Well, hello, old fellow

[Deleted]

Tag: @damian

Ganske vist blev Levi mere og mere vild med sit arbejde, efterhånden som tiden gik. I starten havde han haft en vis skepsis ved at søge stillingen, men var alligevel helt overbevist om, at det ville gøre stor nytte med hans evner inden for professionel duellering, når eleverne skulle lære at forsvare sig selv. Han var ganske vist ikke den mest pædagogiske lærer, man kunne komme omkring, det kunne han vist ikke løbe fra og ville heller ikke forsøge. Men til trods for hans vane med at svare eleverne igen, hvis de var flabet og generelt det med at sætte dem ordentligt på plads, så ville han nu selv sige, at de gik ganske godt for ham. Det var nu heller ikke så meget lærerjobbet, der tog på ham i øjeblikket, men nok mere Dragon's Alliance og den lille ulve-ting. Han var stresset, det var der ingen tvivl om, og selvom han ellers vedblev at benægte det overfor sig selv, så vidste han nu alligevel godt, at det var sandt. Men hey, han kunne ikke tillade sig at begynde at bakke ud. Han havde for længst opgivet at sørge for sin egen lykke og ville derfor hjælpe andre mennesker som meget, som det overhovedet var ham muligt.
Dog var det jo weekend, og endog en sjælden weekend, hvor den den arbejdsafhængige herre, Damian Kingsley, havde tid til at komme forbi. Præcist klokken 13:30 denne eftermiddag lød aftalen på, og skulle Levi være ærlig, så var han faktisk glad for, at hans gamle ven ville komme på besøg. Han savnede virkelig selskab, efter James gik på pension.
Den store herregård var gjort godt og grundigt ren, og Levi var som sædvanligt iklædt noget meget pænt tøj og havde generelt gjort noget ud af sig selv, som han altid gjorde. Han så dog unægteligt noget syg ud, men han forsøgte selv at ignorere det. Klokken var nu 13:18:56, så det kunne ikke vare længe, inden Damian ville være der.

[Deleted]

Damian vågnede senere end han plejede, da han satte sig op og lod blikket vandre hen på hans armbåndsur, som lå på natbordet ved hans side dog løftede han letter overrasket et øjenbryn da han så at klokken var 10:30 og han plejede kun at sove til 07:00 i weekenderne. Det havde også været nogle trættene uger, arbejdet fyldt næsten al hans tid, han var blevet forfremmet men skulle først starte på den nye afdeling når han havde klaret alt det andet papirarbejde først og der var stakke vis. Damian skulle snart ned til mysteriedepramentet og det glæde han sig til, det var spænende men også top hemmelige ting han skulle tage sig af. Arbejdet bestod i at undersøge gamle mystiske sager men også nyrer sager som der ikke før var blevet opklaret, og han var da stolt over at de stolede så meget på ham at de ville sende ham derned for at arbejde. Damian er en mand som sætter arbejde højt, han elsker at knokle hårdt i flere timer og har selv en drøm om at blive minister for magi engang, der er mange på jobbet som enten ser op til ham eller slet ikke kan fordrage ham, han er ved at blive en berygtet mand. Damian smuttede ud af sengen, bad sin husalf Timbo om at lave morgenmad, hvorefter han selv smuttede i bad for at vågne lidt mere op. Efter badet fandt han et pænt sort jakkesæt, en hvid skjorte og et mørkeblå slips samt sin mørke blå pæne sko før han ordnede sit korte brune hår. Man skulle næsten tro han skulle på arbejde eller på date, men han skulle igen af delene, han havde en aftale med en god gammel ven som havde inviteret ham hjem til sig. Damian glæde sig faktisk lidt til at se ham og bruge et par timer på at snakke og bare slappe lidt af. Damian spiste roligt sin morgenmad og da klokken nærmede sig møde tidspunktet Spektral Transferens han sig hen foran den store herregård som hans kære ven ejede. Damian rette kort på sit tøj, før han begav sig hen til hoveddøren og bankede på, før han så afventende på døren med de is blå øje som bar et let arrogant blik. Han afventede lidt utålmodigt, tålmodighed havde aldrig været hans stærke side, kun hvis det var arbejdsmæssige oversager.  

[Deleted]

Kendte man ikke Levi personligt, ville man nok gå ud fra, at han var et af de kedeligste mennesker på planeten, og det var han på mange måder også. Den pæne påklædning og det overlegne ydre gav et glimrende billede af stolthed og arrogance. Desuden havde han ikke just mange ansigtsudtryk at vælge mellem. Det ville være meget usædvanligt at se ham med et andet udtryk end det faktisk lidt døde, sten-agtige udtryk, som han altid bar. Selvom man ville vide bedre om hans personlighed, der egentlig var ganske imødekommende, hjælpsom og meget tålmodig trods den store besættelse af tiden, så ville man heller ikke opleve andre udtryk på ham. Det var også lige gyldigt humøret. Det var som om lige dette udtryk var frosset fast på hans ansigt, og personligt havde han det egentlig ganske fint med det. Han var jo heller ikke typen, der var specielt afhængig af at have en masse mennesker omkring ham, der kunne lide ham. Jovist, så holdt alle vel af nogle venskaber alt andet ville næsten være mærkeligt, men Levi selv havde aldrig haft et behov for en stor vennekreds omkring sig.
I øjeblikket stod Levi inde i dagligstuen og kiggede ud over foldene, hvor hestene roligt gik og græssede. Hingstene gjorde i hvert fald, eftersom hoppernes fold var placeret på den anden side af huset, som man kunne se ud fra køkkenet, så der ikke kom for mange uønskede slåskampe og føl, for den sags skyld. Det var også hestene, der gav Levi et praj om, at der netop var ankommet nogen via spektral transferens, da han ikke selv hørte braget, men hestene kiggede alle som en op med et sæt, hvorefter de gav sig i kast med at græsse igen, da der ikke var fare på færde. Levi rettede derfor lidt på sin jakke og satte langsomt kursen mod entreen, hvor der kort tid efter blev banket på. Under normale omstændigheder ville det selvfølgelig være James, der åbnede op, men eftersom han var gået på pension, gjorde Levi det selv. "Godeftermiddag," hilste Levi med et hurtigt, men elegant nik, hvorefter han stillede sig en smule til side, så Damian ville kunne komme ind. "Jeg er glad for, at du kunne komme. Træd endelig indenfor."