Post af Deleted den Feb 12, 2015 9:47:37 GMT 1
TAG @shade
Det hele startede allerede dagen før, Austin blev mobbet af nogen ældre slytherin elever, fordi han var faldet på gangen med alle sine bøger i sin favn, så de var røget ud over hele gulvet. Det havde resulterede i at han blev gjort til grin og ikke mindst nedgjort. Det sårede Austin, han var ikke vant til at blive mobbet eller nedgjort for den sags skyld. Han havde set på drengene og sagde " jeg er meget mere værd end i tror", disse ord havde han blot sagt for at få dem til at stoppe med at mobbe ham. Men det gjorde det ikke, de grinte blot endnu mere, hvor til en af drengene havde sagt " nå så det er du, jamen så mød os i den forbudt skov imorgen kl 01.00", dette havde fået Austin til at stivne, han havde fået afvide at skoven var forbudt område, og inderst inde turde han faktisk ikke gå der ind, men han smilede stort, selvom det var et usikkert smil. Hvor til at han havde svaret " fint!", han var derefter skønt sig at samle sine ting op og løbe videre til der hvor han skulle være.
Nu dagen efter dette, havde Austin's dag været virkelig dårlig, han havde ikke kunne koncentere sig i timerne, fordi han hele tiden tænkte på det der skulle ske i nat. Han var bange, bange for at møde nogen af de væsner der var i skoven, bange for at blive smidt ud af skolen, hvis han blev opdaget. Da timerne var overstået og aftensmaden var spist, gik Austin tilbage til sin opholdsstue og sad og lod som om han lavede sine lektier, indtil der ikke var flere i opholdsstuen, og klokken var slået 00.30 valgte han at liste ud af opholdsstuen og ned til indgangs hallen, det havde lykkes ham at komme så langt, nu skulle han bare ud til skoven. Han åbnede den store dør og smilede, det var bæl mørkt uden for, og svært for ham at se noget. Han tog sin stav frem og sagde svagt "Lumos" da hans stav lyste op. Han så tilbage over skulderen der var ingen efter ham. Mon de allerede var der nede?, han viste det ikke men begyndte at gå der ned af, da han var tæt på satte han i løb. Da lykkes ham at komme der ned, da han stod i kanten kunne han ikke se drengene, så han valgte at gå lidt ind i skoven og sætte sig på et væltede træ. Han havde det virkelig ikke godt med at være her, han var bange, sådan seriøst virkelig meget bange.
Nu dagen efter dette, havde Austin's dag været virkelig dårlig, han havde ikke kunne koncentere sig i timerne, fordi han hele tiden tænkte på det der skulle ske i nat. Han var bange, bange for at møde nogen af de væsner der var i skoven, bange for at blive smidt ud af skolen, hvis han blev opdaget. Da timerne var overstået og aftensmaden var spist, gik Austin tilbage til sin opholdsstue og sad og lod som om han lavede sine lektier, indtil der ikke var flere i opholdsstuen, og klokken var slået 00.30 valgte han at liste ud af opholdsstuen og ned til indgangs hallen, det havde lykkes ham at komme så langt, nu skulle han bare ud til skoven. Han åbnede den store dør og smilede, det var bæl mørkt uden for, og svært for ham at se noget. Han tog sin stav frem og sagde svagt "Lumos" da hans stav lyste op. Han så tilbage over skulderen der var ingen efter ham. Mon de allerede var der nede?, han viste det ikke men begyndte at gå der ned af, da han var tæt på satte han i løb. Da lykkes ham at komme der ned, da han stod i kanten kunne han ikke se drengene, så han valgte at gå lidt ind i skoven og sætte sig på et væltede træ. Han havde det virkelig ikke godt med at være her, han var bange, sådan seriøst virkelig meget bange.
Denne side er desværre blevet lukket ned. Vi henviser til 
