Long time, no see

[Elijah Jake McCloud]

Han følte sig pludselig lidt varm i kinderne, havde det været for meget af det gode at sige det på den måde? Det var jo ikke fordi han ejede hende, men han kunne bare ikke så godt lide tanken med at hun skulle finde noget andet. Underligt når de ikke kendte hinanden bedre. Måske han bare måtte indse lidt med sig selv at han nok var ved at blive ganske forelsket i hende. Det år hvor han havde gået lidt i uvisheden om hendes interesse stadigvæk ville være der når han kom tilbage, havde været frygtelig. Først følte han sig en kende nedslået, men det blev hurtigt rettet op igen som hun forsatte. ”Det håber jeg da ikke.” Sagde han lidt svagt og smilede så til hende. ”Eller altså det vil jo altid være rart at se dig, det ville bare være rarest hvis vi...” han stoppede sig selv da det gik op for ham hvad hun lige havde sagt, de blå øjne gled tilbage på hende med et helt særligt glimt bag. Hun var interesseret. Det burde kysset på taget nok også havde fortalt ham, men selv efter alle disse måneder.

En lun latter og han rystede så lidt dramatisk på hovedet. Okay det fik ham nok lidt til at lyde som en forkælet møgunge. ”Altså der er nu masser af magikere i USA. Men ja man skulle tro han vidste bedre, jeg tror bare desværre ikke han er så glad for mig.” Elijah trak let på skuldrene. Det gjorde ham nu ikke det store eftersom han bestemt heller ikke brød sig om Tyler. Han fik et lidt lumsk smil på læben, ”hvorfor? Ville du savne mig for meget?” Han kunne ikke lade være med at drille hende lidt. Hun gjorde ham nervøs, men alligevel følte han sig sikker i hendes selvskab. ”Jo teknisk set kunne det godt ske igen, medmindre jeg fik en god grund til at bede om at blive forflyttet til en anden afdeling, den der udelukkende tager sig at annoncer indenlands.” Han sendte hende et sigende blik. Hun kunne måske blive den årsag.

[Darcy Cockburn]

Darcy ventede tålmodigt på, at Elijah ville indse, hvad hun havde sagt. Da han gjorde det, bredte der sig langsomt et smil på hendes læber, som hun gengældte hans blik.
”Hvis vi hvad?” spurgte hun derpå med hovedet nysgerrigt lidt på skrå for at få ham til at afslutte sin sætning. Hun havde altid syntes, at det var helt vildt grænseoverskridende at dele øjenkontakt med en anden person, og det havde ikke ændret sig med tiden. Man kunne næsten sammenligne det med at afsløre alle sine hemmeligheder for én! Hun blev næsten helt hylet ud af den, da tjeneren dukkede op med deres drikkevarer, men hun samlede sig alligevel nok til at få mumlet et ’tak’ i hans retning og var taknemmelig for, at samtalen fortsatte.
At chefredaktøren vidst slet ikke var glad for ham, kom meget bag på Darcy. Hvad var der dog ikke at være glad for? ”Virkelig? Hvorfor dog ikke det?” spurgte hun forbløffet, måske endda også en kende forfærdet. Ikke i sin vildeste fantasi, om hun kunne forestille sig, hvad i alverden der kunne ligge til grund for det. Men nu var hun også forudindtaget. Darcy havde aldrig stiftet bekendtskab med den nyeste Chefredaktør for Profettidende, for havde hun det, havde det nok været lettere for hende at forstå. Desuden var hun jo nok ved at blive lidt glad for manden foran hende. Nu var det hendes tur til at rødme en smule, men hun nikkede alligevel til hans ord, for der var ingen grund til at forsøge at benægte det. Det var den eneste grund til, at hun havde spurgt. ”Altså hvis der skal gå et helt år mellem, vi ses, så er vi jo tudsegamle, før vi ved, hvad der skal ske med os.” påpegede hun med et lille smil og mærkede, hvordan nervøsiteten rørte lidt på sig atter engang. Det var et ganske følsomt emne.

[Elijah Jake McCloud]

Det kunne irriterer Elijah grænseløst at hans krop konstant vendte sig imod ham. Igen spredte rødmen sig med lynets hast og han rømmede sig en smule. ”Altså...det jeg mente var bare...” begyndte han lidt fumlende. Hvordan skulle han få det sagt? Det var vel egentlig i bund og grund bare at sige det som det var. At han var blevet lidt lun på hende, men på den anden side så godt kendte de vel ikke hinanden endnu, så var det måske for hurtigt at begynde på? Han anede det ikke, men nu havde han jo heller ikke ligefrem den helst store ekspertise på faget kærlighed. Det gik op for ham at han endnu ikke havde svaret på spørgsmålet og rødmede så om muligt endnu dybere. ”Altså..du ved..” han slog en smule ud med hånden og anede slet ikke hvad han skulle svare. Derfor besluttede han med sig selv at det i sig selv var svar nok. ”Er det bare mig eller blev her pludselig lidt varmt herinde?” Han smilede forlegent og viftede hånden lidt foran sit ansigt for at illustrerer.

Elijah trak let på skuldrene, ”altså jeg bryder mig ikke om måden han køre det hele på, han er utrolig arrogant efter min mening.” Indrømmede han. Ja han havde ikke ligefrem været flink overfor hans kollegaer, han vidste at både Isobel og Skyler havde haft deres problemer med ham. Men Skyler var vel hvad man kunne forvente eftersom de havde været gift. Det sagde rygterne da i hvert fald. Men Elijah var ufattelig tætte venner med Isobel og hun havde haft sine problemer med manden. For nu boede hun i hans lejlighed, hun var flyttet ind mens han selv var i udlandet, men nu hvor hun så småt var ved at finde sammen med Lawrence igen varede det nok ikke længe før de igen flyttede sammen og Elijah atter havde lejligheden for sig selv. ”Hvad der skal ske med os?” Han så på hende med en stor interesse som ordene fangede hans opmærksomhed. Var der et dem?

[Darcy Cockburn]

Darcy smilede lidt ad hans famlende forsøg på at forklare sig og fik også lidt medlidenhed med ham. Det var ganske tydeligt for hende, at han havde store kvaler, måske især fordi, han sluttede af med at klage over, hvor varmt der var derinde. ”Her. Drik noget vand.” tilbød hun generøst og trak kanden med isvand til sig for at skænke et glas op til ham. ”Tag det roligt. Jeg lover dig, at jeg ikke bider hovedet af dig.” beroligede hun ham med et varmt smil og skubbede derefter glasset over bordet til ham.
Hun rynkede panden en smule over Elijahs beskrivelse af Tyler. ”Det var da ærgerligt.” bemærkede hun beklagende. Man skulle jo helst komme godt ud af det med både sine kolleger og sin chef. Darcy havde endnu ikke haft fornøjelsen af at stifte bekendtskab med den nye chefredaktør. Heldigvis, kan man så sige, hvis han var sådan en arrogant stodder, efter hvad Elijah sagde. Han havde i hvert fald ikke vist sig ved nogen af festerne på Hogwarts heller, og det var jo det eneste sted, som hun rigtig havde mulighed for at møde ham, foruden i Hogsmeade. Livet på Hogwarts kunne faktisk godt gå hen at blive ret isoleret, hvis ikke man passede på.
”Hmm.” bekræftede hun med et lille smil og hældte derpå et glas vand op til sig selv også. ”Jeg håbede på at finde ud af det i aften.” afslørede hun dernæst og tog en lille slurk vand. Hun var faktisk ved at blive ret sulten.

[Elijah Jake McCloud]

Hendes generøse tilbud fik ham til at smilede lidt flovt og han tog imod glasset med isvand. Efter at have taget et par store tåre tog han en lidt dyb indånding. "Ikke noget, det er bare mig der vrøvler." Sagde han til sidst. Modet havde atter forladt ham. Ikke noget nyt. Der var jo nok en ganske logisk grund til at han ikke var kommet på Gryffindor. Han ville så gerne sige til hende at han egentlig godt kunne lide tanken om at have hende for sig selv. At hun var hans og dermed ikke behøvede at bekymre sig når det blev ansat nye mandlige professorer eller overhoveder på skolen. Men igen havde han jo aldrig rigtig haft en kæreste som sådan, så på det punkt var han lidt usleben.

Elijah nikkede som snakken gled ind på Tyler. Ikke at han havde beviser, men han havde en ret god ide om at der forgik noget lusk når Tyler ledte efter gode historier. Igen havde Elijah ingen beviser for dette, men Tyler virkede bare lidt for pigeglad sommetider, ikke at han havde noget at have det i, ikke udover hvad Isobel havde fortalt. Han skubbede tanken lidt fra sig, det var alligevel langt mindre interessant lige nu end den hentydning hun lige var kommet med. Finde ud af det, altså hun måtte sidde med de samme tanker som ham, eller var det for naivt at håbe på. "Som i at finde ud af om vi måske skulle prøve at tage skridtet videre?" Stemmen var nervøs, men forhåbningsfuld.

[Darcy Cockburn]

Hvorfor kunne han dog ikke bare sige det, som han havde tænkt sig? Darcy fandt faktisk, at hun blev en lille smule irriteret over det, men det var kun indtil, hun lige fik den vendt imod sig selv også, for hun var ikke spor bedre. Også lidt af en kryster. Så blev hun irriteret på sig selv i stedet for, for hvorfor i alverden sagde hun det ikke bare? ’Det’. Hvad var det i det hele taget, der skulle siges? Åh, så mange spørgsmål.
Som samtalen om Tyler løb lidt ud i sandet, var der ikke rigtigt noget længere, der kunne sløre, hvor snakken langsomt bevægede sig hen. ”Ja. Måske. Det er bare så mærkeligt, at du er her igen.” bemærkede hun med en lille hovedrysten for at understrege det og smilede lidt genert. Hun tog endnu en tår af vandet. Man kunne vel lige så godt tage tyren ve hornene. Lade det briste eller bære.
”Du er meget sød. Jeg kan virkelig godt lide dig, Elijah.” Mens hun talte, søgte hun hans blik, fordi det på een gang var meget vigtigt for hende, at han vidste, hun mente det. Hun var stadig ikke komfortabel med ordet ’forelsket’, Gud vide, om hun nogensinde blev det. ”Jeg ved bare… Jeg er et meget jaloux menneske.” Det fungerede slet ikke. Det var meget lettere at formulere sig på skrift. Hun bed sig en smule ængsteligt i underlæben. Var der overhovedet nogen chance for, at han ville binde sig til en kvinde, som ingen børn kunne få? ”Og jeg.. Altså, jeg kan ikke gøre noget halvt.” sluttede hun lidt mere fast, men tydeligvis også en anelse forvirret over, om han overhovedet havde forstået, hvor hun ville hen.

[Elijah Jake McCloud]

Pludselig havde stemningen ændret sig en smule. Ikke at den var direkte ubehagelig, men en smule akavet. Hvorfor var det så svært at få sagt det der egentlig lå lige på tungen. Han ville gerne prøve at give dem en chance, se om de måske kunne ende med at finde ud af at de var 'skabt for hinanden' om man så kunne sige. Det eneste han havde brug for var en grund til at blive i London, og hun kunne meget vel være den grund. Der skulle bare sættes ord på. Hvilket åbenbart virkede umuligt lige nu. "Men mærkeligt på den gode måde håber jeg," et lidt forsigtigt smil gled over hans ansigt. Han ville så gerne bare spørge hende om hun kunne tænke sig at de begyndte at kalde sig for et par. Men hvad nu hvis hun syntes det var for tidligt. Eller han havde været væk for længe?

Deres blikke mødtes og han blev en smule tryllebundet af hende som hun snakkede. "Jeg kan virkelig også godt lide dig," tilføjede han hurtigt, så hun var klar over at det var gengældt. Så hun var et jaloux menneske, betød det så at hun ikke ville se ham med andre? For så var det jo på samme side i hans øjne. Han kunne virkelig heller ikke døje tanken om at hun skulle flirte rundt med en anden, skønt han godt vidste at det nok var en smule egoistisk af ham. Hun var jo en fantastisk smuk og kvik kvinde, hvor han, i hans egne øjne, bare var en ganske gennemsnitlig gut. Han havde måske en fornemmelse af hvor dette bar hen, eller også var han bare meget indstillet på hvordan aftenen skulle ende, i hvert fald lod han igen sine hænder søge over bordet for at gribe fat om hendes. "Måske vi så bare skulle fastslå at vi er et par?" Han ignorerede den rødmen der truede med at bryde frem, "altså hvis du har lyst til det?" Et gnavende hul åbnede sig i hans mave som han afventede hendes svar.

[Darcy Cockburn]

Det var på disse tidspunkter, at man fik lyst til at vride i hænderne og rokke ukomfortabelt frem og tilbage på stolen. Trille tommelfingre, nærstudere loftet, tromme i bordpladen og hvad man ellers kunne finde på af meningsløse ting at give sig til, når man ikke anede, hverken hvor man skulle kigge hen eller hvad, man skulle gøre med hænderne. ”Ja, naturligvis! Det tager bare lige lidt tid at indse.” Hvis hun skulle være helt ærlig, så havde hun nok ikke rigtigt troet på det, indtil hun havde fået øje på ham her til aften. Men det var jo i høj grad virkeligt!
Når Darcy sagde, at hun var et jaloux menneske, så mente hun det virkelig. Det var sikkert og vidst, at hvis hun først kunne kalde Elijah for ’sin’, ville hun få en ubærlig lyst til at kradse øjnene ud på den første kvinde, der overhovedet vovede at lægge øjne på ham. Følelsen var sandsynligvis også bare blevet forstærket på grund af de tidligere svig, hun havde lidt, men heldigvis, kan man sige, var hun rimelig god til at tøjle sig selv og vidste, hvor altødelæggende jalousi kunne være for et forhold. Hun tænkte ikke så meget på, om det var egoistisk eller ej, for der var ikke rigtigt noget valg.
Et lille smil sneg sig ind på hendes læber midt i talestrømmen, som han returnerede hendes ord. Det var fint nok med intuitioner og fornemmelser, men det var virkelig noget andet, når der blev sat ord på tingene. Hun slog blikket ned, da Elijah lod sine hænder søge over bordet og lænede sig atter frem for at lade sine hænder møde hans på halvvejen, så han ikke skulle strække sig for langt. Da han dernæst foreslog, at de skulle blive et par, så hun overrasket op på ham igen. ”Et par?” Så meldte en sær lyst til at slå vejrmøller sig på banen. ”Det har jeg lyst til! Det har jeg meget lyst til.” svarede hun hurtigt og gav hans hænder et forsikrende klem.

[Elijah Jake McCloud]

Elijah mærkede sin egen usikkerhed stige lidt i takt med at han fornemmede hendes gjorde det samme. Samtalen var på en eller anden måde lidt akavet, men det var nok mest fordi de havde nogen småting de skulle have afklaret for at sikre sig at de var på den samme side. I Elijahs øjne var Darcy på så mange måder den helt perfekte kvinde. Hun var utrolig sød og blidt, alligevel var han helt overbevist om at hun sagtens ville kunne give ham modspil. Så var der naturligvis også det at hun var en virkelig flot kvinde. I hans egne øjne nok en del over hans standarter, men hvis hun var okay med det ville han på ingen måder beklage sig.

At Darcy havde sagt hun var jaloux var ikke noget som Elijah lagde så meget i. Det var nok fordi at han ikke selv var så bekendt med den følelse. Ikke sådan rigtigt i hvert fald, men igen var han jo heller ikke så vandt til forhold og den slags. Dog havde han kunne mærke den lille grønne djævel indeni da han ikke var sikker på om hun havde fundet en anden i hans fravær, så han kunne nok ikke ligefrem se sig helt fri for følelsen. Da deres hænder atter mødtes sendte han hende et lidt forsigtigt smil, som hurtigt falmede da han ikke helt kunne finde ud af om han lige havde overskredet en usynlig grænse. Dog gik det hurtigt op for ham at det ikke var tilfældet og han åndede lettet op som det gik op for ham at han faktisk havde hold vejret. "Jamen..hvor er det skønt." Hele ansigtet lyste op, og han klemte tilbage omkring hendes hånd. Pludselig havde han mest lyst til bare at forlade resturenten bare for at få lov til at gå med armen om hende og kysse hende som det passede ham. Hun var hans nu.

[Darcy Cockburn]

Elijahs forslag var kommet en anelse bag på Darcy, men ikke på den dårlige måde, slet ikke. Han havde bare haft så svært ved at få ordene frem lige før, så hun havde ikke forventet, at det var et forslag, som han bare sådan.. slyngede ud. Men hun klagede ikke, overhovedet! Hun anede ikke, at det havde fyldt så meget, men da de ligesom havde fået det på plads, var det som om, der var en kæmpe byrde, som lettede fra hendes skuldre, og hun slappede tydeligt mere af.
Den lidt akavede stemning, der havde hersket igennem samtalen, forsvandt som dug fra solen, i hvert fald fra hendes side set. Det gik op for hende, at den lyst, hun havde haft tidligere til at falde ham om halsen, det behøvede hun ikke længere tænke på, om hun kunne tillade sig, eller om det var passende - fordi det var til enhver tid passende. Hun lovede sig selv, at hun ville gøre det ved først mulige lejlighed.
”Tænk, at det skulle være så svært.” bemærkede hun og rystede lidt håbløst på hovedet, lige så meget af sig selv som af Elijah. Voksne, fornuftige mennesker, jaja. Men hun kunne slet ikke lade være med at smile over det. Et par? Tænk sig, hun dannede par med Elijah nu. Hvor var det vildt! På den gode måde. Det kunne ikke blive andet end en god aften, når det var sådan her, den var startet. Hun strøg let sin tommelfinger henover håndryggen på hans hånd, hovedsageligt fordi, det var det eneste sted, hun kunne nå ham lige nu. Tanken om bare at forlade restauranten virkede nu også ganske tiltalende for Darcy, men hun havde dog for meget pli til bare at foreslå det. Altså, de havde jo bestilt.

[Elijah Jake McCloud]

For at være helt ærlig havde Elijah ikke den fjerneste anelse om hvor modet til at spørge hende var kommet fra. Eller om han ville kunne finde det frem igen lige med det samme. På den anden side følte han sig pludselig ikke så nervøs længere. Nu var det jo ikke fordi at Elijah kunne prale af at være mester i parforhold, men han var ret optimistisk omkring det og kendte da godt de uskrevne regler. Han tog sig selv i at smile lidt som hun begyndte at ae hans håndryg. Pludselig glædede han sig helt til at middagen var ovre så de kunne være lidt alene. Mon hun ville tage med ham hjem bagefter? Hun behøvede jo ikke blive og sove, dog skulle hun være meget velkommen hvis hun havde lyst. Eller skulle han bare følge hende hjem og håbe på at hun inviterede ham med op.

Hendes ord trak ham atter tilbage til virkeligheden. "Ja, det var næsten som at være tilbage i skoletiden." Grinede han varmt og rystede ligeså på hovedet af dem begge. Hvorfor skulle man altid danse som katten om den varme grød i stedet for bare at spørge? Elijah åbnede munden for at sige noget, men nåede ikke så langt da tjeneren vendte tilbage med deres måltid, og derved tvang deres hænder fra hinanden. Elijah prøvede at udtænke en snedig plan til hvordan han kunne spise maden hurtigst muligt så de kunne komme videre. "Hvor ser det lækkert ud." Sagde han ærligt og kiggede fra den ene til den anden tallerken.

[Darcy Cockburn]

”Men så har vi det på plads.” konstaterede hun roligt og måtte også lidt fortrydende tage hænderne til sig, da deres mad omsider dukkede op. Eller, omsider og omsider, Darcy vidste slet ikke, hvor lang tid, de havde ventet, fordi hun havde været så optaget af Elijah. Når hun kom til at tænke på det, kunne hun på ingen måder forstå, hvordan der ikke kunne være én, der havde ’gjort krav på’ ham noget før. ”Absolut! Jeg var også ved at være sulten.” medgav hun og foldede sin serviet ud for at placere den i skødet. ”Hvad skulle du til at sige?” Hun rettede muntert et spørgende blik imod ham, før hun fattede om ske og gaffel og hun med koncentreret mine gav sig til at rulle spaghettien op. Det var en hel videnskab i sig selv. Det var altid ret tydeligt, når man blev afbrudt lige idet, man skulle til at sige noget. Det gik op for hende, at hun slet ikke vidste, hvor Elijah boede henne.
”Så, Elijah… Hvor bor du egentlig henne, når du ikke rejser rundt for Profettidende?” spurgte hun med et muntert smil, fordi det var en lidt pudsig ting ikke at vide om den mand, man var sammen med. Hun huskede, han havde nævnt engang, at hans lejlighed vist ikke var større end hendes, men hvor, den egentlig lå, det havde hun faktisk ingen idé om. Et sted i Storbritannien, formodede hun, hvilket jo var et vidt begreb.

[Elijah Jake McCloud]

Han nikkede smilende. "Ja det var rart at få fastslået." Indrømmede han. Pludselig var det som om at den akavede stemning langsom gled ud i sandet. Stemningen havde jo også kun været akavet fordi han var nervøs for hvad han kunne tillade sig at sige og gøre. Men nu var hun hans, så nu var det okay ikke at ville have hun flirtede med de nye professorer, ikke at han anslog hende for at gøre den slags, men der lå stadigvæk en tryghed i det. Derudover kunne han nu kysse hende lige så tit han ville. Hvilket han havde lyst til lige nu, desværre var det nok lidt omstændigt og han var ikke sikker på at han ville være i stand til at stoppe igen når han først gik i gang.

"Ehm.." Han tænkte lidt for lige at fange tråden igen. "Det kan jeg ikke lige huske det." Sagde han tænksomt, det havde nok ikke været vigtigt. Hendes spørgsmål fik dog tanken til at vende tilbage til ham. "Nåh ja..eller jeg mener jeg bor i London, nu kom jeg bare i tanke om hvad jeg ville sige." Han rystede lidt på hovedet af sig selv. "Jeg tænkte om du kunne tænke dig at komme med hjem bagefter og få en kop kaffe eller noget? Vi kan også tage hjem til dig, eller lade helt vær alt efter hvad du har lyst til." Først nu kom han i tanke om at hun jo boede på Hogwarts størstedelen af tiden og siden der var gået et år var det jo ikke til at vide om hun have andre hjem end skolen.

[Darcy Cockburn]

Det var helt fantastisk rart at være i stand til at slappe lidt af igen. Darcy lyttede opmærksomt, som Elijah fik ræsonneret sig frem til, hvad det var, han ville have sagt. ”Har du skumle bagtanker, Elijah?” ville hun vide med et muntert smil. Selv havde hun faktisk slet ikke tænkt så langt endnu. Hun havde ikke rigtigt turdet tænke længere end til middagen, før hun havde fundet ud af, ’hvad der skulle ske med dem’, som hun selv havde formuleret det tidligere. ”Jeg vil meget gerne se, hvordan du bor.” Så blev hun faktisk lidt nervøs igen, men det var udelukkende på den gode, spændte, jeg-glæder-mig måde. ”Bor du selv?” Det var vist meget normalt at bo sammen med eksempelvis en god ven, hvis ikke man havde en kæreste at flytte sammen med eller lignende. Eller måske havde han en hund eller sådan noget? Det ville Darcy helt sikkert have anskaffet sig, hvis det kunne have passet sammen med arbejdet på Hogwarts. Hun havde da også en lillebitte lejlighed i London, som hun havde anskaffet sig dengang, hun blev skilt fra sin eksmand, men nu til dags brugte hun den nærmest aldrig. Kun et par uger i sommerferien, hvor Hogwarts holdt fri, ellers ikke. Faktisk overvejede hun at sælge den. Det kunne lige så godt betale sig for hende at leje et værelse på Den Utætte Kedel i de par uger. Eller sove hos Elijah?
”Det smager virkelig godt.” tilkendegav hun, som hun rullede endnu en mundfuld rundt om sin gaffel.

[Elijah Jake McCloud]

Det gik op for Elijah at han nok aldrig ville blive god til at formulerer sig overfor piger. Ikke at han behøvede det talent nu hvor han havde vundet Darcys hjerte om man så kunne sige. Og hun hans. Spørgsmålet fik hans tunge til at slå knuder på sig selv. Havde det været for hurtigt? Han havde ikke skumle bagtanker, havde han? Pludselig blev han i tvivl. Det var vel ikke skummelt når de var kærester var det? Det var jo ikke fordi han havde planlagt at kaste sig over hende i det sekund de trådte ind i lejligheden. Han ville bare gerne være alene med hende så han kunne kysse hende og holde hende tæt uden folk sendte forargede blikke i deres retning. Han ville da heller ikke beklage sig over hvis det derefter udviklede sig, men det var ikke noget han satsede på.

Pludselig gik det op for ham at hans tavshed nok godt kunne misforstås. "Nej altså ikke sådan rigtigt." Var det i det hele taget et godt svar? Hjertet slog hurtigt, han var dybt rød i ansigtet og var pludselig temmelig nervøs igen. "Åh..okay, dejligt." Sagde han så en smule lettet. Igen fik spørgsmålet ham til at panikke. Isobel, hende havde han næsten glemt, han var jo så vandt til at bo alene. Dog var hun vidst hos Lawrence i dag, men hvad nu hvis Darcy troede det helt forkerte. "Faktisk så bor jeg sammen med en veninde lige nu," svarede han lidt tøvende. "Hun boede i min lejlighed mens jeg var ude og rejse da hun var gået fra sin mand, men de er vidst ved at løse tingene, hun er i hvert fald derhjemme i aften." Han håbede at han havde reddet den så hans og Isobels venskab ikke blev forvekslet med noget dybere. Han førte ligeledes en fyldt gaffel til munden. "Ja det gør det," medgav han.