Honey I'm home!

[Deleted]

Sage slog døren op til det gamle, ildelugtende hus og vrængede på næsen af den mur af råddenskab der næsten mødte hende. Det kunne godt være at det var et praktisk skjulested, men luksuriøst var det bestemt ikke. Hun smækkede den bag sig og lod lidt støv dale ned i hendes blonde hår. "Hjem kære hjem," mumlede hun køligt og sukkede for sig selv. Hun gik op af den lange trappe der knagede farertruende under hendes skridt. Hun vidste at Theodore sad derinde et sted, det var for usikkert at gå ud endnu, så det var hende som måtte udfører det beskidte arbejde.. igen. "Skatter.. jeg er hjemme," kaldte hun med en kold dog legesyg stemme. Hun havde været i hans varetægt siden hun havde været ganske ung, med tiden var han nok i virkeligheden blevet den eneste mand hun modtog ordre fra, lige den kunne hun jo takke den kære Isiah for, han havde tvunget hende til at arbejde hårdere for Theodores tillid. Hun trådte roligt ind i noget der mindede om en gammel pejsestue men som mere eller mindre bare lå i ruiner. "Det her sted er sundshedsskadeligt at du ved det," sagde hun idet hun trådte ind og lod blikket glide omkring uden spor af følelse. I sin favn havde hun en hel bunke af gamle papirer som hun havde opbevaret trygt på et hemmeligt sted til det var lykkedes hende at få ham ud af Azkaban, hvis ikke hun havde gjort det tilfredsstillende nu, så måtte hun konstaterer at han var en umulig mand at gøre tilfreds. Dagens sidste lys stod ind af vinduet og oplyste stedet, det virkede jo næsten.. hyggeligt. Hun fnøs og rystede på hovedet. Det var ej for hyggens skyld men mere for sikkerheden, nu hvor hun havde opgivet sit skjul i ministeriet, så måtte selv hun være på vagt overfor eventuelle ministerielle folk. 

[Deleted]

Dagene sneglede sig forbi for Theodore, som kun kunne betragte omverdenen igennem et vindue. Han tænkte.. Det var det som han brugte dagene og de rigtig mange timer på. Han vidste, at hans udbrud af Azkaban, stressede hans kære datter.. det ene individ, som havde valgt at åbne munden, og havde fået ham sat i det berygtede troldmandsfængsel! Stanken i huset her, kunne man godt sige, at Theodore havde vænnet sig til. Flugten fra Ministeriet begyndte at drive ham til vanvid, så nu havde han valgt at trække kortet, og gemme sig bogstavelig talt lige under næsen på dem. Han havde set dem vandre igennem Hogsmeade mange gange i løbet af dagene, men huset her bevægede de sig ikke i nærheden af… Hvor dum kunne man da være!
Lyden af de knirkende skridt op af trappen, fangede hurtigt hans interesse. Gangen var ham dog kendt, så han frygtede ikke, at det var en, som han skulle forsvare sig mod. Stakkels vedkommende, om det så var tilfældet. Han kneb øjnene let sammen. ”Jeg håber godt nok, du har filerne med,” sagde han med en yderst kortfattet stemme, da han vendte blikket mod hende. Han sad i lænestolen som stod i det ene hjørne. Næppe så luksuriøst, som alt det andet, som han havde haft i sin besiddelse, men som var videreskænket til hans datter, efter han blev idømt livstid i Azkaban. Alene tanken, gjorde ham rasende.. Han skulle nok finde hende, om det så blev det sidste han gjorde! Hænderne gled mod armlænet af lænestolen, inden han rejste sig op. Selv han var kun i gang med at kæmpe sig tilbage til fatning efter det ophold i Azkaban. Det havde jo alligevel været halvandet år, han havde fået lov til at sidde der.. kæmpe for sit eget liv. Det havde kostet ham hans hustru, som slet ikke havde haft psyken til at klare det.. En sorg og tab, selv for ham, men ikke noget, som han lod sig påvirke af. ”Giv mig dem,” nærmest beordrede han, da han ignorerede hendes ord omkring huset her. Hun vidste udmærket godt, hvorfor han havde valgt det.

[Deleted]

Som ventet sad Theodore på sin sædvalige plads og så nærmest majestætisk ud. På mange områder var han hendes store forbillede og havde altid været det, hun var ikke af hans kød og blod men oftest føltes det nærmest som var hun.. i forhold til hans udulige datter der i forvejen havde spoleret alle deres planer. "Har jeg nogensinde skuffet dig?" spurgte hun ligegyldigt. Hvor kvalmende det end havde været, havde hun arbejdet undercover i ministeriet i måneder, smilet og spillet sød for at stjæle alle de filer og dokumenter og derefter få ham ud af Azkaban, hende ene mand, for alle andre havde vendt ham ryggen - kujoner! Hun trådte ham i møde selvom gulvet stadig knirkede under hende og rakte ham den store bunke af dokumenter. "Det var alt jeg kunne finde om Piper. Ministeriet har overvåget hende i 2 år også uden om hendes viden så der burde være en del at finde. Dine og din hustrus filer er der ligeså," fortalte hun og trådte forbi ham for at sætte sig ned i den lænstol han netop havde optage, godt tilbagelænet og med benene over kryds som ejede hun det hele. Det at leve under samme tag med ham gjorde hende som sådan intet, hun passede mere eller mindre sig selv med mindre han ønskede hendes selskab eller mening. Hun fugtede læberne med tungespidsen og så sig omkring allerede en kende rastløst.

[Deleted]

Theodore havde ikke noget at bruge dagene på. Gik han ud, ville han blive opdaget, så han måtte finde en måde, hvorpå han kunne slippe for det. Selskabet havde han som sådan ikke noget imod.. Så lang tid, at han fik tingene helt præcist, som han ville have dem. Ellers kunne det være fuldstændig lige meget. Den bunke af pergamenter og filer, som Sage havde med, glædede ham faktisk. Det ville bringe ham et skridt tættere på, at finde sin datter, og for alvor straffe hende for hendes ugerninger! ”Du kunne få mig ud af Azkaban længe inden,” svarede han tydeligt skuffet. Halvandet år, var lang tid. Hans tro støtter var som sunket i jorden, og de var flygtet, og mange af dem sad endnu i Azkaban. Dem som han ikke kunne bruge til noget vel at mærke.
Filerne var det første, som han ville have styr på. For nu, vidste han, at han var nødt til at holde lav profil. Han havde mange hængepartier, som han måtte tage hånd om. Isiah på Hogwarts, og han vidste, at Shade befandt sig samme sted.. Ikke hans første ting at tage hånd om, om ikke andet, men det skulle nok komme! De kunne vente sig alle sammen! Hogwarts skulle han personlig nok få lagt i ruiner! Han frasorterede sine egne filer og rakte hende dem igen. ”Sørg for, at disse aldrig nogensinde bliver læst af nogen,” beordrede han med en fast tone. Han ville slet ikke læse dem. Faktisk ville han slet ikke mindes sin hustru! Han havde begået en fejl, som han måtte rette op på, og det var han i gang med nu. Filerne om hans datter derimod.. Dem var han langt mere interesseret i. Han smed dem fra sig på et af landbordene, som endnu kunne stå, og rodede dem igennem. ”Tøsen er stadig ikke på Hogwarts, vel?” fortsatte han. Han måtte jo danne sig et overblik over det hele.

[Deleted]

Theodore havde altid så skide travlt, de sidste par uger havde Sage ikke lavet andet end at løbe ærinder for ham fordi han ikke selv kunne gøre det uden at blive indfanget af ministeriet. Hun vidste at han bare skulle have tid til at bygge det perfekte skjul op, men indtil da måtte hun finde sig i at være hans typiske stikkerendtdreng. Hendes mine blev om mulig mere kold ved hans ord. "Jeg kunne have fået dig ud i løbet af en uge, men så havde du ikke fået alle dem der. Jeg skulle vinde ministeriets tillid for at få tilgang til dem, det tog tid, desuden siger man at tålmodighed er en dyd," svarede hun en smule spydigt. Hun betragtede ham roligt mens hans begyndte at rode papirerne igennem. Enhver var bange for ham, ud over hende vel og mærke, han havde straffet hende når det havde været fortjent, men ud over det så havde han aldrig lagt en hånd på hende. Hun himlede med øjnene idet han rakte hende den lille bunke papirer, men tog imod dem uden brok. "Skal ske herre," hun gjorde honnør og rejste sig., selvom det hele var ment i dybest ironi. Hun skulle nok skaffe sig af med filerne, sørge for at de aldrig ville blive læst. Hun rystede på hovedet, så det blonde hår dansede let omkring hende. "Nej, hun opholder sig i London. Jeg var forbi hendes lejlighed i foregårds, men hun var der ikke. Det vil desuden måske interesserer dig at vide at vores kære Isiah er fremme af sit skjul.. på Hogwarts," fortalte hun med en legesyg undertone. Hun glædede sig til at se sin kære mand igen, de havde en lille høne at plukke!

[Deleted]

Theodore brød sig ikke om tanken om, ikke at have styr på noget som helst. Jovist var han en frygtet mand. Han kunne jo se hvor mange artikler han næsten dagligt, fik i Profettidende, bare fordi at han var kommet ud af Azkaban. Han ville ikke lyve og påstå, at det ikke var noget, som faktisk morede ham, for det gjorde det da uden tvivl. Han vendte sig mod hende. ”Det have sparet mig for meget, ikke at sidde og glo ud af vinduet.. Lytte til vandet slå mod fængslets murer.. En tilværelse uden stav, og med daglige besøg af Dementorere!” hvæsede han. Hun skulle ikke komme her og tro at hun var noget særligt, for det var hun ikke! Filerne rakte han hende.. De filer på ham og hans daværende hustru, var slet ikke nogen, som skulle læses af nogen som helst. Han var end ikke selv interesseret i dem. Han himlede med øjnene.. hun var dybt sarkastisk, og han vidste det. Det var jo noget af det ved hende, som han virkelig godt kunne lide. ”Nu.. Jeg har ikke hele dagen,” endte han kortfattet. At Isiah havde fået pladsen på Hogwarts, havde han hørt en fugl synge om, men at det faktisk skulle vise sig, at være rigtigt.. det havde han svært ved. Ministeriet, var virkelig sunket lavt, ved at skænke den position til nogen som havde været i ledtog med ham som person. Han rettede sig op. Hans datter skulle han nok finde.. Men at steppe op på Hogwarts nu.. Det var han bestemt heller ikke dum nok til at gøre, det var da helt sikkert. ”Den lede kujon, tror han kan forvalte en hel skole og undervisning? Jeg skal have aflagt den skole en visit.. Når alt er klart.. Jeg har planer.. mange af dem… Kender vi en, som er god til at brygge eliksir, Sage?” Han lod for nu filerne ligge, og vendte sig mod hende i stedet for. Han blev vanvittig af at sidde fanget i Det Hylende Hus nu!

[Deleted]

Hans navn stod næsten i Profettidende hver eneste dag, Sage var stoppet med at læse artiklerne for de var jo alle det samme.. falsk håb som ministeriet gav magikerne, forældre der var bange for at sende deres elever til Hogwarts i frygt for Theodore, det ar morsomt. Hun rejste sig med filerne i hånden med intentionen om at destruere dem, men han havde tilsyneladende ikke helt tænkt sig at give slip på hende endnu. Hun reagerede på hans vrede med at lægge hovedet let på skrå og betragtede ham med et intensivt blik. "Hvad end du vil det eller ej, Theo så gjorde det jeg fornuftige. Havde du formået at holde din sølle datter i skak, så havde det end ikke været nødvendigt," svarede hun stødt. Hun havde gjort alt for at behage ham, give det bedste vilkår, hun nægtede at lægge ører til at hendes job ikke var godt nok. "Ja, ja, er der mere jeg kan gøre for dig nu vi er igang med at du plager mig?" spurgte hu koldt. Hun ville først være tilbage om et par timer. Hendes rosa læber bredtes i et følelsesløst smil.. "Der var McCloud, men han var en kujon og skred.. jeg har sørget for at han ikke kan sladre, bare rolig. Men jeg finder en," lovede hun sigende. Der var et par muligheder, men først var hun nødt til at vide hvem der var med dem og dem der var imod dem, nogle måtte der være og ellers måtte hun jo bare være kreativ, hvilket hun heller ikke havde det store imod.

[Deleted]

Ministeriet havde ingen anelse om, hvor Theodore gemte sig, så var det underligt, at det var en tanke, som han fandt morende? Uanset, så lignede det dem uden tvivl at dysse tingene ned. De havde helt klart jublet som aldrig før, da han var blevet indsat i Azkaban.. Nu var han endelig kommet ud, selvom han følte sig mindst lige så fanget som tidligere. ”Havde du gjort det tidligere.. som jeg ville have foretrukket, så kunne vi have været i gang allerede nu, Sage.. Vov ikke at komme her og sig, at jeg gjorde en fejl,” advarede han med mordlyst tydeligt stående ud af hans øjne. ”Skal jeg virkelig instruere dig i, hvordan man ødelægger filer og pergamenter?” spurgte han denne gang med en stemme, som nærmest dryppede af hån. Han ville have de filer ødelagte, og helst gerne inden, at nogen overhovedet fik mulighed for at få fingrene i dem, og få dem læst. Der stod meget om ham i dem, og det var slet ikke noget, som han ønskede, skulle være kendt for verdenen omkring ham i det hele taget! Det var slet ikke en tanke som han kunne have med at gøre overhovedet! McCloud var borte… Fantastisk. Han havde virkelig ikke nogen tro støtter længere, og det irriterede ham. Han knyttede næven. ”Fantastisk..” mumlede han. Han søgte tilbage til hans lænestol med filen omkring hans datter knuget i sin hånd. ”Så find ud af det. Jeg har brug for en eliksirmester.” Igen var ordren i hans tone. Hans eget talent lå mere i duel, end i det tålmodige i form af bryggelsen af alverdens eliksirer.. Det havde godt nok aldrig nogensinde interesseret ham en skid, hvis han skulle være helt ærlig.

[Deleted]

Det gjorde hende vred at han anklagede hende ofr at handle for langsomt. Hun var en af de få som var sluppet for straf, desuden var det hans datters skyld at alt dette var sket, hvis han havde opdraget hende ordnetligt så kunne det nemt været undgået. [

[Deleted]

Det gjorde hende vred at han anklagede hende ofr at handle for langsomt. Hun var en af de få som var sluppet for straf, desuden var det hans datters skyld at alt dette var sket, hvis han havde opdraget hende ordnetligt så kunne det nemt været undgået. Mordlysten stod tydeligt i hans øjne, det var bestemt ikke første gang Sage spottede det. Hun gik fredsommeligt hen til ham, og hævede en hånd for at lægge den på hans kind i derved også fange hans opmærksomhed. "Du kan have lyst til at slå mig ihjel alt det du vil Theo, men vi ved begge to godt at du ikke kan undvære mig, så klap din kaje og snak pænt!" sagde hun lidt hårdt. Hun var bestemt ikke bange for at give ham lidt modstand og da slet ikke når han ikke var rimelig! Hun slap ham med en lidt stædig bevægelse og vendte blikket mod filerne. Hun måtte hellere skille sig af med dem inden han alligevel ville gøre forsøget. "Og en eliksirmester skal du få.. vi ses senere, og hold dig for guds skyld væk fra vinduerne," tilføjede hun og himlede med øjnene før hun drog af samme vej som hun var kommet, ned af den støvede trappe med dokumenterne i hånden. Idet hun kom uden for, drejede hun om på hælen og forsvandt ud af det blå.

//Out

[Deleted]

I Theodores optik, havde Sage reagerede for langsomt. Hvis han havde været hurtigere ude, behøvede han slet ikke starte fra bunden igen, og det var faktisk en ting, som nagede ham helt ekstremt. At hun så bare kom ham i møde og strøg hånden over hans kind, var noget som for alvor fik ham til at se rødt, også selvom han jo samtidig var klar over, at hun havde ret.. Han kunne ikke undvære hende, uanset hvor meget hans så end måtte hade det faktum! ”Vov ikke at tale i den tone overfor mig..!” advarede han hende med en fast, og næsten kraftfuld stemme, for han fandt sig slet ikke i det! Sådan som det lød udefra, skulle man da virkelig være overbevist om, at huset her var hjemsøgt.. Og det passede ham fint. At hun så derimod tog af sted nu, passede ham endnu bedre, for den eliksir ville han have brygget. Den frihed ville han have tilbage, om det så skulle blive det sidste som han gjorde! Han kneb øjnene advarende sammen, da hun bad ham om at blive væk fra vinduerne. Det var jo heller ikke fordi, at han åbenlyst stod og nærmest viftede med armene altså! ”Jeg venter..” endte han sigende. Det var jo heller ikke fordi at han havde meget andet at give sig til. Han tog sin datters fil, og satte sig roligt i lænestolen igen. Han kunne jo lige så godt få tiden til at gå med noget fornuftigt.

//Out