Oh.... my... GOD!

[Deleted]

Kaya Elisabeth Hansen

---

Tømmermænd, forvirring og den intense kvalme, havde allerede slået ind ved Jason, da han havde forsøgt at slå øjnene op første gang. Det havde kun resulteret i, at han havde lukket øjnene med det samme igen. 
Armen lå omkring Kaya, som lå i den lille seng ved siden af ham. Okay lille og lille, så lille var den nemlig heller ikke. Det var en queensize.. En typisk størrelse seng i USA, havde Jason fundet ud af. Det var nemlig også hans første tur hertil. Las Vegas var virkelig et sted som skulle opleves, var da i hvert fald gået op for ham! Han forstod da udmærket godt, hvorfor at folk gik så meget op i det her sted. Det var jo direkte fantastisk! 

Armen lukkede han mere fast omkring Kaya som lå ved siden af ham. Han havde drukket meget.. alt for meget, af hvad han kunne mærke! Han følte det så tung i hovedet, som han følte det tung i hele kroppen. Hvor gjorde det ondt!
Jason sukkede tungt, inden han igen måtte opgive kampen om at få øjnene op, og bare lade dem glide i endnu en gang.  Her var det godt.. Midt i Las Vegas.. midt i Nevada, og med Kaya liggende ved siden af sig. Siden den ene gang de havde været sammen i hans lille lejlighed midt i London, så var det som om at tingene bare.. havde vendt tilbage til det, som de havde været dengang. Det var underligt. Virkelig, virkelig underligt!
Jason endte med at rulle om på den anden side. Han havde det ikke ligefrem særlig godt. Hvad havde han egentlig fået at drikke dagen i forvejen? Skulle han være helt ærlig, så kunne han ikke huske det. Det var bare... skidt! Alt sammen var virkelig skidt!

[Kaya Elisabeth Hansen]

Ferie var tiltrængt, så en tur til Las Vegas? Ja hvorfor ikke. Det havde uden tvivl været en fantastisk tur so far, og det at komme ud af huset fra Jayden og Westen var nu også tiltængt, især Westen.. Mest Westen. Men tømmermændene som nu stod og bankede på, de måtte nu gerne holde sig væk, men nej, sådan skulle det ikke være. Det var bestemt ikke meget hun huskede fra dagen før, men hun huskede dog at hun havde haft det sjovt, meget sjovere end hun havde haft længe. En knirkende lyd lød fra hende som hun mærkede Jasons arme omkring hende blive tættere. Hun åbnede og lukkede øjnene et par gange, men lyset fra solen som stod ind af vinduet skar i hendes øjne.

Hun mærkede sin ryg blive kold som Jason slap hende og vendte sig om, "heey.." sagde hun brokkende med en morgenhæs stemme, som tydeligt afsløret at hun havde drukket dagen før, måske endda lidt for meget. Normalvis huskede langt det mest af hvad hun havde lavet dagen efter en druktur, men ikke denne gang, de måtte virkelig have været gået til dem. Hun strakte sig en smule, før hun åbnede øjnene helt op, og lod sine hænder glide over sit ansigt. Der var noget anderledes ved hendes fingre.. Noget som ikke stemte overens i hendes hovedet, hvilket fik hende til at se lidt på sine hænder. Hvor pokker kom den ring nu fra? Hun rynkede en smule på panden, "Jason?" spurgte hun stadig med sin morgenhæse stemme, og vendte sig om på siden så hun lå med fronten mod ham.

[Deleted]

Jason var ikke den store fan af alkohol, så når han endelig tog indenbords, så var det også med stil. Denne gang havde han bare fået for meget... alt for meget, af hvad han selv kunne mærke. Han gabte let, inden han trak armen til sig, så han kunne vende sig. Gud hvor havde han det dårligt. Det dunkede i hans hoved, og hans krop føles næsten tung som bly. Det at bevæge sig, var i hvert fald hårdere end hvad han lige ville stå ved måske. Øjnene gled i endnu en gang.. Kunne han bare sove lidt længere, så ville det gå væk, helt af sig selv. Det var det som han forsøgte at overbevise sig selv om i hvert fald.

Kayas stemme, rørte ham ikke som sådan. Hun fik egentlig bare en mumlen igen. Han følte kun lige at han var faldet i søvn, så træt og tung som han følte sig i hele kroppen. Som hun så denne gang sagde hans navn, fik ham kun til at brumme irriteret. Han var træt, og han havde det bogstavelig talt elendigt, så det at ligge der og snakke til hinanden, gjorde det ikke just bedre. "Kan du ikke bare sove..." mumlede han let for sig selv, inden han tog fat om den ellers så tynde dyne, og trak den mere op omkring sig, kun for at lægge sig bedre til. Ringen som han havde hvilende på sin egen finger, var end ikke noget, som han tænkte over. Hans tanker var nemlig helt andre steder.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya kunne slet ikke få blikket fra sine hænder, der var virkelig et eller andet som bare ikke passede ind, noget som ikke plejede at være der. En ring for meget. På ringefingeren? Lige præcis den finger, var en finger hvor hun aldrig bare ville sætte en tilfældig ring. Hun bed sig lidt i læben, selvom tømmerændene var over hende, så var det lidt som om de var glemt, i al hendes forvirring, men på den anden side, så var tømmermænd efterhånden også bare en del af hverdagen, hun drak alt for meget for, og hun vidste det godt.

Hun vendte blikket mod Jason som han mumlede et eller andet, hvilket fik hende til at rette sig en smule op, så hun støttede på den ene albue, mens hun stadig på på siden, "så snart du fortæller mig hvad dét her er," sagde hun og hævede sin højre hånd med håndryggen mod ham, så han kunne se ringen, hvis han altså ellers ville åbne sine øjne. Selv gjorde hun store øjne da Jason begyndte at trække dynen op omkring sig. Hun satte sig hurtigt helt op og greb fat om håndledet på ham, "hvad fanden lavede vi i går?" spurgte hun mens hun stadig stirrede på hans hånd.

[Deleted]

Hvad de egentlig havde lavet, var slet ikke noget som Jason havde det mindste anelse om. Han var så langt væk i hans egne tømmermænd. I en hverden, hvor han faktisk havde utrolig ondt af sig selv, og særligt når det var på denne måde. Hvad der måtte gå igennem Kayas tanker og sind, var slet ikke en tanke som slog ham ind på noget tidspunkt.
"Kaya, læg dig ned og sov.." bad han, inden han lagde hånden over sit øre, som at lyden rent faktisk måtte irritere ham. Han havde det bestemt ikke særlig godt, og i hans egen lille verden af selvynk og selvmedlidenhed, var det vel heller ikke underligt? man var jo trods alt en mand, og det var med alt hvad det nu måtte indebære. Han vendte blikket direkte mod hende, da han vendte sig mod hende. Han havde det bestemt ikke godt, så det at bevæge sig, var noget som han gjorde ganske roligt og ganske forsigtigt. "Jeg kan ikke huske en skid fra i går.. kan du ikke bare sove.. Jeg har det virkelig ikke godt," sagde han endeligt. Hvad havde hun egentlig fået i ham? Ikke noget godt, så meget kunne han da i hvert fald sige!

[Kaya Elisabeth Hansen]

Hun sukkede tungt, som han endnu engang bad hende sove. Hun rystede lidt på hovedet, måske var det bare hende som overreagerede, altså helt ærligt, en ny ring, fred være med det. Tanken fik hende alligevel til at lægge sig ned igen, men sove, det kunne hun ikke, hun havde altid været et a-menneske, så selv efter en bytur sov hun sjældent til mere end 8 stykker, 9, hvis hun virkelig var kommet sent i seng.

Hun sendte ham et lille smil som han vendte sig mod hende og puttede sig en smule ind til ham, "vi drak vidst også rimeligt meget i går" sagde hun, og vendte mundvigene nedad for et kort sekund, "orrh lille pus dog.." sagde hun med en engle blød stemme, og lod en hånd blidt ae hans kind, før hun lod et par fingre roligt glide ned af hans hals og videre ned af hans brystkasse. Hun havde det nu heller ikke super godt, "jeg tar lige et bad" sagde hun og lod sig rulle ud af sengen, men som hun satte en hånd på natbordet, lå der et stykke papir, som fangede hendes opmærksomhed, fuldstændig lamslået blev hun siddende på sengekanten med papiret i hånden, mens hun læste det igennem igen og igen.. og igen. Jasons underskrift var på det, hendes egen underskrift var på det, hvad pokker var det for?

[Deleted]

Jason havde ikke nogen anelse om hvad pokker de egentlig havde lavet dagen i forvejen. Hvorfor skulle han tænke på det? Lige nu var det eneste, som han havde i tankerne, var hans ekstreme tømmermænd, for han havde det virkelig ikke særlig godt. Med alt det, som de begge tilsyneladende havde taget indenbords, så var det virkelig underligt, at Kaya kunne ligge der og bare kævle! Som om at hun slet ikke havde det dårligt eller sådan noget! Det var da virkelig, virkelig irriterende, faktisk!



Jason lod endnu en gang øjnene glide i. "Så bare lad mig ligge.." endte han, inden han halvt om halvt tog fat om dynen, for at rive den op over hans hoved. Det gjorde det mørkt og langt mere behageligt for ham. Tungt måtte hånden falde ned ved siden af ham. At Kaya ville i bad.. det måtte hun selv om. Han ville bare gerne have lov til at ligge der og sove rusen ud, for han havde det virkelig ikke særlig godt. Han prustede ganske let. Ringen på hans egen finger, var slet ikke noget, som han bed sig mærke i. Hans hukommelse var virkelig bare blank hvad det her angik. Hvorfor skulle han tage det tungere end som så? Han sukkede ganske let. Hvor havde han det dog dårligt.. Han kunne da ikke holde det her ud!

[Kaya Elisabeth Hansen]

Tømmermænd havde Kaya helt bestemt, det var derfor hun ville ud i bad, det plejede at hjælpe lidt på det. Hun var dog ikke direkte dårlig, men hovedpine slap hun ikke for. Men lige nu var det papiret med underskrifterne som havde hendes opmærksomhed, hun huskede ikke at have skrevet under på noget, overhovedet faktisk. Kunne hun egentlig skrive under på noget i mugglernes samfund, når hun selv kom fra magikernes samfund? Hun rystede lidt på hovedet, før hun lagde papiret fra sig på sin hovedpude, det var sikkert ikke noget vigtigt alligevel.

Hun rejste sig fra sengen, smed tøjet og gik ud på badeværelset for at få sig det omtalte bad. Under hele hendes bad kunne hun dog ikke få tankerne væk fra det papir der, det var virkelig underligt, at hun slet ikke kunne huske at have skrevet under på det. Hun slukkede vandet igen efter en lille halv time, trådte ud af badet og svang et håndklæde om sig. Hun satte sig på sengekanten i Jasons side, stadig med håndklædet om sig og med sig havde hun et glas vand, "her, drik det" sagde hun roligt, og stillede det på natbordet, og trak dynen væk fra hans ansigt, "hvad er det der papir for noget?" spurgte hun, og gjorde et nik mod det.

[Deleted]

I takt med at Kaya havde valgt at gå i bad, var Jason endt med at falde i søvn igen. Han havde det ikke godt. At hun kunne være så frisk ovenpå sådan en nat. En nat, som han alligevel ikke kunne huske, for den var bogstavelig talt druknet væk i alkohol, hvilket han i forvejen ikke var vant til. Overhovedet faktisk!

Han var allerede helt væk da hun kom retur. Han havde det virkelig ikke særlig godt, og ønskede mest af alt, faktisk bare at sove det hele væk.. Glemme, at det her nogensinde var endt med at ske, og så bare komme videre. Han brummede utilfredst, da hun fjernede dynen fra hans ansigt. Selv lyset måtte jo skære ham i øjnene, og det var uden tvivl forbandet ubehageligt, at det var på den måde! Han vendte blikket mod hende denne gang. Han var lettere bleg, men nok mere fordi, at han havde det skidt, end det var noget andet lige nu. "Hvad snakker du om?" mumlede han søvndyssende, inden han gled om på maven og lagde hovedet mod hans arme i stedet for. At komme ud af sengen i dag, var fuldkommen uaktuelt! Selv det at Kaya sad der i håndklæde og intet andet, var slet ikke noget som han lagde mærke til. Han rystede let på hovedet. "Kaya... kan du ikke bare komme tilbage i seng?" spurgte han med en dæmpet stemme. Han havde det virkelig, virkelig skidt!

[Kaya Elisabeth Hansen]

Hun sukkede let, magen til sovetryne altså. Hun følte sig overhovedet ikke træt, hovedpinen ja den var der, men ellers frisk nok. Hun kunne ikke undgå at slippe et lille grin over hans utilfredse brummen, hvor ondt hun end havde i hovedet, så virkede Jason nu til at have det langt værre. Hun sendte ham et smil som han langt om længe valgt at slå øjnene op og se på hende, "du ligner lort, ved du godt det?" drillede hun flabet, selvfølgelig mente hun det ikke, han så dejlig ud som altid. Hun satte en hånd mod madrassen bag ham, for strakte sig ind over ham, for at kunne nå papiret som lå på hendes side af sengen, for ja guderne forbyde at hun skulle rejse sig og gå uden om sengen, "det her" sagde hun, og rakte ham papiret.

Det irriterede hende grænseløst at hun ikke kunne finde ud af hvad det var hun havde skrevet under på. Hun lagde hovedet en smule på skrå, "jeg har kun håndklæde på, og du har ikke svaret mig på hvad det er for et papir, så nej" svarede hun stædigt og lagde armene over kors som en eller anden fem årig, som lige havde fået et nej til slik. "Vi har begge to skrevet under på det.." sagde hun undrende, nok mere til sig selv, end til Jason som sådan.

[Deleted]

Uanset hvordan Jason havde det i dag, så var han nu temmelig sikker på, at det var Kayas ide, og hendes fortjeneste! Faktisk drak han stort set aldrig. Kun når han faktisk var sammen med hende, og nu hvor han virkelig kun måtte sige, at have det temmelig dårligt, så var han ikke et sekund i tvivl om, at det ene og alene, måtte være hendes fortjeneste i den anden ende. At hun så derimod ikke bare ville lade det forbandede papir være, var noget som helt klart irriterede ham. Han havde det dårligt, og havde egentlig bare lyst til at glemme det hele.. bare for et øjeblik, og have lov til at ligge der og ynke for sig selv.

"Det er nok bare værelseskontrakten, du har fundet.." Han lukkede hånden om det lille stykke papir, men gjorde sig absolut ikke nogen tegn til at skulle sætte sig op og læse det. Tanken om at skulle læse.. anstrenge sig og det hele, var bestemt heller ikke noget, som man kunne sige, måtte falde i hans gode jord, for det gjorde den da godt nok heller ikke! Papiret slap han og lod det falde til gulvet, kun for at trække armen til sig og und under den varme dyne. Nej, han kunne slet ikke overskue at skulle bruge hovedet lige nu. Han ville egentlig bare gerne sove, og så havde han det måske bedre igen om... ja, hundrede år?

[Kaya Elisabeth Hansen]

Hun sukkede opgivende, klappede ham der hvor hun cirka mente hans ende måtte gemme sig under dynen og rejste sig fra sengen for at få noget tøj på. Hun samlede det våde hår op i en knold, hoppede i et par shorts, og en strop bluse, før hun smed sig på sengen ved siden af Jason igen. Hvem ville have troet det ville være så varmt i Las Vegas? Hun rystede lidt på hovedet ved tanken, før hun vendte sig om på siden mod Jason, "du var meget sjovere i går" pointerede hun med et smil på læberne, selvom hun ikke huskede meget, så huskede hun da at hun havde haft det sjovt.

Hun rynkede lidt på panden, "det var jo kun dig som skrev under på den," sagde hun, og vendte sig om på ryggen, det trikkede hendes OCD at han bare smed papiret på gulvet. På trods af alt det rod som var i hendes hoved og liv for den sags skyld, så var hun faktisk et ordens menneske, og hadede rod omkring sig. Hvilket fik hende til at rejse sig igen, men igen, guderne forbyde at hun skulle bevæge sig mere end højst nødvendigt, så hun valgte at krave over Jason i stedet for at rejse sig helt og gå uden om. "Har du altid går med ring?" spurgte hun undrene, og nåde ikke rigtigt længere en et ben på hver side af ham, da hun opdagede ringen på Jasons finger, og faktisk glemte alt om papiret på gulvet.

[Deleted]

Hvad havde de egentlig lavet dagen i forvejen? Det var en ærlig sag, at Jason ikke kunne huske noget som helst. Stort set hele dagen var væk, og aftenen særligt. Der kunne han ærlig talt ikke huske noget som helst! Øjnene lukkede han let i. Han kunne sagtens have fortalt hende at Las Vegas var varmt.. Det var jo en by midt i en ørken for pokker! Han brummede let. Kunne Kaya ikke bare være stille og lægge sig ned, for bare 5 minutter?

At Kaya direkte kravlede over ham, fik hans øjne til at fore op med det samme. Han vendte blikket direkte mod hende. "Kaya for pokker..!" endte han tydeligt med en irriteret stemme, da han forsøgte at skubbe hende af sig. Hvilken ring var det hun måtte omtale? Han havde da ikke nogen ring på fingerne, havde han? Han forsøgte at skubbe hende af sig, inden han selv fik øje på ringen, som hvilede på hans finger.. Hvor pokker kom den fra? Han rystede på hovedet. "Jeg går ikke med ring.. Kaya... giv mig lige det stykke papir," endte han med en direkte stemme. Nu begyndte han pludselig at føle en form for uro.. Særligt hvis de begge to havde skrevet under på det stykke papir, og han ønskede at vide hvad de havde lavet... selvom det var lige før, at han følte, at han burde være bange for det.

[Kaya Elisabeth Hansen]

"Hvaad?" spurgte hun som Jasons irriteret stemme lød, "hey, hey, heeey" sagde hun surt som han skubbede hende væk, og hun endte med at sidde nede i fodenden, og armene over kors. Irriterende. Hun svag benene ud over sengens fodende, så hun sad med ryggen til Jason. Hun sad et øjeblik og overvejede om hun burde tage ud og løbe sig en tur, eller måske de skulle finde et sted og få noget morgenmad, selvom hun nu tvivlede på, at hun ville kunne få Jason ud af sengen denne dag.

Hun vendte blikket halvt i mod ham, men uden at vende sig om, "det er meget muligt, men du har altså en på" pointerede hun, og sukkede før hun rejste sig, og bukkede sig ned efter papiret, "her.." svarede hun, og rakte ham papiret, før hun gik over til sin kuffert, for at finde sit løbetøj frem, "så imens du finder ud af det, så løber jeg altså en tur," sagde hun og begyndte at tage det tøj af, hun ellers lige havde taget på, hun var fuldstændig ligeglad med at skifte tøj foran Jason, hun havde jo intet, som han ikke havde set før, så skulle det da lige være de nyeste ar som Lia havde givet hende.

[Deleted]

Jason havde det ikke godt, så det at komme ud af sengen i dag, var uden tvivl noget af det sidste, som han havde regnet med, at han ville. Han skubbede hende af sig, da hun direkte kravlede over ham. Det var faktisk direkte irriterende! "Flyt dig," mumlede han tvært, inden han tog fat om det stykke papir, som han i forvejen havde smidt i gulvet. Hvad andet end værelseskontrakten kunne det da ellers være?

I takt med at hun begyndte at klæde om, lod han øjnene gå over papiret, selvom hans øjne nærmest kørte rundt i hovedet på ham.. Han endte med at sætte sig op og blev kun mere og mere bleg i takt med at han lod øjnene glide over papiret. "Kaya... Jeg.. tror du skal vente med den løbetur.." Han vendte blikket mod hende. Hvad pokker havde de ikke lavet dagen i forvejen? Det her var jo for pokker gyldigt! Han trak vejret dybt.. Hans hjerte begyndte at hamre. Han havde regnet med, at det skulle være en ferie! Et afbræk for dem begge, hvilket de begge havde haft så tydeligt brug for.. ikke et.. ægteskab! "Hvis det her ikke er en joke... så er vi blevet.... gift," sagde han, inden han skænkede papiret i sin hånd. Det kunne ikke være rigtigt!