Uheldig timing ~

[Cher Boydell]

@aaron1

”… Det er fint, gå du bare.” mumlede Cher, inden hun trak dynen længere op omkring sig. Chancerne for, at hun ville stå op nu var minimale, og det vidste han godt. Hurtigt var hun også faldet i søvn igen, uden overhovedet at lytte til, om han var gået eller ej.

Et par timer efter slog hun langsomt øjnene op, og det første hun så var en væg. Svagt glippede hun lidt med øjnene, for lige at vågne, inden hun med en blanding af et fnys og et lavmælt, brokkende støn vendte om på maven og begravede ansigtet i hovedpuden. Godt nok var hun ikke decideret tømmermænds dårlig; bare en anelse doven og ugidelig. Desværre kunne hun dog ikke tillade sig at blive liggende resten af dagen. Hvor lang tid hun havde sovet, havde hun intet begreb om, og derfor var hun også noget mere bevidst om, at hun nok snart måtte komme ud af fjerene.
Værelset var oplyst af de klare, kolde farver udenfor, og det lette lag sne, der dækkede det meste af jorden som et tæppe af uskyldighed. December. Yndlingsmåneden. Sytten år, var, hvad hun var nu. Ikke langt til de eftertragtede atten år.
Langsomt fik hun tvunget sig selv op at sidde. Dovent rodede hun rundt i sit uglede hår, inden hun skjulte et gab med hånden.
I et opgivende suk svang hun benene ud over sengen. For en gangs skyld havde hun rent faktisk tøj og makeup med sig, da hun skulle på arbejde senere - hun havde været forudseende med hensyn til sin manglende motivation for at komme nogen steder.

I et nyt gab trak hun en plain, sort top med smalle stropper over hovedet, og følte sig straks en anelse mere kvikket op. Et dovent blik blev slået på de hvide, ripped skinnyjeans der også lå i tasken, som hun let rynkede næsen og lavede en ligegyldig håndbevægelse; det kunne vente.
I stedet trådte hun ud af trusserne og fandt et par rene frem i stedet - sorte. Allerede nu var hun begyndt at blive mere vågen, og gav sig også hurtigt til at nynne lavmælt, som hun trissede ud af døren og ud i gangen.
”If I could write you a song and make you fall in love, then I would already have you up under my arm. You think I’m probably like this, because I’m under your tricks, but you’re smarter than that, I think you’re cooler than me. You got designer shades just to hide your face and you think I’m in love, because you’re stronger than this… who do you think you are?” Gav hun sig til dæmpet at synge, som hun satte noget vand over at koge, og rodede rundt i diverse skabe efter noget spiseligt. Som sædvanlig var der alle muligheder i verdenen at vælge imellem. Hendes sang gik hurtigt hen i en ny nynnen, som hun trissede ind på værelset igen for at hente sin toilettaske, hvorefter hun smuttede ud på badeværelset.

”Dime diva’s give it to me… I hopped up out of bed; turn my swag on… Took a look in the mirror, said wassup, wassup, wassup, yeah… I’m getting money, ohh. I hopped up out of bed; turn my swag on. Took a look in the mirror, said wassup, wassup, wassup, yeah - I’m getting money, ohh…” Påbegyndte hun en ny sang, som hun fjernede resterne af aftenens makeup, for derefter at tænde for bruseren. ”They told me ‘round my hood… what they say? Boy, they say every time they see me I look good, yeah, I’m getting money, ohh. If you be hatin’ just be mad at yourself, I bet you think this song is about you - don’t you, yeah? But this ain’t about you. Said this is for my people who be handlin’ business, got ups to them haters ‘cause we busy winnin’; you can tell me nothing, you can tell me nothing. If you ain’t getting’ money, then you ain’t got nothin’ for me…” Fortsatte hun uanfægtet, som hun skyllede sit hår igennem og vrikkede lidt med måsen, hvorefter hun slukkede for vandet igen. I en hurtig bevægelse snuppede hun et håndklæde, som hun gav sig til at tørre sit hår med, hvorefter hun gav sig til at tegne øjenbryn op. “…‘Cause I’ll be makin’ paper like you wouldn’t believe… and I’m always gettin’ haters like you wouldn’t believe, so what’s up, yeah? Boy stop, ohh. I hopped up out of bed… turn my swag on… took a look in the mirror, said wassup, wassup, wassup, yeah… I’m gettin’ money, ohh…” Sangen mundede ud i nynnen igen, som hun gav sig til at lægge et tyndt lag foundation og lidt pudder. På nuværende tidspunkt var hun endnu ubevidst om, at der befandt sig nogen i huset.

[Deleted]

Aaron rejste sig op fra sin seng. Han trak i et par sorte trænings bukser og førte en hånd igennem sit hår. Han tog hverken strømper eller en trøje på. Han gik ud fra at han var alene hjemme. Havde Charlie haft nogen med hjemme, havde Aaron ikke hørt det. Han havde sovet virkelig tungt denne nat. Han gabte og gik ud i køkkenet for at finde sig noget juice, som han gjorde hver morgen inden han gjorde noget som helst andet. Han havde sovet ret længe, da han havde været på arbejde til meget sent. Han var tit sent på arbejde. Faktisk arbejdede han for det meste om natten, men ikke denne nat. Der var det kun til kl. 2. 
Han gik ud i køkkenet og lagde ikke mærke til ret meget andet end køleskabet som han hurtigt fik åbnet. Han tog kartonen med juice, åbnede den og tog en slurk. Han gad ikke engang finde et glas, for han ville sikkert bare ende med at tømme den alligevel. 

[Cher Boydell]

Et lag sort mascara blev lagt på vipperne, som hun stod og dansede lidt for sig selv foran spejlet, mens hun fortsat nynnede. Hun spidsede læberne og blinkede til sig selv - resten kunne vente. Hun kørte en hånd gennem det mørke, fugtige, bølgede hår. Cher var typen, der altid følte, at hun så godt ud - og i dag var ingen undtagelse. Nok var hun ikke vild med sine forældre, men hun priste sig lykkelig for deres gode gener, der gav hende så godt som fejlfri hud, pæne ansigtstræk og et fantastisk stofskifte. Heldig, det var hun i hvert fald.
Stadigvæk nynnende valsede hun ud i køkkenet på ny, og efterlod toilettasken med ting og sager ude på badeværelset. Til at starte med bemærkede hun ikke skikkelsen, der var kommet ud i køkkenet, da hun fimsede over til elkedlen, der var færdig med at koge vandet. Som hun tog elkedlen op, blev hun dog opmærksom, og hun drejede omkring med et halvforvirret udtryk med kedlen i hånden og stoppede med at nynne. ”Øh,” Lige umiddelbart kunne hun ikke komme på noget at sige. Hun lavede et let skuldertræk med den ene skulder, hvorefter hun kørte den frie hånd gennem håret igen og drejede omkring for at finde et krus at hælde den kogende væske ned i. Kedlen blev stillet på plads igen, og hun tog fat i krussets hank. Kortvarigt så hun på fyren foran hende, der stod i bag overkrop og sorte træningsbukser. Han lignede en, der lige var vågen, og det var egentlig meget sødt.
”Mit navn er Cher,” præsenterede hun sig, som hun strøg forbi ham over på den anden side, hvor hun stillede sit krus, åbnede et skab og fandt noget kakaopulver frem, som hun begyndte at hælde i. ”… Charlies veninde…” fortsatte hun. Det måtte dække det ret godt ind - hun var jo hans veninde, og det var jo ham, hun var kommet hjem med. ”… og du må være Aaron.” konstaterede hun, stillede kakaopulveret på plads, tog en ske, begyndte at røre rundt og så op på ham - på nuværende tidspunkt havde hun ikke set nok på ham til at opdage, at han virkede bekendt. ”God morgen.”

[Deleted]

Aaron lagde først ikke mærke til at der var kommet nogen ud i køkkenet. Han stod der med sin juice i hånden og drak. Han var rigtigt tørstig og der gik ikke længe før han havde fået den tømt. 
Pludselig hørte han en rode ved el-kedlen og det gav et sæt i ham. Han kiggede bag sig og så en pige med ryggen til ham. Det måtte være en Charlie havde haft med sig hjemme, men han synes ikke at han plejede at tage dem med sig hjem. Det var vel ikke Isabelle han havde med? Aaron havde kun at billeder af Isabelle. Han trak på skuldrene og drak videre. Han skulle lige til at sige noget, da pigen begyndte at tale til ham. Han førte en hånd igennem sit pjuskede hår, som han ikke gad at gøre noget ved, da han troede han var alene hjemme. Da hun sagde hun hed Cher, vendte han automatisk blikket mod hende igen. Han kendte en med det navn. Han havde ikke set hende i mange år. Deres forældre havde været gode venner og hun havde været som en lillesøster for ham. Men det kunne ikke være hende. Hvad skulle den søde og uskyldige pige dog lave sammen med den næste største player, hvor Aaron selvfølgelig var den største, i Storbritannien?
"Ja jeg er Aar..." Sagde han, men stoppede brat op, da han så at det faktisk var Cher. Altså hende Cher som han kendte. "Cher?" Sagde han med tydelig overraskelse i stemmen, men han blev også glad for at se hende. Han gik hen til hende og gav hende et stort knus og løftede hende op i et par sekunder, hvorefter han satte hende ned igen og kiggede smilende på hende. Så gik det op for ham, at hun var hos dem. "Hey....Hvad laver du egentligt her?" Spurgte han og kiggede lidt forvirret på hende. 

[Cher Boydell]

Så man på Cher og Aaron udefra, ville man givetvis synes, at synet var ualmindeligt komisk. Ingen af dem var vågne nok til at bemærke den anden, før der var gået lidt tid - de gik lidt i deres egen lille boble.
Cher var ikke sen til at komme i gang med at snakke, da først hun havde opdaget, at der var en anden i rummet - ikke, at det gjorde hende det store. Faktisk var hun fløjtende ligeglad med, om der var andre. Mindst ligeså ligeglad var hun med, at hun ikke som sådan havde tøj på, udover den sorte top og et par trusser. Hun tog sig først tid til at se på ham, da hun var færdig med at blande sin varme kakao, og til at starte med genkendte hun ham virkelig ikke. Den livsstil, hun havde ført sig, havde lavet et par huller i hendes hukommelse. Dertil havde hun konsekvent valgt at kappe så godt som alle bånd til sit tideligere liv, som det sorte får i familien Boydell. Ikke engang sin egen storebror, Chris, så hun noget til, og havde ikke gjort det de sidste to år. Heller ikke selv om hun savnede ham forfærdeligt.

Hun smilede veltilfreds, da han præsenterede sig som Aaron - eller var i gang, for pludselig stoppede han sin sætning og gloede på hende. For første gang følte hun sig en anelse akavet tilpas, som hun sendte ham et lettere forvirret blik. Øh, hvad?
Et kort øjeblik flakkede hendes blik rundt, da han gentog hendes navn en anelse vantro, hvorefter hun tøvende nikkede. ”Ja?” - Hvorfra kendte han hende? Hun havde ikke mødt Charlies roomie før nu, så hvorfor vidste han, hvem hun var? Dog fik hun intet svar, og hendes forvirring blev større, som han gik over til hende og gav hende et knus, der løftede hende nogle centimeter over gulvet. Nu var det bare direkte mærkeligt. Hvad foregik der?
Det var først, da han satte hende ned på gulvet igen, løsnede grebet om hende og smilede, at hun pludselig genkendte ham. ”Åh gud, Aaron!” Det var tydeligt på hendes ansigtsudtryk, at hun var yderst overrasket og forvirret. Hvorfor var det ikke gået op for hende noget før? Hun havde aldrig tænkt over, at Charlie kunne bo sammen med lige dén Aaron. Men her stod han altså. ”… Wuaw, længe siden.” Halvvejs mumlede hun, og kunne ikke lade være med at slippe et smil, som hun rodede rundt i det stadigvæk halvfugtige hår.
Hun rømmede sig kort, da han spurgte om, hvad hun lavede her. Så trak hun henkastet på skuldrene. ”Som sagt - jeg er Charlies veninde. Så jeg har bare… overnattet her.” forklarede hun med et let smil. Som barn havde hun altid set Aaron som en ekstra storebror. Og aldrig i livet, ville hun fortælle Chris, hvis hun havde været i byen og haft samleje. Hvilket gav sig selv, at hun så heller ikke lige følte for at fortælle det til Aaron. ”… sammen med Charlie.” tilføjede hun dog og trak på skuldrene igen - ikke helt lige så henkastet som før. Cher var ikke typen, der følte sig pinligt berørt eller akavet tilpas, men lige nu var hun ikke totalt fan af situationen. Det var dejligt at se Aaron igen, ja. Men hun ville have foretrukket, at det var under andre omstændigheder. Omvendt kunne det også have været værre - hun kunne have mødt ham aftenen før. ”… og du bor her. Sammen med Charlie.” fortsatte hun så konstaterende, dog stadigvæk lettere spørgende. Forsigtigt tog hun et nip til sin varme kakao.

[Deleted]

Aaron havde ikke lagt mærke til hendes forvirring og han var åbenbart gået ud fra at hun kunne kende ham, med det samme han vendte sig om. Han var godt nok mere trænet end han var da de havde set hinanden sidst og han havde fået kortere hår. Nok var det ikke langt før, men det var kortere nu. Han kom til at smile, da hun først efter hans knus fandt ud af hvem han var. Måske han burde have ventet med at give hende et knus, til efter han var helt sikker på, at hun vidste hvem han var. Det var så for sent nu. 
Han brød sig ikke helt om, at hun var i hans hjem. Ikke fordi han ikke ville se hende og heller ikke fordi hun ikke måtte være der. Men hun var der jo ikke for at besøge ham. Hun var der for at besøge Charlie. Hun havde...overnattet der..sammen med Charlie. Han rystede svagt på hovedet og fik kuldegysninger over det. 
"Du har simpelthen....overnattet sammen med..Charlie." Sagde han og fik næsten ondt i maven. Hvorfor? HVORFOR? Den ellers så søde og uskyldige Cher, havde tilbragt natten sammen med hans bedste ven, som var en player. Han vidste hvordan Charlie var med piger, så det var ikke rart at Cher havde været sammen med ham. Måske hun ikke var så uskyldig mere? Hun var selvfølgelig også blevet ældre, men det var ikke en rar fornemmelse for ham.
"Jaså...Ja det behøver jeg vidst ikke høre mere om." Sagde han og hævede sine øjenbryn en enkelt gang. 
"Ja jeg bor her sammen med Charlie. Vi har været bedste venner..Altid." Sagde han så med et smil. Han var ikke sikker på han havde lyst til at Charlie skulle snakke med ham om dette. Aaron sank en klump, da han kom i tanker om at Charlie havde nævnt en Cher...Og en smule om hvordan hun var. Aaron havde lyst til at banke sit hoved hårdt ind i køleskabet, men han gjorde det ikke. Han sendte hende bare et smil. "Jamen...Hvordan går det med dig? Vi har ikke snakket sammen i rigtig lang tid." Sagde han og gik hen og satte sig ved deres bord.

[Cher Boydell]

Han smilede, da hun noget overrasket havde udbrudt hans navn - hvilket fik hende til at grine mildt. Det lå ikke til hende som sådan at blive genert eller forfjamsket, og det gjorde hun heller ikke nu. Med det sagt var hun dog lettet over, at han ikke var blevet fornærmet over, at det havde taget hende lidt tid at lure, hvem han var - for hun havde virkelig ikke kunnet huske det. Nu spekulerede hun så over, hvordan det kunne være gået forbi hendes næse, at det var hendes Aaron, der boede sammen med Charlie? Hvorfor havde hun ikke regnet det ud noget før?

Hun rynkede forvirret et bryn, da han tøvende og næsten tvunget gentog hendes ord. Tøvende nikkede hun, stadigvæk med et lettere forvirret udtryk. ”Ja, jeg har overnattet her. Sammen med Charlie.” Så slog hun en mild latter op. ”Altså, det er ikke første gang - og bestemt heller ikke sidste gang.” Fejede hun det væk, som var det ganske normalt - hvilket det jo var? Hun havde masser af gange overnattet hos Charlie, flere end man kunne tælle på en hånd i hvert fald. Og hun var ikke i tvivl om, at der nok skulle komme flere gange. Sommetider betragtede hun lidt dette hus, som hendes andet hjem.
Hun kunne ikke lade være med at grine igen, da han konkluderede, at han ikke behøvede at høre mere. Hvornår var han også kommet hjem? Han havde da ikke været hjemme, da de var kommet hjem? Hvornår var de i det hele taget ankommet? De havde fejret fødselsdag, ja. Cher havde traditionen tro taget 17 shots i træk - og en del andet alkohol også, så jo, hun var blevet rimelig fuld, rimelig hurtigt. Nok havde hun ikke kastet op, men hun var gået hen og blevet en anelse træt, og var allerede godt mørbanket omkring klokken halv et om aftenen. Jo… det passede vidst meget godt. Der havde ikke været nogen hjemme, da de var ankommet, og selv om hun havde været ulideligt træt og fuld, havde det nu ikke stoppet hende for at hygge lidt inden hun faldt i søvn - og som fødselsdagsbarn havde hun også fået sin vilje, og kort efter klimaks var noget, havde hun drejet omkring og var gået ud som et lys - og havde sovet som en sten hele natten.

Hun nikkede forstående. ”Ja, Charlie har fortalt lidt om dig - jeg vidste bare ikke lige, at det var dig-dig.” Hun fniste let. Det var jo ikke fordi, at hun ikke havde været klar over, at Charlie havde en roomie. ”Hvordan det går?” Hun tog et enkelt hop, så hun kom op at sidde på køkkenbordet ovre ved siden af vasken, mens hun havde den varme kakao i hænderne. Hun krydsede anklerne og trak på skuldrene. ”Det går meget godt.” Erkendte hun efter lidt tids tænken. ”Jeg bor for mig selv nu, og har gjort det godt og vel to år. Jeg har fast arbejde. Jo, det går egentlig ganske fint.” Konkluderede hun storsmilende, pustede til kakaoen og tog en tår. ”Hvad med dig? Du er færdig med skolen og har uddannet dig og alt muligt?”

[Deleted]

Aaron kunne slet ikke klare tanken om at Cher....Søde lille Cher som havde været som en lillesøster for ham, havde overnattet med Charlie. Han tog en slurk juice og fik det hurtigt galt i halsen, da hun sagde at det ikke var første gang og nok heller ikke sidste gang. Han hostede et par gange. Han skulle have fat i Charlie. Han kunne ikke klare den tanke.
"Ja..øh...Okay, vi går videre." Sagde han og tørrede sig om munden og prøvede at komme sig over chokket. "Advar mig lige næste gang. Sæt en seddel på hoveddøren, så jeg kan gå igen." Sagde han og følte sig lidt dårlig tilpas. Situationen var lidt skavet, men han formåede alligevel at sende hende et lille smil. Det var jo ikke hende han skulle være efter. Det var jo Charlie, den lille.. Aaron bandede inde i sig selv over Charlie.

Aaron havde svært ved at forstå at hun boede for sig selv og det var faktisk ret længe hun havdedet. "Hvorfor flyttede du ud så tidligt?" Spurgte han nysgerrig og lænede sig endnu engang op ad køkkenbordet. Han flyttede selv, da han var blevet færdig på Hogwarts, Han var flytte sammen med Charlie lige efter og de havde boet sammen siden.
"Ja jeg startede på auror studiet efter Hogwarts og abrjder nu som fangevogter i Azkaban." Sagde han og man kunne måske nok høre lidt stolthed i hans stemme. Han elskede sit job og selvom det måske lød underligt, var det der han følte sig mest levende. "Hvad arbejder du med?" Spurgte han lidt efter, da hna kom i tanker om at han ikke vidste det.

[Cher Boydell]

Hun kunne ikke holde et fnis tilbage, da han kløjes i sin juice. ”Chill out, sweetie. Jeg er altså ikke et barn mere.” påmindede hun ham, selv om det var en anelse løgn. Men hun anså nu ikke sig selv som et barn mere - børn levede vel ikke alene og forsørgede sig selv? ”Pas på du ikke får hjertestop, gamle.” Hun fniste på ny, da han gav sig til at hoste. Stakkels fyr, altså. Hun forstod godt hans reaktion en anelse… men altså, det var så lang tid siden, han havde set hende, og hun kunne for helvede da ikke blive ved med at være et lille, uskyldigt barn?
”Hvis du synes.” Hun trak ligegyldigt på skulderen. Det var ikke fordi det generede hende synderligt meget at fortælle om sine udskejelser, heller ikke til Aaron. Relationer var Cher dårlig til, og hun havde derfor også lidt svært ved at sætte sig ind i hele bror-søster-akavethed-komplekset. ”Burde du ikke sige det til din roomie? Som gæst er det vel ikke mig, der skal stå for advarsler?” morede hun sig. ”Men fair nok, det skal jeg nok gøre.” lovede hun så efterfølgende. Om hun ville holde det eller ej, var ikke til at sige. Det var nok et spørgsmål om, hvor fuld man blev.

”Hvorfor ikke?” Aaron havde ikke vidst noget om, at hun var fuser, og hun planlagde heller ikke, at fortælle ham det. ”Jeg havde brug for lidt forandring, og var træt af at rende omkring og være Chris’ lille kæledægge.” forklarede hun så med et skuldertræk. ”Desuden kan jeg godt lide, at klare mig selv.” Hun svang benene op på køkkenbordet også.
”Fangevogter? Wow.” Det havde hun ikke lige set komme - men det var da meget fedt. ”Er det et job fyldt med spænding og action, som man skulle tro, eller er det pissekedeligt?” spurgte hun interesseret. Som han spurgte, hvad hun arbejde med, bukkede hun benene en anelse sammen, lænede sig op af køleskabet fra sin position på bordet, og tog en slurk af sin varme kakao, inden hun dybt seriøst, dog i et dæmpet toneleje svarede: ”Jeg er en stripper.”
Hun opretholdt det seriøse moment nogle sekunder, for at nyde hans ansigtsudtryk, inden hun flækkede i et smil. ”Ej, slap af. Jeg arbejder som model, og supplerer med et servitricejob. Nok lever jeg livet, men jeg er ikke en skank.” fniste hun, inden hun tog en ny slurk kakao.

[Deleted]

Aaron vidste ikke helt hvad han skulle svare, da hun sagde at hun ikke var et barn mere. Hun var måske ikke et barn, men helt voksen var hun vel heller ikke. Han skulle have en alvorlig samtale med Charlie. Hvorfor var han sammen med en pige der var så ung? Han kunne slet ikke sætte sig ind i det. Han havde aldrig været sammen med en pige så ung, men han vidste nu heller ikke om han kunne finde på det. Han var dog mere skeptisk. Især nu.
"Jo, men han er her ligesom ikke nu." Sagde han flabet til hende med et smil. Han prøvede ihærdigt at slippe tankerne om Charlie og Cher. Det var bestemt ikke et syn han havde lyst til at have for sit indre. "Men tak. Det ville være rart." Sagde han så med et lidt nervøst grin.

Aaron vidste ikke helt hvad han skulle sige. Han stod lidt og tyggede på det. Måske det ikke var for tidligt?
"Så du flyttede efter Hogwarts?" Spurgte han. Han havde ikke set hende siden han selv tog til Hogwarts og det var godt og vel nogle år siden nu. Han vidste ikke at hun var fuser. Deres forældre mistede langsomt kontakten og Aaron havde ikke hørt om hende eller fra hende.
Han begyndte at grine af hende. "Altså det er ikke en dans på roser, men det er ikke hver dag der sker noget. Fangerne kan være stride, men nogle af dem er meget rolige og de er til at snakke med. Det er dog ikke et job for alle." Sagde han og tænkte på de gange han havde været vidne til dementorkysset. Det var ikke rart, men han havde prøvet det en del gange efterhånden. Dog vænnede man sig aldrig til det, men man accepterede det på en måde.

Da hun svarede på hans spørgsmål, og sagde at hun var stripper kiggede han forbavset på hende. Hans øjne blev hurtigt stort og han stillede sit glas fra dig uden at se hvor han stilled det hen. Han lagde ikke engang mørke til at det røg på gulvet og blev smadret i flere stykker. "STRIPPER?" Halvt råbte han lidt efter. Dog nåede han ikke at sige mere, da hun sagde at det ikke var sandt. "Okay sådan noget må du ikke sige." Dog ville det ikke komme bag på ham, at det var sådan nogle steder, Charlie fandt sine piger. Han kiggede ned på glasset ved sin side. Han smilede lidt flovt tilbage og trak på skuldrene. "Men model lyder godt." Sagde han lidt akavet, for at komme væk fra det andet.

[Cher Boydell]

Aaron svarede hende ikke, og hun trak blot på skuldrene. Det gjorde hende nu heller ikke det store. Faktum var, at hun selv bestemte nu, og kunne gøre, hvad hun ville, når hun ville - hun bestemte selv, hvem hun var sammen med, og havde da også sine grænser? Hun var trods alt ikke totalt reckless… endnu.
”God pointe, men alligevel.” indrømmede hun med et let grin. Umiddelbart kunne hun ikke sætte sig i Aarons sted, men hun havde jo heller aldrig haft en lillesøster eller en lillebror. Det lå bare ikke til hende at være beskyttende overfor nogen - hun havde ikke engang haft kæledyr, hun havde haft behov for at beskytte. Så hans overdramatiserende reaktion forstod hun ikke. ”Altså, du regnede vel ikke med, at han slæbte gamle trunter mellem 80 og skindød med hjem?” hun rystede opgivende på hovedet af ham med et grin. Jo, hun kunne da godt se, at det var lidt af en surprise, at det var hende… men hun syntes stadigvæk, at han overreagerede.

”Lidt før det.” løj hun. Hvis hun var flyttet, da hun var 15, ville hun stadigvæk være gået på Hogwarts. ”Og jeg gik på Beauxbatons.” fortsatte hun sin løgn - det var jo det, hun var indprogrameret til at sige, og det var nok også det smarteste. Sæt nu, at han havde været på Hogwarts for nylig, og undret sig over, at hun ikke var der? Det andet var mere sikkert. Især fordi hun ikke anede, om deres forældre havde holdt kontakten eller ej. Men hvis de havde, ville de utvivlsomt have sagt, at hun gik på skole i Frankrig, og derfor sagde hun det samme.
”Det lyder da spændende nok.” erklærede hun, da han forklarede lidt. ”Er fangerne sådan opdelt efter brutalitet og temperament og sådan noget? Eller dealer i bare med dem alle sammen, som det kommer?” Af gode grunde havde hun aldrig været i Azkaban eller set fængslet. Men hun var nysgerrig alligevel, især hvis hendes daddy endte med at havne der en dag.

Hans ansigtsudtryk var priceless, og da han tabte glasset på gulvet, flækkede hun sammen i det største grin. Hun havde nær spildt kakao ud over sig selv, så meget, som hun grinede, og hun måtte holde sig for munden, for at dæmpe lyden af sin latter - og hun fik helt tårer i øjnene og røde kinder. ”Er du sindssyg, selvfølgelig er jeg ikke stripper!” klukkede hun og tørrede en tåre, der havde sat sig i øjenkrogen, hvorefter hun grinede færdig. Åh, det havde simpelthen været for godt. ”Jeg kan vel sige, hvad jeg vil.” påpegede hun flabet og kunne ikke lade være med at grine igen, fordi hun kom til at tænke på episoden for to sekunder siden.
Hun fulgte hans blik ned på gulvet, imens hun satte sig til rette på køkkenbordet igen. ”Du burde måske gøre noget ved dét dér; Charlie er vidst meget glad for gulvet.” sagde hun tænkende, inden hun tog endnu en tår af sin kakao, og måtte bruge en god gang selvbeherskelse for ikke at flække igen. ”Er det så her, hvor jeg siger nøgenmodel?” jokede hun drillende. ”Ej, det er meget fedt. Det føles godt at stå foran kameraret, og jeg håber da, at jeg en dag kan leve af det.”

[Deleted]

Aaron fnøs. "Jeg tror du ville blive overrasket over hvem han slæber med hjem." Sagde han og tænkte her selvfølgelig på Isabelle. Aaron havde aldrig, aldrig troet at Charlie ville tage hende med hjem. Han tog sjældent nogen med hjem og så sin chef af alle personer. Hende som de altid havde joket med måtte være djævlen i forklædning. Men nej den dreng var åbenbart hårdt ramt.
"Hør..Det er fint at I....hygger jer. Men det kommer bare som en overraskelse for mig, okay? Du var ikke ret gammel sidste gang jeg så dig og nu laver du ting jeg aldrig, ALDRIG skal høre om, med min bedste ven." Sagde han til hende og prøvede at smile lidt. Han bestemte jo ikke over hende og det havde han heller ikke tænkt sig at prøve på. Hun bestemte selv.

Det kom bag på Aaron at hun havde gået på skole i Frankrig, men han stillede ikke spørgsmål til det. Det gav vel sikkert mening på en eller anden måde.
"Var det så godt at gå der?" Spurgte han lidt efter. Han var jo nysgerrig om hendes liv. Han havde ikke set hende i mange år jo.
Han kunne godt lide at tale om sit arbejde, for det var et arbejde han var utroligt stolt af. "De bliver opdelt efter hvor aggressive de er når de kommer ind. Vi har mordere der sidder sammen med småkriminelle, men det er mordere der har accepteret at de skal være der og ikke er agressive. De andre bliver lukket inde i mindre rum og væk fra de andre, så de ikke skaber en unødvendig stemning." Sagde han så og man kunne se smilet på hans læber blive bredere. Ikke over det med fangerne, men fordi det var et emne han elskede.

Aaron stirrede tomt på sit glas, der stadig lå på gulvet. Han sukkede, da hun nævnte Charlie og hans underlige kærlighed til gulvet.
"Jeg har lært ikke at tage mig af Charlie's kærlighed til gulvet." Sagde han så og fandt sin tryllestav fem og fik elegant samlet stumperne til et glas igen. Derefter brugte han staven til at tørre gulvet og det så igen ud som nyt.
Aaron lukkede øjnene, da hun sagde nøgenmodel. "Åh Cher." Sagde han og prøvede at beherske sig. Han ignorerede det dog igen og smilede så til hende. "Jeg er glad for at du er glad og jeg håber det vil lykkes for dig. Men du er en smuk pige, så mon ikke det nok skal blive til noget større?" Sagde han med et smil.

[Cher Boydell]

Hun slog en højlydt klukken op, da han meget skeptisk sagde, at hun ville blive overrasket over, hvem han slæbte med hjem. ”Årh, lad da være.” fejede hun ham klukkende af. Det var simpelthen for sjovt. Det ragede hende langsomt, hvem Charlie gik rundt med - så længe hun var en af dem, og det var hun. Så længe Charlie blandede næsen uden om, hvem hun rendte sammen med, skulle hun nok gøre det samme. De havde sådan set bare den ene regel om, at når de var i byen sammen, så var de i byen - sammen.
Det var hårdt at holde latteren tilbage, da han begyndte at fortælle meget, meget seriøst. Det kunne også tydeligt ses i hendes ansigt; læberne var en lille streg, og hendes ansigt var lettere lyserødt, fordi hun var ved at flække i et grin - det gjorde helt ondt i maven. ”Ja, det er okay - jeg har det heller ikke sagt andet.” fniste hun. ”Men det stopper mig ikke fra at drille dig med det.” erklærede hun grinende. Hun syntes simpelthen, at det var for grineren, at han havde det så stramt med det. ”Jeg kan da godt fortælle dig lidt,” kvidrede hun glædeligt. Det var næsten helt synd for ham. Åh, hun var så fristet til at drille ham yderligere.

Hun smilede indvendigt, da Aaron absolut ikke kommenterede hendes skolegang i Frankrig. Havde han gjort det, havde hun haft et svar i baghånden - at det var planen, at hun skulle gå på Hogwarts lige som sine forældre og bror, men at de så havde fået tilbud fra Beauxbatons i stedet for, og hendes forældre havde besluttet, at det nok var bedre for hende - og så lidt bedre ud.
Hun trak på skuldrene. ”Tjoh, det var fint nok. Skole. Ligesom alt andet.” Farligt territorie. ”De var lidt strengere end på Hogwarts. Det kan også være fordi, at jeg bare var en lorteunge.” Hun grinede let og trak på skuldrene igen.
Hun lyttede opmærksomt, da han begyndte at fortælle. Det var egentlig meget interessant. Og det blev blot mere interessant i og med, at hendes underbevidsthed begyndte at brygge tingene sammen - hvis hendes far en dag, mod alle ods, skulle havne i Azkaban… hvor ville han så ende? Han var jo ikke decideret aggressiv, men han var heller ikke typen, der bare gav sig… hmm. ”Hvad så, hvis man ikke kan beslutte sig? Eller hvis man laver en fejl?” Ikke, at hun hentydede til, at man gjorde det, men hun var bare voldsomt nysgerrig. ”Det lyder helt vildt spændende.” Jo, Cher var vel typen, der godt kunne lide alle disse ting, der var lidt dystre og ”på kanten”. Sådan var hun bare.

Hun kunne ikke lade være med at grine, da han sukkede - nærmest sådan lidt åh-gud-please-nævn-ikke-Charlie-mens-jeg-er-her-jeg-prøver-at-glemme-det-agtigt. Åh, hvor var det altså priceless. ”Uh, man kan virkelig lære det?” jokede hun fnisende, mens hun endnu sad oppe på køkkenbordet og bare hyggede sig. Som han viftede med sin tryllestav og begyndte at rydde op, tilbageholdt hun et suk - gid man kunne det.
Hun klukkede endnu engang, da han opgivende lukkede øjnene - han lignede en, der var just about 900 % done med hende og hendes shit, og hun elskede det. Det var alt for sjovt. ”Årh, slap dog af.” fejede hun det væk, stadigvæk leende. Det måtte være så hårdt for ham - og hun var fuldkommen ligeglad. ”Du virker ellers ikke helt vildt glad,” påpegede hun morende, med henblik på Charlie - og det faktum, at hun havde narret ham til at tro, at hun var stripper i et par sekunder. ”Men tak.” Komplimenter var noget, hun satte pris på. ”Det håber jeg da i hvert fald - og jeg har tænkt mig at nå derop uden at smide tøjet.” forsikrede hun ham med et kærligt blink og et smil. Nok var hun lidt speciel og vild, men hun kunne godt adskille arbejde og morskab. Og hun ville ikke være kendt som en tøjte.