I can not hear what you say to me.

[Deleted]

TAG: Marguerite Sophia King Lewis Westen


Balthazar var ude af sin seng, han havde så godt som muligt prøvet at liste ud af sovesalen og ud af opholdsstuen, han havde dog stadigvæk en del af lære der. Den kun 11 årige Balthazar var kommet på Slytherin, det bedste kollegie der var på skolen, og der hans forældre og familie havde eller gik på nu. Han havde sin skole uniform på og kappen udover, han havde hevet hætten på kappen overhovedet, så man ikke kunne se hans ansigt, i den gode tro at det ville være svære for ham at blive opdaget i mørket, men Balthazar ville på et eller andet tidspunkt snart lære det nok var mere opmærksomheds virkende, at han rendte rundt om natten med kappen over hovedet. 

Balthazar gik langs gangene, han håbede at møde nogen andre første års elever eller bare andre elever og gerne de der skide beskidte mudderblod, så han kunne vise dem hvem der høre til her og hvem der ikke høre til her. Han havde efter hånden hørt en del om at skolen var ved at blive overtaget af mudderblod og beskidt blods væsner, og det var noget Balthazar ikke kunne døje. Men der var faktisk en hel præcis grund til at Balthazar var ude denne nat, ikke kun for at finde nogen at drille og mobbe groft, men også for at komme på biblioteket, og finde nogen gode bøger i den forbudte afdeling. 

Balthazar havde dog et lille problem, og det var at han var virkelig dårlig til at finde rundt her på skolen, han havde ikke været her så længe endnu, og det gjorde også at han ikke kendte skolen helt godt nok til ikke at fare vild. Han havde gået forsigtigt rundt for ikke at blive opdaget og taget fortrappen for at komme mod biblioteket, han gik den vej, han mente var den rigtige, men da det endelig gik op for ham at han var gået forkert og faktisk faret vild, blev han små sur, han sparkede til en rustning i irritation, da det gik op for ham at han lige nu havde larmet så meget at alle der var oppe ville kunne høre ham. Han stod som frosset til det kolde gulv, Han ville få så mange problemer nu, og så havde han ikke engang gået på skolen på skolen i et halvt år. " TAG DIG SAMMEN!" skreg han inden i sig selv, panikken var ved at komme frem i ham. Han gik ned af den gang, han mente han var kommet fra, da han i panikken havde glemt hvad vej han kom fra. Hvorfor var han ikke sammen med Lewis lige nu! hans mega seje fætter, som Balthazar lige siden han var lille havde set op til. 

[Marguerite Sophia King]

Det var sandelig ikke sommer længere! I nattetimerne blev det faktisk rigtig koldt indenfor Hogwarts’ tykke mure, så Rita havde forsynet sig med både skolekappen og den grå pullover, der fulgte med uniformen, for at kunne holde varmen. Sommetider var de her natlige rundture mere velkomne end andre. I nat ville hun faktisk gerne bare have sovet - men nej. Den gik ikke. Ved siden af alle sine andre aktiviteter, så skulle hun naturligvis også passe sit job som Vejleder - og det indebar et par nattevagter i ugens løb.
Rita havde netop været en tur igennem Runebiblioteket, da rabalderet fra rustningen nåede hendes ører. Hun trak kappen tættere sammen om sine skuldre og begav sig da ned ad korridoren, som lyden var kommet fra. Seriøst? Hvor dumme var de lige? Hvis ikke, det var Peeves, der havde gang i et eller andet forbudt, så var det med garanti en elev! Rita havde pågrebet adskillige af de nye førsteårselever på det sidste. Deres nattevandrings-teknikker var ikke helt så forfinede, som eksempelvis de ældre elevers - de var ikke gode til at gemme sig, til at gå stille og til at være på de steder, hvor der var mindst mulighed for at blive opdaget. Var der andre autoriteter vågne på dette tidspunkt, ville de garanteret komme løbende imod stedet også.
Hun benyttede sig aldrig af Lumos om natten. Det ville være behageligt med noget lys, ja - men man blev meget mere blind for, hvad der foregik uden for lyskeglen. Derfor gik hun rundt i halvmørke. Hendes skridt var små, men hurtige, som sædvanligt. Jo før, hun kunne færdiggøre sin runde, kunne hun komme tilbage til sin varme seng og nattesøvnen.
En mørk skikkelse fangede øjeblikkeligt Ritas blik, da hun drejede om et hjørne. Aha! En førsteårselev, igen. Hun var stadig forbløffet over, hvor små de faktisk var. De blev mindre og mindre for hvert år. Hun standsede op på stedet, fordi skikkelsen var på vej imod hende og ventede tålmodigt. Hvorfor pokker havde han dækket sig til på den måde? Rita sukkede lydløst.
”Du bør vidst ikke være ude nu, bør du?” bemærkede hun, da skikkelsen kom tæt nok på og fik med en non-verbal Lumos spidsen af sin tryllestav til at lyse op. Der var ingen grund til at overfuse eleven med det samme. Måske der faktisk var en gyldig grund til at være ude af sin seng - det ville være første gang...

[Lewis Westen]

Lewis drejede rundt om et hjørne og satte kursen mod krypten. Selvfølgelig havde han været på en nattevandring. Selvom han var 16 år, var der stadig en masse, at lave på Hogwarts om natten. Om dagen var der altid en masse mudderblods, der rendte rundt og forstyrrede en og professorer alle vegne. Om natten var der kun professorer og vejledere, men de var sgu lette nok at undgå efter mange års erfaring. Man rendte selvfølgelig altid ind i dem nogen gange som sidste år f.eks., hvor han havde haft et møde med King i køkkenet, men det var efterhånden en sjælden ting for ham, heldigvis.
Han drejede ned af en lille korridor, da han hørte et højt rabalder ikke så langt fra ham. Hvad fanden? Hvem var så dum at larme midt om natten, sådan der? Det måtte være en af de u-rutinerede første års elever. Man larmede bare ikke, sådan. Hele slottet havde sikkert hørt det?! Selvom han bare burde fortsætte sin kurs mod krypten, opholdsstuen, drejede han om mod lyden. Man havde da lov til at være lidt nysgerrig, når ingen nu kiggede.
Han gik mod lyden. Præcis, hvor den var kommet fra vidste han ikke, men da han svagt kunne se lidt lys, kunne han næsten regne ud, at det var der. Han satte farten lidt ned, indtil han nåede til stedet. Han slog sig for panden, da han så de to skikkelse. Seriøst? Havde King lige taget hans fætter på nattevandring? Pinligt. Hvad skulle han? Hjælpe sin fætter og dermed blive opdaget, eller skride? Det var et let valg.
"Balther forfanden."
Væsede han til sin fætter og gik over til ham og trak irriteret den lille hætte, han havde over sit hoved, ned. Man tog ikke en hætte på, når man gik på nattevandring. Det tiltrak jo bare mere opmærksomhed. Han skulle virkelig lærer sin fætter lidt.
"Han har det med at gå i søvne. Det var derfor han stødte ind i." Han kiggede sig over skulderen. "Rustningen, så skal vi ikke bare lade den sag ligge?"
Halv spurgte han King koldt. Som om hun lod dem begge gå. No way, men hvornår havde han været bange af sig? Med et lille tag i Balthers skulder tog han et skridt væk fra King for at vise, at han havde tænkt sig at skride. Han skulle ikke have trukket flere points fra sig af hende. Det havde han lovet sig selv siden deres sidste møde, og han ville ihærdigt prøve at slippe fra det, også selvom det var en lorte situation som denne..