Take it easy

[David Mulligan]

@benjamin

David slog irriteret sin stav af Piletræ ned i sit bord. Hvad fanden gjorde han galt? De skulle, bare udfører en "simpel" non-verbal forvandling. Det burde han kunne, det brude han virkelig, men han kunne bare ikke. Skidtet ville sgu ikke. Hans, yndlings fag, var Besværgelser, og han var faktisk ret god til det, men Forvandling.. Han havde aldrig kunnet. Det var så mærkeligt. Så stor var der jo heller ikke på de to fag, men det der med at forvandle, kunne han bare ikke til sin egen store ærgelse. Tålmodigheden til det var der sgu ikke.
"Hvorfor.." Startede han ud og viftede endnu en gang med sin stav. "Forfanden." Vrissede han, og havde nær kastet med sin stav af frustration. Dette her kunne ikke være meningen. Det kunne godt være, han var muggler og alt det der, men så dårlig til magi, var han heller ikke. Trods alt var han nået helt til syvende årgang.. Måske var problemet, at han ikke ville have hjælp? For nu havde han i hvert fald givet op. Han gad ikke bruge mere tid på det lort. Det var tidsspild. I stedet svang han sine ben op på bordet og begyndte langsomt at falde ned igen. Det var nemt nok for ham. Det skete trods alt ikke så tit, at han blev frustreret eller sur. Det var faktisk rigtig sjældent det skete. Han var god til at beherske sig og i skænderier blev han ikke, så, let oprevet. Han var bare flabet. Det yderst morsomt til tider, men nogen gange kunne han også godt blive revet med, og så var det overhovedet ikke godt.. Slet ikke.
"Kedsomhed, kedsomhed."
Mumlede han for sig selv og bed lidt negle. De mørke krøller, der var på hans hoved, var yderst genkedelige, og folk vidste godt, hvem det var, når de vendte sig om for at stirre på ham. Ham den mumlende.

[Deleted]

Benji smilede selvtilfreds da han fik den lille papirflyver han havde lavet til at suse omkring med et sæt vinger på, uden han sagde en lyd. Han lænede sig tilbage i sin stol og vippede en smule på den, mens han muntert betragtede papirflyet med vingerne. Han kunne egentlig lige høre sin fars stemme for sig, han irettesatte ham altid for at vippe på stolen. Men han var ligeglad. Egentlig kunne han bare gøre hvad han ville nu, for han havde udført opgaven for denne time. Det havde været svært, men det var lykkedes for ham og han var ovenud tilfreds med sig selv. Et øjeblik senere vippede han på sin stol på en forkert måde, så han var ved at vælte bagover. Han nåede dog at gribe fat i bordpladen og fik rettet stolen op igen. Men han mistede koncentrationen over Forvandlingen han havde udført og så sig omkring efter papirflyet. Det havde mistet vingerne han havde givet det og var i gang med at falde helt fra loftet ned mod en dreng der sad med fødderne på bordet og krøllet hår. Benji rejste sig op og stirrede koncentreret på papirflyet for at forsøge at give det vinger igen, inden det ville lande på en fremmeds bord, men han vidste ikke om han kunne nå det.

[David Mulligan]

David begyndte at nynne lidt, men det lød bare elendigt. Han havde før forsøgt at stikke af fra timerne før tid, men det virkede aldrig. Efter syv års erfaring havde han efterhånden lært det. Men det var en skam. Han havde jo ikke så meget mere at lave i klasselokalet, men timen sluttede først om ti minutter.. Han var så uheldig at skulle bruge ti minutter til på at kede sig, fedt nok.. Han kunne lave så meget andet på den tid! Smutte ned i køkkenet og få lidt kage indebords. Mødes med Rita eller Trystan. Skabe lidt ravage i eliksirlokalet. Mulighederne var så store, men nej - han var sgu fanget til en kedelig time i Forvandling. Hvor var det bare træls! Han blev revet ud af sine tanker, da han kunne mærke. hvordan noget ramte ham i hovedet. Det gjorde ikke specielt ondt, eller noget, men det ramte ham! Forvirret kiggede han for at se. hvad det var. Et papirfly. Med et skævt smil tog han det op i sin ene, hånd og opdagede en lyshåret fyr stå længere fremme i lokalet med fronten vendt mod ham. Mon ikke det var hans fly, der var kommet ud for en lille ulykke? "Flyet styrtede vist ned." Sagde han stadig med det skæve smil på sine læber, inden han på rigtig muggler-manér prøvede at kaste det tilbage til drengen, men halvvejs fløj det kikset til den ene, side og endte resolut på gulvet. Nåh ja. Man kunne ikke kaste papirfly ordentligt, det havde han glemt. "Oh well.." Sagde han med et skuldertræk. "Det gik ikke lige så godt." Afsluttede han og kløede sig dumt i sine krøller. Han havde vist glemt hvor dårligt de gik med at kaste papirfly. Det havde han jo selv gjort som lille og det havde aldrig gået godt..

[Deleted]

Benji kunne ikke gøre andet end at se på, mens hans papirfly dalede langsomt ned og ramte drengen i hovedet. Han måtte presse læberne sammen for ikke at komme til at grine, for han vidste godt, at drengen gik på Gryffindor, og det var altså komisk, at Benji's papirfly lige valgte at styrte ned i nakken på en fra Gryffindor. Han så også helt afslappet til, mens drengen forsøgte at kaste papirsflyet. Benji måtte hæve et blond øjenbryn, da drengen fejlede fuldstændigt, og flyet næsten med det samme dykkede til jorden. Et smørret smil spillede om Benji's læber, da han kiggede hen på drengen igen, der ikke så ud til at tage nederlaget med papirsflyet så tungt endda. Han kiggede op efter deres professor, og da han så at hun var travlt optaget andetsteds, rejste han sig op og gik hen og samlede papirsflyveren op, hvorefter han gik hen til drengen. "Det er temmelig umuligt at kaste et papirsfly uden magi," kommenterede han, før han lagde det nu temmeligt medtagede fly på bordet.