What a day!

[Deleted]

Jeromy Evan Mason
____________________

Jordan var taget indtil London. Egentlig var hun taget afsted for at se på noget nyt tøj. Hun var stadig ikke længere henne end man stadig ikke kunne se det, men det var fordi hun var så tynd som hun var i forvejen. Det ville sige. Faktisk havde hun sagt til Darcel det var fordi hun skulle finde noget tøj og hun havde da også fået købt sig noget så ved siden af hendes fod stod der to shoppeposer af dem i papir, men det var bestemt ikke hendes eneste mål med denne dag. Jordan sad på en café i hjertet af London og sad og drak af sin kakao da der trods alt var begrænset for hvor meget kaffe hun måtte drikke hvilket på ingen måde passede hende. Hun sad i en sort kjole der gik hende til hendes knæ og havde en stor sort hat på der gik en smule ned over hendes ansigt. Hun sad med krydset ben og holdte øje med vinduet i caféen mens hun ventede på at hendes aftale skulle komme. Jordan havde en gang før mødt denne mand og vidste derfor hvem han var. Hun betragtede ud af det store vindue i caféen hvordan solen skinnede på denne efterårs dag i November og bladende var mere eller mindre faldet ned af træerne. Hun var 4 måneder henne, men det kunne langt fra ses på den tynde krop. Hendes blik gled let ned over det ur der sad på hendes hånd. Et tydeligt dyrt ur med små sten hele vejen rundt i kanten. Jeromy burde være på vej. Der var 2 minutter til han havde lovet at være der og klokken var allerede 13.00. Hun havde sagt til Darcel at hun ville nå hjem inden hans aften lektioner ville starte.

[Jeromy Evan Mason]

Jeromy var på vej ind mod den café han havde aftalt at mødes med Jordan på. Han glædede sig til at se hende, da selvom de kun havde mødtes en gang før, så var hun en fryd for øjet og ikke mindst var hun en af de personer, han kunne holde ud at være omkring. Dette var endda til trods for, at han hadede kvinder. Det vil sige, han hadede dem jo ikke som sådan. Det lå mere i, at han ikke kunne holde ud at skulle have et forhold med dem. Ikke efter, at hans elskede kone havde forladt ham. Der var så for at toppe det andet, få mennesker han gad at bruge sin kostbare tid på. Han kunne godt lide at være social, sådan skulle det heller ikke forstås. Der var bare en grænse for, hvad han kunne klare at være i nærheden af. Dumhed var ikke en af de ting, han holdt af, så det undgik han. I hans øjne var Jordan dog videre intelligent, så hun var accepteret. 
Jeromy havde iført sig et gråsort jakkesæt med et blåt slips og en hvid skjorte. Bukserne matchede den gråsorte jakke. Det var sjældent, at han ikke havde jakkesæt på, og i dag var ingen undtalelse. Jakkesættet var et fast inventar, og det var kun når han var alene eller hvis han stolede på folk, man så ham i andet. For ham var symbolikken i hans jakkesæt vigtig. Ikke nok med at han følte sig som en vigtig person, men så hørte den også til hans 'røvhuls'-attitude og det var en nem måde, at tage afstand fra andre, hvis man spurgte ham. Jeromy gik da også ind på caféen på det præcise tidspunkt, de havde aftalt at mødes på. Han spottede lynhurtig Jordan, og betragtede hendes hat og hendes krop bagfra. Han kunne ikke se, hvor vidt hun var gravid eller ej, men det ragede ham egentlig også en høstak. Han satte sig overfor hende, og sendte hende et charmerende smil. "Hej, Jordan," sagde han inden han lænede sig afslappet tilbage i stolen. Hun var smuk som altid. "Jeg synes du gemmer dig bag din hat," kommenterede han med et selvsikkert smil. Han kunne ikke lade være med at pointere det en lille smule. I sin hånd havde han da også en lille pose, og dets indhold skulle Jordan have, hvis hun altså var sød. 

[Deleted]

Jordan vendte sit blik mod Jeromy idet han sætte sig ned og sendte ham et let varmt smil inden hun rystede ganske let på hovedet af ham. "Du ved også godt hvorfor jeg gemmer mig og desuden har jeg bare en kærlighed for min hat" sagde hun med et lille let fnys og rystede atter på hovedet af ham. Hun var trods alt en gravid kvinde og lige med ham havde hun nærmest kun et formål her i livet. At blive tiltfredstillet og ikke så meget andet. Han var ikke Liam som hun rent faktisk kun så for at lappe ham sammen og nyde hans venskab. Jeromy var en af de slags venner eller hvad man kunne kalde ham som hun ville have mere end blot venskab ud af. En gensidig udnyttelse på mere end en måde. Jordan vidste godt hvordan han havde det med kvinder og var faktisk på et vis punkt ligeglad. Hun havde trods alt ikke følelser for Jeromy så det gik jo nok. "Har du andre spydige kommentarer min ven eller vil du heller skabe rygter?" spurgte hun med et ganske drillende glimt i øjet. Hun vidste at Jeromy havde en del mere morale end de havde det på Profettiende og derfor vidste hun også at han sikkert kunne ligge en form for visse bånd på de rygter der måtte komme i kølevandet af deres møde. Hun havde virkelig nærmest kun en dagsorden med at mødes med ham og var ligeglad med at det var et offentligt sted.

[Jeromy Evan Mason]

”Hvorfor gemme dig? Der er da ikke nogen skam i at se mig, bare fordi din mand har kommet en ring på din finger” sagde han kortfattet, hvilket fik ham til at lyde en anelse arrogant. ”Oh well, hvis du så godt kan lide dine hatte. Jeg har ikke forstand på mode for kvinder,” forsatte han, med et skævt smil. Han lænede sig helt tilbage i stolen, og tændte en smøg, som han satte i højre siden af mundvigen. Han inhalerede og så lidt på hende. Hun var smuk. Hun mindede ham en anelse om hans egen hustru, men han skubbede tanken om hende væk. Han hadede hende, for at have forladt ham. Han forstod det ikke. Han hadede kvinder. De kunne bruges til ganske få ting, og de få ting de kunne bruge til, var at være servitrice for ham. ”Skabe rygter? Jeg troede du vidste, at jeg var en mand af sandhed. Hov ups, nej jeg var vidst ikke færdig med de spydige kommentarer, Jordan,” sagde han med et grin, og pustede noget røg ud af sin mund. Hans smøg var snart færdigrøget. Han var ret kold over for hendes graviditet, for den betød nemlig ikke, at han ikke kunne få, hvad han gerne ville have ud af hende. Jeromy var ligeglad med ham Professor Lavoie, og var ligeglad med hvilke reaktioner og følelser han ville have, hvis han fandt ud af, at han knaldede hans hustru. Så måtte han jo bare holde bedre fast i hende.

[Deleted]

“Jo lidt Jeromy. Du ved godt at pressen har en vane med twiste mødet mellem to veninder af hver sit køn” sagde hun med et drillende glimt i øjet da Jeromy trods alt selv var pressen. Han havde godt nok en smule mere morale end de havde på Profettiende når det kom til om man måtte skrive om ham og sådan, men ikke desto mindre så levede den slags aviser langt bedre af sladder end så meget andet. Hun rystede ganske let på hovedet af ham. ”Nej det har du nemlig ikke. Det er derfor du er mænd og ikke mig” sagde hun med et drillende glimt i øjet da hun ikke kunne lade være med at drille ham en smule. Jordan havde intet imod hans smøger. Hun havde trods alt ikke lyst til at fortælle ham at hun var gravid. Desuden var det ikke med ham hun var det, men med Darcel så hun kunne ikke se hvad det skulle rage ham at hun var gravid. ”Skabe rygter ja i stedet for det der pjat med dine spydige kommentarer” sagde hun med et ganske let ryst på hovedet. ”Du ved jo godt hvad jeg mener med rygter lille Jeromy, men det kan selvfølgelig være din pik of yours pludselig ikke virker mere” sagde hun med et glimt i øjet og havde da også landet sig frem så det kun var ham som kunne høre det. Hun lænede sig tilbage i sin stole og sendte ham et varmt smil. Jordan havde virkelig svært ved det der med at binde sig til Darcel og det var også derfor hun gjorde det her. Hun var godt klar over det ikke var særlig sødt overfor ham og det var selvom hun i sidste ende elskede ham.

[Jeromy Evan Mason]

”Mellem to veninder af hver sit køn? Hvornår har en veninde nogensinde været en mand, Jordan?” spurgte han med et sarkastisk smil over sine læber. Han kunne ikke lade være med at drille hende lidt, måske fordi han følte han godt måtte. Men så længe Jeromy var pressen så skulle Jordan ikke frygte noget som helst, for han kunne sagtens sørge for at afvige de artikler, som deraf måtte komme. ”Så det er det? Sikke et privilegium jeg har fået mig,” svarede han med et lille nik, og sendte hende endnu en gang et sarkastisk smil, for han kunne ikke lade være. Han ville gerne drille tilbage, især når han var sammen med en kvinde som rent faktisk kunne tåle at blive drillet. Det synes han ikke der var mange kvinder, der kunne. Han røg lidt på sin smøg og rakte sine smøger imod hende, i tilfælde af at hun ville have en. Det var almen høflighed, men mest af alt bare en vane. Høflighed var ikke et dominerende karakteristika hos ham. Han grinte en anelse af hendes kommentar, og rystede så en anelse på hovedet. ”Hvad tror du selv Jordan? Som om min pik stopper med at virke af den grund. Og jeg er ligeglad med rygter, det troede jeg du vidste. Du skal ikke være bange, snut” sagde han med et arrogant smil, da han ikke kunne lade være lige nu. Han havde magt inde for det her område, og han levede på det. Jeromy var ligeglad med hvad grunden Jordan gjorde som hun gjorde. Det var ikke det han var en del af, han ville bare gerne have noget på den dumme på en ny og spændende måde.

[Deleted]

"Venner mente jeg Jeromy din ged. Jeg er kvinde. Du skal bare forstå hvad jeg mener og ikke hvad jeg siger" sagde hun med et fornærmet glimt i øjet da han bare havde at forstå hvad hun mente. Hvor svært kunne det lige være. Nogle gange var Jeromy bare ganske irriterende, men hun kunne nu godt li ham alligevel. Jeromy måtte så også gerne drille hende. De var trods alt virkelig gode venner. "Ja ikke? Jeg synes bestemt det er noget stort" sagde hun med et drillende glimt i øjet da hun ikke kunne lade være. Hun var godt klar over at han var pressen, men han kunne jo ikke styre hvad Profettiende skrev og hvad de ikke skrev. Jordan forstod godt han gerne ville drille igen når hun kunne holde til det. Jordan rystede ganske let på hovedet da hun ikke havde lyst til at ryge lige nu. Det skete nogle gange så det var ikke fordi der var noget usædvanligt ved det. "Jeg ved godt du er ligeglad med rygter" sagde hun og blinkede let til ham. Det var derfor det var så sjovt at drille ham. Jordan vidste godt han var ligeglad med hvorfor hun gjorde som hun gjorde og det var sådan set også fint nok. Jordan sendte ham et smil. "Ryger du færdig så vi kan komme videre eller?" spurgte hun med et glimt i øjet da hun var en små utålmodig ung dame til tider.

[Jeromy Evan Mason]

”Nå skal jeg det?" Spurgte han en anelse sarkastisk, og havde godt lagt mærke til at hun var blevet fornærmet, da det ikke var ret svært at læse Jordans følelser på det punkt. Virkelig ikke. Det var heller ikke fordi han var fuldstændig ignorant overfor andres følelser, han valgte bare at han ikke gad ar bruge sin tid på det. Han gad jo heller ikke bruge tid på nogen der var ked af det og trist, og derfor undgik han det altid. Det var nok også det, der i sidste ende havde fået hans kone til at skride sin vej. Han savnede hende, men det ville han ikke indrømme. Han var så også rimelig bitter over hun havde skredet, for han kunne ikke helt forstå det. Jordan var en af de ganske få personer, især kvinder, som han kunne holde ud at snakke med også som en ven. Han gad bare ikke at han skulle være en, som hun kunne betro sine følelser til. Der gik grænsen. ”Det er det da også, ja” svarede han med et arrogant smil over sine læber, og et blink i øjet. Han vidste godt han ikke kunne stoppe hvad Profettidende skrev, men det betød ikke at han ville prøve. Han kendte jo godt Rachel, og han kunne altid forsøge at overbevise hende ellers vidste han godt hvad han kunne lokke med. Han lod være med at give hende smøgen da hun rystede på hovedet, da hun tydeligt ikke havde lyst til den, hvilket også var okay. ”Jamen det er godt for dig at du ved noget.” sagde han og grinte lidt da hun begyndte at drille ham. ”Ja, jeg er færdig nu” sagde han og askede sin smøg, inden han rejste sig op. Han huskede at få sin pose med diamanthalskæden med sig.

[Deleted]

"Ja lige præcis. Det er godt vi forstår hinanden you son of a bitch" sagde hun med et drillende glimt da hun ikke kunne lade være med at drille ham bare en smule. Hun vidste godt at hun var nem at læse og især for folk der kendte hende så som Jeromy. Jordan vidste så ikke at Jeromys kone var gået. Hun troede på historien om at hun var død ligesom Jeromy selv gjorde. Hun vidste dog godt hun var en af de få som han kunne snakke med som ven. Jordan var desuden ikke typen der havde kvinder som venner. De gik hende på nerverne. Så var den ikke særlig meget længere end det. Hun kunne simpelthen bare ikke med kvinder og det var trods for hun selv var ligeså sladdrene et væsen som hun anså andre kvinder for at være. Jordan var så hellere ikke typen der havde behov for at høre om andres følelser, men hvis de ville snakke om dem så lagde hun da gerne høre til. Det skulle da heller ikke være sådan. "Så er vi enige" sagde hun med et glimt i øjet og grinte en smule for sig selv. Jordan elskede både Profettiende og Jeromys avis. Hun var også ligeglad med om han kendte Rachel eller ej. Normalt ville Jordan gerne ryge, men hun ville ikke skade hendes børn. Hun kunne trods alt godt fornemme de var Darcels og meget ville hun byde Darcel, men ikke at hun havde røget nær hans børn. "Jeg ved en del og det ved du godt. Nu skal du ikke være flabet" blinkede hun til ham og mente det dog på samme tid. Der var begrænset for hvad hun gad finde sig i. Hun nikkede let til at hun var færdig og rejste for at gå med ham.
Hun regnede nu også med at han havde smykker med. Ellers vidste han godt at han bestemt ikke ville få noget som helst. Jordan var trods en dyr dame selvom hun havde været sammen med et par stykker ved siden af Darcel. "Så hvor går vi hen?" spurgte hun med et varmt smil over sine læber og flirteden blik

[Jeromy Evan Mason]

Jeromy tog hende til et hotelværelse, han havde lejet. Pr. princip var det sjældent han tog sine kvinder med ham til ham selv, da han ikke ville have de vidste hvor han boede eller fordi det var langt fra hvor han var. Jeromy havde det dog anerledes med Jordan på det punkt, så lige nu var det mest af alt fordi de var langt fra hans hjem. Han førte hende da også til hotellet og flåede nærmest tøjet af hende, for at have en dag med hende og krøllede lagner. 

//Out//