Lightning stroke twice!

[Trescott Roden]

"Ja det siger du nu." Han prøvede at se meget alvorlig ud, men det brede smil på hans læber ødelagde den illusion ret hurtigt. Måden hun til gengæld lynhurtigt kunne switche over fra at være den drilske lidt påståelige kvinde, til den alt for uskyldige pige, ville han aldrig lærer at forstå. Hun gjorde det fra det ene øjeblik til det andet, og det var en af grundende til at han nok aldrig ville kunne være oprigtigt sur på hende. Armene blev lagt over kors og han fandt det mere autoritære udtryk frem,igen ikke helt så vellykket som han havde ønsket. "Er du nu også sikker på det?" Han elskede når hun spillede uskyldig, især fordi han godt vidste at under den pigede overfalde, havde hun så meget mere at byde på, og han måtte jo nok erkende at hun langt fra var uskyldig når alt kom til alt.

Indvendigt morede han sig kongeligt over at hun lod til at panikke en smule over hans pludselige indskydelse, men han havde ikke helt tænkt sig at opgive det helt endnu. "Jeg har frokost pause," kommenterede han som retfærdigtgjorde det alt, "jeg får ikke løn i min pause, så teknisk set er jeg ikke på arbejde lige nu." Det var ret tydeligt at han selv mente det var et pokkers godt argument. "Desuden går din far hellere en stor bue udenom mit kontor frem for at komme herind." Tilføjede han.
Jovist måske det var en smule risikabelt at gøre det her og nu, men alene spændingen ved det var nok til at gøre ham en smule mere opsat på det, og det dybe kys hun efterfølgende gav ham, fortalte ham lidt om at skønt hun sagde nej, sagde hendes krop noget lidt andet. Han lod hende bryde kysset og sendte hende på den baggrund et lidt anklagende blik,der kort efter gik over i de blik der afslørede hun lige havde gjort det til en udfordring for ham, "Skal vi vædde?" Spurgte han blot og lod hænderne glide fra hendes bagdel ned til hendes baglår for at løfte hende op så han kunne sætte hende på skrivebordet, hvorefter han forsynede hende med endnu et længselsfuldt kys.
Oprindeligt havde tanken bare været at drille hende lidt, men da hun sagde aldrig blev det til en udfordring for ham, og han bakkede aldrig væk fra en udfordring.

[Alyxia Iearen McBeth]

Den uskyldige rolle havde Aly påtaget sig siden deres skolegang, men i dg udnyttede hun den mest til egen fordel, særligt overfor Scott, forid hun vidste hvor svært han havde ved at være sur på hende. Hun lagde hovedet på skrå og sendte ham et lidt for varmt smil. Uanset hvor sød og charmerende han kunne være, så havde hun ingen planer om at gøre det med ham her på kontoret, det var simpelthen for farligt og for grænseoverskridende for hende lige nu! En mild latter slap hendes læber, i det mindste kunne hun da opleve glæden ved at se ham prøve. "Selvom du har frokostpause så er du på arbejde min skat, du opholder dig på din arbejdsplads, dit kontor, det kommer ikke til at ske," vedblev hun og lagde hænderne på hans bryst. Lige denne her gang, havde hun ikke tænkt sig at give sig. "Desuden... så har min far somme tider beskeder at bringe som din chef, og jeg er ikke dum nok til at tage chancen, vi har ikke råd til at du bliver fyret," påpegede hun og prikkede ham lidt drillende på brystet.

Desværre talte hendes krop lidt et andet sprog end hun selv gjorde. Kysset var dybere og mere intenst end det egentlig havde været meningen og hun lod sig jo nok fører lidt for meget af at han var så pokkers insisterende. Der var alligevel noget ret intenst over at blive ført op på skrivebordet på den måde. Hendes hjerte slog lidt forræderisk hurtigt og gav hende lyst til ting, som hun slet ikke burde have lyst til. "I så fald taber du. Jeg kom bare forbi for at se din reaktion Scott, fejringen må vente til du kommer hjem, men så lover jeg også at du finder mig i den lille røde sag du købte sidste uge. Den skal jo nå at bruges inden jeg ikke kan passe den mere," påpegede hun og lagde sin pande mod hans.

[Trescott Roden]

Scott havde en ret slem ide om at Aly godt var klar over helt præcist hvor charmerende han fandt hende. At hun godt vidste at han ikke kunne modstå hende slet ikke når først hun smurte tykt på, han faldt for et hver eneste gang, skønt han efterhånden burde vide bedre. Han himlede med øjnene af hendes fornuftige ord. Indeni prøvede han så vidt muligt at finde et godt comeback til den, men det var nu lidt svært når han vidste at hun havde ret. "Pfff detaljer." Endte med at blive hans bedste bud som han let slog ud med hånden. Hvor han hadede når hun vandt på den måde.
Hendes næste ord fik ham dog til at sende hende et meget vigtigt blik, "hov hov, x-chef." Pointerede han i en vigtig tone, "din far stoppede med at være min chef da jeg overtog mit eget team." Brystet blev skudtlet frem for at understrege autoriteten han selv mente han havde.
Skønt Matthew ikke længere var chef over ham, så han ham nok alligevel lidt på den måde når alt kom til alt.

Alt dette blev dog glemt i kysset og i nogle lange glædelige sekunder troede han faktisk at han havde fået overtalt hende sådan som kysset blev dybere og hun lod sig føre op på skrivebordet. Da hun brød kysset for igen at snakke fornuft sukkede han opgivende og sendte hende et blik fyldt med barnlig bebrejdelse. "Men der er så lang tid til," mumlede han og lænede sig frem for at kyse hendes hals kort, dog rettede han sig hurtigt op og så på hende med udpræget begejstring, "Har du så tænkt dig at have trusser på indenunder?" Spurgte han ind og kunne godt mærke at det nok ikke var det bedste emne at have lige her og nu, slet ikke når han stadigvæk havde nogen timers arbejde forude.

[Alyxia Iearen McBeth]

Selv før deres venskab havde udviklet sig til mere, havde Scott altid haft lidt en svaghed for hende. Aly havde altid vidst at hun kunne charmere sig ind på ham, desværre gik det lidt begge veje hvilket han også lod til at have fået øjnene op for, hvilket hun synes var lidt mere ærgerligt. Hun smilede lidt triumferende, velvidende om at denne her havde hun vundet, selvom han ikke ville være ved det. "Godt forsøg," hun lod sin næsetip stryge blidt hen over hans, mens hendes arme gled omkring hans nakke.
På nuværende tidspunkt følte hun sig ikke vildt gravid, men maven var heller ikke vokset det helt store. Dog vidste hun også at det var et spørgsmål om tid før hun ikke længere ville kunne være i sit eget tøj, og det skulle udnyttes mens det kunne. "Undskyld mig.. tidligere chef. Jeg havde lige glemt at du var blevet en af de store, stygge," sagde hun lidt flabet. Det ville nok næppe stoppe hendes far alligevel.

Det var ikke overraksende at Scott blev et totalt barn på grund af det her. Hun himlede med øjnene og trak ham lidt mere ind til sig. "Så har du noget at glæde dig til," påpegede hun og lagde sin pande mod hans. Desuden tændte det hende lidt, at vide at han gik og tænkte på hende hele dagen fra nu af og til han kom hjem. Mere end at tage en hurtig omgang på et kontor hvilket kunne blive en yderst pinlig situation. Med et lidt lumsk blik, lænede hun sig frem. "Niks," hviskede hun stille, før hun slap ham og skubbede ham lidt væk så hun kunne komme ned fra skrivebordet. "Din frokostpause er snart forbi.. vi ses jo senere," sagde hun og svang sin taske over skulderen før hun kyssede hans mundvige med lidt brændende kinder. Derefter vendte hun sig mod døren og forlod hans kontor med et lidt for muntert smil.

//Out