maddox oveni købet, det var da en meget god sejr.
Felix fulgte med Maddox, som de forlod caféen igen. "De små, skat, der er to, må du huske," tilføjede han til den faktisk ganske udmærket udgangskommentar. Han var da ved at lære det... Suk... De bliver da også så hurtigt store.
Da de kom uden for igen, genfandt Felix sit normale stemmeleje og sendte Maddox et lusket blik. "Jeg så hende faktisk nede på atletikbanen med en fyr her den anden dag på vej til teatret," sagde han, da han var kommet i tanke om det, da han havde set hende på nært hold igen. Han havde bare ikke lige tænkt over det før. "Jeg tror, jeg ved, hvilken en, der er hendes." Han trak sin mobil frem for at kigge på klokken, og de havde da endnu god tid. "Banen har åbnet længe endnu," tilføjede han, da han nød at se Maddox være sådan, som han blev i øjeblikket. Jaloux. Han fandt det uhyrligt morsomt, for manden var jo mindst ligeså barnlig som Felix selv. Forskellen var dog bare, at Felix kun gjorde det for at irritere folk for egen fornøjelses skyld. Maddox var det jo bare generelt. Det skulle i hvert fald nok ende med at blive meget sjovt det her.

[Deleted]

Han fnøs over transvestittens ord. ”Hvis jeg husker rigtigt, Bae, så gik jeg faktisk ned til teatret, tog din pung, gik hele vejen hen til den der kinesiske restaurant, som du godt kan lide, for at købe Chow mein til dig, så nu synes jeg lige at vi skulle tage en slapper, lille skat!” Jaja, han kom jo ikke kun derned for sin egen skyld! Eller... Det kan da godt være, at han ikke lige kunne finde noget at spise i huset, og han ikke lige havde penge den dag, men han havde jo også købt mad til Felix, så det var jo ikke helt slemt! ”Det var en god Chow mein,” tilføjede han tænkende og kom i tanke om, hvor sulten han egentligt var. Havde han husket at spise morgenmad? Det havde han nok ikke, siden Felix havde hevet ham ud af sengen, eller sofaen, så tidligt.

Han kunne faktisk slet ikke forstå hvorfor Julianne ikke så mere jaloux ud. Her stod han jo, med en meget smuk kvinde, viste hende endda stolt frem, og så fejede hun det bare væk, med sin dumme atlet-kæreste. Ja, okay, han kunne da også blive professionel atlet, hvis han havde lyst til det! Eller model. Han brude faktisk blive undertøjs model, det kunne han sikkert godt! Hah! Og så skulle man se, hvem der blev jaloux! … Ikke at han var jaloux, selvfølgelig.

Maddox kunne næsten ikke holde grinet inde, da han hørte Felix tilføje, at der faktisk ikke kun var én, men to babyer! Det der gjorde det sjovere, var jo egentligt at Felix i virkeligheden var en mand, så at skulle forestille sig ham med stor mave og en baby på hånden var da godt nok noget, som Maddox helt klart skulle lade være med at forestille sig. Hold da op, hvor ville han være en dårlig far... Eller mor, var det vel? Han gemte dog grinet, til de kom udenfor og gik et stykke så de kom en smule væk fra caféen. ”To! Det var sgu en god tilføjelse!” Grinede han, stadig med at fast greb omkring den anden mand, hvilket fik folk i nærheden til at vende sig, da Lennon begyndte at tale i sit normale toneleje igen. Maddox nikkede over mandens ord, da han tydeligt kunne hører hvor dette førte til. Han bed sig hårdt i læben før han endnu en gang nikkede, dog mere ihærdigt denne gang. ”Lad og tage ned og tjekke ham ud!” Konkluderede han hurtigt. Han kunne jo ikke lade være. De var jo næsten nødt til, at se hvordan han så ud, og når nu Felix havde set ham før, blev det jo kun lettere. Han var ikke jaloux. Det var han ikke. Han havde jo Felix! Felix var fin! Hvad skulle man overhoved med dumme piger, når man havde sin bedste ven, som klædte sig i dametøj, og som bare kunne lade som om, at de var et par!?

[Deleted]

Felix himlede med øjnene. "Bemærk: du tog min pung. Og sandelig flot, du sådan kan bevæge dig hele vejen fra min sofa og ned til teatret, som jeg gør hver dag, og desuden," han klappede endnu engang Maddox på hovedet. "Så kan jeg ikke fordrage kinesisk, Maddie-pigen." Hvis det ikke havde været fordi, de havde været bedste venner i så mange år, så var idioten også blevet smidt ud af huset for længst; ja, han var nok ikke engang kommet ind over dørtærsklen i første omgang. Men nu lå det jo heldigvis sådan, at Felix vidste hvilke gode stunder han ville gå glip af i bytte for de dårlige, hvis han bad Maddox om at skride ad Helvedes til.
Nu hvor han så på den pige igen, så undrede han sig faktisk lidt over, hvordan Maddox havde haft held til at score hende i første omgang. Altså, med udseende kunne han nu godt se de to sammen. Hun var en køn pige, det var hun virkelig. Og Maddox var jo også smexey! Men hun virkede meget mere moden og fornuftig, og hvordan det havde lykkedes hende at falde for Maddox i første omgang var ham en gåde. Han kunne faktisk godt huske hende. Rigtig sød pige. Måske han selv skulle forsøge sig med hende på et eller andet tidspunkt? Kunne han gøre det mod Maddox? Jo, det kunne han helt klart. Der var bare lige ham der atletkæresten i vejen, men han tjente vel ikke halvt så meget som Felix gjorde, så det var fint nok. Hun kunne jo altid bare gå og drømme om ham, som de fleste gjorde.
Det var vist et held, at det bare var opspind, for Felix og Maddox ville vist udgøre et sørgeligt forælderpar. Felix, der aldrig var hjemme og desuden ikke kunne fordrage små børn, og Maddox, der bare ville ligge på sofaen hele dagen og gå i panik når møgungen græd, fordi han ikke anede, hvad man gjorde. Ikke at Felix vidste det, men så meget desto mere grund til, at de to ikke burde få sig et barn sammen.
Felix kastede noget ikke-eksisterende langt hår tilbage, da Maddox komplimeterede hans bemærkning. Han behøvede ikke engang sige, at han allerede vidste det, for det vidste han godt, han gjorde. "Jeg lige lige bag dig!" Sagde Felix med et fast nik, men stoppede dog op for at tage sine solbriller af. "Vent..." Han tog solbrillerne på og kiggede action-film-agtigt på sin bedste ven. "Jeg er lige ovenpå dig," sagde han så igen, som om de skulle til at stoppe et atommissil i at ramme jorde eller sådan noget. Så greb han fat om Maddox' skuldre, vendte ham om og hoppede op på ryggen af ham igen. Ikke tale om at han skulle til at gå hele vejen hen til den plads. Maddox skyldte ham desuden for den der mad, så det var vel rimeligt nok. Ikke at han ikke også havde hoppet op uden en undskyldning for det, men nu havde han da én.