Post af Cher Boydell den Dec 23, 2014 0:05:21 GMT 1
Hun trak mildt på skuldrene, da han blot rystede på hovedet. Selvfølgelig gav det god mening, hvis der var reelle, livsfarlige konsekvenser ved at være sammen med andre… men… ugh. Hun kunne ikke helt placere, hvad hun syntes om ham. Hans manglende sans for at rebellere gjorde hende lidt i tvivl, om, hvad hun syntes om ham, selv om hun godt kunne forstå kløgtigheden i, at han holdt sig på den sikre side. Omvendt kedede det hende også bare en anelse. Hun var til fest, fart, farver og regelbrud. ”Jeg skal forsøge at sige noget? Åh gud, er du sikker på, at du ved, hvad du får rodet dig ud i, så? Hvis først jeg åbner munden, så bliver den altså ikke lukket igen.” grinede hun og tog endnu en tår. Nix, Cher var fantastisk til at diskutere alt mellem himmel og jord, og det med at klappe kaje havde hun ikke været god til - om hendes meningerne så var meningsfulde eller ej. ”Forståligt.” Måtte hun dog give ham; at klage, hvis man havde det godt, var jo… pænt hul i hovedet. Desuden var det hans liv, og hun skulle ikke blande sig.
”Fantastisk - du kommer ikke til at fortryde det. Hvis det altså er.” Hun tog endnu en tår af væsken. Igen, planen var ikke at være sammen med ham, for han virkede slet ikke, som hendes type. Dertil var hun trods alt ikke nymfoman, og selv om hun havde samleje tit og ofte, kunne hun godt klare sig uden det - uanset hvor svært, det så end var at tro på. Desuden havde hun standarder. Denne Riegel virkede som en spændende type, men bestemt ikke en, hun ville have samleje med. Medmindre hun blev meget fuld, eller pludselig fik meget lyst. Alt kunne jo ske, og man skulle aldrig sige aldrig, men hun tvivlede nu stærkt.
Efter at have færdiggjort sin historie, kommenterede Riegel på det, og hun trak svagt på skuldrene. ”Virkelig, det er ikke noget specielt.” grinede hun, da han modsagde sig hendes konstatering om, at det ikke havde været det vildeste. For det havde det ikke. Ifølge hende var det gået rimelig… kedeligt og almindeligt. Med det sagt, var der selvfølgelig andre ting, ikke alle havde været ude for. Eksempelvis det faktum, at hendes forældre var ganske kendte i den magiske verden, og at hendes far var skingrende psykopat. Well, well - alle familier havde vel deres mørke sider.
Som Riegel lænede sig ind over disken, hævede hun et bryn og så på ham, dog med et smil spillende om læberne. Efterhånden kunne hun godt mærke, at hun var pænt stiv. ”Hvorfor ikke? Det var sejt.” Hendes stemme dryppede af sarkasme, som hun tog endnu en tår af sin ildwhisky - en stor tår. Så trak hun på skuldrene. ”Der var bare nogle… komplikationer, i min familie, på daværende tidspunkt.” begyndte hun, efterfulgt af et nyt skuldertræk. ”Min far blev fejlbedømt på noget, så han var ikke ligefrem populær, det første stykke tid. Men ja, tiden gik, og folk fangede ligesom, at det var en misforståelse - og da alting var kommet i orden igen, kunne vi flytte tilbage op til den virkelige verden igen.” forklarede hun og tømte glasset. Hun skar en kort grimasse, og rakte det frem mod ham, som en tavs bøn om genopfyldning. Fingrene der tildels holdt om glasset dirrede let. Alkohollen havde sat sine spor i hendes blod, og efterlod et raseri over, at være nødt til at stå og beskytte en mand, hun foragtede. Gu’ fanden var hendes far ej uskyldig, men folk var for inkompetente og bange til at sige en skid, selv om alle viste, at han var skyldig i sin forbrydelse.
”Fantastisk - du kommer ikke til at fortryde det. Hvis det altså er.” Hun tog endnu en tår af væsken. Igen, planen var ikke at være sammen med ham, for han virkede slet ikke, som hendes type. Dertil var hun trods alt ikke nymfoman, og selv om hun havde samleje tit og ofte, kunne hun godt klare sig uden det - uanset hvor svært, det så end var at tro på. Desuden havde hun standarder. Denne Riegel virkede som en spændende type, men bestemt ikke en, hun ville have samleje med. Medmindre hun blev meget fuld, eller pludselig fik meget lyst. Alt kunne jo ske, og man skulle aldrig sige aldrig, men hun tvivlede nu stærkt.
Efter at have færdiggjort sin historie, kommenterede Riegel på det, og hun trak svagt på skuldrene. ”Virkelig, det er ikke noget specielt.” grinede hun, da han modsagde sig hendes konstatering om, at det ikke havde været det vildeste. For det havde det ikke. Ifølge hende var det gået rimelig… kedeligt og almindeligt. Med det sagt, var der selvfølgelig andre ting, ikke alle havde været ude for. Eksempelvis det faktum, at hendes forældre var ganske kendte i den magiske verden, og at hendes far var skingrende psykopat. Well, well - alle familier havde vel deres mørke sider.
Som Riegel lænede sig ind over disken, hævede hun et bryn og så på ham, dog med et smil spillende om læberne. Efterhånden kunne hun godt mærke, at hun var pænt stiv. ”Hvorfor ikke? Det var sejt.” Hendes stemme dryppede af sarkasme, som hun tog endnu en tår af sin ildwhisky - en stor tår. Så trak hun på skuldrene. ”Der var bare nogle… komplikationer, i min familie, på daværende tidspunkt.” begyndte hun, efterfulgt af et nyt skuldertræk. ”Min far blev fejlbedømt på noget, så han var ikke ligefrem populær, det første stykke tid. Men ja, tiden gik, og folk fangede ligesom, at det var en misforståelse - og da alting var kommet i orden igen, kunne vi flytte tilbage op til den virkelige verden igen.” forklarede hun og tømte glasset. Hun skar en kort grimasse, og rakte det frem mod ham, som en tavs bøn om genopfyldning. Fingrene der tildels holdt om glasset dirrede let. Alkohollen havde sat sine spor i hendes blod, og efterlod et raseri over, at være nødt til at stå og beskytte en mand, hun foragtede. Gu’ fanden var hendes far ej uskyldig, men folk var for inkompetente og bange til at sige en skid, selv om alle viste, at han var skyldig i sin forbrydelse.
Denne side er desværre blevet lukket ned. Vi henviser til 
