Dangerous

[Deleted]

Dette emne er tilegnet @juniper

Vreden bolede i hans krop, han var helt oppe i det røde felt, lige nu var han midt i et slagsmål. Inde på den utætte kedel, hvor en kunde havde gået ham på nerverne i alt for lang tid, og efter manden havde sagt de sidste dumme ord. Havde det slået klik for Quen, han havde stukket fyren en lussing så det sang, og en spytklat direkte i panden, men fyren var ikke gået. Nej idioten gik til angreb på Quentin, og havde vældet ham omkuld, men da han ramte gulvet greb han hurtigt fat i mandens ben, for at trække ham af al sin styrke ned på gulvet. Ligeså snart manden var landet ved hans side, kastede Quen sig over ham, tæsket løs på hans krop indtil fyren var besvimet. Da fyren ikke længere gjorde modstand, rejste han sig op og så tilfreds ned på ham, men så kom fyrens venner og de skulle også til at gå til angreb. Men Quens vrede var igen på sit højeste og han havde hurtigt fået dem ned og ligge, så begyndte hans ansatte at bede ham om at falde ned, men Quentin stirede vredt på dem, og da de prøvede at gribe fat i ham, vred han sig fri hvorefter han styrtede ud af kroen. Quen løb ind i den nærmeste gyde, fandt den største og bedste container, hvorefter han vredt sparkede til den, så det larmede utrolig meget. Quen hvæset " hold kæft" råbte han iskoldt, ad containeren hvorefter han igen sparkede til den, endnu mere larm lød og han gik nærmest amok, flåde sin skjorte op før han begyndt med knyttet næver at slå mod det kolde metal som den bestod af. Slag efter slag, fik hans knoer til at bløde, men han stoppede ikke men bed smerten i sig og slog videre. Sparkede et par gange og stønnede af vrede og varme, flere steder på hans krop begyndte at bløde men han fortsatte. Men gik så længere ind i gyden, fandt en gammel pc som han løftede over sit hoved og smadre  ind i muren overefor, for at gå i flere stumper som endda ramte ham, men han var lige glad!!!! Vreden havde fjernet al fornuft, og han ville nok først stoppe med at smadre ting når hans krop sagde fra.    

Dagens tøj

[Deleted]

Med den røde frakke flagrede en smule efter hende, som hun bevægede sig igennem Londons gader. Det var så småt begyndt at blive køligere, nu hvor sommersæsonerne var ovre, og efteråret havde spredt sine vinger. Hun havde nu ellers nydt godt af varmen, men efterårets hyggelige atmosfære skulle nok få trykket hende over på deres side inden længe. Hun gik i et noget travlt tempo. Hun ville ikke sige, at hun havde direkte travlt, men der var noget hun helst skulle nå, inden det blev for sent. Den sorte håndtaske blev placeret lidt bedre på den svagt ømme skulder, og det var et sandt under, hvordan hun bevægede sig igennem menneskemængden uden at ramme ind i nogen. Hun vidste lige præcis, hvor hun skulle træde. Hvor og hvornår hun skulle dreje. Det var blot ren rutine. Det var noget man vænnede sig til, som man boede i tætpakkede storbyer. Men det blev nu også en smule nemmere, når man var let på tå som hun.

Endelig syntes Juniper at komme lidt væk fra overfyldte gader, efter at have drejet om et hjørne. Utroligt hvordan ens omgivelser kunne ændre sig så et splitsekund. Det var nærmest som magi. Hun satte dog ikke farten ned. I hvert fald ikke før, hun pludselig begyndte at høre høje lyde, som metal mod metal, ikke langt fra sig. Det løb hende koldt ned at ryggen og skabte en form for nervøsitet. Hendes indre stemme begyndte med det samme at holde hende fra at se sig omkring efter lydene, og det gik nu egentlig ganske godt. Lige indtil hun passere lige netop den gyde, hvor lydene kom fra. Hun nåede kun lige at passere gyden, inden hun stoppede helt op. Lidt uden sin frie vilje tog hun et par skridt tilbage for så at lade de grågrønne øjne finde sin vej ind i gyden. Hun så først ikke helt så meget, men kort tid efter fik hun fokuseret på en ung mand, der så ud til at være gerningsmanden for larmen, der havde fanget hendes opmærksomhed.
Per automatik holdt hun vejret, som var hun bange for at blive opdaget. Man kunne aldrig vide, hvilke farlige individer man kom forbi. Man kunne aldrig være for forsigtig. Af den grund ville det uden tvivl også have været bedst, hvis hun blot havde vendt sig om og gået sin vej. Men i samme øjeblik, som hun skulle til at få gang i sit fodtøj igen, nåede hun lige at se denne fremmede kaste en computer mod den nærmeste mur, ud af øjenkrogen. Og som hun atter drejede hovedet mod ham, lagde hun endelig mærke til hans mundering. Blod.

”Hey, hey!” udbrød hun samtidig med at hun pludselig var på sin vej ind i selve gyden i stedet for væk der fra. Hendes stemme lyd ikke særlig beordrende, men det var lidt det bedste hun kunne præstere. ”Stop!” Hun holdt en hånd lidt op foran sig, som hun luntede tættere og tættere på ham. ”Du…” Hvad havde hun gang i? Dette havde intet med hende og gøre. Og denne mand virkede ikke ligefrem som en der ville tage imod hende med åbne arme. Derfor valgte hun også at stoppe op med lidt afstand til ham. ”Du ender med at gøre skade på dig selv.” Flot. Han havde allerede skadet sig selv. Lidt sent at stoppe ham i det. Hun sank tungt og pressede sine læber sammen, som var at holde sig selv fra at sige mere. Hun lod sin opløftede hånd falde ned langt siden igen. Og i sandhed var hun for usikker til at røre mere på sig.

[Deleted]

Quentin gav et halvt brøl fra sig, det var utroligt som vreden kunne styre ham så meget, men det gjord den. Alle tanker var væk, hans vejtrækning var hurtig og hans blik fyldt med had og kroppen en smule svedig. Alle hans muskler var spændte, klar til kamp selvom han lige nu, kæmpede mest med sig selv og det var vidst også den hårdeste kamp han havde kæmpet. Minder fra fortiden dukkede op i hans sind, minder om dem som dræbte hans forældre uden at vide hvorfor, men han havde svoret at få hævn, at finde disse folk og pine dem, som de pinte ham da de tog hans familie fra ham. Han fandt endnu en tung genstand, som han løftede op over sit hoved for så at kaste den imod muren, og se den smadre. Blodet på hans krop rørte ham ikke, han havde oplevet være smerte end dette og kunne klare langt mere, fordi han havde udfordret sin krop igennem mange år for han vidste at en tryllestav ikke altid kunne rede en, for hvis den blev taget hvad så? derfor havde han brugt mange timer på at træne sin krop. Det var nok også derfor han havde six pack, en ting de fleste han var sammen med tænde på. Quen løftede blikket og stirrede lidt på de smadre ting, fnøs og kørte en svededig hånd igennem det krøllede hår, lige nu som han stod der så han faktisk utrolig godt ud, en rigtig mand med temperament som dog var farligt. Han så en sten på jorden, samlede den op og vendte blikket imod den, før han så af al sin kræft kastede den imod containeren som så gav et ordenlig bang, da stenen ramte for så at falde til jorden, Quen fnøs koldt skulle lige til at sparke til muren, da han opfangede en stemme. Han blik blev med det samme rettet imod den fremmede kvinde, han stirrede på hende med et blik der kunne dræbe. Trådte truende et par skridt frem imod hende, så der ikke var meget mellemrum imellem dem, hvorefter han løftede et øjenbryn og så nøje på hende. Vreden blev dæmpet en smule, men hans hænder var knyttet" Skade?" sagde han med en dyb stemme, med en tydelig britisk accent. Han vurderede hende, overvejede om hun var en trussel, men droppede hurtigt den tanke igen, da hun langt fra så farlig ud " er der mere du vil?" tilføj han en anelse udfordrende, nu hvor han stod tætter på, kunne man se et par rifter på brystkassen og hans knoer var slået til blods og var blevet til åbne sår, hvor bakterier ville kunne strømme ind. Der løb også en dråbe blod fra hans ene kind hvor en flænge var kommet. Quentin lagde hoved en anelse på skrå, imens han stadig så på hende, nu hvor han studerede hende nærmer, så hun langt fra værst ud og et let lumsk men charmerend smil dukkede op på hans læber. Så var det vel op til hende hvad hun gjorde, han havde ikke konkret truet hende, men på en måde fortalt at hun skulle passe på med hvad hun sagde. Quen rakte en hånd frem imod hende " de skal ikke være bange for mig" sagde han så stille, men med en svag undertone af hårdhed. Han trådte derefter et par skridt væk, hvorefter han lod sig læne op ad muren, imens han stadig så på hende og fiskede en smøg op ad lommen for så at tænde den med sin lighter før han førte den op til munden og tog et sug, røgen fik ham til at køle en smule af og hans blik blev milder. 

[Deleted]

Så snart denne fremmed mand valgte at komme for tæt på, blev der taget en dyb indånding fra Junipers side. Skulderne røg hurtigt op omkring ørene og igen holdt hun vejret. Han tårnede sig op over hende lige som så mange andre mænd gjorde, men den optrænede krop, ham her ejede følte hun sig meget hurtigt som en myre, da han havde stillet sig lettere truende overfor hende. Han var tydeligvis lidt for tæt på til, at hun fandt det behageligt. Og alligevel havde hun svært ved at bakke væk. Hun havde trods alt ingen idé om, hvad han havde tænkt sig at gøre. Han kunne meget vel være som en bi, der stak, hvis man bevægede for meget på sig. Hun fik ikke svaret på hans spørgsmål, og ærligtalt havde hun ikke engang et svar klar på tungen, hvis hendes stemme havde virket. Hun forsøgte at fokusere på alt andet end hans dræbende blik. Som for eksempel den smule blod, der var at finde på hans kind.
Dog vågnede hun op til dåd igen, da en hånd så blev rakt ud efter hende. Hun havde først troet, at han ville have skubbet hende væk. Eller værre - slået hende. Men hans hånd var blot rakt ud mod hende, som skulle hun tage imod den. Noget hun stadig var lidt usikker omkring. Det fik hende nu til at slappe bare lidt mere af. Og hun fik tvunget sig selv et lille skridt tilbage for at skabe den komfortable afstand på ny.

”Måske skulle du… forsøge at ændre på din fremgangsmåde, hvis du ikke vil have at andre… skal være bange for dig.” sagde hun stille og roligt og fulgt ham, som han fandt sin vej hen mod muren. Hun var lidt overrasket over, hvor hurtigt han skiftede humør. Det ene øjeblik havde han været ved at springes og nu var der ingen tegn af den følelse tilbage. Hun forstod sig ikke på den slags mennesker. Hun pustede endelig helt ud og fik skabt almene vejrtrækninger igen. Der gik dog ikke alt for længe før, hun igen blev kastet ud af den bare beroligede udgave af sig selv.
Synet af cigaretten mellem hans læber. Lyden af lighteren. Den svage lugt af røgen. Det sagde nærmest klik, og uden hun selv nåede at kunne tænke situationen igennem, havde hun fået gang i sine fødder og var ganske hurtigt henne ved denne unge mand. Hun kom op på sine tæer og fik lukket sin hånd omkring hans cigaret. Og hvis hun fik et godt nok tag, tøvede hun ikke med at fjerne den fra hans mund og smed den fra sig på jorden, inden hun kunne nå at brænde sig selv. Igennem det hele havde hun kun sit blik rettet mod ham. ”Rygning..”
Meget brat stoppede hun sig selv, da hun lagde mærke til, hvilke dumme ting hun havde gjort. Hendes ansigtsudtryk ændrede sig hurtigt og man kunne se direkte fortrydelse i hendes øjne. Meget hurtigt bakkede hun et par skridt væk fra ham. Hendes læber skilte sig ad og lukkede sammen igen et par gange, som vidste hun ikke helt, hvad hun skulle sige til det hele. Til sidst fik hun tog heldigvis tungen på glæd. ”Det må du virkelig undskylde. Jeg…” Hun sank atter tungt og tog endnu et skridt væk. ”Du burde få renset dine sår… inden du fylder din krop med yderligere dræbende bakterier.”

[Deleted]

Quen kunne tydelig se på hende, at han gjorde hende nervøs og usikker, hun virkede en smule bange for ham og det fik ham til at smile skævt. Han fokuserede på hende, bemærkede hver en bevægelse, hvert et glimt i hendes øjne og kunne nærmest føle hendes frygt. Hans ord fik hende åbenbart til at virke mindre nervøs, men hvis han havde været hende ville han være meget opmærksom og forsigtig, især efter at have set hans styrke og vrede på næst højeste level. Han betragtede hende forsat, undersøgt hver en del af hendes krop, prøvede at forstå hende så godt som overhoved muligt for ikke at undervurdere hende, selvom hun ikke virkede som en stærk person ind til videre. Hendes ord, fik ham til at løfte et øjenbryn, det hun sagde var ved at gøre ham en anelse sur men han lod det ligge for en stund" men DU ved heller ikke hvorfor jeg opførte mig som jeg gjorde"svarede han en anelse gådefulgt. Han så på hende, mærkede den kølige mur mod sin ryg, men tænkte langt fra på sit helbred, det var sjældent han blev syg for han havde en stærkt immunforsvaret som holdt de fleste sygdomme på afstand. Tillgengæld endte han ofte med skrammer på kroppen og havde da også prøvet at brække et par knogler, men den magiske verden og dens medicin kunne hurtigt kurer disse skader. Han stod lidt i sine egne tanker, opfangede ikke at hun kom imod ham, før at hun smed hans smøg væk og med det samme blussede vreden op i ham. Hurtigere end hun kunne nå at træde tilbage, havde han grebet fadt i hendes bluse og trukket hende let tæt på, med en voldsom styrke. Han stirrede hende direkte ind i øjnenede, hans blik var faretruende og hans krop var fuldkommen spændt" Du burde passe bedre på dig selv" sagde han i en truende tone, hvorefter han slap hende men uden at bryde øjenkontakten "Og hvordan havde du tænkt dig, at jeg skulle gøre det? " spurgt han, med en undrende stemme, hun skulle vist være glad for han ikke havde stukket hende en sygende lussing eller en knytnæve, efter at hun havde snupet hans smøg. Han kørte frustreret en hånd igennem sit hår, så noget af blodet blev tørret væk " du er heldig kvinde, jeg kunne havde slået dig" sagde han advareden imens han betragtede hende indgående " hvis du vil, kan vi starte på en frisk og du kan stiller og roligt fortælle mig dit navn, det er vel det mindste du kan gøre"sagde han nærmest kommandereden, men hans stemme var igen blevet mere rolig og ikke så truende som den for få øjeblikke havde været. Han vidste ikke hvad hun tænkte på, det havde været farligt for hende at tage hans smøg og nu snakkede hun om at hans skulle rense sine sår? skulle hun spille mor eller hvad var det hun havde gang i? Han lagde hoved på skrå, og armene over kors imens han så afventende på hende. Han vidste ikke om hun ville flygte, efter han havde haft fat i hende. 

[Deleted]

Klumpen voksede markant i hendes hals, da manden pludselig havde fået lukket et greb omkring hende og fået trukket hende ind til sig. Det var meget automatisk, at hun tillod øjenkontakten. Hun turde nærmest ikke se væk. Direkte frygt havde formet sig i hendes kønne ansigt, og hendes kinder havde mistet den smule farve, der havde været der før. Hun forstod meget vel, at hun havde gjort noget forkert. Hun havde uden tvivl gjort noget forkert lige fra starten. Hun skulle aldrig have nærmet sig denne person. Det virkede også helt absurd, at hun overhoved havde gjort det, nu hvor hun tænkte det yderligere igennem. Og den nervøse følelse, der hærgede over hendes krop forsvandt ikke bare sådan lige, da han fik sluppet hende igen. I det øjeblik tøvede hun ikke det mindste med at træde lidt væk fra ham. Hun kæmpede hårdt for at synke klumpen, som blokerede den også for hendes luftveje. Men lige meget hvad, syntes den at blive siddende. Som en form for advarsel. Hun udglattede diskret på sin frakke, hvor hans hånd havde haft sit greb, og hun rettede igen på placeringen af hendes håndtaske.
”Undskyld..” lød det igen fra hende. Og selv ved blot sådan et lille ord, lykkedes det hendes stemme at knække midt over. Bare lige indtil hun fik styr på hendes stemme igen. Hun så lidt op og ned fra jorden og op til mandens ansigt. Og til slut søgte de grågrønne øjne en tur hen over skulderen. ”Jeg…” Hun så til sidst tilbage mod ham, og hun fugtede nervøst sine tørre læber. Spyttet i hendes mund var så småt begyndt at blive slimet. ”Jeg har faktisk… Jeg skulle ikke have forstyrret dig.” sagde hun endelig og havde nær bukket, hvis ikke hun havde mere styr over sine egne bevægelser. ”Det virkede bare ret brutalt, da jeg så dig… tæve din container.” Hun tog en kortvarig pause. ”Undskyld.” Og så drejede hun omkring. Vendte ryggen mod ham. Hun havde ingen planer om at give ham hendes navn. Hun ville egentlig bare væk derfra hurtigst muligt.
Dog stoppede hun pludselig op igen efter at have taget et par skridt. Tasken gled fra hendes skulder og ned i albuehakket, og hun begyndte med det samme at rumstere lidt med indholdet, inden hun elegant drejede omkring igen. Hun trampede nærmest hen til ham. Hun greb blidt omkring hans nærmeste hånd, og hvis han ikke gjorde modstand, trak hun hånden lidt mere hen til sig, inden hun lagde en firkantet pakke i hans hånd. ”Desinficerende serviet. Se at få gjort noget ved de sår. Du ser noget farlig ud med al det blod.” Så meget blod var der så nok heller ikke, men det var nok til, at hun kunne opdage det. Så kunne andre vel også. Hun lagde et sidste blik mod ham, hvorefter hun genoptog sin flygt fra ham. Vendte ryggen til og begav sig ud af gyden.

[Deleted]

Quen betragtede hende, så hvordan panikken havde spredt sig i hende, da han havde haft fat på hende, men det havde jo vært hendes egen skyld? det var hende der havde taget hans smøg, regnede hun med at det var okay? at han ikke ville blive sur? han måtte jo sætte hende på plads, hun skulle ikke undervurdere ham, det var ihvertfald ikke et klogt træk også selv hvis hun havde kendt ham ville det ikke være smart! Han trådte let et skridt frem, for ikke at stå op ad muren imens han lagde hoved på skrå, så godt hendes diskrete bevægelse men nævnte intet om det, for hun skulle ikke blive mere bange, end hun i forvejen virkede til at være. Hendes stemme afsløre hende, og han sukkede dybt da han indså at hun var skrækslagen, det havde lykkes ham at skræmme hende så det var jo bare super? han så imod hende, overvejede sine ord med omhu, da han faktisk gerne ville have hendes selskab" det gør ikke noget, jeg takker dig for at have stoppet mig"sagde han så tydeligt da hun allerede havde vendt ryggen til ham " hvis det ikke havde været for dig, var jeg nok stadig igang med at slå på tingende" sagde han en anelse tænksom, imens han stirrede på hendes ryg. Han ud støttede et dybt suk, hvorefter han trådte tilbage for så at lade sig glide ned ad muren for at sætte sig tungt på den kølige beskidte jord under ham. Imens han så hende gå imod gydens udgang, han rystede en smule opgivende på hoved hvorefter han hårdt slog hånden ind i muren bag ham, så man kunne høre lyden af hans knoer som nærmest sagde et knæk som lød ret voldsomt, han ud stødte en svag klagende lyd. Tog hånden til sig, betragtede den indgående imens mere blod strømmede frem og en smule af den en knos knogle kunne skimtes i det kødsår som muren havde givet ham. Han bed sig let i læben, da han rent faktisk kunne mærke at dette gjorde ondt og ikke havde været den bedste ide han havde fået. Han vendte dog opmærksomheden imod hende, da hun kom tilbage imod ham, han løftede underende et øjenbryn da hun gav ham en pakke med et eller andet han ikke helt viste hvad var, det var ikke alle ting fra mugglerverden han kendte til og dette var så en af dem. Han stirrede tvivlsomt på æsken, og da hun var på vej væk løftede han hoved " hey du! jeg ved altså ikke hvad dette her er eller hvordan det virker og min hånd er blevt værre" sagde han råbende, og lød en smule desperart. Hun kunne da ikke bare sådan gå nu" vil du ikke nok hjælpe`?? jeg lover ikke at slå dig" sagde han lidt mere opgivende, i håb om hun kom tilbage. Han hold den forslået hånd frem imod hende, blodet løb ned af den og kom fra kødsåret hvor noget af knoglen kunne ses.