Post af Deleted den Jan 29, 2015 17:01:28 GMT 1
Gaile Sophie Maylee
Claire hoppede så let som ingenting op af trappen, der endte på femte sal. Trapperne, der omkring var nogen være nogen. Man skulle passe lidt på. Man kunne jo ende med at sidde fast i et af de usynlige trappetrin, men Claire havde selvfølgelig styr på det. Hun kendte trods alt det her sted ud og ind. Det var ingen overdrivelse. Hende og hendes tvillingesøster Chloé havde bare udforsket og rendt væk fra den ballade, de havde skabt, så mange gange, at man skulle tro det, var løgn. De var efterhånden ret, så erfarede, men så meget havde de egentlig heller ikke at lave.. Straks blev hun mindet om sin onkel. Den værste person på kloden. Han slog fandeme på sine hende og Chloé, udover det, sad han også bare og drak hele dagen. Nar. Hun fik lyst til at kaste op over ham. Hvor var det trist at bo hos ham. Det mindede hende bare om, at hun ingen forældre havde, men heldigvis havde hun da sin søster. Den eneste person hun kunne stole rigtigt på.
Hun drejede ned af et hjørne og trak nogen svirrende fiduser frem. De skulle placeres i Forsvar Mod Mørkets Kræfter lokalet, så den næste time, ville blive spoleret. Et smil fór over hendes løber ved den tanke. Hvor ville det bare blive godt! Så ville eleverne, som skulle have den time nok, komme og takke hende bagefter, eller hvis de kunne finde hende, som de med garanti ikke ville kunne, ville, de havde takket hende. Hvem gad ikke have en fritime? Skole var alligevel ikke så vigtigt. Det var en overvurderet ressource. Hun klarede det da fint uden at følge med i timerne? Hun havde også kun bestået tre U.G.L'er, men hun klarede det da fint? Folk ville godt kunne undvære en enkel time. Nu måtte hun bare se om, hun kunne slippe uden en eftersidning, men mon ikke det gik? Hun kunne jo hurtigt forsvinde ved at løbe gennem den skjulte korridor, som var nær lokalet skjult bag en gammel gargoil.
Som hun nærmede sig lokalet, trak hun posen frem med de svirrende fiduser, og det velkendte glimt viste sig i hendes øjne. Langsomt åbnede hun posen, og lige, da hun skulle til at hive den første fidus frem, stødte hun ind i en person. Til hendes forfærdelse så hun, hvordan de svirrende fidusser faldt ned på gulvet og begyndte, at susse rundt.
"Kig dig dog for menneske." Sagde hun uden at ænse personen et blik, inden hun kastede sig over fiduserne for at få dem tilbage i posen. "Se nu, hvad du har gjort!" Fortsatte hun, og kunne mærke, at hun med garanti ikke ville kunne få alle tilbage i posen. Hvor var det bare typisk.. Hvorfor var der nu også en, som stødte ind i hende?
Claire hoppede så let som ingenting op af trappen, der endte på femte sal. Trapperne, der omkring var nogen være nogen. Man skulle passe lidt på. Man kunne jo ende med at sidde fast i et af de usynlige trappetrin, men Claire havde selvfølgelig styr på det. Hun kendte trods alt det her sted ud og ind. Det var ingen overdrivelse. Hende og hendes tvillingesøster Chloé havde bare udforsket og rendt væk fra den ballade, de havde skabt, så mange gange, at man skulle tro det, var løgn. De var efterhånden ret, så erfarede, men så meget havde de egentlig heller ikke at lave.. Straks blev hun mindet om sin onkel. Den værste person på kloden. Han slog fandeme på sine hende og Chloé, udover det, sad han også bare og drak hele dagen. Nar. Hun fik lyst til at kaste op over ham. Hvor var det trist at bo hos ham. Det mindede hende bare om, at hun ingen forældre havde, men heldigvis havde hun da sin søster. Den eneste person hun kunne stole rigtigt på.
Hun drejede ned af et hjørne og trak nogen svirrende fiduser frem. De skulle placeres i Forsvar Mod Mørkets Kræfter lokalet, så den næste time, ville blive spoleret. Et smil fór over hendes løber ved den tanke. Hvor ville det bare blive godt! Så ville eleverne, som skulle have den time nok, komme og takke hende bagefter, eller hvis de kunne finde hende, som de med garanti ikke ville kunne, ville, de havde takket hende. Hvem gad ikke have en fritime? Skole var alligevel ikke så vigtigt. Det var en overvurderet ressource. Hun klarede det da fint uden at følge med i timerne? Hun havde også kun bestået tre U.G.L'er, men hun klarede det da fint? Folk ville godt kunne undvære en enkel time. Nu måtte hun bare se om, hun kunne slippe uden en eftersidning, men mon ikke det gik? Hun kunne jo hurtigt forsvinde ved at løbe gennem den skjulte korridor, som var nær lokalet skjult bag en gammel gargoil.
Som hun nærmede sig lokalet, trak hun posen frem med de svirrende fiduser, og det velkendte glimt viste sig i hendes øjne. Langsomt åbnede hun posen, og lige, da hun skulle til at hive den første fidus frem, stødte hun ind i en person. Til hendes forfærdelse så hun, hvordan de svirrende fidusser faldt ned på gulvet og begyndte, at susse rundt.
"Kig dig dog for menneske." Sagde hun uden at ænse personen et blik, inden hun kastede sig over fiduserne for at få dem tilbage i posen. "Se nu, hvad du har gjort!" Fortsatte hun, og kunne mærke, at hun med garanti ikke ville kunne få alle tilbage i posen. Hvor var det bare typisk.. Hvorfor var der nu også en, som stødte ind i hende?
Denne side er desværre blevet lukket ned. Vi henviser til 
