Post af Cher Boydell den Apr 9, 2015 16:45:57 GMT 1
@joe
Efter artiklen i Profettidende, havde Cher bevæget sig omkring med største forsigtighed. Hun syntes på ingen måde, at det var særlig sjovt, at være så udsat, som hun følte sig - og hun var konstant paranoid og flygtede fra sted til sted. Et par nætter havde hun overnattet hos Charlie - en god ven - men hun havde voldsomt brug for noget luftforandring. Hun havde aldrig været typen, der blev ret længe ét sted, og der skulle ske noget hele tiden.
Af samme grund havde hun også valgt at tage til Hogsmeade. Det var vel lidt af et sats - et farligt et, givetvis, men hun gad ikke bekymre sig ret meget om det. Hun havde fået afbleget håret, så det var fuldkommen platinblond, og hun havde taget brune kontaktlinser i, bare i tilfælde af, at hun skulle blive spottet af nogen, hun ikke havde lyst til at blive spottet af. Hun var iført et par sorte, ripped skinnyjeans, et par plain, sorte stiletter, og en hvid crop top der viste den ene skulder, med teksten ”who cares” henover brystet. Indenunder havde hun en plain, sort top på. Læberne var farvet knaldrøde som altid, øjnene indrammet med sort eyeliner og mascara. Det platinblonde hår var løst og glat. Som hun passerede et butiksvindue, stoppede hun op og så på sit spejlbillede. Nix, hun lignede slet ikke sig selv. Overhovedet. Men det måtte betyde, at ingen ville vide, hvem hun var, hvilket også havde været planen. Der var nok en del flere i Hogsmeade og omegn, der læste Profettidende, end i London.
Hun satte kursen mod Det Glade Vildsvin, og selv om hun ikke kom der tit, virkede den lille ringeklokken over døren alligevel genkendelig, som hun trådte indenfor. Kortvarigt så hun sig omkring, inden hun smuttede op i baren og slog sig ned på en stol. ”Kan jeg få et glas… ildwhisky?” henvendte hun sig til nærmeste bartender.
Efter artiklen i Profettidende, havde Cher bevæget sig omkring med største forsigtighed. Hun syntes på ingen måde, at det var særlig sjovt, at være så udsat, som hun følte sig - og hun var konstant paranoid og flygtede fra sted til sted. Et par nætter havde hun overnattet hos Charlie - en god ven - men hun havde voldsomt brug for noget luftforandring. Hun havde aldrig været typen, der blev ret længe ét sted, og der skulle ske noget hele tiden.
Af samme grund havde hun også valgt at tage til Hogsmeade. Det var vel lidt af et sats - et farligt et, givetvis, men hun gad ikke bekymre sig ret meget om det. Hun havde fået afbleget håret, så det var fuldkommen platinblond, og hun havde taget brune kontaktlinser i, bare i tilfælde af, at hun skulle blive spottet af nogen, hun ikke havde lyst til at blive spottet af. Hun var iført et par sorte, ripped skinnyjeans, et par plain, sorte stiletter, og en hvid crop top der viste den ene skulder, med teksten ”who cares” henover brystet. Indenunder havde hun en plain, sort top på. Læberne var farvet knaldrøde som altid, øjnene indrammet med sort eyeliner og mascara. Det platinblonde hår var løst og glat. Som hun passerede et butiksvindue, stoppede hun op og så på sit spejlbillede. Nix, hun lignede slet ikke sig selv. Overhovedet. Men det måtte betyde, at ingen ville vide, hvem hun var, hvilket også havde været planen. Der var nok en del flere i Hogsmeade og omegn, der læste Profettidende, end i London.
Hun satte kursen mod Det Glade Vildsvin, og selv om hun ikke kom der tit, virkede den lille ringeklokken over døren alligevel genkendelig, som hun trådte indenfor. Kortvarigt så hun sig omkring, inden hun smuttede op i baren og slog sig ned på en stol. ”Kan jeg få et glas… ildwhisky?” henvendte hun sig til nærmeste bartender.
Denne side er desværre blevet lukket ned. Vi henviser til 
