Post af Chester Gerald Foster den Feb 10, 2015 0:36:30 GMT 1
Dette emne er tilegnet @joe
Første uge af september var nu officielt skudt i gang, hvilket betød, at de fleste unge magikere måtte vinke farvel til deres familie og atter drage afsted til gode, gamle Hogwarts. Dette betød også, at der var blevet tyndet en del ud i den ellers meget trængte folkemængde, i byen Hogsmeade. Men selvom det var gevaldig hyggeligt med alle de unge individer drønende rundt i gaderne, var det nu stadig rart, at der var kommet lidt mere ro på den. Især denne aften, var særligt rolig. Det var fuldstændig vindstille, og sorte, let overskyede nattehimmel var sprængfyldt med stjerner. Temperaturen var dog faldet betydeligt, og dét kunne mærkes. Chet havde fundet sin tykke, mørkegrå sweater frem og trukket den udover en simpel, hvid langærmet trøje. Om halsen bar han et rødt- og gulstribet halstørklæde, helt tilbage fra sin skoletid. Én gang en Gryffindor, altid en Gryffindor.
Den velkendte lugt af gamle, støvede møbler, lunken øl og noget, som bedst kunne beskrives som ged, kom ham i møde, da han skubbede døren op, ind til Det Glade Vildsvin. Han løftede hånden op til sin hals for at løsne tørklædet en kende, eftersom der var utrolig lunt derinde, og lod samtidig sit blik glide rundt i omgivelserne for at se, om der var nogle bekendte ansigter til stede. Der var dog ingen, han mindedes at have set før, ved første øjekast. Ærmerne, på den kradsende uldsweater, samt trøjen indenunder, blev rullet op til albuerne, hvorpå han begav sig videre ind, med retning mod baren. Den var rimelig proppet, men det lykkedes ham at få klemt sig ind mellem to ældre herrer, der begge gryntede misfornøjet ned i deres halvtomme glaskrus.
"En mørk pilsner, tak!" bad han om, med stemmen hævet en anelse, for at være sikker på, at han blev hørt. Han havde allerede fundet det passende antal mønter frem, og smækkede dem ned på den slidte træ-disk foran sig. Det var først efter dét, at han indså, hvem der stod på den anden side af baren. "Joe?! Arbejder du her?" udbrød han, en smule forbløffet, men i et muntert tonefald med et tilhørende, bredt smil.
Første uge af september var nu officielt skudt i gang, hvilket betød, at de fleste unge magikere måtte vinke farvel til deres familie og atter drage afsted til gode, gamle Hogwarts. Dette betød også, at der var blevet tyndet en del ud i den ellers meget trængte folkemængde, i byen Hogsmeade. Men selvom det var gevaldig hyggeligt med alle de unge individer drønende rundt i gaderne, var det nu stadig rart, at der var kommet lidt mere ro på den. Især denne aften, var særligt rolig. Det var fuldstændig vindstille, og sorte, let overskyede nattehimmel var sprængfyldt med stjerner. Temperaturen var dog faldet betydeligt, og dét kunne mærkes. Chet havde fundet sin tykke, mørkegrå sweater frem og trukket den udover en simpel, hvid langærmet trøje. Om halsen bar han et rødt- og gulstribet halstørklæde, helt tilbage fra sin skoletid. Én gang en Gryffindor, altid en Gryffindor.
Den velkendte lugt af gamle, støvede møbler, lunken øl og noget, som bedst kunne beskrives som ged, kom ham i møde, da han skubbede døren op, ind til Det Glade Vildsvin. Han løftede hånden op til sin hals for at løsne tørklædet en kende, eftersom der var utrolig lunt derinde, og lod samtidig sit blik glide rundt i omgivelserne for at se, om der var nogle bekendte ansigter til stede. Der var dog ingen, han mindedes at have set før, ved første øjekast. Ærmerne, på den kradsende uldsweater, samt trøjen indenunder, blev rullet op til albuerne, hvorpå han begav sig videre ind, med retning mod baren. Den var rimelig proppet, men det lykkedes ham at få klemt sig ind mellem to ældre herrer, der begge gryntede misfornøjet ned i deres halvtomme glaskrus.
"En mørk pilsner, tak!" bad han om, med stemmen hævet en anelse, for at være sikker på, at han blev hørt. Han havde allerede fundet det passende antal mønter frem, og smækkede dem ned på den slidte træ-disk foran sig. Det var først efter dét, at han indså, hvem der stod på den anden side af baren. "Joe?! Arbejder du her?" udbrød han, en smule forbløffet, men i et muntert tonefald med et tilhørende, bredt smil.
Denne side er desværre blevet lukket ned. Vi henviser til 
