Ferie betyder ikke altid afslapning

[Deleted]

@maddix

Den første del af sommerferien havde været afslappende. Begge Sullivansøstre var vendt hjem fra deres henholdsvis sjette og fjerde årgang - med spænding i maverne, for det var jo Annas sidste sommerferie, før hun stoppede, og Alice var skræmt fra vid og sans over tanken om de hårde U.G.L'er, der stod i vente. Men ikke desto mindre var de blevet modtaget med store knus og kys på kinderne, for forældrene havde savnet deres piger, og dermed var en lang sommerferie påbegyndt. De var blevet hjemme og havde hygget sig og tilbragt kvalitetstid sammen, og selv om Anna savnede sine venner fra Hogwarts (og ikke mindst magien, som de jo ikke måtte udøve uden for skolens område), var det egentlig OK, for hun ville jo snart se dem igen. Det var derfor en stor overraskelse for begge piger, da forældrene annoncerede, at de havde bestilt en 4-dages ferie til den berømte troldmandsby, Hogsmeade, som begge piger jo kendte fra deres skoletid. Anna var især ellevild for at vise sine ikke-magiske forældre de magiske vidundere, der fandtes i byen. Det betød også, at hun kunne slå to fluer med et smæk og få sat skub i den værgekampagne, som hun og nogle af de andre frivillige længe havde talt om. Derfor havde hun i morges sagt vi-ses til Alice og forældrene, der ville tage en tur op til Det Hylende Hus og se lidt på naturen i det magiske område, og stod nu med tasken fuld af indmeldelsesblanketter og striktrøjen nålet til med farveskiftende F.A.R.-badget på fortovet foran Hogsmeades togstation.
 "Undskyld, hej! Hej, har du tid et øjeblik?" råbte hun efter heks i lilla skrud, der straks fnøs, rystede på hovedet og veg i en stor bue udenom den unge piges plads. Hjertet sank en smule, men hun gav ikke op. Den slags opførsel var at forvente, havde hun hørt fra sine forældre og deres venner, og det var så sandeligt blevet hende bekræftet i løbet af de seneste timer. Hun spidsede læberne og strakte sig på tæer, som ville det få de forbipasserende til at lægge mærke til hende og stoppe op. Øjnene faldt på en ung troldmand, som kom gående i retningen mod hende, og så var det jo bare at komme op på hesten og prøve igen.
 "Undskyld, hej! Har du tid et øjeblik?" begyndte hun og trådte et skridt frem.

[Deleted]

MAddix som havde fri denne skønne dag, ville tage en tur til Hogsmeade for at købe nogen små ting og ikke mindste for at nyde fri dagen, han havde, det var ikke fordi han havde det vilde af fri dage og derfor nød han dem også når han havde dem. Han sad lige nu i toget på vej til Hgosmeade, han kunne sagens komme  der til, på anden og hurtigere måde, men han nød faktisk turen med toget. Det lyd måske mærkeligt når han var fuldblod, men kan kunne virkelig godt lide at bruge muggler transportmidler, specielt dem han ikke selv skulle køre, eller styre. Hvorfor egentligt dette? jo det var fordi, Maddix, elskede at sidde og slappe af og tænke, tænke over livet, og sit arbejde, og ikke mindst de sager han havde. Men også over fremtiden, fortiden, nutiden og datiden. Ja kort sagt så elskede Maddix at tænke, somme tider , kunne han godt falde helt i staver når han tænkte og så var han svær at komme i kontakt med. 


Maddix, sad lige nu med lukkede øjne, han sov ikke, han var på ingen måde træt, men han nyd turen og sad og tænkte. Tænkte på hvor dejligt vejret var lige nu,  og ikke mindst at han havde fri og kunne få ordnet de ting han længe havde ville få ordnet i løbet af ugen, som bare ikke lige var blevet gjort på grund af arbejde. Maddix tog sin skulder taske over skulderen og rejste sig, da toget standsede. 


Han gik stille ud af toget og tog en dejligt stor indånding af den friske luft, og duften af røg fra toget. Han gik ned mod hogsmeade, da han hørte en ung pige stemme Tale, han vendte sig mod hende og smilede. Han kunne se hun stod med nogen papir, hvad mon det var?, Det var da ikke så tit at man så, så unge piger stå og ville sælge noget, og mon ikke hun var i Hogwarts alderen, så burde hun da slet ikke stå og sælge noget, det var viste heller ikke helt tilladt. Han rettede ryggen, og gik over mod pigen, med et venligt og åbent smil på læberen. " goddag, hvad står de med der ?" spurgte han smilende og venlig.

[Deleted]

Der løb en bølge af lettelse gennem hende, da troldmanden ikke veg udenom hende. Måske ville dagen alligevel bære frugt, og det ville være en aldeles god motivation for de andre til at følge Annas eksempel og stille sig på gaden i magiske byer med pen og pergament parat. Det var kommet som en overraskelse for teenagepigen, at den slags ikke var normal kutyme i den magiske verden, da hun havde foreslået det på et af F.A.R.-møderne. Ikke desto mindre var snakken gået videre, og her stod hun så med strålende øjne og et ordentligt smil klistret på ansigtet.

"Hej! Hej, mit navn er Anna," fortsatte hun ivrigt, da troldmanden stoppede op hos hende. Han virkede oprigtigt venlig og interesseret i, hvad hun havde at sige, og det gjorde hende så glad, at smilet kun blev større.

"Jeg kommer fra F.A.R., altså Foreningen for Alfers Rettigheder," oplyste hun, og nu var nervøsiteten ved at slå ind. Hvad ved Merlins underbukser skulle hun sige for at holde hans interesse? Der var så mange muligheder, og de pressede sig alle sammen på i halsen på hende; hvordan foreningen havde dokumenteret alfers umenneskelige levekår under visse familier i Storbritannien; at nogle lande slet ikke havde skrevne rettigheder for disse medskabninger; at der var en generel enighed om, at alfer slet ikke fortjente samme rettigheder som troldmænd og hekse, og at det var helt absolut uhørt. Men hun havde ikke lyst til at skræmme ham væk, og det var kun med nød og næppe, at hun slugte ordene og tog en dyb indånding. Hænderne vred ærmernes strikkede materiale, idet hun fortsatte: "Kender du til os?"

[Deleted]

Maddix så på hende med venlige og åbne øjne, han var interesseret i at høre hvad hun havde der i hånden og hvordan hun ville sælge deres produkt til ham, ikke med penge men med ord, hun skulle virkelig være god til at overtale og forklare og sælge sit produkt eller hvad det var hun havde, før han overhovedet ville overveje at købe eller tage i mod dette. " Goddan Anna, mit navn er Maddix, og jeg er Auror" Sagde han smilende og så på hende, han viste hende hans skilt, og smilede. 



Han stillede sig i en afslappende stilling, med et smil på læberne og så på hende. det næste hun sagde, rynkede han lidt på næsen, hvad var det ? han viste det ikke, men det lyd nu meget spændende. " øhh jeg ikke helt med, vil du forklare hvad det går ud på? måske vi kunne tage noget at drikke, jeg er lidt tør i halsen?" sagde han og smilede. " jeg vil vildt gerne høre mere om dette? " sagde han smilende og så på hende, " men bare så du ved det, er det ikke helt iorden at stå her på gaden og råbe af folk" sagde han og blinkede med det ene øje til hende og et lille køkt smil 

[Deleted]

Auror. Auror, auror, auror. Det ord havde hun hørt før, og hun havde helt bestemt læst om dem i Profettidende en gang eller to, men Anna havde aldrig helt fundet ud af, hvad de var - udover at det vistnok havde noget med det magiske politi at gøre. Somme tider tog det lidt tid at vænne sig til det nye samfund og de nye ord for alting, og selv om hun havde været en del af den magiske verden i snart seks år, var hun stadig ikke helt med på, hvad alting var. Så det var ikke helt uden grund, at munden faldt åben, og at hun så en smule uforstående til, da manden trak sit skilt frem og præsenterede sig selv. Hun slap striktrøjens ærmer og begyndte i stedet at rode rundt i tasken med indmeldelsesblanketter og farverige informationsfoldere. På trods af foreningens relativt lille størrelse havde de meget PR-materiale, og det var udelukkende Annas forældres fortjeneste. De var jo trods alt vant til at lave og printe den slags, så der skulle ikke meget overtalelse til fra pigernes side, før mor og far havde indvilliget i at printe en bunke foldere og plakater. Det rakte dog ikke særligt langt på Hogwarts, for der var ingen, der syntes, at mugglerbilleder var sjove, og Anna og hendes venner havde da også i tidens løb fået et par hårde ord med på vejen - at billederne ikke bevægede sig var jo oldgammelt og kedeligt. Ikke desto mindre havde besværlighederne båret frugt, for det betød, at hun i dag kunne stikke en folder i hænderne på auroren, og det var da også helt bestemt, hvad hun gjorde. Eller, det vil sige, hun fik taget folderen op af tasken, og da hun ville overrække den, stoppede hun op. Hun havde hørt hans ord, men hans mimik havde hun overset, og nu sad hjertet i halsen på hende.
 "Er det ulovligt? Jeg råber altså ikke sådan af folk, det er bare-- det er bare, fordi.." ordene væltede ud af munden på hende. Hun havde haft sine aner om det i morges, men havde besluttet at tage chancen alligevel. Det var jo ikke, fordi hun ville arresteret - og hvad ville hendes forældre ikke sige det? Det var da også bare typisk, at den første person, der havde vist interesse for projektet, var en pokkers betjent. Auror, rettede hun sine egne tanker.
 "Jeg vidste altså ikke, at man ikke måtte tale på frivillige organisationers vegne på gaden - jeg prøver bare at udbrede viden om den forfærdelige situation, som nogle magiske væsner, især husalferne, står i." Hun kneb øjnene i og håbede på det bedset. "Jeg vil jo bare gerne hjælpe. Vær sød -- vær sød ikke at arrester mig."