Post af Aimé York Hosyo den Oct 22, 2014 20:49:51 GMT 1
Han rystede ganske let på hovedet. “Nej ikke mindre du kan skaffe mig et eller andet der kan få mig til at tænke på noget andet. Jeg kan ikke holde det her ud” sagde han med sin skæve grimasse over sine læber. Det skulle væk. Han ville ikke tænke på hvad der skete om så han skulle hooke up med en når alt det her var ovre eller han skulle drikke sig tæske stiv så ville han ikke tænke på det. Han følte selv det hele var dødt allerede for Atkin ville ikke kunne holde sin kæft til Cerys alligevel og han ville ikke kunne nå at gøre noget eller redde noget. Aimé var ikke som sådan følsom som David var det. Han var mere bare en livsglad type og alligevel også ret så snedig indtil nu. Han kunne være ligeså kold som sin ene far, men aldrig så følsom som sin anden far der havde leget med sit liv og stadig havde grimme ar på sine arme. Aimé havde selv set dem. Aimé var kæk og skulle helst være her der og alle steder på en gang, men det her var underligt og gav ham en underlig følelse i kroppen.
”Så du indrømmer det endelig højt eller er det bare fordi det er mig?” spurgte han en anelse drillende da han gerne ville have ham til at indrømme det højt hvad han var og ikke var. ”Det er jo ikke forkert at være til fyrer. Hvem siger det?” spurgte han med et hævet øjenbryn. Det var så sikkert fordi Aimé selv var vokset op med to fyrer som forældre at han havde et andet syn på tingene. ”Så han mener det er forkert?” spurgte han ganske roligt og kunne ikke lade være med at sinke sin farfar en tanke som var forsvundet på magiskvis. Aimé anede ikke hvor han var forsvundet hen, men Jesse-alec havde altid sagt at farfar var en slem person så det havde næppe været det store tab. ”Ikke særlig hyggeligt? Ej altså nu stopper du David. Ok hvis man ikke styre så gør det lidt ondt, men altså. Det er spændende og fantastisk. Omvendt hvis man styre så er det så meget.. Strammere end hvis det er en pige” sagde han med et smil og tog en tår af sit glas to der trods alt lige var kommet. Det var måske lidt underligt at en så meget yngre person havde prøvet det, men omvendt så gav det også mening. Han skulle leve op til mindre og var mere grænsesøgende grundet sin alder.
”Så du indrømmer det endelig højt eller er det bare fordi det er mig?” spurgte han en anelse drillende da han gerne ville have ham til at indrømme det højt hvad han var og ikke var. ”Det er jo ikke forkert at være til fyrer. Hvem siger det?” spurgte han med et hævet øjenbryn. Det var så sikkert fordi Aimé selv var vokset op med to fyrer som forældre at han havde et andet syn på tingene. ”Så han mener det er forkert?” spurgte han ganske roligt og kunne ikke lade være med at sinke sin farfar en tanke som var forsvundet på magiskvis. Aimé anede ikke hvor han var forsvundet hen, men Jesse-alec havde altid sagt at farfar var en slem person så det havde næppe været det store tab. ”Ikke særlig hyggeligt? Ej altså nu stopper du David. Ok hvis man ikke styre så gør det lidt ondt, men altså. Det er spændende og fantastisk. Omvendt hvis man styre så er det så meget.. Strammere end hvis det er en pige” sagde han med et smil og tog en tår af sit glas to der trods alt lige var kommet. Det var måske lidt underligt at en så meget yngre person havde prøvet det, men omvendt så gav det også mening. Han skulle leve op til mindre og var mere grænsesøgende grundet sin alder.