Too hot

[Rae James Grayson]

David Mulligan

Rae trak håret tilfældigt tilbage i en knold, da det var for varmt at have det hængende ned af ryggen. Samtidigt hev hun den alt for varme kappe af, og hang den på en knage i entreen af De Tre Koste, så hun blot gik i T-shirt. Hun regnede ikke, med at nogle ville finde på at snuppe den, og hun var for doven til at slæbe rundt på den selv, havde glemt hendes taske oppe i lejligheden. Det var kvalmende varmt udenfor. Hun blinkede hurtigt, for at vænne sig til mørket i kroen. Der var så lyst udenfor, med solen og alt det, mørket virkede overvældende. På trods af, at det var rart at komme ind - utroligt nok var der køligere derinde - gik hun blot tværs igennem kroen, for så at fortsætte ud i den lille baggård med muren. Hun hev staven op af støvlen, hvor hun kreativt nok havde gemt den, selvom det ikke ligefrem var behageligt at spadsere rundt med den gnavende ind mod den bare hud. Hun slog vanligt på murstenen. Muren foldede sig til side. Hun kunne da godt huske, hvor fascinerende hun havde syntes det var som lille, da hun var med Oliver første gang. Nu var det bare magi. Ikke noget at gøre opmærksom på længere. Hun så rundt. Det vrimlede med folk. En del forældre med mindre børn. Hun kunne gætte sig til, at de fleste af dem var de nye elever, der skulle starte på Hogwarts. Det var skræmmende, så meget de mindede om hende selv, som de allesammen strålede af glæde. Flere af dem lod allerede til at have skaffet venner blandt andre nye. Hun bed sig i læben. Hogwarts. Det var den underligeste tanke, at hun efter den sommerferie der var igang, ikke ville vende tilbage til Hogwarts, og hun savnede skolen bare ved at tanken, også selvom hun lige var gået ud. Med et suk, fandt hun sit lille, kække smil frem, og begav sig ned af gaden, uden at have noget mål.

[David Mulligan]

David trådte ud af Gringotts, ligeud i den den hede sommersol. Det var ekstremt så varmt det var den dag, og selvfølgelig havde han taget en sort t-shirt på i morges. Det var bare så typisk, eller rettere - typisk ham! Men i hvert fald havde han fået hentet sine penge i Gringotts, hvilket havde været hovedpunktet på hans dagsorden, ikke, fordi han bogstavelig talt havde nogen dagsorden, men at komme i banken, var, ligesom, bare hvad han skulle have nået den dag! Han skulle jo ud og kigge på lejlighed snart. Han kunne ikke blive boende hjemme hos sine forældre, det havde han heller ikke lyst til. og de flyttede alligevel hjem til New York - hans fødeby - rigtig snart, og han var lige blevet aurorstuderende, så han skulle sgu ingen vegne!
Han traskede ned af den travle gade, hvor en masse Hogwarts-elever rendte glade rundt. Det var lidt vildt, at han ikke skulle tilbage og lave ballade på Hogwarts - det var faktisk über vildt! Men så, kunne han, jo morer sig andre steder, og han slap for lektierne! Det var jo mega optur! Som han passerede en flok små drenge, fik han pludselig øje på noget velkendt, lyst hår. Rae. Med et drenget smil maste han sig frem til hende og prikkede hende en anelse hårdt på skulderen. "Rae!" Sagde han glad. Han havde altid synes godt om hende, de havde kendt hinanden på Hogwarts. Det lød, som om det var ti år, siden han havde gået der, men det var kun to måneder, siden han havde gradueret. "Hvilke idiotiske ting render du så rundt, og laver for tiden?" Spurgte han med et muntert smil og kørte en hånd gennem sine mørke krøller.

[Rae James Grayson]

Rae flettede fingrene sammen, og strakte armene bagud med et gab. Hun havde ikke sovet nok. Eller, lige i den periode, fik hun ret generelt ikke nok søvn. Brugte for lang tid på værtshuse om aftenen, og havde aldrig været typen der sov længe, eller bare blev liggende i sengen om morgenen. Det kedede hende, selvom det nok kunne gavne. Og hun var da også nød til at dække sorte rander med concealer hver morgen, for ikke at ligne en vaskebjørn hver dag. Endda en træt en af slagsen. Men det gik, og hun nød at gøre tingene som hun gjorde dem, selvom hun var klar over at hun ikke kunne fortsætte sådan forevigt. Hun skulle begynde at tænke over uddannelser, selvom bare tanken gjorde hende udmattet, og hun var ikke meget engageret omkring noget af det. Og så havde hun ingen anelse om, hvad hun ville med sig selv. Det gik op for hende, at hun var gået et godt stykke i hendes egne tanker, da nogen rev hende ud af dem, ved at prikke hende. En smule for hårdt. I det hun drejede rundt, åbnede hun munden for at komme med en muggen kommentar, men hun nåede at lukke den igen. Genkendte stemmen, og derefter de karakteristiske krøller. Smilet voksede i mundvigen. "David!" Svarede hun, i en munter tone. Efterhånden som hun havde lært ham at kende, var hun kun kommet til at kunne lide drengen mere og mere. Mest fordi det lykkedes ham at gøre alt sjovt. Og hun hadede alt der var alvorligt. Var dårlig til det. Hun grinede kort og kækt, og satte hånden i siden. "Jeg gør aldrig noget idiotisk, det må du da kende mig godt nok til at vide," sagde hun ironisk, og så ikke-særligt-oprigtigt såret ud. "Men jeg laver nu ikke særligt meget. For meget på tid på værtshuse, laller rundt i London." Hun trak på skuldrene. "Hvad med dig? Laver du måske nogle meget fornuftige ting?" Spurgte hun, i et muntert tonefald.