Not a friend

[Deleted]

Diaval rystede svagt på hoved, en så diskret handling at hun nok ikke så det, men det var heller ikke hende han rystede af, men ham selv. Det var smilet som ligepludselig gik ham på, han viste aldrig folk sine følelser og det var nettop det han lige havde gjord, han havde vist at han rent faktisk kunne smile ægte og for ham, var det li med en svaghed og noget han ikke skulle have gjord. Hans vrede tanker, skubbe han til sidst væk for han gad ikke spilde tid på det nu, det måtte han straffe sig selv for senere og det kom nok til at gøre ondt. Diaval vendte opmærksomheden imod hende igen, efter et kort sekund at have været sådan lidt fraværende, men nu var hans øjne igen fuld fokuseret på hende. Han tog kort sit glas for at tage en tår, før det igen blev placeret på sin plads, og sendte hende et skævt smil imens han lagde hoved let på skrå. Han kunne se hendes usikkerhed, nærmest mærke den fordi dyret i ham lå lige under overfladen og var klar når som helst, til at tage overhånd og styre ham men han havde kontrol over det, bedre kontrol end mange andre med samme evne. Han nikkede let til hende og satte sig lidt bedre til rette" det skal du da også være glad for" svarede han let, med en undertone af alvor fordi han jo selv igen forældre havde, de kunne åbenbart ikke klare at have et barn og han forstod slet ikke at hans mor, ikke havde fået fjernet barnet før han blev født, men han var nu glad nok for at leve. Men havde altid været jaloux over at andre voksede op i familieler, at de fik al den kærlighed de havde brug for og ikke skulle klare sig selv som han havde. Han kørte en hånd igennem håret, da spørgsmålet endelig kom, hun spurgte ind til ham " jeg er opvokset på et børnehjem for magiker, i Bulgarien" startede han langsomt ud, imens han så tænksom på hende " det  var ikke ligfrem et venligt sted, og det gjaldt om at være den stærke, for ikke at ende som offer for mobbning" sagde han lidt mere stille og en anelse bitter, det havde ikke været en god barndom. Han sendte hende et let smil og lænede sig lidt mere tilbage, kunne se på hende at hun også var ved at være træt" jo det syntes jeg da, du virker som en der kan lide selskab" sagde han og betragtede hende let, hendes næste ord fik ham næsten til at føle medlidenhed, men ikke helt dog tæt nok på" Jeg forstår dig udmærke, jeg har ikke selv en uddannelse" sagde han stille" men jeg er sikker på, at du vil kunne klare det " sagde han så mere roligt" du virker træt, skal vi bare sove nu og så snakke når du har fået sovet ordenlig" sagde han med en rolig stemme, håbed på han ikke skræmme hende væk.  Diaval satte sig lidt mere op, før han tog sit glas igen og drak det sidste slat af den gyldne væske.

[Rae James Grayson]

Rae var lige på kanten til, at spørge hvad han tænkte på, da han pludseligt virkede fraværende - da han så så ud til at fokusere på hende igen, var hun glad for at hun havde tøvet. For hun var stadig ikke sikker på, hvor meget han ville svare på, og hvor meget hun havde lov til at spørge ind til. Mens smilet, det var i hvert fald falmet allerede. Eller, han smilede jo godt nok, men det ægte smil fra før. Men hun ville virkeligt gerne vide, hvad det var han tænkte på, og hun hadede sig selv for at have en så forbandet nysgerrighed. Det var uden tvivl også på grund af den, at hun havde kedet sig så meget som lille. Altså, når først det hele var set, hvad skulle hun så være nysgerrig over? Udover hendes far. Og det gad hun ikke, for der var intet at finde ud af. Hendes far var væk, og hun levede ganske udemærket uden ham. "Det er jeg også," svarede hun. Hun blev blot mere nysgerrig over, hvad han ville svare, fordi han lod til at længtes efter noget hun havde. Noget, han ikke havde længere - eller bare aldrig havde haft. Forklaring kom, til hendes glæde, uden nogle problemer. Hun måtte åbenbart gerne spørge lidt. Og hans forklaring.. Hun ville være nødt til at komme med mere. Kunne ikke lade være. "Det gør mig ondt," sagde hun oprigtigt, og lagde en medlidende hånd på det stykke af hans ben, der rørte hendes, uden at tænke over det. Hun fik mere eller mindre ondt af den ellers ret dystre mand, især ved bitterheden i hans stemme. Men endnu et bid i læben, fortsatte hun. "Og... Durmstrang derefter?," gættede hun, og så spørgende på ham, med et sikkert unødvendigt, opfordrende smil. Hun udstødte et let grin, ved hans ord omkring at hun kunne lide selskab. "Tjah, du har vel helt ret dér," sagde hun, og sendte ham et skævt smil. For hun kunne godt lide selskab... Men havde til tider brug for at være alene. Dette skete kun mere og mere. Hun tog en tår til at glasset, der stadig hvilede mod hendes lår, for så at sætte det tilbage på natbordet endnu en gang.
"Det er jeg glad for, at du siger." Hendes øjne glødede varmt, og han var nok ikke klar over hvor meget det rent faktisk betød, også selvom det sikkert blot var en høflig gestus. Men hun havde virkelig brug for noget til at sætte hende igang. Få hende til at tage sig sammen. Hun rynkede brynene et øjeblik. "Her?" Spurgte hun, en smule overrasket. Men hun burde jo ligesom havde regnet ud, at de ville ende med at sove der. Man lejede ikke et værelse, bare for at snakke. "Øh, jo..." Tilføjede hun lidt efter. Så sig en smule hjælpeløst om efter en anden seng, som hun udemærket vidste ikke var der. Og hun havde intet at tage på, udover skjorten. Så hvis det endelig var sådan det skulle være, sov hun i den og jeans.

[Deleted]

Diaval trak let på skulderen, og kørte en hånd igennem håret" du behøver ikke have ondt af mig kære, jeg har jo overlevet det" svarede han kort, fordi sådan nogle ord aldrig var noget han helt kunne klare og hører. Han var jo ikke van til, folk som følte med ham, kun en anden person kendte ham så godt og kunne få lov til det. Det havde været en af fyrene på hans skole , som vare et år yngre og et mobbeoffer, men Diaval fandt hans selskab behageligt og havde taget ham til sig. Dermed var mobningen af knægten, stoppe fordi de ikke turde gøre ham noget, når de så kunne ende i problemer med Diaval. Han var en af de fyre, som igen turde sige imod eller lave numre med, og de ønske langt fra at komme op og slås med ham, for den gang var hans temperament utrolig stort. Han havde ikke rigtig taget undervisningen seriøs, altså ikke den del der var med at lave lektier, for dem gad han ikke og lave, mest af alt fordi han havde problemer med at læse og ikke ville indrømme det for nogle. Han havde brugt mere tid på at skabe problemer, og lave alt det man ikke måtte og straffene på den skole, var langt fra for tøsedrenge. Nogle af hans ar, kom fra straffene men han havde taget dem som en mand, uden tegn på følelse. Han nikkede let til hende" det gjorde jeg" startede han roligt ud, før han smilede skævt" men jeg blev smidt ud på 6 årgang, på grund af tyveri fra en læres kontor" sluttede han ærligt af, da han gerne ville se hendes reaktion på nettop, sådan en ulovlig men også farlig ting. Men det ville nok ikke komme som et chok, for hans mystiske væsen, kunne man sagtens forstille sig var tyv eller noget andet farligt. Diaval lo kort, før han sendte hende et let blik" de er ihvertfald modig, at turde være sammen med en fyr som mig"lød det fra ham, med en mystisk undertone i stemmen som hurtigt forsvandt igen. Diaval slog ud med armene " ja her, og bare rolig jeg gør dig intet"sagde han, hvorefter han så på hende med et blik, der kort viste at han talte sandt. Han kunne godt se hendes blik og forstod hende på en måde godt, derfor trak han sin t shirt af, hvorefter han rakte den til hende " her du kan sove i den" sagde han venligt, før han rejste sig op og strakte sig let. Hans ryg var arrede men der var desuden en stor tatovering af en ravn, og hans overkrop var muskuløs men også mærkede med ar af forskelige typer og dybder. Som han stod der så han ret så godt ud, han trak roligt sine bukser af for så at ligge dem på gulvet ovenpå sin kappe, nu var han blot iført et par mørkegrå boxershorts. Diaval så kort på hende" jeg smutter lige ud på toilettet, så kan du klæde om imens " sagde han høfligt, før han forsvandt ud på det lille badeværelse og lukkede døren efter sig. Diaval gik kort på toilettet, før han stillede sig foran spejlet og kiggede på sig selv, inden han skyllede munden, for så at træde ind i værelset igen. Han gik hen til sengen, for at ligge sig i modsatte side af hende og smutte under dynen, imens han let betragtede hende.

[Rae James Grayson]

Rae trak på skuldrene, da han virkede rimeligt afvisende overfor hendes medlidenhed. Hun tog det nu ikke tungt, for det var ikke fordi, hun havde regnet med andet end det. Han var ikke lige typen, man havde medlidenhed med. Hånden fik hun også hurtigt taget til sig, da hun opdagede at hun havde flyttet den. Hun greb om glasset, for at tømme den sidste sjat af vandet, og satte den dermed tilbage på natbordet. Hun hævede et øjenbryn, da han fortalte at han var blevet smidt ud, og hvordan det var sket. Og så skræmte det hende en smule, at det ikke engang overraskede hende. Hun smilede let. "I så fald, var du var vidst værre end mig," svarede hun, en smule drilsk, i et forsøg på at hæve stemningen lidt. Hun havde aldrig været den bedste i skolen selv, og havde da også tilbragt eftermiddag efter eftermiddag på læreværelset.. I færd med at planlægge noget nyt, hun kunne more sig med. Sådan var det gået længe. For mange regelbrud.. Men aldrig slemt nok til, at hun blev smidt ud. Og det var heller ikke særligt tit, at hendes 'jokes' blev opdaget.. Eftersidningerne stammede mest fra en hel del manglende hjemmearbejde. Hun rystede svagt på hovedet, at det han sagde. "Uha, nu bliver jeg bare bange," sagde hun, langt fra alvorligt og i en munter tone. For det gjorde hende alt andet end bange. Det vækkede blot hendes nysgerrighed omkring ham endnu mere.
"Det tror jeg skam heller ikke om dig," forsikrede hum ham, en smule forfjamsket, men ganske ærligt. Det gjorde hende i virkeligheden ikke så meget endda. Hun tog imod hans T-shirt, som han trak den af. Havde ikke ligefrem tænkt sig, at det var sådan aftenen ville udvikle sig. Og hun var stærkt i tvivl om, hvorvidt det var godt eller dårligt, med den drejning det tog. "Tak," mumlede hun, og sendte ham et smil. Hendes blik fulgte kort de markerede muskler - og ar - på hans mave. Dog så hun hurtigt ned, da det gik op for hende, at han tog bukserne af også. Hun nikkede, da han gik ud på toilettet, selvom han havde vendt ryggen til. Hun så kort efter ham. Undrede sig over, at han kunne forholde sig så rolig.. Og høflighed. Før du ombestemmer dig, tænkte hun, da hun hurtigt knappede skjorten op, og trak den over hovedet. Som hun havde forudset, var hans T-shirt ret stor. Og varm. Den faldt, til hendes glæde, lidt ned over hendes lår, så blot de slanke, blege ben stak ud, da hun hev jeansene af, for så at folde tøjet sammen. Hun bemærkede ham dog ikke med det samme, da han kom ind, og håbede blot at han ikke havde set noget. Hun satte selv kursen mod badeværelset, og sendte ham et smil på vejen. Døren lod hun stå på klem, da hun blot gik ud for at pjaske lidt vand i ansigtet. Med hænderne på kanten af vasken, lænede hun sig let frem, for at se sig i spejlet over vasken. At hun var Træt, var stadig tydeligt. Hun rettede formålsløst på håret, før hun gik ind i værelset igen. Stoppede kort op, da hun så ham lige i sengen, før hun selv lagde sig på siden, med ansigtet mod ham og et let, træt smil over læberne.

[Deleted]

Diaval kunne ikke lade være med at smile, over hendes kommentar, for han regnede da heller ikke med at hun havde lavet så mange ting, som ham selv. Alle lære kendte hans navn og de var alle efter ham, fandt på nye måde at straffe ham på i håb om at han ændre sig, men det gjorde han jo langt fra for tre år efter han stoppede, havde han dræbt en mand. Men det var ikke hvem som helst, det havde været den ældre troldmand som havde lært ham om animagus, men manden var blevet sindsyng til sidst og prøvede at dræbe Diaval, men han havde været hurtigere, til at kaste den dødbringende besværgelse, en den ældre herre. Lige siden den dag, var Diaval blevet til en forbryder, en som ville gøre nærmest alt for penge om det så var drab, eller kidnapning sagde han aldrig nej. Så ja han levede sit liv farligt, men også meget ensomt og det bedste ville nok være, vis der en dag var en kvinden som kunne få ham lidt væk fra al det mørke, men det ville kræve en stærk kvinde. Diaval smilede til hende" jeg tror ikke du vil vide, hvor meget ballade jeg har skabt på den skole"sagde han drilsk og sendte hende et legesygt blik, før han så lidt rundt. Diaval skubbede blidt til hende, da hun begyndte at blive lidt flabet " nå er du nu sikker på det? der er mange skræmmende ting du ikke ved om mig" sagde han roligt, måske en smule for roligt? Han betragtede hende, da han kom ind igen, konstaterede at hun så godt ud i hans bluse og kiggede lidt efter hende da hun gik ud på badeværelset. Diaval brugte tiden imens, på at ligge sig bedre til rette, og vendte blikket imod hende da hun kom ind igen, han sendte et skævt smil imod hende. Da hun lagde sig ved siden af ham, selvfølgelig med mellemrum, kiggede han hende dybt i øjnene og gabte så let " jeg håber du kan sove godt" sagde han høfligt, før han vendte ryggen imod hende for at ligge på siden og fordi han ikke regnede med at hun ville komme tætter på. Han ville dog intet have imod og ligge tæt, men det måtte være op til hende, om hun havde opfangede den korte flirtende glimt i hans blik. Nu hvor han lå med ryggen til hende, kunne hans store tatovering tydeligt ses, den fyldte hele det øverste af ryggen og var smukt lavet. Diaval faldt ikke i søvn med det samme, han lå og tænkte på dagens hændelse, om hvordan det var gået ind til videre, men til sidst gav hans krop efter og søvnen overtog hans krop samt sind og lagde ham i en rimlig dyb søvn... 

[Rae James Grayson]

Rae smilede for sig selv, da der dukkede et billede af en lille Diaval med sort pjusket hår, beklædt i Durmstrangs skoleuniform, snigende rundt på skolen med et lumsk smil - det samme lumske smil, som hun allerede havde set flere gange den aften. Og på en eller anden måde godt kunne lide. Nu havde hun ikke den mindste idé om, hvordan Durmstrang så ud, men forestillinger omkring det, det havde hun i det mindste. Selvom det nok var det rene opspind, for hun vidste overraskende lidt om den bulgarske skole. "Nej, det vil jeg nok ikke" Hun lagde armene over kors, og forsøgte, ret. Mislykkes, at se anklagende på ham. "Men jeg kan nu forestille mig det..." Sagde hun, og fortrød i det samme. Var det at gå over stregen? Smiletblegnede et øjeblik, og hun skyndte sig flovt at komme videre i samtalen. Ignorere det hun lige havde sagt - og hævede de parader hun havde en smule igen. Husk det, tænkte hun, du ved ikke hvad han kan finde på. Alligevel overvejede hun på ingen måde muligheden for at liste væk når han faldt i søvn. For det første, virkede han som en der ville opdage det, og for det andet var hun ikke færdig med ham. Hun havde flere spørgsmål, og han var stadig forfærdeligt interessant. Hun var i tvivl om, hvordan hun skulle reagere på det han sagde, men hun tog det med et udfordrende smil. "Nå? Det må du jo fortælle mig om imorgen," sagde hun, og hævede et sigende øjenbryn. Igen opstod bekymringen om, om hun blev for modig, og sagde for meget. Hun kunne forestille sig, at det var rigtigt det han sagde. Og hun var i tvivl om hvorvidt hun faktisk havde lyst til at høre det.. Det var dog ikke det store opgør der behøvede, før hun kom frem til, at det ville hun nok gerne, hvis hun kunne få lov.
Med dynen oppe omkring sig, indfandt trætheden sig hurtigt, og hun smilede let og tilfredst. "I lige måde," svarede hun, med samme høflighed. Hun bed sig i læben, da han vendte ryggen til. Vidste ikke helt, og hun ville kunne falde ii søvn - det viste sig dog ikke at være det helt store problem. Hun betragtede fascineret ravnen på hans ryg, og lod hånden glide over sin egen skulder, hvor hun selv bar en ulv bag foran et træ. Efter kort tid, da han lod til at sove, var hun selv i en form for trance mellem søvn og vågenhed. Hun tænkte i hvert fald ikke over det, da hun rakte ud, og meget blidt og kort lod fingrene følge noget af ravnens ryg, før hendes hånd klaskede ned på sengen helt ovre ved Diavals ryg, og søvnen endelig indtraf.

//Du må virkelig, virkelig undskylde det sene svar, jeg har været i Østrig fra sidste lørdag, fik ikke lige sagt noget D:
Tænker at vi bare kan fortsætte om morgenen - medmindre du har en idé til noget nu altså //

[Deleted]

Diaval mærkede gennem søvnen hendes hånd, imod hand ryg og et kort smil gled over hans læbe, imens hans drømme blev en smule lysere, og i søvne vendte han sig om imod hende, en arm blev lagt over hendes mave og han rykkede en smule tætter på hende. Dog var han ikke bevist om dette, lige nu så han så fredfyldt ud, som han lå der og sov tungt, uden den mindste frygt. Han vidste at hans herre Drakan ikke ville blive glad, for at han lå her ved siden af en ikke fuldblods, men denne aften havde han været ligeglad, han gik ikke så meget op i det som herren gjorde. Han skulle desuden også snart fuldføre en opgave for den mægtige herre, det var en opgave der bestod i at kidnappe ministeren for magi, ikke at dræbe hende men holde hende fanget og pine hende lidt, før hun skulle slippes fri. Dog skulle han, rode lidt med hendes sind og få hende til at glemme Diavals stemme samt udseende, det eneste hun skulle huske var smerte, fangeskab og navnet på Drakans hær Dark Side. Da solen begyndte at stå op, vågnede han selv og betragtede hende kort før han rejste sig stille, for så at gå ud og tage et varmt bad. Efter dette tog han tøj på og smuttede ned for at hente to brunch tallerkener, samt noget græskarjuice. Da han kom tilbage, sørgede han for at larme med døren, for at vække hende imens han bar bakken med mad hen til det lille spisebord, hvor han selv tog plads og hældt lidt juice op i det ene glas til sig selv. Diaval så hen imod hende" godmorgen sovetryne" sagde han, en smule træt for morgenmenneske var han ikke ligefrem, men heller ikke morgensur som mange andre. Han sendte et skævt smil imod hende, før han tog sig en tår af glasset og lænede sig afslappet tilbage i stolen. 

// Undskyld det lidt dårlige svar//

[Rae James Grayson]

Hun slog pludseligt øjnene op, da hun mærkede armen på hendes mave. Hun så direkte ind i hans baghovede, og hun kom til at smile svagt, hvilket blot viste hvor træt og langt væk hun var. Hvis hun havde været rigtigt vågen, ville hun heller ikke havde bevæget sig lidt tættere på, så hendes overkrop, dog dækket af T-shirten, rørte hans, men det gjorde hun altså, halvvejs i søvne. Og så faldt hun i søvn igen. Drømmene var utydelige, hvirvlede sammen, og hun huskede ikke noget, andet end et eller andet om Diaval, da hun slog øjnene op igen, og så sig forvirret om. Havde et øjeblik glemt hvor hun var, indtil hun fik øje på ham i døren. "Godmorgen," svarede hun. Et øjeblik lod hun sig falde tilbage i sengen igen, med lukkede øjne og et smil, før hun svingede benene udover kanten af sengen. Varmen steg op i kinderne, fulgt af en lyserød farve, da det gik op for hende at hun ikke havde bukser på. Og så havde hun endda slet ikke tænkt over det blonde morgenhår. Flovt greb hun sit tøj, og skyndte sig ud på badeværelset, idet hun mumlede noget om at skifte. Hun trak hurtigt hans T-shirt af, og fik skiftet, da hun fik øje på morgenhåret i spejlet. Hvad havde hun tænkt på sidste aften? "For faen," mumlede hun, og glattede det hastigt en smule. Da det var ordnet, lagde hun dog også mærke til, at den lange nat havde været god for hende. Randerne var mindre, huden mere frisk og med farven let tilbage, og øjnene ikke længere røde. Da hun kom ud, gik hun hurtigt over til spisebordet, for at sætte sig overfor ham. Hun rakte, en smule pinligt berørt T-shirten til ham. "Her." Mumlede hun "Tak for lån," tilføjede hun, med et fåret, men sødt smil.
Ligesom han havde gjort, hældte hun græskarjuice i hendes eget glas. Det gik op for hende, hvor meget han egentligt havde hjulpet. Ikke lige hvad hun ville havde troet. Hun slog blikket ned, da hun tog beslutningen om at sige noget til det. "Tak for det," mumlede hun lavmælt. Kunne høre, at det var uklart hvad hun talte om, så med et lille suk, tog hun sig sammen, og mødte hans blik med et muntert glimt i øjet. "Virkelig - tak."

[Deleted]

Diaval smilede skævt, da hun vågnede op og hurtigt lage sig igen, men hun kom dog hurtigt ud af sengen. Hun så da langt fra værst ud, med morgenhår og iført hans bluse, for hans skyld kunne hun skab bare beholde det på. Men hun var meget hurtigt ude på badeværelset, han trak svagt på skulderne og tog sig en slurk fra sit glas. Kvinder var ikke til at forstå, de ville bare se godt ud hele tiden, selvom de så godt ud nærmest lige meget hvad, men han valgte ikke at kommentere på det lige med et samme. Diaval gav hende kort, elevatorblikket da hun trådte ud fra badeværelset" styr på det?"spurgte han stille, med et hævet øjenbryn og rolige øjne. Her til morgen var han mere afslappet end normalt, han følte sig sikker men dog inderst inde, var han bange for at Drakan ville finde ud af at han havde været sammen med hende. Herren ville pine ham, og Diaval håbede inderligt at dette møde ikke var blevet opdaget, men hvem skulle sladre? Drakan havde ikke så mange folk på sin side endnu. Han kørte en hånd igennem håret, imens han fulgte hende med øjnende som, hun fandt plads overfor ham og rakte hans t-shirt imod ham og tog roligt imod den. Diaval tog sin bluse på igen, selvom han faktisk bedre kunne lide at have bar overkrop, men hvis det gjorde hende utryg skulle han da nok få den på. Han sendte hende et skævt smil" så lidt, den klædte dig" svarede han, en smule flirtende blot for at se om hun turde lege den leg, for hun var da en smuk kvinde og han kunne ikke dy sig for at flirte lidt. Diaval begyndte at tage lidt mad" håber du fik sovet godt" sagde han roligt" er du sulten? bare tag jeg hentede det, da jeg vågnede" svarede han roligt, imens han skar lidt mad ud for så at spise det, før han lænede sig tilbage. Han lage armene bag nakken, betragtede hende roligt for så at sende et lidt frækt blik til hende, før han smilede et at sine ægte smil igen, og med et blik der fortalte at hun var smuk. Diaval lo blidt" du behøver ikke takke, jeg kunne jo se de trængte til søvn" sagde han let, før han så kløede sig i nakken for så at tage sit glas og drikke lidt mere. Han håbede lidt at hun ville flirte tilbage, men selvfølgelig kunne hun jo finde ham frastødende så det var vel helt op til hende, han ville ikke tvinge hende i seng med sig.

[Rae James Grayson]

Rae bemærkede godt elevatorblikket, han sendte hende, da hun kom ud, og på en eller anden måde, gjorde det hendes ellers ret anspændte holdning mere afslappet. Paraderne, hun havde haft oppe aftenen forinden, var vendt mere eller mindre tilbage, kunne hun mærke. Hun havde næsten glemt, at han havde været sød mod hende. Han var måske ikke så farlig? I hvert fald, blev de sænket igen, paraderne, selvom de måske var nyttige. Hun trak på skuldrene. "Jeg har altid styr på det," sagde hun drillende. Mest fordi hun rimeligt oplagt ikke havde haft styr på nok i den seneste tid, og det måtte han næsten have bemærket. Hun vidste virkelig ikke, hvad der skete med hende, da hun ærgrede sig over at han tog trøjen på. Han satte hende virkelig på prøve, med den flirtende tone, som hun ikke engang var sikker på var der. Men hun kunne godt spille det spil. Problemet var, om hun turde... Og hun tog chancen, også selvom det gjorde hende nervøs. Men igen - han var interessant, og hendes liv var dødssygt. "I lige måde," svarede hun, og skævede flirtende til ham, mens hun fortsatte med en mumlen. "Selvom du heller ikke var værst uden den." Hun hentydede til hans veltrænede krop, med tatoveringerne. For helt ærligt, det var virkelig et... Godt syn. Det var der, hun kom i tanke om, hvordan de havde ligget natten over - at han havde haft armen om hende. Hvis han var vågnet sådan.. Shit. Hun kom til at se spørgende på ham, men han ville jo højst sandsynligt ikke ane hvad hun sad og tænkte på, så hun fjernede udtrykket, og smilede istedet. "Meget," svarede hun. "Se, der ser du igen - du er slet ikke så slem," drillede hun, en smule udfordrende. Han havde jo trods alt hentet mad til hende. Næsten gentlemanagtigt. Det flirtende blik var der stadig, selvom det var svært at tyde. Og hun var næsten i tvivl om, hvorvidt hun ville have Diaval til at bemærke det eller ej. Men helt ærligt, var det vel det hun håbede inderst inde. Efter at have snuppet en skive brød, og smurt smør på den, så hun igen op, tidsnok til at se det ægte smil, og et blik der var... Hvad, kærligt? Det gjorde hende en smule forfjamsket. I hvert fald kunne hun igen mærke varmen stige op til kinderne. Hun forsøgte diskret at skjule det, ved at lade håret falde længere ind foran ansigtet. Hvorfor rødmede hun altid? Hun skar en kort, irriteret grimasse. "Tak alligevel," svarede hun, med et let flirtende, taknemmeligt smil.