A whole new life (Advarsel)

[Deleted]

Man kunne ikke ligefrem prale af Mattheus’ forhold til Aly, for det havde virkelig ikke været meget værd, siden skoletiden.. Dengang hvor alt stort set havde været godt.. De havde haft det godt.. Han kunne sammen med Scott.. Og det kunne det bare ikke mere. Det hele var faktisk ødelagt, og det kunne han slet ikke have med at gøre. Han nikkede med en forståelsesfuld mine. ”Du må jo sige til, hvis du har brug for en hjælpende hånd,” sagde han roligt. De skæve arbejdstider kunne han da godt se, ville gøre det hele langt mere problematisk, og nu hvor han havde været en del af det hele til nu, så… kunne han vel altid tilbyde det alligevel? Også som en grund til at se hende lidt mere, men også for at komme lidt væk fra Aly og den trykkede stemning som hvilede i hjemmet. ”Jeg håber da alligevel, at jeg får chancen for at hilse på den lille krudtugle,” sagde han med et stille smil på læben. At hun så alligevel skulle gennemskue ham på den måde, havde han det skidt med, for han ville slet ikke have, at hun skulle være trøstepræmien.. Det kunne han da slet ikke lide! Han ville ikke udnytte hende.. Det var han virkelig for glad for hende til at gøre. ”Jeg bryder mig ikke om, at du fremstiller det på den måde, Raquel,” påpegede han med en sigende mine, for løgn var det bestemt heller ikke i den anden ende. Som hun rykkede sig helt tæt på, måtte han virkelig stå imod fristelsen for at lade sine læber møde hendes.. Han var virkelig fristet af det forbudte! ”Hvordan kan jeg lade være..? Jeg føler mig set og værdsat her, og mere end hvad jeg gør hjemme.. Det du viste mig.. det vi delte, vil jeg ej heller glemme..” Denne gang var det ham der tog skridtet mod hende. Hun skulle bestemt ikke tro at hun bare var en trøst. Det var hun for vigtig til.

[Deleted]

Raquel havde pænt og elegant holdt sig væk fra alle de små intriger ved at flytte så langt væk fra alting og leve for sig selv. egentlig havde hun jo gjort det for at beskytte sig selv mod de ting som hendes far havde impliceret hende og hendes søster i, og den fortid havde endnu ikke indhentet hende, hvilket hun selvfølgelig var glad for. Et lille lusket smil sneg sig over hendes læber. "Altså hvis du ikke skal noget i morgen.. jeg har en konference i ministeriet," hun så på ham med et lidt hentydende blik. Det kunne være at han kunne se efter ham et par timer, knægten ville helt sikkert også have godt af lidt mandligt selskab i ny og næ og nu hvor han selv tilbød det. "Det er jeg sikker på at du får," istemte hun roligt og strøg fingrene igennem sit mørke hår før hun igen fangede hans blik. "Om du bryder dig om det eller ej Matt, så er det sandt. Det er sørgerligt men blot en del af virkeligheden," hun smilede ubebrejdende til ham selvom hendes hjerte slog en smule hårdere. Det var ikke fordi hun havde tænkt sig at lokke ham igen, denne gang måtte det være ham der tog skridtet hvis han virkelig ønskede det, nu hvor han vidste at det ikke var farligt, men derimod fantastisk. Hun lagde hovedet let på sned og betragtede ham bare indgående som forsøgte hun at vurderer om de ting han sagde var sandt eller ej. "Selvfølgelig vil du ikke glemme det. Det gør de færreste og en dag vil du få lyst til at gøre det igen, og vil du så søge til mig.. eller ville du forsøge med din forlovede?" spurgte hun med et sigende blik der afslørede at hun allerede kendte svaret.

[Deleted]

Hvad det var for en familiebaggrund Raquel kom fra, havde Mattheus som sådan ikke helt styr på, og det var aldrig rigtigt faldt ham ind at skulle spørge ind til den, men det var nok bare sådan at det måtte være. Han sendte hende et stille smil og nikkede så. ”Jeg ser gerne efter ham i morgen i et par timer,” sagde han ærligt. Selv havde han faktisk ikke rigtigt nogen intentioner om at tage hjem i aften, så.. hvorfor ikke? Han ville jo gerne se knægten.. lære ham lidt at kende, og specielt nu hvor han var sådan en del af processen i forvejen, kunne man jo sige. At hun så alligevel skulle ramme så præcist, brød han sig slet ikke om. ”Det lyder virkelig grotesk når du fremstiller det på den måde..” Bare det alene, var mere end nok til at give ham dårlig samvittighed, og han var bestemt ikke meget for det, for han havde det virkelig skidt med det. Han sukkede tungt.. At være så fristet til noget, som han vidste, var forbudt, kunne han slet ikke have med at gøre.. Han hadede virkelig den tanke, så det var slet ikke det! Han sank klumpen i hans hals.. Burde han? Eller burde han ikke? Det var det spørgsmål som han stod med lige nu. Hvis han stod med Aly på den ene side og Raquel på den anden side, hvad det angik, så var han heller ikke i tvivl om, hvad svaret ville være.. Og det var ikke Aly. Han knyttede næven let. Det satte ham virkelig i et ubehageligt dilemma. ”Det kender du vidst allerede svaret på.. Jeg kan læse det i dit blik,” påpegede han sigende. Ja, et sted så gjorde det ham faktisk.. frustreret. Han hadede det.

[Deleted]

Netop på grund af en meget kompliceret baggrund havde Raquel aldrig rigtigt indviet nogen i det, det var hendes sag. Mattheus var dog den som kendte hende bedst hun havde jo i lange perioder, boet mere ved han end hun havde ved sin egen familie. Hun åndede lidt lettet op og brød i noget der faktisk mindede om et varmt smil. "Tak, det ville være en kæmpe hjælp. Du vil ikke fortryde det, han er fantastisk," lovede hun sigende. Hun var slet ikke i tvivl om at de to kunne finde interessante ting at give sig i krig med. Hun bed sig i læben og tog forsigtigt omkring hans hånd. "Det er grotesk men det er virkelighed og det gør ikke noget, for jeg lader dig gøre det, ikke sandt?" hun så på med et intenst blik og dog et lille smil. Hun lod ham jo udnytte hende, dermed var det slet ikke noget han skulle lade plage sin samvittighed. I hans blik var det ikke svært at spore lysten. Det var farligt når man først havde fået smag for det, følelsen af at ville gøre det igen og igen.. og han kunne ikke med mindre han gik bag om ryggen på en kvinde han tilsyneladende elskede. Det var næsten sørgerligt.. denne gang ville hun dog ikke lokke, han måtte komme til hende. Hun strøg han gang over hans håndryg før hun blidt slap ham. "Det tænkte jeg nok," svarede hun bare og flyttede sig ikke ud af stedet ligesom hun ikke slap hans blik.

[Deleted]

Mattheus kendte faktisk ikke rigtigt til Raquels familiære baggrund, andet end at hendes far havde været grotesk mod både hende og hendes søster. Derfor var han faktisk glad for, at hun var kommet til hans familie.. Det havde lettet lidt på den selv trykkede stemning som de havde været præget af, og det gav ham en at gå til. Selv kunne han ikke lade være med at smile. Han ville da elske at tilbringe tid sammen med knægten! ”Hvis han bare ligner sin mor lidt, er jeg ikke i tvivl om at han selv kan lysne op i den mørkeste depression, Raquel.. Jeg vil virkelig se frem til det,” sagde han roligt. Det var skam ikke noget, som hun skulle tænke på.. Det kunne også være, at det ville lette hans egen samvittighed bare en smule? Specielt sådan som hun valgte at stille det op for ham, så gav det ham virkelig bare dårlig samvittighed, for han ønskede jo heller ikke ligefrem at udnytte hende! Slet ikke! ”Det kan godt være, men det er slet ikke sådan det skal være,” endte han med en mere bestemt tone. Han brød sig slet ikke om at det skulle være på den måde.. Han burde gøre sig de tanker om Aly og ikke med hende. Han greb igen ud efter hendes hånd. Hun havde vist ham det.. hun respekterede ham, og hun gav ham plads, og uden at tage Trescott i forsvar.. Hvilket uden tvivl var noget af det bedste ved det hele! ”Du ved at jeg gør mig tankerne om det hele, Raquel.. Du ved hvad jeg tænker.. jeg kan se det på dig..” Han endte med at læne sig frem, hvorefter han skænkede hendes læber et blidt kys. Han kunne heller ikke lade være. ”Og jeg ved, at det gør ondt på dig,” endte han lavmælt.

[Deleted]

Det havde været en lettelse at blive en del af MAttheus' familie selvom den bestemt havde haft sine egne problemer at slås med. Hans far havde altid været en ubehagelig mand selvom han aldrig direkte havde lagt hånd på hende, hun havde en idé om at han faktisk havde været bange for hende og at det var derfor havde smidt hende ud. For hende gjorde det ikke så meget i dag.. hun klarede sig. "Det var pænt sagt. Jeg er sikker på at I får det hyggeligt, desuden ville det være godt for ham også at være sammen med en mand i ny og næ, Trescott vil ikke have noget med ham at gøre," hun fortalte det uden at lyde nedslået. Faktisk var hun begyndt at glemme Scott lidt.. det var første gang det var sket i ti år og det var underligt, men hun havde taget sig selv i at tænke lidt mindre på ham end hun plejede. "Det er sådan det er. Jeg har været i det her i så mange år, Mattheus. Det plager mig ikke," hun sagde det med overbevisende stemme selvom det var en komplet løgn. Det var anstrengende. Lidt overrasket så hun ned på deres hænder og lukkede blidt sin om hans med et tilfredst smil. Når alt kom til alt, så var han nok blevet ligeså afnhængig af hende som han var af Alyxia, bare på forskelligt vis. "Det er ikke svært at se hvad du tænker. Du vil gerne.. du vil så brændende gerne, det lyser langt ud af dig og du holder igen fordi du er et godt menneske, men gør det dig lykkelig?" hviskede hun og lukkede øjnene da hans læber indrammede hendes. Hun gengældte det og hævede den frie hånd til hans bryst. "Du du har med Alyxia.. det Trescott har med Chrissandra, det er noget jeg ikke får og det i sig selv plager mig ikke.. det der plager mig er at jeg ikke kan give Zachary præcist hvad han fortjener.. en ordentlig familie," hviskede hun så tæt på hans læber at de næsten kom i berøring igen.

[Deleted]

Mattheus var slet ikke ude på at gøre nogen kede af det, og specielt ikke hende. Den tanke alene, var faktisk noget som gjorde ham ked af det. Han sendte hende et stille og roligt smil. ”Lidt mand skal der jo til engang imellem,” påpegede han med en tydeligt drillende stemme, også selvom han mente det. Det var også en glimrende undskyldning for at komme lidt væk hjemmefra, og væk fra alle de ting, som faktisk plagede ham med henblik på Aly, og det var faktisk rart. Et lovligt skalkeskjul. Han ville bestemt ikke sige nej til det. Han betragtede hende med en ganske kortfattet mine. Han kendte hende, og uden tvivl også bedre end hvad de fleste ville vove at påstå at de gjorde. ”Det plager dig ikke siger du? Dine øjne siger mig noget andet.. Du kan ikke komme her og bilde en følsom mand løgne ind, Raquel..” endte han med en ganske sigende mine. Han holdt af hende, og selv for hende, så ønskede han kun det bedste, så det var vel heller ikke så svært at forstå igen, var det? Hun var virkelig noget af det vigtigste for ham, og vigtigst af alt, så kunne hun læse ham, som ingen anden. Det var et sted uhyggeligt, når det var Aly han havde tilbragte mesteparten af tiden med, men hun var bestemt ikke i stand til at gøre det på denne her måde. Han sukkede let og vendte blikket ind mod pejsen. Han hadede at hun var så god til at læse ham. ”Jeg ved ikke hvordan du gør det der.. men det kan virkelig være irriterende..Jeg vil jo ikke have at det skal gøre Aly ondt. Men nej.. Det andet her, gør ikke mig lykkelig,” svarede han. Han holdt kysset med hende, bare for et øjeblik.. Bare for at mærke hende tæt på sig. Det var der vel heller ikke ligefrem nogen skam i, var der? ”Selvfølgelig kan du give Zachary hvad han har fortjent i en far, Raquel.. Sådan noget må du slet ikke sige..” Igen tog han omkring hendes hånd, for at føre hende med sig tilbage til sofaen, så de igen kunne sætte sig sammen.

[Deleted]

Raquel daskede blidt hans arm og sendte ham et næsten fornærmet blik selvom det selvfølgelig blot var ment i kærligste drillerier. "Hvad snakker du om? Jeg er så meget mand, at jeg ligefrem er bange for at han mangler kvindeligt selskab," drillede hun og blinkede med det der skulle have været drilsk men i stedet blev forvandlet til et typisk flirtende. Hendes smil falmede dog langsomt i takt med hendes ord. Der var ingen andre end hendes søster som kendte hende nok til at kunne sætte de ord på, kunne plante følelserne i hende som Mattheus gjorde og hvor var det tydeligt at sporer sorgen i hendes blik. Til tider ønskede hun at blive elsket som hun så Mattheus elske Alyxia og Trescott elske Chrissandra, men om hun nogensinde ville erkende det. "Jeg kan altid prøve, ikke sandt? Det vil ikke gøre hverken du eller jeg gavn at sige andet," hviskede hun og lagde panden mod hans et kort sekund inden hun atter trak sig. Som han tilsyneladende kendte hende, så kendte hun ham på et ganske andet plan end selv alyxia kunne gøre, hun vidste hvad grobunden for hans handlinger havde været, for hun havde selv været til stede, derudover var hun bare god til at læse mænd. "Jeg kender dig Mattheus, jeg ved at du var lykkelig i den time vi delte sidst.. jeg så det i dit blik, jeg mærkede hvordan du holdt mig ind til dig. Og det fornægter du dig selv til fordel for hende.. jeg synes det er en skam," endte hun direkte og slap hans hånd selvom han ikke lod det være sådan længe, før han trak hende med tilbage til sofaen, hvor hun satte sig.

[Deleted]

En latter forlod Mattheus’ læber, da hun gav ha et dask. Det kunne godt være, at hun var meget maskulin i opførsel, men udover det, så var hun kvinde med stort ’K’, og det stod han altså ved! ”Nu snakker jeg om det at være en vaskeægte mand,” påpegede han med en morende stemme. Det var ham en glimrende mulighed for at komme lidt væk fra Aly på, og ud hvor han kunne trække noget luft. Han følte sig presset fra alle kanter og vinkler, og det var uden tvivl en meget frustrerende tanke, selv for ham! Selvom han vidste at hun havde ret, så var det helt klart svært for ham selv at sige. Han bed tænderne let sammen. ”Det gør det måske ikke, men jeg kan virkelig ikke forestille mig et liv, hvor hun ikke skulle være en del af det,” svarede han ærligt. De havde været sammen og tilbragt så mange år sammen nu, at det andet virkede.. forkert på en eller anden måde, og han havde virkelig, virkelig svært ved det i længden, og han hadede det virkelig! Han sukkede tungt, inden han trak hende med sig tilbage til sofaen igen, hvor han valgte at sætte sig. Som hun kendte ham, så kendte han så sandelig også hende, og han vidste, at hun manglede en som kunne være der for hende også.. ”Jeg benægter det ikke.. Det er virkelig noget af det bedste, som jeg nogensinde har prøvet.. Så intimt og.. behageligt.. Og så med en kvinde, som man holder af.. Så kan det ikke blive bedre,” sagde han ærligt. Han sukkede og vendte blikket mod hende endnu en gang. ”Jeg ved godt, hvor vi er på vej… men jeg ønsker ikke at det skal gå så galt..” endte han med en tydeligt frustreret stemme.

[Deleted]

Hans latter smittede hurtigt af på hende, hun kunne ikke selv dy sig selvom det var sjældent hun faktisk lo oprigtigt. Hun var vant til at klare sig selv og hun var yderst temperamentsfuld, men ud over det var hun nu engang en kvinde. "Så nu skal jeg diskremineres for ikke at have noget hængende mellem benene?" spurgte hun drislk. Med hende var der ikke lagt to fingre i mellem en skovl var en skovl og en spade en spade, hvorfor skulle det være anderledes? Det var allerede gået op for hende at hun var Mattheus' frirum fra sit liv hjemme. Han var end ikke gift endnu og alligevel flygtede han, tiggede og bad hende om at tage ham tæt når ingen anden ville, hvilket hun i sig selv ikke forstod, han var en flot mand uden lige, Raquel ville uden at tøve gøre det igen hvis chancen skulle byde sig. "Det din beslutning, kun en ved hvad det rigtige er," sagde hun lidt kortfattet og endte tilbage til sin vin nu hvor de igen sad i sofaen. Et enkelt glas om aftenen fik hende til at slappe af. "Det kunne have været med din forlovede," påpegede hun og slog blikket op på ham endnu med glasset i sine hænder. "Samme fantastiske følelse og nærvær, men med den kvinde du ønsker at dele livet med Mattheus.. det havde gjort det bedre," sagde hun ærligt og slugte sine ord i endnu en tår vin. Det irriterede hende at snakke om Alyxia.. det irriterede hende at han var så forbandet blind, og hun forstod det ikke, for den slags plejede at være ligegyldigt. "Det hænder nu desværre nu og da.. jeg vil finde min seng," annoncerede hun og rejste sig, mest fordi han ikke skulle have glæden af at læse hende yderligere!

[Deleted]

Smerten var tydelig at spore ved Mattheus. Han havde brug for de flugtveje, som han havde brug for at komme lidt væk fra det hele, og det kunne han bare ikke, når Aly og Scott var omkring ham. Han trak morende på smilebåndet. ”Det er da ikke diskriminering. Det er bare ikke den ægte vare,” påpegede han med en sigende mine. Han selv vidste hvor hårdt det havde været for hans egen mor, at skulle opfostre ham alene, men det var nu alligevel bare noget som fulgte med af den grund, og det vidste han jo godt, et eller andet sted. Han var virkelig sat i noget af et dilemma, og han hadede det.. Et sted kunne han jo ikke undvære Aly, og et sted, så vidste han jo godt, at det bare ikke gik de to imellem, og nu sad han her og skulle endnu en gang have det at vide. ”Mit problem er, at jeg ikke ved hvad det rette valg ville have været,” fortalte han med en sigende mine, da det jo heller ikke ligefrem var nogen løgn. Han bed tænderne let sammen, inden han vendte blikket ned mod deres hænder, som han nærmest sad og knuget i. Han ville ikke have at hun skulle trække sig, og han ville heller ikke have, at hun skulle gå nogen steder. Han trak vejret dybt og med et tungt suk. Hun gjorde det bestemt heller ikke nemt for ham, måtte han jo erkende. ”Du gør det heller ikke ligefrem nemmere for mig..” Han ville jo gerne dele den slags med Aly, men… han havde ikke lyst.. Han havde virkelig ikke lyst. At hun så gerne ville i seng, forstod han godt, hvis hun havde barn hjemme, og i den dur havde nok at se til, plus en konference i morgen, så.. Han slap hendes hånd. ”Okay.. Du må jo sove godt, Raquel,” sagde han blot. Han ville ikke holde hende vågen.

[Deleted]

For nu måtte Raquel finde sig i at være hans lille flugtvej, hun havde ikke tænkt sig at stoppe ham, ikke når han havde den betydning for hende som han nu engang havde. "Den ægte varer siger du?" hun hævede et slankt øjenbryn og bed sig lettere forførende i læben uden at kommenterer det yderligere. Når alt kom til alt, så var hun nok lidt for stor mester i at sætte tanker i deres hoveder, men hun kunne ikke lade være, det var trods alt også en del af hendes natur. "Det må du gøre op med dig selv, Jeg har sagt hvad der er at sige i den sag, resten må være op til dig. Følg dit hjerte eller hvad man nu siger," hun gjorde en færddigende bevægelse med hånden der afslørede at hun synes den slags var noget sludder. Den eneste gang hun havde forsøgt det, var den ene gang hvor manden havde været forelsket i en anden. Efter deres sidste møde var mange af de tanker hun gjorde sig begyndt at minde om nogle hun til tider havde gjort sig om Scott og tanken skræmte hende fra vid og sans, det orkede hun ikke igen. Hånden trak hun til sig så hun i stedet kunne rejse sig. "Jeg prøver at gøre det nemt. Jeg prøver virkelig at være den gode, omsorgsfulde veninde her Mattheus, og guderne må vide at jeg prøver at lægge min egoisme i graven når det kommer til dig, men det er virkelig ingen nem sag," endte hun oprigtigt og så på ham. Hun ville gerne støtte ham.. ikke lokke ham ud i yderligere vanskeligheder, det var bare svært når hun så brændende gerne ville være tæt på ham igen, udforske lidt mere. Hun nikkede og drejede om på hælen, men gik ikke langt. Igen i døren stoppede hun op og kunne have hadet sig selv for det. "Hvis du vil noget, så ved du hvor jeg er," hun sendte ham et lokkende smil inden hun forsvandt.

[Deleted]

Raquel var Mattheus’ flugtvej lige nu, og han kunne virkelig ikke styre det. Han havde brug for den vej ud, og han var for pokker ikke engang en gift mand endnu.. Det skulle nok ende godt… eller bare det stik modsatte. ”Den ægte vare,” fastholdt han med et kækt glimt i øjet. Hun fik den gamle Mattheus frem i ham, og det var noget som han uden tvivl rigtig godt kunne lide, og det var slet ikke noget, som han ønskede at lægge det mindste skjul på, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. Han var nødt til at finde ud af det, og det vidste han jo også godt. Han kunne bare godt lide det som hun fik ham til at føle.. Så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen. ”Jeg ved det godt..” mumlede han med en dæmpet stemme, inden han igen vendte blikket i hendes retning. Han ville ikke også ende med at blive uvenner med hende, men han var jo for pokker heller ikke ude på at gøre hende direkte ked af det! ”Jeg har brug for at du giver mig din ærlige mening om de her ting, Raquel.. Jeg ved godt, at det er.. udnyttelse, det som jeg har gang i, men det har virkelig aldrig været min hensigt.. Hvis det bliver for meget, så sig det.. smid mig på døren i stedet for.. Jeg vil jo heller ikke også ende med at gøre dig ked af det,” påpegede han med en sigende mine. At hun så bare gerne ville springe i seng, var noget af et slag, og en afvisning et eller andet sted, hvor han bare lod hende rejse sig. Hendes sidste ord fik dog alligevel et svagt og stille smil til at passere hans læber. Han nikkede og så efter hende, selvom hun allerede var væk.. Af hjertet, kunne man jo næsten sige, at han havde taget sin beslutning. Han sad der kun for et par minutter, inden han rejste sig. Han ville jo gerne ligge der med hende. Han søgte mod hendes soveværelse. For et kort øjeblik, så blev han stående udenfor døren. Han vidste at det ikke var nogen god idé… men han kunne jo ikke lade være.

[Deleted]

Det var ret sigende at Mattheus flygtede før han overhovedet var blevet gift, han havde allerede brudt usynlige grænser før ægteskabet, det var ikke svært at se hvor det ville fører hen, men hvis det var sådan han insisterede på det, så skulle hun endelig ikke blande sig. I et langt øjeblik stod hun åbenlyst og overvejede hans ord. "Du har ret, du er den ægte vare," medgav hun til sidst og fugtede sine læber med et sensuelt strøg med tungespidsen. Løgn var det jo ikke engang. Dette var noget han måtte finde ud af på egen hånd, hun kunne ikke gøre mere end at fortælle ham hvad hun tænkte og end ikke det lod til at sætte noget i gang, så var der heller ikke meget mere hun kunne gøre. Med et dybt suk så hun ned på sine hænder og derefter tilbage på ham. Hun kunne love ham det men ikke mene det, får hun ville aldrig kunne drømme om at smide ham ud. "Du gør mig ikke ked af det Mattheus, jeg har oplevet det som er langt værre end lidt udnyttelse og som sagt så lader jeg dig og det vil jeg gøre til enhver tid," afsluttede hun roligt inden hun galant drejede om på hælen og forsvandt op mod soveværelset. Mens hun gjorde sig sengeklar - redte de mørke lokker og iklædte sig en langt mere behagelig natkjole i mørk silke der bestemt ikke gjorde noget skidt for hendes flotte figur, så hørte hun udmærket hvordan Mattheus kom op af trappen og stoppede op uden foran hendes dør. Hun satte sig på sengekanten og stirrede i lang tid, i tvivl om han ville komme ind eller ej, men hun ville ikke påvirke ham denne gang på trods af at det var så fristende at byde ham ind. I stedet kravlede hun op under dynen og satte sig med et par puder i ryggen.

[Deleted]

Mattheus flygtet, og det var ikke engang fordi at det var noget som han gjorde med vilje. Han havde det bare skidt med tanken om det, men.. når det ikke gik hjemme, hvad pokker skulle man så stille op? ”Det skulle jeg meget gerne være,” endte han ganske sigende, idet han blinkede til hende. At tilbringe noget tid sammen med hendes søn, ville han finde æren i, og det var en tanke som han godt kunne lide. Også fordi at det gav ham lidt, at skulle tage sig af, når det endelig skulle komme til stykket. Tungen strøg han let over sine læber, inden han roligt slap et suk. Han rystede på hovedet. Det var jo slet ikke fordi, at hun skulle gøre den slags for ham.. Det var jo slet ikke fordi, at han gik rundt med ønsket om at udnytte hende! Han hadede nærmest sig selv, for at gøre det, og det var slet ikke noget, som han kunne lide! ”Det kan godt være, at du lader mig gøre det, men det skal du ikke.. Du er for vigtig og for værdifuld, til at gøre det,” endte han efter hende, idet hun gik op for at komme i seng. Med sin fornuft, vidste han godt, at han ikke burde gå efter.. men han kunne ikke lade være.
Mattheus blev stående udenfor hendes dør med de dybe overvejelser om hvorvidt han skulle gå ind, eller om han bare skulle blive væk. Han kunne godt se, at han slet ikke burde.. men de tanker og de følelser, som hun satte i ham, kunne han ikke se bort fra. Han sukkede. Han vidste at han ikke ville fortryde det alligevel. Han tog i håndtaget, inden han roligt tvang den op. At se hende sidde og vente, gjorde det ikke just bedre for ham. ”Du vidste, at jeg kom igen.. gjorde du ikke?” spurgte han alligevel med et let træk på mundvigen.