Post af Deleted den Aug 22, 2014 10:16:01 GMT 1
Pamela mærkede hvordan at hendes krop stadig havde små efterskæld, og det varede længere end hun før havde oplevet, nu hvor han ikke stoppede hverken sin kraft, styrke eller de fantastiske bevægelser der fik hendes krop til at synge med lykke. Dog kunne hun denne gang ikke spænde sin krop på samme måde som før, for hun var træt og alligevel så stod hun i mod hans bevægelser, bare for at optage hver eneste lille del af ham så længe det varede. Hun var ikke sikker på at hun nogensinde ville opleve noget som dette igen, men det håbede hun. Som han talte smilede hun kort, men hendes vejrtrækning og de små lyde, gjorde at hun intet kunne sige og hun lukkede derfor bare øjnene og mærkede efter for at optage hver en lille del af følelsen, så længe at den stod på. Pamela's krop gjorde et forsøg på at bygge sig op i mod et tredje klimax, men hun var for træt og det lykkedes ikke, hvilket hun næsten var helt taknemmelig for, hun var slet ikke sikker på hun kunne klare mere.
Som han stilnede og hun mærkede hans slag pÃ¥ hendes balle, slap hun roligt lagnet under hendes fingre og lod sin krop slappe af imens hun bare lÃ¥, hun havde slet inden ord lige nu, men vendte hovedet sÃ¥ hun kiggede over i mod ham der var landet ved siden af hende. Hun skulede blot til ham, men sagde ingenting. Hun havde det varmt og hun følte sig ikke ligefrem særlig lækker, men hun følte sig bare sÃ¥ fandens godt tilpas. Hun lænede sig op pÃ¥ sine albuer og skænkede hans kind et enkelt kys, og lÃ¥ sÃ¥ ellers bare og stirrede pÃ¥ ham, imens hun prøvede at opsluge alt hvad der var sket, og pÃ¥ samme tide mærkede hun en helt enorm træthed skylle indover hende: "Hvad er klokken?" spurgte hun med en forsigtig stemme og kiggede sÃ¥ lidt forvirret omkring.
Som han stilnede og hun mærkede hans slag pÃ¥ hendes balle, slap hun roligt lagnet under hendes fingre og lod sin krop slappe af imens hun bare lÃ¥, hun havde slet inden ord lige nu, men vendte hovedet sÃ¥ hun kiggede over i mod ham der var landet ved siden af hende. Hun skulede blot til ham, men sagde ingenting. Hun havde det varmt og hun følte sig ikke ligefrem særlig lækker, men hun følte sig bare sÃ¥ fandens godt tilpas. Hun lænede sig op pÃ¥ sine albuer og skænkede hans kind et enkelt kys, og lÃ¥ sÃ¥ ellers bare og stirrede pÃ¥ ham, imens hun prøvede at opsluge alt hvad der var sket, og pÃ¥ samme tide mærkede hun en helt enorm træthed skylle indover hende: "Hvad er klokken?" spurgte hun med en forsigtig stemme og kiggede sÃ¥ lidt forvirret omkring.