Post af David Mulligan den Feb 15, 2015 21:17:03 GMT 1
@agness
David trådte muntert ind i Den Utætte Kedel. Han havde besluttet, at det var på tiden at tage forbi den lille kro, eller hvad man nu kaldte den, når han alligevel var i nærheden. For det var ingen hemmelighed, at det efterhåndenvar et stykke tid, siden, han havde været der. Faktisk flere år siden. Når han var ude og købe sit Hogwarts udstyr, plejede han nemlig ikke at gå ind i Den Utætte Kedel? Nej, hvad skulle en lille knægt som ham have lavet der udover ballade? Det var der nok ingen, der kendte svaret på, men nu, hvor han ikke gik, befandt sig på Hogwarts, han var jo en gradueret mand, havde han fået lyst til at smutte forbi. Han rendte jo alligevel rundt og gloede på lejligheder i området. Han skulle jo ikke bo hjemme hos sine forældre hele livet - no fuckin' way!
Han kørte en hånd gennem de velkendte krøller og slog sig ned ved et bord i hjørnet af biksen. Nogen ville nok have kastet et blik rundt for at orientere sig lidt, men det var ikke lige hans stil. Nej, han ville tage tingene, som de kom. Det havde han alligevel gjort hele sit liv, og der var virkelig kommet en del eftersidninger klasket i hovedet på ham, men han kunne ikke andet end at smile over det. Det havde været skide skægt. I den sidste uge, eksamens-ugen, havde han og Daniel kastet med stinkbomber på gangen. Det havde seriøst været sjovt, det havde kostet en eftersidning, men det havde fandeme været det værd - uden tvivl! Ved mindet om stinkbomberne tog han sin rygtaske helt af, åbnede den, og begyndte at rode i den. Han kunne ikke lade være med at smile et drenget smil, da hans fingre kunne mærke et par stinkbomber. Ham og Daniel havde åbenbart ikke brugt dem allesammen! Måske var det barnligt, men han kunne godt lide fornemmelsen af at have et par stinkbomber i baghånden. De var efterhånden blevet nogen af hans bedste venner, og han var da ligeglad, om han var elev eller ej.
David trådte muntert ind i Den Utætte Kedel. Han havde besluttet, at det var på tiden at tage forbi den lille kro, eller hvad man nu kaldte den, når han alligevel var i nærheden. For det var ingen hemmelighed, at det efterhåndenvar et stykke tid, siden, han havde været der. Faktisk flere år siden. Når han var ude og købe sit Hogwarts udstyr, plejede han nemlig ikke at gå ind i Den Utætte Kedel? Nej, hvad skulle en lille knægt som ham have lavet der udover ballade? Det var der nok ingen, der kendte svaret på, men nu, hvor han ikke gik, befandt sig på Hogwarts, han var jo en gradueret mand, havde han fået lyst til at smutte forbi. Han rendte jo alligevel rundt og gloede på lejligheder i området. Han skulle jo ikke bo hjemme hos sine forældre hele livet - no fuckin' way!
Han kørte en hånd gennem de velkendte krøller og slog sig ned ved et bord i hjørnet af biksen. Nogen ville nok have kastet et blik rundt for at orientere sig lidt, men det var ikke lige hans stil. Nej, han ville tage tingene, som de kom. Det havde han alligevel gjort hele sit liv, og der var virkelig kommet en del eftersidninger klasket i hovedet på ham, men han kunne ikke andet end at smile over det. Det havde været skide skægt. I den sidste uge, eksamens-ugen, havde han og Daniel kastet med stinkbomber på gangen. Det havde seriøst været sjovt, det havde kostet en eftersidning, men det havde fandeme været det værd - uden tvivl! Ved mindet om stinkbomberne tog han sin rygtaske helt af, åbnede den, og begyndte at rode i den. Han kunne ikke lade være med at smile et drenget smil, da hans fingre kunne mærke et par stinkbomber. Ham og Daniel havde åbenbart ikke brugt dem allesammen! Måske var det barnligt, men han kunne godt lide fornemmelsen af at have et par stinkbomber i baghånden. De var efterhånden blevet nogen af hans bedste venner, og han var da ligeglad, om han var elev eller ej.