Coffee?

[Cher Boydell]

@cora

”Kan du… lade være med at ligne en død bare fem sekunder?” Shakila sukkede.
”Hør, jeg bliver betalt for at være her og servicere - ikke for at smile.” Hurtigt greb Cher en kaffekande, der stod på bordet bag ved Shakila.
”… men det skader jo ikke at smile lidt, vel?” Prøvede Shakila.
”Jeg stikker dig ihjel med en ske, hvis du bliver ved.”
Shakila viftede afværgende med hænderne og trådte et skridt baglæns, med et blik der sagde ’bevares’. Cher sendte et par lynende blikke i hendes retning, inden hun smuttede ud af svingdørene og hen til et bord, hvor der sad en herre og læste avis.

”Skulle det være noget med en genopfyldning?” Tvungent smilede Cher sukkersødt til herren, der straks rakte koppen frem mod hende. Med samme plastiksmil hældte hun op, inden hun gik videre til andre borde, for at spørge, om der var andre, der skulle have mere kaffe. Da kanden var tom, smuttede hun om bag svingdørene igen.
”Nu ligner du bare en, der har lyst til at begå mord.” kommenterede Shakila og lagde armene over kors. Cher himlede med øjnene.
”Kan det ikke være ligegyldigt?”
”Du risikerer at miste dit job.”
”Jeg er ligeglad.”
”Nej, du er ikke.”
Cher trak på skuldrene. ”De vil ikke fyre mig.”
”Hvordan kan du være så sikker på det?”
”Fordi jeg ser sød ud i lårkort, og de har brug for folk som mig til aftenerne.” Hun klikkede med tungen, smilede overdrevent til Shakila og strøg elegant ud af svingdørene med en frisk kande kaffe.

Cher var bestemt ikke morgenmenneske, og der var ikke noget, hun hadede mere end morgenvagter. Især ikke, hvis man havde været i byen dagen før… hvilket hun altså havde, sjovt nok. Utålmodigt ventede hun på at kunne få pause, så hun kunne få sig noget morgenmad. Eller, det vil sige, morgenmad nummer to. Hun skjulte et gab med hånden og rodede rundt i sit hår, så godt som det nu var muligt; det var sat op i to fletninger. Læberne bar en mild, lyserød farve og øjnene var rammet ind i et tyndt lag sort eyeliner. Hun havde et par sorte, halvudslidte Converse på, og dertil sin Meza-servitriceuniform, der om morgenen var en kort nederdel og en skjorte. Hun slog et blik på det store ur. Kunne hun ikke bare snart få pause, altså? 

[Deleted]

For en gangs skyld var Cora kommet ud ad sengen i ordentlig tid, og alligevel havde hun været nødt til at løbe ud ad døren huen i den ene hånd, og den sidste sko halvt på. Endnu engang havde hun bandet den ødelagte elevator i lejligheds komplekset langt væk, inden hun løb ned ad trapperne i et tempo der kun burde være muligt, hvis hun var faldet hele vejen ned.
Hun småløb ned ad gaderne, i en trænet zik-zak mellem kæmpemyldret af mennesker på vej på arbejde. Halvvejs fremme på vej til hendes arbejde, hastede hun forbi en café – og stoppede brat. Duften af frisk kaffe mindede hende om, at hun var nået at løbe ud ad døren inden hun havde haft en chance for at spise morgenmad, eller få sin morgenkaffe.
Hun vendte hurtigt om, og satte kursen mod døren. Da hun åbnede den, lød den beroligende lyd af en klokke over døren, og duften af den friske kaffe blev stærkere.
Hun skyndte sig op til disken, for at bestille en coffee-to-go og en bagel, som hun ville kunne tage med. Som hun stod i køen, fik hun øje på en anden servetrice, der løb rundt mellem bordene og fyldte folks kaffekopper. Da hun, ikke særlig diskret, forsøgte at skjule et smil bag sin hånd, kunne Cora ikke lade være med at slippe et kort grin.
”Du ser ud til at være lige så utilfreds med at være oppe på det her tidspunkt, som jeg er,” sagde hun med et smil til servetricen, med den nu tomme kaffekande i hånden.

[Cher Boydell]

Hvis Cher skulle finde noget positivt ved morgenvagterne, måtte det være det faktum, at der sjældent var nogen perverse stoddere oppe så tidligt om morgenen. Hvilket hun bestemt nød; det var en anderledes arbejdesoplevelse, når man kunne servere, uden konstant at skulle ryste nysgerrige hænder af sig fra middelaldrene mænd, der ikke fik noget af deres koner, og hvis desperation lyste ud af øjnene. Nu var det mere kedelige forretningsmænd med deres fissefornemme, uhyrligt grimme taskemapper, stenansigter og aviser.

Klokken over døren ringede, og automatisk vendte Cher opmærksomheden derover, og fik et glimt af en lyshåret, ungt-udseende pige, men vendte hurtigt opmærksomheden mod kaffe opskænkningen igen.
Som hun havde hældt den sidste dråbe kaffe op i et krus, fik hun en ny henvendelse og nåede at rulle med øjnene, inden hun igen opsatte et falskt plastiksmil. ”To sekunder.”
Hun drejede omkring på hælen og spadserede op mod disken for at bede om en ny kande kaffe, men inden hun kunne nå at spørge Shakila om en ny kande, var der en, der talte til hende. Forvirret så hun på den lyshårede pige, men så brød et oprigtigt smil ud på hendes læber, som hun fniste svagt, inden hun trak på skuldrene.
”Well, hvad har verdenen også at tilbyde så tideligt?” Hun sukkede teatralsk, men grinede så igen. Et kort øjeblik dvælede Cher ved pigen, inden hun hurtigt vendte sig mod Shakila og holdt den tomme flaske op - og Shakila fandt straks en ny frem og de byttede kander. Da Cher havde fået den nye kande i hånden, så hun tilbage på blondinen. ”Udover god kaffe.” tilføjede hun i forlængelse af sin tideligere kommentar. Cher åbnede munden for at sige noget til pigen, men hørte så en herre råbe nede fra et af de bagerste borde. Det tog alle kræfter i hendes krop ikke at himle irriteret med øjnene. ”Et øjeblik.” Hun sendte blondinen et smil, inden hun spankulerede ned bag ved og hældte op - da dette var gjort smuttede hun op til disken igen. ”På vej til arbejde?” spurgte hun så pigen af nysgerrighed - hvorfor skulle pigen ellers være oppe?

[Deleted]

Cora kunne ikke holde smilet tilbage, da servitricen svarede hende igen med samme tone. Alt for mange gange havde hun oplevet servitricer, ekspedienter og kunder der havde utroligt travlt med dem selv, og ikke gav sig tid til at give andre et høfligt smil med på vejen.

”Personalemøde, ” svarede Cora på servitricens spørgsmål. ”Normalt skal jeg først møde ind omkring klokken fire, men når chefen kalder til møde, er vi alle sammen nødt til at møde allerede halv ti.”
Hun skimtede hurtigt til uret, der hang på væggen bag disken.
”Hvilket den er om fem minutter. Det er utroligt jeg ikke er blevet fyret endnu, sådan som jeg altid ender med at komme for sent. ” Selvom hun var alvorlig, brød hendes ansigt ud i endnu et pragteksemplar af et smil, og hun kunne ikke lade være med at grine lidt af situationen; hun var endnu engang ved at komme for sent på arbejde, og alligevel havde hun valgt at bruge den ekstra tid det tager, at købe kaffe og morgenmad med på vejen.
”Men så igen, hvad kan jeg gøre? Morgenmad er dagens vigtigste måltid, og jeg kommer ikke igennem en vagt uden at starte dagen med en kop kaffe. Heller ikke, selvom fredag er den eneste dag jeg har fri før otte. ”

[Cher Boydell]

Blondinen smilede igen, hvilket faktisk løftede Chers humør en anelse, som hun gik ned bagved. At smile var ikke noget, Cher gjorde det ret meget i, når hun var på arbejde - store, alt for sukkersøde, falske smil kunne hun sagtens, men det var egentlig mest for at provokere. Det var fantastisk, hvor meget hun kunne slippe af sted med, udelukkende på grund af hendes udseende. Og uanset hvor selvisk det så end lød, drog hun bestemt fordel af sit udseende og de friheder, hun kunne tage sig.

”Åh,” Cher nikkede forstående. Personligt havde hun aldrig deltaget i et, primært fordi hun… bare ikke gad komme. Pænt utroligt, at hun var her endnu. Måske burde hun prøve at tage sig lidt sammen? Dog kunne hun ikke se nogen grund til det. Fri booze, og hun kunne tillade sig at komme stiv på arbejde, eller helt lade være med at møde op, og alligevel havde hun jobbet endnu. Og blev betalt ret godt, faktisk. Egentlig var hun vel ret heldig. ”Holder I så møde helt til klokken fire?” spurgte hun lettere uforstående. Det lød i hvert fald pænt overdrevent, at skulle møde så tideligt, hvis man først normalt mødte klokken fire.

Selv flækkede Chers ansigt også over i et grin, da pigen kommenterede, at hun faktisk skulle møde lige om lidt. ”Alligevel syntes du, at du havde tid til kaffe?” Faktisk kunne Cher virkelig godt lide denne unge pige; og ikke mindst pigens holdning til livet. ”Du må vel være god til dit job - og ellers så frygter de dig alle sammen, fordi de tror, at du er en iskold skid, og de tør ikke fucke med dig.” fniste hun.
Cher blev blot bekræftet i, at denne unge kvinde var… lige efter hendes eget hoved, faktisk, og det fik hende til at smile. ”Jeg kan kun være enig med dig.” Cher selv elskede mad overalt på jorden, og der var absolut ingen, der skulle komme mellem hende og hendes faste måltider. Nogensinde. Overvejende tippede Cher hovedet på skrå. Denne blondine var yderst interessant, og faktisk meget hyggelig at tale med.
”Boydell, gå lige ned til bord 3 og fyld op!”
Cher vendte en kvart omgang og stirrede på en bredt udseende kvinde med et forklæde om livet. Kort skar hun en grimasse, inden hun skulede.
”- og tag denne her croissant med, frøken.”
Cher hævede et bryn, men tog i mod tallerkenen og gjorde en håndbevægelse til blondinen om, at hun var tilbage om to sekunder, hvorefter hun begav sig ned til bordet.
”Deres bestilling, hr.” Hun sendte endnu et af sine smil, inden hun fyldte kaffen op og gik tilbage til disken.
”… og så prøv at lad være med at snik-snakke, når du er på arbejde, ikke? Jeg betaler dig ikke for at plapre.”
Cher himlede med øjnene og så igen på blondinen. ”Cher Boydell.” præsenterede hun sig så, tørrede en hånd af i sit eget forklæde om livet, og rakte hånden frem. Normalt gjorde Cher det ikke i høflighedsfraser og håndsudrækninger, men lige i dag følte hun for det - og hun var ikke bekymret for at blive genkendt på sit efternavn her i mugglerverdenen. Der var ingen mugglere, der kendte til hendes familie, så der var intet at være bange for. ”Fri før otte, siger du?” fortsatte hun med et smil, der afslørede den ene hjørnetand. ”Hvor arbejder du henne?”