Finish What You Started... (Advarsel)

[Deleted]

Det gjorde ikke Alastair noget at snakke om disse ting. Han var en meget privat personlighed, som dog alligevel tiltrak en del opmærksomhed hvor end han gik. Men det var nu alligevel en smule rart, at Pamela viste en sådan interesse i ham og hvad han nu ellers havde at fortælle hende. Også selvom han nu ikke var helt vandt til at åbne sådan op overfor andre. Men hun havde nu alligevel været hurtig til at lokke de fleste oplysninger ud af ham. Det måtte en af de mange talenter hun bar rundt på. Alastair rømmede sin stemme en smule. "Jeg.. elsker mine forældre, ja." Svarede han ærligt med et lille nik mod bordet, og smilte så en smule til hende. Det var vel ingen skam for en mand at indrømme. Han havde oplevet mange knapt så behagelige ting, men ingen af dem kom fra hans barndomshjem.. i hvert fald ikke særligt mange. "De har altid vist mig og mine søskende omsorg og respekt. Og efterhånden som de er blevet ældre, har jeg forsøgt at gengælde deres kærlighed, og hjælpe dem." Tilføjede han og kiggede lidt på maden imens han talte. Han var trods alt en smule gammeldags, og i hans hoved var det, det eneste rigtige at gøre. At passe på sine forældre i deres alderdom, som de havde passet på ham i hans barndom.
"Well, det passer måske med at vi to får vores affærer i orden, besøger familie og hvad andet. Og efter en uges tid, skal jeg nok finde dig." Sagde han nærmest som et forslag efter at have tygget færdig af maden, og selvfølgelig med et blik vendt imod hende. Der var stadig lidt på hans tallerken, men selvom maden var god, blev samtalen, og ikke mindst hende, langt mere interessant med tiden. Alastair betragte hende og kneb sine øjne en smule sammen da hun erklærede det som interessant. Hovedet røg også lidt på skrå, og han lænede sig en smule udmattet tilbage mod stolens ryglæn. Med et lille nik sendte han hende et lettere udfordrende blik. "Ja, det bemærkede jeg." Tilføjede han hurtigt og måske en anelse kækt til hendes ord. Tja, han var der jo, og det var vidst lykkedes ham at overraske hende et par gange efterhånden. Ja, lidt hovmodig og drilsk måtte en mand vel have lov til at være, en gang imellem.

[Deleted]

Pamela kiggede i mod ham som hun havde afsluttet sin mad, og tog fat omkring vinglasset da han slap hendes hånd for at tømme resten af hvad der var i: "Det er jeg glad for at høre.. Hvilke søskende har du?" spurgte hun roligt, det var helt hyggeligt at finde ud af mere om ham, for det var jo ikke nogen hemmelighed at de faktisk ikke vidste særligt mange ting om hinanden. Men hun ville gerne vide mere om ham, han var en spændende personlighed der endda til tider kunne virke en smule mystisk: "Det er dejligt du kommer fra en kærlig familie, det betyder meget for ens opvækst" sagde hun roligt, hun var også ganske glad for sin familie og ville bestemt ikke bytte dem væk for noget i verden, også selvom hendes far til tider kunne virke en smule streng.

"Det lyder som en aftale... Du kan bare sende mig en ugle når du ved mere" sagde hun med et roligt smil. Ferie med Alastair? Det sagde hun bestemt ikke nej til for noget i verden. Faktisk var der lige nu ikke nogen hun hellere ville afsted med end ham: "Well du er en mand fuld af overraskelser" sagde hun med et diskret træk på smilebåndet, hun var uden tvivl glad for at det var ham af alle mænd som hun havde faldet for, også selvom hun stadig ikke vidste hvor præcist at deres forhold var på vej hen. Men hun havde ikke travlt, ikke meget ihvertfald. Så mon ikke de fandt ud af det hen af vejen?

[Deleted]

Alastair tog det mere roligt med maden. Han var en mand af en stor appetit, men man behøvede nu heller ikke spise sig selv mæt hver gang. Så bestikket var blevet lagt fra sig på tallerkenen, og han forholdte sig blot rank men roligt siddende. "En lillesøster og en storebror. Sascha og Xavier." Svarede han med et lille nik. Han snakkede nu ikke så meget med nogen af dem, den ene af mere solide grunde end den anden. Sascha boede i Frankrig og besøgte meget sjældent nogen som helst i England, og Xavier havde været på flugt i årevis. Endnu en grund til at det var faldet til ham, at tage sig af sine forældre, nu hvor der ikke rigtig var andre. Han tilføjede også endnu et nik med et lille smil til hendes andre ord. Ja, han kunne jo kun være enig, men vidste ellers heller ikke hvordan han skulle svare på det. Sjovt, hvordan en mand af ellers få ord, kunne lokkes til adskillige længere samtaler, af en kvinde. Det måtte være en effekt Pamela havde på ham.
Alastair tog om sit vinglas, som han ellers havde forsømt en smule under middagen og deres samtale, og hævede den ene smule op i vejret ved hendes ord. Hagen blev sænket en smule og et lettere insisterende blik blev sendt hende som han let smilte. "En aftale." Han skulle nok finde hende når han var klar til bjergene, om så hun var klar eller ej. Det var nu sjovere end at udveksle ugler og aftale på afstand. Hvis hun kunne lide hans mange overraskelser, så var det vel en måde at overraske hende på? Alastair drak af vinen i glasset, og stillede det derefter fra sig igen. Alastair lod sig slappe lidt mere af, og lænede sig igen tilbage i stolen. "Jeg håber det ikke er en dårlig ting?" Svarede han hende og lagde hovedet blot en smule på skrå.

[Deleted]

Pamela nikkede som han talte videre om sin familie: "Dejligt.." sagde hun blot. Ja det med at have søskende var da dejligt. Selv havde Pamela jo kun sin bror, men de to snakkede også meget sammen og især dengang de var yngre havde de et utroligt tæt forhold til hinanden. De så jo ikke hinanden så ofte på grund af hans rejser, men når de gjorde var det som om at de havde været sammen hver evig eneste dag. Hendes bror var nok et af de mennesker i denne verden som hun stolede aller mest på: "Godt..." sagde hun og smilede, som han bekræftede deres aftale: "Jeg glæder mig allerede til at se din ranke ryg i et telt" sagde hun drillende, og blinkede så til ham. Han virkede ikke ligefrem som lejr-turs typen, men det kunne han jo naturligvis blive.

"Bestemt ikke" sagde hun udfordrende, hun var kun glad for overraskelser: "Ikke så længe de er gode ihvertfald" sagde hun i et kærligt smil og rejste sig så roligt op fra sin stol: "Jeg håber det smagte godt" sagde hun let, og begyndte så at bære tingene ud i køkkenet, dog måtte hun gå af nogen gange, der var for meget til at hun kunne tage det med af en gang. Hvis der var noget hun var glad for i forhold til magi, så var det når opvasken skulle tages, den klarede altid sig selv med et trylleslag eller to. Hun forstod slet ikke hvordan mugglere kunne klare sig uden, men de havde jo naturligvis så mange andre smarte dimser: "Vil du have lidt frugt til dessert?" spurgte hun med et roligt smil og kiggede i hans retning.

[Deleted]

Det var måske til en fejl, hvorledes deres samtale havde udviklet sig. Og Alastair indså kort at han ikke havde spurgt in til hendes bror eller resten af hendes familie. Egentlig var han ligeglad med hendes familie, og havde ikke den store lyst til at vide noget om dem, men hellere noget om hende. Dog håbede han ikke at hans mangel på spørgsmål vedrørende hendes familie, ikke fik ham til at fremstå selvcentreret eller lignende. Men sådan var det stort set hele tiden med Alastair. Han lod ofte andre indlede samtaler, og lod også andre styre disse samtaler og deres gang. Og havde de lyst til at vide mere om ham, skulle han nok svare, og skulle de have lyst til at fortælle om dem selv, skulle han nok lytte. Heldigvis var det tydeligt gået op for ham, at Pamela nok var en tand bedre end ham rent socialt. Og selvom han syntes en smule mere løs og afslappet i hendes selvskab, trumfede hun ham nok på en sådan front. Alastair lagde hovedet en smule på skrå og kiggede mod hende med et let udfordrende blik, da hun kommenterede ham i et telt. "Jaså? Well, med mindre vi udvider teltet med en besværgelse eller to, vil du nok ikke få nogen rank ryg at se derinde." Kommenterede han så og gengældte det lille blink. Telte kunne jo gøres større og mere behagelige med lidt magi, hvis man altså lystede og hvis det var nødvendigt. Han havde rejst rigtig meget, og sovet i bjørnehuler og under meget værre forhold. Mon ikke han kunne klare et telt? "Dog, tror jeg hellere jeg må efterlade mine jakkesæt derhjemme." Tilføjede han så i en svagt munter tone og kiggede kort ned af sig selv.
Han havde sikkert mange ting at fortælle hende, som ville komme som en overraskelse for hende. Og han tvivlede stærkt på at de alle ville blive set som glædelige overraskelser. Men det æble havde han ikke tænkt sig at bide i, endnu. "I så fald, vil jeg gøre mit bedste." For at holde overraskelserne gode, vel og mærket, og han smilte en smule til hende som hun rejste sig op. Han burde da næsten hjælpe hende, ikke sandt? Så hans hænder blev hurtigt placeret mod bordkanten, som om at han skulle til at rejse sig, og dog var hun allerede begyndt at bære tingene af bordet. "Det smagte fantastisk, Pamela. Tak." Svarede han hende høfligt og venligt, og endte med alligevel at rejse sig fra bordet, selvom det ikke virkede til at hun havde brug for hjælp. Dog var hendes glas tomt, så han kunne da som det mindste fylde det op igen. Så han blot tog fat om flasken, og hældte først op i sit eget for derefter at gå lidt rundt om bordet, og hælde op i hendes. Han blev stående og betragtede hende, og med et nik tog han imod hendes tilbud. "Jo tak, det lyder lækkert." Nu ville han jo heller ikke være til besvær eller noget, men hvis hun ville have lidt dessert, tog han da gerne imod tilbudet. Han stillede flasken fra sig igen på bordet, og gik roligt hen og satte sig på sin stol igen.

[Deleted]

Pamela smilede roligt i mod ham som han talte om deres såkaldte telttur. Pamela glædede sig allerede meget og hun håbede bestemt at han var typen som kunne lide at vandre, for hun ville gerne op og vandre i de irske bjerge. Bare nyde naturen og slappe af ved tanken om at hun havde en dejlig ferie foran sig hvor hun kunne gøre lige hvad hun havde lyst til. Ingen tvivl om at Pamela elskede sit arbejde, men hun nød også at holde fri fra tid til anden, og når man nu havde fundet en mand som Alastair at holde fri med, ja så blev det hele jo blot meget bedre: "Det kunne man, men det ville jo være snyd" sagde hun med et skævt smil.

"Det lyder fornuftigt" sagde han og kiggede i mod ham: "Jeg mÃ¥ dog sige de klæder dig" sagde hun, der var da intet i verden som var mere lækker end en mand i jakkesæt, og da slet ikke en mand af Alastair's kaliber. Han var jo oveni købet en meget meget flot man: "Det er jeg glad for" sagde hun som han komplimenterede maden og hun fik sÃ¥ de sidste skÃ¥le ud i køkkenet. Hun blev væk et par minutter, kun for at vende tilbage med et fad hvorpÃ¥ der var overskÃ¥rende meloner, ananas, jordbær og blÃ¥bær. Nogen af de ting hun bedst kunne lide: "Skal vi ikke sætte os ned i sofaen?" spurgte hun med et afslappet smil og satte sÃ¥ fadet pÃ¥ sofabordet. Sofaen var lavet af et brunt stof, og var meget blød. Typen man ikke orkede at rejse sig fra igen nÃ¥r man først havde sat sig,. Sofabordet var foran en pejs, men som naturligvis var alt for varm at tænde pÃ¥ denne tid af Ã¥ret.

[Deleted]

Lige så afslappet og hvilende i sig selv, som han sædvanligvis kunne være, lige så aktiv og eventyrlysten kunne han også være. Han var jo trods alt en Gryffindor, så det lå i ham. Alastair havde rejst meget, og set det meste af den kendte verden. Besøgt magiske ministerier overalt i verden, fra Japan til Tyskland og hjem igen. Det ville sikkert blive endnu en overraskelse til hende, når han stak fra hende op ad bjerget eller tændte bålet. Han glædede sig skam også til at se hvorledes hun ville klare sig i naturen, eftersom hun jo tidligere havde erklæret hvor lidt hun havde rejst igennem sit liv. Men hun var jo trods alt sund og rask, i en udmærket form, og så selvfølgelig også en heks. Så mon ikke hun nok skulle klare sig, i hvert fald et par dage? "Og vi må desværre begge to, nok også undvære dine kjoler." I stedet for blot at tage imod komplementet, kunne han da give et igen, på en måde. Og han skævede skam også lidt imod hende. Endnu en ting han nød ved hende. En kvinde der bar på en passende og fin kjole, var nu også iblandt noget af det mest tiltrækkende. Meget bedre end jeans eller hvad mange syntes at bære. Igen, lidt gammeldags var han nu alligevel.
Alastair sad blot nogle få øjeblikke for sig selv, og nåede endda at tage endnu en lille slurk af vinen, inden Pamela kom til syne igen. Han hævede sine øjenbryn da hun sagde noget, og smilte så en smule diskret med et lille nik. "En god idé." Lød det blot fra ham, og han rejste sig atter roligt op. Dog en smule stiv i betrækket, men stadig på en diskret måde. Han ville helst ikke virke udmattet eller på nogen anden måde udkørt. Der var dog den næsten alt for velkendte spænding i ryggen, som han forsøgte at løse ved diskret at strække ryggen en smule og køre en smule rundt med skuldrene. Han skænkede sit vin et enkelt blik, men valgte dog ultimativt at lade det stå på bordet. Han måtte nok hellere vente med at fejre sin ferie, indtil han egentlig havde ferie. Og ville nu heller ikke have noget imod at nyde hendes selvskab imens han stadig var ved sine fulde fem. "Vil du forlade skolen i morgen, så?" Spurgte han en smule henkastet, måske for at fulde luften med ord imens han gik hen til sofaen. Men måske også grundet en svag nysgerrighed. Alastair lod Pamela sætte sig først, inden han selv satte sig ned i sofaen. En sofa der var yderst blød, og han følte sig selv synke lidt ned i den, hvilket fremkaldte et lydløst suk. Dog holdte han stadig opmærksomheden imod hende, efter at have skænket frugtfadet et enkelt blik.

[Deleted]

Pamela kom med et roligt grin over hans kommentar og rødmede så let: "Ja jeg må få fat i nogen praktiske bukser... Så sexede vi bliver!" sagde hun i en drillende stemme, det var jo ikke ent ur for at se godt ud, desuden så kunne han tage næsten hvad som helst på også ville han være en flot mand. Især når han slet ikke havde noget på - men det var jo naturligt ikke særligt praktisk når man nu skulle ud og vandre i sådan et fantastisk område: "Måske jeg burde give dig en ordenlig massage denne gang" sagde Pamela i et roligt smil som hun betragtede ham gå, han var stiv i betrækket og sidste gang hun havde rørt ved ham så var det jo ikke ligefrem fordi at det var endt i massage: "Jeg tror du trænger til det" sagde hun en smule alvorligt og rakte så ud efter et stykke melon.

"Ja det tænker jeg" sagde hun og smilede i mod ham: "Også er jeg hjemme ved mine forældre i nogen dage, også ved min bror et par dage" sagde hun roligt og smilede let, hun havde ikke helt lyst til at forlade hans selskab, men hun kunne jo heller ikke sætte sit liv på hold tilgengæl for fantastisk samleje og godt venskab, selvom det naturligvis var en meget fristende tanke.

[Deleted]

"Bare så længe vores outfits ikke bliver matchende..." Kommentere han en smule lavmælt og en smule humoristisk. Han kunne lige forestille sig de to vandre rundt i de irske bjerge iført matchende bukser og trøjer. Det ville nok være lidt for meget for ham. Også selvom hun sikkert stadig ville se lækker ud i bukser og lignende. Dog ikke så attraktiv hun f.eks. så ud denne aften, eller en af de andre aftener han havde haft fornøjelsen af hendes selvskab. Det var mere og mere sjældent han mødte en kvinde der kunne og var villig til at bære en kjole med selvtillid. Men så var det jo meget godt han havde mødt Pamela. En fantastisk attraktiv kvinde, som sågar også tilbød massage? Han havde da lidt forestillet sig at hun ville tilbyde det, men var dog alligevel en anelse overrasket. "Det ville være fantastisk, Pamela. Men jeg vil ikke være til besvær." Lød det blot høfligt fra ham og med et svagt smil mod hende, imens han satte sig lidt til rette i den bløde sofa. Allerede nu kunne han forestille sig at det måske ville blive en anelse svært at tvinge sig selv fra sofaen igen.
Han lænede sig lidt frem mod frugterne, tog et lille jordbær, imens han stadig betragtede hende. Overkroppen var også vendt lidt mere imod hende. Efter at have taget en bid af jordbærret, kørte han så roligt den anden hånd igennem sit hår. "I så fald, er jeg meget glad for at du inviterede mig i aften." Sagde han så ærligt og tyggede hurtigt færdig. Et kort øjeblik faldt blikket på hendes læber. Men han endte dog med at holde sig en smule rank i sofaen, og tage en sidste bid af jordbærret. Melon var ikke hans ting, men alverdens bær kunne han nu godt lide.

[Deleted]

Pamela kom med et grin: "Nej bare rolig, så langt er jeg ikke i vores forhold" drillede hun, åh der var ikke noget værre end par der gik og matchede, det var da både forfærdeligt usexet og bare så... Ja så kedeligt. Det var ikke noget hun nogensinde kom til, heller ikke hvis hun engang blev gift og endte med et sølvbryllup. Hun smilede let for sig selv og betragtede hans skikkelse, hun var glad for at se en mand i jakkesæt, det var kun en sjældent gang til jul og nytår at folk trak i sådant tøj. Ikke fordi at en flot kappe med en skjorte indenunder kunne da også gøre værket, men der var nu bare specielt over den udstråling og mandighed sådan et sæt sendte: "Du er aldrig til besvær" sagde hun med et skævt smil og betragtede ham let, ja i hendes hoved var han ihvertfald ikke.

Hun smilede let til ham og krydsede så sine ben, den eneste ulempe i en kjole var jo at man ikke kunne sidde lige så afslappet som hun elers normalt ville gøre: "Hør, når nu at du har spist dig mæt i skovens bær, så giver jeg dig massage. Jeg har en super olie til formålet" sagde hun med et roligt smil, hun havde jo efterhånden alt hvad der hed eliksire og creme, hun havde jo trods alt arbejdet som sygeplejeske i en helt del år: "Har du en rygskade eller sådan noget?" spurgte hun let som hun kom i tanke om arene, måske at han havde noget i hans krop der fik ham til at spænde sådan op.

[Deleted]

Alastair kunne ikke lade være med at mindes om deres aften oppe i hans gemakker på skolen. Sofaen, udsigt til massage, det var da næsten uudholdeligt. Dog, ville han da ikke være foruden massagen denne gang, eftersom hendes sidste forsøg som bekendt var endt ud i noget lidt andet. Massage skulle jo efter sigende være godt til både krop og sjæl, men han tvivlede nu på at det ville ændre på hans ranke holdning og ryg. Det var jo bare ham, øm ryg eller ej. Han var jo en stoisk og stolt mand, så selv når han havde ondt i ryggen, gjorde han helst intet for at drage opmærksomhed imod det, eller klage på nogen anden måde. Han var typen der hellere ville gå en kilometer på et brækket ben, for til slut at ømme sig i sit eget selvskab, end at knække sammen og kalde efter hjælp i det samme. Alastair betragtede hende lidt med øjnene knebet en smule sammen og hovedet lagt lidt på skrå. "Godt. Det er jeg glad for." Svarede han og holdte blikket på hende, måske endda en anelse udfordrende. Han ville da helst ikke være til besvær, men hun gav ham meget opmærksomhed, og i hans taknemmelighed kunne han nærmest ikke andet end at forestille sig at det kunne være anstrengende for hende, eller besværligt for hende. Men det var ikke anstrengende for ham at skænke hende opmærksomhed, så mon det var for hende?
Han lod sig ubevidst betragte hvorledes hun krydsede benene. Hans egne var blot solidt placeret i gulvet, stadig iført de blankpolerede sko, og med en lille afstand imellem knæene. Han kunne næsten ikke holde det ud, og måtte bare gøre det, nu hvor han jo havde endnu en lille chance, og endnu en stor lyst til det. Så i ét lænede Alastair sig imod hende, lod let nogle fingre berøre hendes nakke og kæbe, og placerede et lille kærligt kys mod hendes læber. For derefter at smile blot en anelse. "Olie? Miss Lavendway.. forsøger du at få mig til at tage min skjorte af?" Lød det så fra ham derefter, drilsk og med et lille glimt i øjet. Han kunne ikke lade være, og han trak sig lidt tilbage derefter, men holdte blikket mod hende. Han ville aldrig tale således, eller være sådan overfor nogen anden, troede han ikke. Og det måtte være en selvsikkerhed og ungdommelighed hun næsten trak ud af ham. Dog løsrev han blikket fra hende og rakte ud efter et par blåbær imens han let trak på skuldren. "Nej, ikke af hvad jeg ved af. Men et par brækkede ribben og slemme fald har vel kun gjort det værre... det har blot været en lidt udmattende dag." Svarede han ærligt og skævede mod hende imens han puttede et blåbær i munden. Han havde også ar på ryggen, hvor kentaurernes pile var trængt igennem, så det var to små kryds. Ellers var der gamle skrammer og pletter af en smule misfarvet hud som følge af slemme skader.

[Deleted]

Et smil kom frem på Pamela's læber, hun var slet ikke itvivl om at han var en mand der ikke klynkede, og det var da også derfor hun uden tvivl mente at han havde brug for at få sig en kvinde som kunne passe lidt på ham og være omkring ham. Han var en mand der havde brug for en der ville passe lidt på ham, også selvom han helt sikkert ikke mente at han havde brug for det. Pamela sad et øjeblik i sine egne tanker og et roligt smil kom frem på hendes læber som hun bemærkede at han lænede sig frem i mod hende, og som han kyssede hende, gengældte hun det blidt. Han var svær at modstå, og hun havde bestemt heller ikke tænkt sig at forsøge: "Ja, men kun din skjorte" sagde hun i en drillende stemme og førte en hånd op af hans brystkasse nu hvor han var kommet tættere på.

Hun nikkede roligt som han sagde at han ikke havde nogen rygskader: "Det er nok bare muskel ømhed, du burde slappe mere af til dagligt" sagde hun med et let smil: "Du må i Pamela Lavendway, terapi" sagde hun med en drillende stemme og lod sin hånd falde ned i sit skød som han satte sig tilbage igen, hun betragtede ham som han spiste et blåbær og hun lænede sig selv frem for at række ud efter et stykke melon som hun langsomt og sensuel kvaste med sine læber, mest af alt for at drille ham let, som hun lod sin tunge sno sig omkring det for at spise det: "Smid skjorten.." sagde hun med et skævt smil og hævede let sine øjnbyn, afventende.

[Deleted]

Det var nu intet problem, men stadig lidt af en udfordring, ikke blot at kaste sig over hende. For der var så meget ved hende han nød, så meget af hvad hun gjorde og sagde han nød, og som han havde i sinde at nyde til fulde. Nu havde han jo denne aften inden hun smuttede. Så selvom det var fristende at kaste sig over hende og rive hendes kjole af, så ville han nu nyde godt af hendes omsorg. De gestusser hun skænkede ham, hendes små udfordringer og blik. En samtale var aldrig blot en samtale, et blik var aldrig blot et blik. Så han ville forsøge at modstå sin videre lyst til hende, og blot lade sig selv hvile i hendes selvskab i stedet, som han ofte hvilede i sig selv. Var det ikke hvad litteraturen ofte sagde? At man var heldig, kunne man finde en kvinde, med hvem man kunne være alene..
Det var nok rigtigt, og det var nok også lidt af en ubevidst romantisk tanke han med tiden havde undertrykket en smule. Tanken... drømmen.. om at finde en kvinde villig til at give ham omsorg hvor han ellers intet kunne finde. Han ville ikke have en kvinde der var nådesløs og hårdtslående, bramfri eller ubarmhjertig. Men en kvinde som Pamela, var nok nærmere hvad han ville have. Og, han havde hende vel? "Jeg forsøger nogle gange, men er bange for mine metoder ikke er så effektive." Lød det kort fra ham i et lille smil. Nej, hans metoder var nok meget anderledes. Absint, eliksirer og lange bade var da ofte en tand behageligt, men nok ikke så effektivt. Og han tvivlede da allerede på at det ville kunne toppe en aften i Pamela Lavendway Terapi. "Jeg ser allerede frem til det." Svarede han hende med et øjenbryn hævet i en let udfordrende mine. Og tålmodigt betragtede han hende ganske åbenlyst, som hun næsten forførende spise det lille stykke melon hun havde fisket til sig fra fadet. Hun havde nok en større magt over ham end hun skulle tro. Ellers vidste hun det allerede, og tanken lod den ene mundvig trække en smule på sig. Han kunne da forsøge at gengælde det en smule. "Javel, Miss Lavendway." Sagde han bare med et lille glimt i øjet, og betragtede hende stadig som han så rejst sig op fra sofaen. Han vendte sig mod hende, og som det første begyndte han at trække skjortens kant op fra bukserne. Han løsnede derefter sit slips, og trak det derefter af sin nakke, for så roligt at ligge det på sofabordet. Han rettede sig igen op, og satte så tålmodigt i gang med at åbnede sin skjorte, knap efter knap, stadig imens han med en let sænket hage, betragtede hende. Da den sidste knap så var åbnet, kørte han en smule rundt med sine skuldre, inden skjorten så gled ned over hans skuldre, og han endelig kunne tage den af. Også skjorten lod han ligge på sofabordet, og lagde så sit hoved en smule på skrå. "Og hvor vil du have mig?"

[Deleted]

Et smil kom frem på hendes læber som han begyndte at tale. Hun var faktisk sikker på, og overbevist om at Alastair ikke var en mand som passede på sig selv, og hun fandt det faktisk en smule sørgeligt. For han var en dejlig personlighed og hun var ikke sikker på om grunden til hans manglende omsorg var fordi at han ikke så sig selv som noget værd at passe på, eller han bare ikke tænkte over det og lod hverdagen overtage ham. Men hun håbede alligevel at hun kunne give ham en hånd, for han lignede allerede en der var ældre end de 31 år han nu engang var, og han skulle jo nødigt ligne en 50 årig inden han fyldte 40, men det ville han nok hvis han ikke snart begyndte at passe på sig selv, om ikke andet bare en smule.

Pamela kiggede i hans retning som han rejste sig op, og betragtede ham som han klædte sig af som om at det var et lille privat stripshow. Det var det vel næsten også, og hun havde svært ved at flytte sit blik fra ham, men forsøgte dog alligevel at gøre sig selv fornuftig ved at tage et par blåbær og spise ganske roligt, hun burde virkeligt tage sig sammen og komme ud af den teenage rus som hun lige nu svømmede rundt med. Hun rejste sig op som han havde taget skjorten af: "Jeg tror at soveværelset er mest behageligt for dig" sagde hun med et skævt smil, sengen var nok det rareste at ligge i. Hun tog kærligt fat omkring hans hånd og førte ham med sig ind til hende dobbeltseng. Ikke helt så fancy som hans himmelseng, men ganske køn alligevel, i mørkt træ som passede til resten af huset. "Læg dig på maven..." sagde hun og forlod ham så kort for at gå ud på badeværelset og hente den muskelafslappende olie som hun havde stående.

[Deleted]

Det var næsten det bedste ved det hele, hvorledes de to udfordrede hinanden og hvordan samtaler og lignende imellem dem hurtigt kunne blive næsten sexede og ungdommelige. Det var måske en tand upassende og bestemt ikke noget han var vandt til, men han var måske ved at få lidt smag for det, i hvert fald indtil videre. Hvilket jo nok også hvad der havde budt ham at 'strippe' en smule for hende, nu hvor hun jo havde bedt om det. Næsten fjollet men underligt tilfredsstillende, hvorledes det dragede hendes blik. Men sjovt nok, gik der heller ikke lang tid inden Alastair begyndte at føle sig en smule fjollet som han stod der i bar overkrop, som et privat lille show til hende. Han blev dog stående, høj og rank som han var, og betragtede hende let som hun rejste sig op. Han sagde intet til hendes ord, men fortsatte blot med at betragte hende, og derefter lade hende føre ham ind i hendes soveværelse. Hendes lejlighed var næsten, huslig og hjemlig. Mere hyggelig end hans egne gemakker, måtte han indrømme. Hans egen var bare stor og med en masse gulvplads, da han helst ikke ejede noget der ikke bar en funktion.
Han stillede sig ved sengekanten, og endnu engang betragtede han hende uden at sige noget, som hun nærmest kommanderede ham at lægge sig på maven, og gik ud efter noget. Han smilte en smule for sig selv og kørte en hånd igennem sit hår, inden han så kravlede op i hendes seng. "Giver du mange massager, eller burde jeg føle mig heldig?" Spurgte han så imens hun stadig var ude i hvad der måtte være badeværelset. En lidt drilsk tone, egentlig, som han så lagde sig ned i sengen. Han holdte dog sin overkrop oppe med at have placeret albuerne under sig mod sengen. Næsten underlig, denne udsigt til at skulle slappe helt af.