Post af Deleted den Apr 13, 2014 14:38:43 GMT 1
På trods af at Raquel på sit vis var trælt af at blive udnyttet så nød hun alligevel lidt tanken om at det var hende han konstant flygtede til. Hun smilede for sig selv og nikkede fraværende hvilket afslørede præcist hvor hendes tanker var gledet hen, og det var virkelig sandt, han var den ægte varer. Mere nåede hun ikke rigtigt at sige før hun havde forladt ham nede i stuen til fordel for soveværelset der var lyst op af et dunkelt skær. Hun vidste at Mattheus var ude på den anden side, men hun bød ikke ikke ind, ikke fordi hun ikke ville men fordi han skulle se i øjnene at hun havde ret i sine udsagn. Han ville ikke lade hende være hverken i dag eller om en måned, ikke nu hvor hun havde præsenteret ham for et fantastisk univers. Et glat smil gled hen over hendes læber inden hun roligt sank ned i sengen og satte sig så dynen hvilede over hendes skød og varmede hendes ben. Hænderne foldede hun roligt over dynen hvor efter hun bare lænede sig tilbage, afventende på at døren måtte gå op på et eller andet tidspunkt. Idet han tøvende tog i håndtaget, lagde hun hovedet blidt på sned med et alt for selvtilfredst smil på læben. Han havde lige stået og sagt at hun ej skulle lade ham udnytte hende og alligevel så var det umuligt for hende at lade være af ukendte grunde. Det intense blik faldt på hans skikkelse inden hun nikkede uden tegn på bebrejdelse i det hele taget. "Jo jeg vidste at du ville komme," bekræftede hun og klappede på pladsen ved siden af sig. For hendes del gjorde det intet at han lå der, hun var mere interesseret i hvor langt han ønskede at gå uden alkohol i blodet hvor forkert det så end var.